|
|
Kendelse af 13-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 18-0002006
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 32.816 kr. for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015. Forhøjelsen vedrører dels nægtelse af fradrag for købsmoms på i alt 11.088 kr. for virksomhedens udgifter til underleverandører, dels hæftelse for moms på i alt 21.728 kr. som ikke er angivet af virksomhedens underleverandør og som ikke er betalt via elektronisk overførsel.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] v/[person1], herefter virksomheden, blev startet den 1. december 2010 og var aktiv til 30. november 2019. Virksomheden har været registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [person1] har været virksomhedens indehaver.
Virksomheden har fremlagt regnskabsmateriale for den afgiftspligtige periode 1. januar 2015 – 31. december 2015. Regnskabsmaterialet består af bl.a. årsregnskab, bogføring, fakturaer og opgjorte momsafstemninger.
Af resultatopgørelsen for 1. januar 2015 – 31. december 2015 fremgår, at virksomheden havde en nettoomsætning på 5.341.017 kr. og samlede omkostninger på i alt 5.001.343 kr., hvoraf 2.705.566 kr. ekskl. moms var udgifter til fremmed arbejde-kørsel. Der er i 2. halvår af 2015 bogført udgifter til fremmed arbejde med 582.517 kr. ekskl. moms.
Ifølge kvittering for momsindberetning vedrørende perioden 1. juli – 31. december 2015 fremgår, at virksomheden har angivet 447.345 kr. i købsmoms.
SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 114.146 kr. for perioden 1. juli – 31. december 2015. Heraf har virksomheden påklaget 32.816 kr. vedrørende nægtet fradrag for købsmoms til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].
Fradrag for udgifter til fremmed arbejde
SKAT har nægtet fradrag for købsmoms vedrørende følgende fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]:
Underleverandør | Betalingsdato | Fakturadato: | Faktura nr. | Beløb i kr. ekskl. moms: | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Tekst |
[virksomhed3] | 08-06-2015 | 10-06-15** | 18* | 15.008,00 | 3.752,00 | 18.760,00 | Kørsel ifølge aftale fra 01/11-14 - 30/11-14 Timer af frugt kørsel Kørsel af rute nr. 123900 |
[virksomhed4] ApS | 08-06-2015 | 10-06-15** | 181* | 14.560,00 | 3.640,00 | 18.200,00 | Kørsel 01/02 -28/02-2015 Timer Ekstra stop |
[virksomhed5] | 08-06-2015 | 10-06-15** | 131* | 14.784,00 | 3.696,00 | 18.480,00 | Kørsel ifølge aftale fra den 01/05- 31/05-15 |
[virksomhed2] | 04-10-15 | 26-09-15 | 22* | 30.464,00 | 7.616,00 | 38.080,00 | Kørsel ifølge aftale fra. 01/08-15 – 31/08-15 136 Timer Arbejds tøj Bøder |
[virksomhed2] | 11-10-15 | 03-10-15 | 23* | 56.448,00 | 14.112,00 | 70.560,00 | Kørsel ifølge aftale fra. 01/09-15 – 30/09-15 252 Timer Arbejds tøj Bøder |
131.264,00 | 32.816,00 | 164.080,00 |
* Fakturaerne har samme fakturalayout med forskellig udsteder.
** Beløbet er bogført på bogføringskonto 1101 og 3302 den 8. juni 2015
Fakturaerne er bogført på bogføringskonto 1101 ”Fremmed arbejde - Kørsel” og 3302 ”Købsmoms (indgående moms)”.
Foruden ovennævnte udgifter har virksomheden flere gange tidligere overført penge til ovennævnte underleverandører for leverede ydelser. I den forbindelse har fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] alle været på under 10.000 kr. inkl. moms, og betalingen er sket kontant.
Af virksomhedens bankkontoudtog fremgår, at virksomheden den 8. juni 2015 har overført tre beløb til tre forskellige konti svarende til beløbene på fakturaerne fra [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].
Det fremgår videre, at virksomheden den 3. oktober 2015 har overført tre beløb på hhv. 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., samlet 70.560 kr. til de tre samme ovennævnte konti. Det samlede beløb svarer til beløbet på fakturanr. 23 fra [virksomhed2]. Af SKATs oplysninger følger det, at de tre ovennævnte konti tilhører tre af virksomhedens egne ansatte medarbejdere; [person2], [person3] og [person4].
Virksomhedens revisor har over for SKAT oplyst, at de tre respektive beløb overført den 3. oktober 2015 kan henføres til lån fra virksomhedens indehaver til virksomhedens tre ansatte medarbejdere. Virksomhedens repræsentant har hertil oplyst, at [virksomhed2] har lånt virksomhedens tre medarbejdere i en periode. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.
Virksomheden har den 26. september 2015 overført 38.080 kr. til virksomhedens indehaver. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomhedens indehaver har overført beløbet videre til [virksomhed2].
Af bogføringskonto 2402 fremgår, at virksomheden den 26. september 2015 har bogført betaling med 38.080 kr. Som detaljetekst fremgår ”[virksomhed2]”.
[virksomhed2] , cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev startet den 1. oktober 2014 og var aktiv til den 31. januar 2016. [virksomhed2] har været registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [person5] har været angivet som den fulde ansvarlige deltager i [virksomhed2].
Ifølge SKATs oplysninger har [virksomhed2] været momsregistreret i den relevante periode, men har ikke angivet moms. SKAT har ikke kunne få kontakt med [virksomhed2] eller dennes indehaver.
[virksomhed3] v/[person6], cvr-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed3], blev startet den 1. august 2010 og var aktiv til den 31. december 2015. [virksomhed3] har været registreret med branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [person6] har været angivet som den fulde ansvarlige deltager i [virksomhed3].
[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 30. september 2011. [virksomhed4] har været registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed4] blev opløst efter konkurs den 22. maj 2018.
[virksomhed5] v/[person7], cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev startet den 1. oktober 2011 og var aktiv til den 7. marts 2017. [virksomhed5] har været registreret med branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [person7] har været angivet som den fulde ansvarlige deltager i [virksomhed5].
Der er fremlagt tre stort set enslydende samarbejdsaftaler indgået mellem hhv. virksomheden, [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed2]. Samarbejdsaftalerne er dateret hhv. 20. januar 2013, 1. december 2013 og 15. november 2014 og underskrevet af virksomhedens indehaver og de respektive indehavere af [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed2]. Samarbejdsaftalerne indebærer, at underleverandørerne leverer kørsel af forskellige varer for virksomheden. Det fremgår bl.a. af samarbejdsaftalerne, at underleverandørerne skal drive sin virksomhed i overensstemmelse med gældende lovgivning og have lovpligtig arbejdsgiver- og momsregistrering, ligesom underleverandørerne er forpligtet til at orientere om sin/sit til enhver tid værende adresse og telefonnummer.
SKATs afgørelse
SKAT har bl.a. forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2015 – 31. december 2015 med i alt 32.816 kr., som vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms til fremmed arbejde.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Beskrivelse af virksomheden
[virksomhed1] drives som enkelmandsvirksomhed af dig, [person1], CPR-nr..[...].
Virksomheden har CVR-nr. [...5]. Virksomheden er startet den 1/7 1999, og er samme dato blevet momsregistreret. Denne momsregistrering ophørte 3/3 2006.
Virksomheden har også SE.nr. [...6], som er oprettet 1/12 2010, hvor virksomheden igen bliver momsregistreret under dette nummer. Den 1/10 2012 er virksomheden under Se-numret registreret for A-skat og am bidrag.
Virksomheden er registreret branchekode 53 20 00 Andre post- og kurertjenester.
Du ejer anparterne i [virksomhed6] ApS, som er stiftet primo 2015. Der er samhandel mellem de 2 virksomheder i 2015 og 2016.
Sagsforløb
Ved brev af 10/2 2017 har SKAT indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, herunder oplysnin-ger om underleverandører for 1/1 2014 til 31/12 2016.
SKAT har den 26/4 2017 modtaget bogføringen, bankkontoudtog, fakturaer og indgåede kontrakter fra og med underleverandører.
Der er den 21/6 2017 afholdt møde med dig og din revisor [person8], hvor SKATs spørgsmål til det indsendte regnskabsmateriale blev gennemgået, herunder anvendelse af underleverandører. På mødet udleverede du virksomhedens bilagsmateriale for 2014, 2015 og 2016.
Din revisor har efterfølgende i mail fra den 9/8 2017 og 7/9 2017 indsendt årsregnskaberne, opgjorte momsafstemninger samt diverse redegørelser.
SKAT har endvidere den 23/8 2017 indkaldt yderligere redegørelser vedrørende overførsler til 3 ansatte. Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 sendt redegørelsen.
Sagsfremstilling og begrundelse
...
7.Fratrukket fakturaer fra [virksomhed2]
7.1.De faktiske forhold
Fakturanr. 22 fra [virksomhed2]
Den 26/9 2015 er der på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel bogført en udgift på 30.464 kr. ekskl. moms. Købsmomsen på 7.616 kr. er fratrukket momstilsvaret. Fakturaen er bogført med bilagsnummer 1029.
Fakturaen er fra [virksomhed2] og har fakturanummer 22. Udgiften vedrører kørsel i perioden 1/8 til 30/8 2015. Fakturadatoen er den 26/9 2015.
Ifølge kontospecifikationen over virksomhedes bankkonto er beløbet betalt den 26/9 2015. Her er teksten på specifikationen, at modtager er [virksomhed2].
Ifølge bankkontoudtoget er beløbet på i alt 38.080 kr. ikke overført til [virksomhed2], men til dig.
Din revisor har i mail fra den 9/8 2017 oplyst, at du ikke har kunnet finde dokumentation for, at du har betalt beløbet videre til [virksomhed2].
[virksomhed2] har været momsregistreret i 2015, men har ikke angivet moms. SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed2] indhentet virksomhedens bankkontoudtog. SKAT har ikke kunne få kontakt med virksomheden eller dens indehaver. Det fremgår af bankkontoudtoget, at din virksomhed har overført flere penge til [virksomhed2], hvor den sidste overførsel er den 29/7 2015. Herefter er der ingen overførsler fra dig eller dit firma.
Fakturanr. 23 fra [virksomhed2]
Fakturaen er fra den 3/10 2015 og er bogført samme dag på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel. Det fremgår af fakturaen, at det samlede fakturabeløb inkl. moms udgør 70.560 kr. Købsmomsen på 14.112 kr. er fratrukket momstilsvaret, og beløbet ekskl. moms på 56.448 kr. er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.
Det fremgår af bankkontoudtoget, at der den 3/10 2015 overføres 3 beløb på henholdsvis 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., i alt 70.560 kr. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvem modtager er.
Efter aftale med dig har SKAT rettet henvendelse til [finans1] A/S for at få oplyst, hvem modtagerne af de 3 beløb er.
[finans1] A/S har i mail fra den 17/8 2017 oplyst, at de 3 beløb indsættes på 3 forskellige konti. Disse 3 konti tilhører henholdsvis [person2], [person3] og [person4].
Disse 3 personer har i 2015 været ansat i din virksomhed.
Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at beløbene er private lån fra dig til dine ansatte, men ikke nærmere redegjort for, hvorledes disse udlån hænger sammen med fakturaen fra [virksomhed2].
Kopi af de 2 fakturaer, bogføringen samt bankkontoudtog er vedlagt som bilag 11.
7.2.Dine bemærkninger
Der er ikke fremkommet bemærkninger.
...
7.4.SKATs bemærkninger og begrundelse
...
Momsmæssigt
Ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar er der fradrag for købsmomsen vedrørende køb af varer og ydelser, som anvendes i den momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Dog er kontante betalinger, hvor fakturabeløbet er over 10.000 kr. omfattet af reglerne i momslovens § 46, stk. 12. Dette medfører, at din virksomhed hæfter solidarisk for betaling af momsen, såfremt betalingsmodtageren ikke har angivet momsen.
Fakturanr. 22 og 23 fra [virksomhed2] ses ikke betalt via en bankoverførsel. Tidligere fakturaer fra denne virksomhed har du betalt via en overførsel fra din bankkonto.
[virksomhed2] har ikke angivet moms i 2015, og SKAT har ved kontrol ansat denne virksomheds moms ud fra bankkontoudtog, hvorfor eventuelle kontante betalinger ikke er medregnet.
Som følge heraf er momsen vedrørende fakturanr. 22 og 23 ikke medtaget i [virksomhed2]s momstilsvar.
Det følger af momslovens § 46, stk. 12, at din virksomhed herefter hæfter solidarisk for betalingen af afgiften, hvorfor SKAT ikke godkender fradrag for købsmomsen på de 2 fakturaer.
SKAT mener endvidere, at der vedrørende fakturanr. 23 ikke er dokumenteret, at der er tale om et køb, hvor der kan gives fradrag for købsmomsen af det momsbelagte køb i henhold til momslovens § 37, stk. 1, idet du ikke nærmere har redegjort for sammenhængen mellem udlånene til de 3 ansatte, den modtagne faktura og den hermed leverede ydelse.
Som følge heraf godkender SKAT ikke fradrag for købsmomsen på henholdsvis 7.616 kr. og 14.112 kr. ved opgørelsen af din virksomheds momstilsvar i 2. halvår 2015.
7.5.SKATs endelige afgørelse
Da der ikke er fremkommet bemærkninger træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
8. Fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]
8.1.De faktiske forhold
Den 8/6 2015 er der bogført 3 udgifter på konto for Fremmed arbejde – kørsel, konto 1100, hvor underleverandørerne har været [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].
Det fremgår af de underliggende bilag, at udgifterne inkl. moms udgør henholdsvis 18.760 kr., 18.200 kr. og 18.480 kr. Købsmomsen på henholdsvis 3.752 kr., 3.640 kr. og 3.696 kr., i alt 11.088 kr. er fratrukket i virksomhedens momstilsvar. Skattemæssigt er der vedrørende de 3 fakturaer fratrukket 44.352 kr.
Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed3], at beløbet på 18.760 kr. skal betales til konto [...57] i [finans2]. Denne konto tilhører ikke [virksomhed3], men din ansatte medarbejder [person4].
Det fremgår af faktura fra [virksomhed4] ApS, at beløbet på 18.200 kr. skalbetales til konto [...40] i [finans2]. Denne konto tilhører tilhører ikke [virksomhed4] ApS, men din medarbejder [person2].
Det fremgår af faktura fra [virksomhed5], at beløbet på 18.480 kr. skal betales til konto [...63] i [finans2]. Denne konto tilhører ikke [virksomhed5], men din ansatte [person3].
Det fremgår af bankkontoudtoget, at de 3 beløb er overført til de 3 ovenstående konti.
Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at du ikke har kendskab til, hvorledes dine medarbejderes bankkontonumre er kommet på underleverandørernes fakturaer. Du er først i forbindelse med SKATs gennemgang blevet opmærksom på det. Du har derfor nu forgæves prøvet at komme i kontakt med de 3 leverandører og de 3 tidligere ansatte.
Det fremgår af bogføringen og de underliggende bilag, at virksomheden tidligere har købt ydelser af [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]. På disse fakturaer er der ikke anført bankkontonummer, og betalingen er sket kontant. Alle de fakturerede beløb har her været under 10.000 kr. inkl. moms.
Kopi af de 3 fakturaer, bogføringen på konto 1101 og bankkontoudtoget er vedlagt som bilag 12.
...
8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.
Modsætningsvist er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.
SKAT mener, at der kan rejeses tvivl om de 3 fakturaers realitet, idet der ved betaling sker overførsel til 3 af dine ansatte. SKAT mener hermed, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om køb af momspligtige ydelser, men at der er tale om betaling af yderligere løn til de 3 ansatte.
Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for købsmomsen på i alt 11.088 kr. i 2. kvartal 2015.
8.5. SKATs endelige afgørelse
Da der ikke er fremkommet bemærkninger træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter vedrørende fremmed arbejde med 32.816 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
Påklager jeg hermed med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 5 SKATs afgørelse af 5. januar
2018.
PÅSTAND
Nedsættelse af klagers moms og skat, som bygger på gennemgang af klagers regnskabsmateriale for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER
SKAT har truffet afgørelse den 5. januar 2018 (bilag 1), hvoraf det fremgår, at SKAT fastsætter at [virksomhed1]s skal betale 262.101 kr. mere i moms og klagers indkomst i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er forhøjet med hhv. 624.824 kr., 438.875 kr. og 31.528 kr.
Klager er ikke enig i den skønsmæssige vurdering, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte klagers moms og skat i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
PROCESSUELLE BEMÆRKNINGER
Klager tager forbehold for fremsættelse af yderligere påstande og anbringender, såfremt der i forbindelse med sagens behandling måtte opstå et behov herfor.
Der begæres mundtlig forhandling af sagen i henhold til § 8 i forretningsordenen for Landsskatteretten, samt retsmøde i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1, i forretningsordenen for Landsskatteretten.
...”
Der har været afholdt kontormøde mellem indehaverens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Det blev aftalt på mødet, at repræsentanten ville komme med et supplerende indlæg.
Repræsentanten er i forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Resultatet er, [person1] skal totalt betale 229.285 kr. mere i moms og at indkomsten i indkomståret 2014 bliver forhøjet med 624.827 kr. i indkomståret 2015 med 307.611 kr. og i indkomståret 2016 forhøjes med 31.528 kr.
Sagsfremstilling og begrundelse
Fratrukket fakturaer fra [virksomhed2]
Af Skattestyrelsens kommentarer til de oplysninger, som står i sagsfremstilling
”Fakturanr. 22 fra [virksomhed2] Den 26/9 2015 er der på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel bogført en udgift på 30.464 kr. ekskl. moms. Købsmomsen på 7.616 kr. er fratrukket momstilsvaret. Fakturaen er bogført med bilagsnummer 1029. Fakturaen er fra [virksomhed2] og har fakturanummer 22. Udgiften vedrører kørsel i perioden 1/8 til KOPI Side 21 af 28 30/8 2015. Fakturadatoen er den 26/9 2015.
Ifølge kontospecifikationen over virksomhedes bankkonto er beløbet betalt den 26/9 2015. Her er teksten på specifikationen, at modtager er [virksomhed2]. Ifølge bankkontoudtoget er beløbet på i alt 38.080 kr. ikke overført til [virksomhed2], men til dig.”
Vi skal hertil bemærke, grunden til at [person1] har overført beløbet til sig selv skyldes at [person1] har hjulpet [virksomhed2] med kørsel. Da [virksomhed2] i en periode ikke har kunne finde en chauffør, har [person1] været behjælpelig med at assistere [virksomhed2], således at den faste indbyrdes samarbejdsaftale kunne blive overholdt. Da [virksomhed2] ikke har betalt til [person1], har [virksomhed1] lagt ud for [virksomhed2] i forhåbning om at [virksomhed2] vil overføre det skyldige beløb til [person1] senere hen. Det faktiske forhold er, at [virksomhed2] skylder [person1] 38.080 kr., mens [person1] skylder 38.080 kr. til [virksomhed1], tilsvarende skylder [virksomhed1] [virksomhed2] 38.080 kr. I og med at [person1] ikke kan komme i kontakt med [virksomhed2], skal beløbet bogføres således at de 38.080 kr. skal figurere som et skyldigt beløb under ”leverandørgæld” til [virksomhed2].
Af Skattestyrelsens kommentarer til de oplysninger, som står i sagsfremstilling
”Fakturanr. 23 fra [virksomhed2] Fakturaen er fra den 3/10 2015 og er bogført samme dag på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel. Det fremgår af fakturaen, at det samlede fakturabeløb inkl. moms udgør 70.560 kr. Købsmomsen på 14.112 kr. er fratrukket momstilsvaret, og beløbet ekskl. moms på 56.448 kr. er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.
Det fremgår af bankkontoudtoget, at der den 3/10 2015 overføres 3 beløb på henholdsvis 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., i alt 70.560 kr. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvem modtager er. Efter aftale med dig har SKAT rettet henvendelse til [finans1] A/S for at få oplyst, hvem modtagerne af de 3 beløb er. [finans1] A/S har i mail fra den 17/8 2017 oplyst, at de 3 beløb indsættes på 3 forskellige konti. Disse 3 konti tilhører henholdsvis [person2], [person3] og [person4].
Disse 3 personer har i 2015 været ansat i din virksomhed. Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at beløbene er private lån fra dig til dine ansatte, men ikke nærmere redegjort for, hvorledes disse udlån hænger sammen med fakturaen fra [virksomhed2].”
Grunden til at [person1] har overført de 3 beløber til sine medarbejderes konti skyldes, at [virksomhed1] har hjulpet [virksomhed2], ved at låne 3 af sine medarbejdere i en periode, hvor aftalen har været at [virksomhed2] skulle betale [virksomhed1]s medarbejdere inden [virksomhed1] vil overføre kørselsbeløbet til [virksomhed2]. Hvilket skyldes at [person1] har haft en mistanke om at [virksomhed2] ikke er arbejdsgiverregisteret og ikke vil betale hans medarbejdere.
Da [virksomhed2] kommer med undskyldninger i forhold til betaling af [virksomhed1]s medarbejdere, har [person1] været nødt til at overføre pengene til sine medarbejdere, som en privatlån, i stedet for [virksomhed2], så hans medarbejdere kunne betale sine regninger.
Da [virksomhed7] ikke har været klar over ovenstående, har [virksomhed7] afstemt de tre overførsler med [virksomhed2]s faktura 23.
Det faktiske forhold er, at [virksomhed1] skylder [virksomhed2] 70.560 kr., mens [person1] skylder [virksomhed1] 70.560 kr. Tilsvarende skylder [virksomhed2] [virksomhed1]s medarbejdere 70.560 kr. I og med at [person1] ikke kan komme i kontakt med [virksomhed2], skal beløbet bogføres således at de 70.560 kr. skal figurere som et skyldigt beløb under ”leverandørgæld” til [virksomhed2].
Hertil bemærk at ovenstående scenarium har ligeledes været årsagen til at [person1] stoppede med at samarbejde med [virksomhed2], som han hellers har været glad for og har brugt over længere periode inden tillidsbruddet.
Fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]
Af Skattestyrelsens kommentarer til de oplysninger, som står i sagsfremstilling
” 8.1. De faktiske forhold Den 8/6 2015 er der bogført 3 udgifter på konto for Fremmed arbejde – kørsel, konto 1100, hvor underleverandørerne har været [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]. Det fremgår af de underliggende bilag, at udgifterne inkl. moms udgør henholdsvis 18.760 kr., 18.200 kr. og 18.480 kr. Købsmomsen på henholdsvis 3.752 kr., 3.640 kr. og 3.696 kr., i alt 11.088 kr. er fratrukket i virksomhedens momstilsvar.
Skattemæssigt er der vedrørende de 3 fakturaer fratrukket 44.352 kr. Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed3], at beløbet på 18.760 kr. skal betales til konto [...57] i [finans2]. Denne konto tilhører ikke [virksomhed3], men din ansatte medarbejder [person4]
Det fremgår af faktura fra [virksomhed4] ApS, at beløbet på 18.200 kr. skal betales til konto [...40] i [finans2]. Denne konto tilhører ikke [virksomhed4] ApS, men din medarbejder [person2]. Det fremgår af faktura fra [virksomhed5], at beløbet på 18.480 kr. skal betales til konto [...63] i [finans2]. Denne konto tilhører ikke [virksomhed5], men din ansatte [person3]. Det fremgår af bankkontoudtoget, at de 3 beløb er overført til de 3 ovenstående konti.
Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at du ikke har kendskab til, hvorledes dine medarbejderes bankkontonumre er kommet på underleverandørernes fakturaer. Du er først i forbindelse med SKATs gennemgang blevet opmærksom på det. Du har derfor nu forgæves prøvet at komme i kontakt med de 3 leverandører og de 3 tidligere ansatte. Det fremgår af bogføringen og de underliggende bilag, at virksomheden tidligere har købt ydelser af [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]. På disse fakturaer er der ikke anført bankkontonummer, og betalingen er sket kontant. Alle de fakturerede beløb har her været under 10.000 kr. inkl. moms. ”
Som skattestyrelsen i afgørelsen oplyst, [virksomhed1] har tidligere betalt de 3 virksomheders fakturaer kontant, da deres udførte arbejde har været under 10.000 kr. Under hele perioden har de tre virksomheder undskyldt med, at de er i gang med at stifte en erhvervskonto. Det er ikke en hemmelighed at [virksomhed1] har til tider lånt sine medarbejdere til sine samarbejdspartnere, dog har [virksomhed1] stadig ikke har fået en afklaring på, hvorfor hans medarbejdes bankkontonummer er anført på [virksomhed1]s samarbejdspartnere fakturaer.”
Der er ikke fremlagt yderligere materiale eller dokumentation i forbindelse med indlægget, herunder gældsbrev i relation til det påståede gældsforhold.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, dels hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms for udgifter til fremmed arbejde, dels hvorvidt virksomheden skal hæfte for moms som ikke er angivet hos underleverandører og som ikke er betalt ved elektronisk overførsel.
Af momslovens § 23, stk. 1 og stk. 2 fremgår følgende:
”Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).
Stk. 2.Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. ”
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af dagældende momslovs § 46, stk. 12 og stk. 14, der udspringer af lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106 om merværdiafgift med ændring af 2015-07-01, fremgår følgende:
”Stk. 12. En registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive afgift.
...
Stk. 14. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 12, kan aftageren frigøre sig for et hæftelsesansvar ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Virksomheden har angivet købsmoms med 447.345 kr. for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.
Fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]
Virksomheden har ifølge kvittering for momsindberetning vedrørende perioden 1. juli – 31. december 2015 angivet 447.345 kr. i købsmoms.
SKAT har nægtet selskabet fradrag for virksomhedens købsmoms for ydelser fra underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] med hhv. 3.752 kr., 3.640 kr. og 3.696 kr. i alt 11.088 kr. i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.
Som dokumentation for det ønskede momsfradrag har virksomheden fremlagt tre fakturaer fra underleverandørerne.
Retten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af hvilke ruter, der præcist er blevet kørt eller hvilken medarbejder, der har udført arbejdet.
Retten bemærker desuden, at fakturaerne ifølge SKATs oplysninger indeholder bankkontooplysninger på virksomhedens tre ansatte; [person2], [person3] og [person4]. Repræsentanten har hertil oplyst, at de tre medarbejdere har været lånt ud til underleverandørerne. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor eller redegørelse for, hvorfor bankkontooplysningerne på virksomhedens ansatte fremgår på fakturaerne.
Endvidere er udgifterne vedrørende de tre fakturaer alle bogført og betalt den 8. juni 2015 til trods for, at fakturaerne først er udstedt den 10. juni 2015.
Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem hhv. virksomheden og [virksomhed4] og [virksomhed5]. Kontrakterne er stort set enslydende og indeholder ikke en nærmere specifikation af, hvor ydelserne skal leveres. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at underleverandørerne skal drive sin virksomhed i overensstemmelse med gældende lovgivning og have lovpligtig arbejdsgiver- og momsregistrering, ligesom [virksomhed4] og [virksomhed5] er forpligtet til at orientere om sin/sit til enhver tid værende adresse og telefonnummer til virksomheden.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er sket momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til de meget sparsomme angivelser af arten og omfanget af de leverede ydelser, finder retten endvidere, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.
Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer sammenholdt med oplysningerne fra SKAT, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.
Der henvises i øvrigt til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at det nægtede momsbeløb på 11.088 kr. skal henføres til 1. halvår 2015. Der er herved henset til, at de tre fakturaer er udstedt den 10. juni 2015, som herefter må anses for leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at det nægtede fradrag for købsmoms på 11.088 kr. periodiseres til 1. halvår 2015.
Fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed2]
Virksomheden har i den relevante afgiftsperiode angivet fradrag for købsmoms til underleverandøren [virksomhed2] med 7.616 kr. og 14.112 kr.
Retten finder, at det er med rette, at SKAT har pålagt hæftelse for den anførte moms.
Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2].
Fakturaerne er bogført på bogføringskonto 3302 ”Købsmoms (indgående moms)” henholdsvist den 26. september og 3. oktober 2015.
Der er ikke sket betaling af fakturaerne, med henholdsvist fakturanr. 22 og 23 fra [virksomhed2], via en bankoverførsel, ligesom beløbene på de to fakturaer overstiger 10.000 kr. Derudover har [virksomhed2] ifølge SKATs oplysninger ikke angivet moms, selvom [virksomhed2] har været momsregistreret i perioden. Virksomheden hæfter derfor for den opkrævede moms, der fremgår af de to fakturaer udstedt af [virksomhed2], jf. dagældende momslovs § 46, stk. 12.
Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet vedrørende faktura med fakturanr. 22 er videreoverført fra virksomhedens indehaver til [virksomhed2].
Endvidere har repræsentanten i forhold til faktura med fakturanr. 23 oplyst, at de tre overførte beløb vedrører lån fra indehaveren til de tre ansatte medarbejdere. De tre ansatte medarbejdere har ifølge repræsentanten været udlånt til [virksomhed2]. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de tre ansatte medarbejdere har været udlånt til [virksomhed2], ligesom der heller ikke er fremlagt underskrevet gældsbrev for et gældsforhold.
Der er desuden ikke fremlagt oplysninger om, at virksomheden skulle have indberettet oplysningerne om de foretagne køb via told- og skatteforvaltningens hjemmeside i overensstemmelse med den dagældende momslovs § 46, stk. 14.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.