Kendelse af 07-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025

Journalnr. 18-0001450

SKAT har nedsat selskabets godtgørelse af elafgift med 3.599.591 kr. for perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014. Det skyldes, at selskabet har taget afgiftsgodtgørelse af elektricitet anvendt til komfortkøling, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum. SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse, idet SKAT har vurderet, at selskabet har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er en IT-servicevirksomhed, som tilbyder IT-konsulentydelser og programmering, software, drifts- og serviceaftaler og salg af hardware. Selskabet driver forretning i følgende byer: [by1], [by2], [by3], [by4], [by5], [by6], [by7], [by8] og [by9].

Selskabet har brugt elektricitet til belysning, til drift af servere og pc’er og til proces- og komfortkøling.

SKAT foretog en fysisk kontrol på selskabets adresse i [by1] den 22. april 2017 og på selskabets adresser i [by5] og [by3] den 12. juni 2017. Ved disse kontroller blev det konstateret, at selskabet havde taget afgiftsgodtgørelse af elektricitet anvendt til komfortkøling.

Selskabet har fremlagt en opgørelse, hvoraf det fremgår, på hvilke af selskabets adresser der er eldrevne køleanlæg og/eller opvarmning med elektricitet. Selskabet har ikke målt det elforbrug, der blev anvendt til komfortkøling i de omhandlede afgiftsperioder.

Selskabet har for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2014 fået godtgjort følgende beløb i elafgift:

2010

1.162.887 kr.

2011

894.087 kr.

2012

1.067.750 kr.

2013

1.435.608 kr.

2014

1.812.701 kr.

Selskabet har angivet afgiften af elforbruget som godtgørelsesberettiget uden at foretage nedslag for afgiften vedrørende elforbrug til komfortkøling. Afgiftsgodtgørelsen er nedsat med satsen efter elafgiftslovens § 11 c.

SKAT har anvendt selskabets oplysninger til brug for opgørelsen af tilbagebetalingskravet. Opgørelsen er foretaget ud fra kvadratmetermetoden i dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 6-7, og ud fra en beregning, hvorefter hele elforbruget anses for medgået til komfortkøling, således at der beregnes en delvis godtgørelse for hele elforbruget.

SKAT afsendte varsling om ændring af selskabets elafgiftsgodtgørelse den 26. september 2017. Den påklagede afgørelse blev truffet den 30. november 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets godtgørelse af elafgift med 3.599.591 kr. for perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014. Det skyldes, at selskabet har taget afgiftsgodtgørelse af elektricitet anvendt til komfortkøling, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum. SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse, idet SKAT har vurderet, at selskabet har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKATs afgørelse er begrundet med følgende:

”...

2.Perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014 (ekstraordinær periode)

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at der ikke anvendes kulde til komfortkøling i mere end 4 måneder i løbet af kalenderåret. Selskabet har heller ikke oplyst om effekten af anlæg.

Selskabet er vejledt om at regulering af den for meget godtgjorte elafgift for komfortkøling kan opgøres ud fra en effektberegning eller en m2–beregning, for hvert lokale på de respektive adresser jf. elafgiftslovens § 11 stk. 5, 6, 7.

Vi har foreslået, at der monteres bimålere til registrering af elforbrug til komfortkøling på alle adresser.

Det er aftalt, at selskabet fortsætter med at lave opgørelsen over manglende godtgørelse efter effekt- eller m2-reglen indtil målerne er monteret.

Selskabet har som hovedregel godtgørelse af elafgift af el til proces formål jf. Elafgiftslovens § 11 stk. 1.

El forbrugt til belysning og edb-anlæg anses som forbrug til proces formål jf. Elafgiftslovens § 11 stk. 1.

På flere af selskabets adresser er der installeret anlæg der fremstiller kulde til komfortkøling. Der er ikke godtgørelse for elafgift af el til komfortkøling jf. Elafgiftslovens § 11 stk. 3, 4. punkt.

Selskabet har fratrukket elafgift af el forbrugt til komfortkølingen. Der er ikke opsat målere til måling af elforbrug på kølingen.

Såfremt el benyttes til både proces formål, som f.eks. lys og til ikke proces formål, som f.eks. komfortkøling på samme elmåler og forbrug til komfortkøling ikke er målt separat, kan der ikke gives godtgørelse for hele afgiften jf. juridisk vejledning E.A.4.6.13.5.

Det er en forudsætning for at der kan ydes godtgørelse af elafgift af forbruget til komfortkøling eller opvarmning skal den godtgørelsesberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler jf. Elafgiftslovens § 11, stk. 5.

Da målere ikke er opsat skal selskabet opgøre elafgift af el forbrugt til køling ved hjælp af en m2 – reglen jf. Elafgiftslovens § 11 stk. 6 og stk. 7 eller efter effekt-metode jf. Elafgiftslovens § 11 stk. 5, nr. 3. Selskabet må for det enkelte lokale vælge billigste metode.

Bortset fra adresserne i [by1], [by5] og [by3], har selskabet selv undersøgt om der anvendes el til komfortkøling, opvarmning eller el-vandvarmere.

Selskabet har været behjælpelig med opgørelsen (regneark) af det ikke tilbagebetalingsberettigede beløb på køling på alle adresser.

SKAT har i mail af 22. juni 2017 modtaget kontoudtoget for elafgiften vedrørende perioden 1. januar 2010 til 30. april 2017, samt oplysning om hvilken el leverandør der er tale om.

Ud fra det tilsendte materiale har det ikke været muligt for SKAT at opgøre afgiften ud forbruget eller effekten, hvorfor opgørelsen er opgjort efter m2-metoden.

SKAT har derfor til opgørelse af afgiften anvendt de af selskabet tilsendte faktuelle oplysninger om på hvilke adresser der er komfortkøling og antal m2 der køles.

Opgørelsen er baseret på en lovmæssig fastsat standardafgift pr. m2 pr. måned (kvadratmeterafgift) jf. ELAL § 11, stk. 6 og 7.

Anvendelse af kvadratmeterafgift gælder hele året medmindre der kan dokumenteres at der sker komfortkøling i en begrænset periode. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for at der ikke anvendes kulde til komfortkøling i mere end 4 måneder i løbet af kalenderåret.

Afgiften betales ved, at den samlede godtgørelse efter energiafgiftslovene nedsættes med 10 kr. pr. m2 pr. måned, mod at det omhandlede energiforbrug henregnes til proces.

...

2.4.1 Fristgennembrud – grov uagtsomhed

SKAT kan ændre på selskabets godtgørelse af elafgift ud over den ordinære 3 års frist, hvis selskabet eller nogen på dets vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. § 32, stk. 1, nr. 3 i skatteforvaltningsloven.

Virksomheden drives som et aktieselskab der har professionel rådgivning vedrørende opgørelse af elafgift. Samtidig har de angivne beløb været af en ikke uvæsentlig størrelse.

Reglerne vedrørende komfortkøling har været gældende siden 2010. I forbindelse med indførelse af reglerne om komfortkøling og procesafgiften blev der på SKATs hjemmeside oplyst om de nye regler. Reglerne er ligeledes velbeskrevet i SKATs juridiske vejledning hvorfor selskabet har derfor haft mulighed for, at sætte sig ind i reglerne.

Selskabet har været opmærksom på reglerne vedrørende den reducerede fradragsret for procesenergien, som er omtalt i samme nyhedsbrev som komfortkølingen. Begge regelsæt blev indført 1. januar 2010.

Det er således et hovedprincip i elafgiftsloven, at anvendelse af el bl.a. til komfortkøling ikke berettiger til fuld godtgørelse.

Der stilles strenge krav til en momsregistreret virksomheds påpasselighed med overholdelse af moms- og afgiftsreglerne.

Selskabet indestår for, at have den fornødne indsigt i afgiftsreglerne til at kunne opgøre og indgive korrekte angivelser.

I har derfor, ved ikke at have tilrettelagt rutiner eller interne kontroller, således at godtgørelse af elafgift kunne opgøres på et korrekt grundlag, tilsidesat den omhu og påpasselighed, der kræves af en registreret virksomhed.

Den manglende overholdelse af reglerne er sket over en lang periode. Der er tale om tilsidesættelse af alment kendte regler, der har været gældende henholdsvis siden 1. januar 2010 og for delvis godtgørelse siden 1. januar 2012.

Det er derfor SKATs opfattelse, at I har tilsidesat jeres pligter til at kende elafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, idet I med urette har modtaget fuld godtgørelse af elforbruget til komfortkøling.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden, i relation til angivelsen af elafgift, har handlet mindst groft uagtsomt. SKAT har ved vurderingen især lagt vægt på

• at det angivne beløb ikke har været af uvæsentlig størrelse
• at selskabet siden 2010 kontinuerligt har fået godtgjort elafgift til trods for at selskabet burde kende bestemmelser vedrørende komfortkøling
• Selskabets størrelse
• Medarbejderens regnskabsmæssige baggrund

SKAT lægger endvidere til grund, at selskabet har modtaget godtgørelse af elafgift af el forbrugt af andre selskaber som er selvstændige juridiske enheder.

På baggrund af det ovenstående kan SKAT i den foreliggende sag, med respekt af frist- og forældelsesregler, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, rejse et efterbetalingskrav overfor selskabet af for meget godtgjort elafgift. I dette tilfælde vil kravet rejses tilbage til 2010.

Da der ikke er sket måling af elforbruget til komfortkøling og opvarmning efter Elafgiftslovens § 11, stk. 5, eller nedsat afgiften efter Elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 eller valgt at betale afgift efter Elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7, forslår SKAT at elafgiften nedsættes med 5.034.089 kr. for perioden.

2.4.2 SKATs bemærkninger til selskabets bemærkninger

Ad 1)

Reglerne vedrørende den reducerede fradragsret for procesenergien, er omtalt i samme nyhedsbrev som komfortkølingen. Begge regelsæt blev indført 1. januar 2010. SKAT udtaler sig ikke om, hvordan selskabet har erhvervet denne viden.

Ad 2)

Nedenstående uddrag af nyhedsbrevet af 25. Nov. 2009, mener SKAT er relevant for selskabet.

Adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler ophæves. Der sker en ligestilling med reglerne om energiforbrug til rumvarme, hvor opvarmningen sker af hensyn til ansatte eller kunders komfort.

Det er blandt andet momsregistrerede virksomheder i detailhandlen, forretningscentre, hoteller m.v. samt kontor/administrationsbygninger m.v. der berøres af ændringen. Et eksempel på en energiafgift, der ikke længere tilbagebetales er elektricitet, der bruges til komfortkøling i klima-/airconditionanlæg. Andre eksempler, der berøres af ændringerne er reversible varmepumper, der i visse perioder af året fremstiller varme og i andre perioder fremstiller komfortkøling og anlæg, der kan fremstille komfortkøling på basis af fjernvarme eller af egenproduceret varme, der f.eks. kan være fremstillet på basis af naturgas.

Det er bl.a. beskrevet, at afgift af elektricitet til komfortkøling ikke giver adgang til fuld godtgørelse.

SKAT er derfor uforstående overfor påstanden om, at det ikke tydelig fremgår af nyhedsbrevet at dette er relevant for selskabet.

...

Ad 3)

...

Selvom det daglige regnskabsmæssige ansvar i årenes løb har skiftet hænder hos [virksomhed1] A/S, har selskabet fortsat ansvar og pligt til at kende afgiftslovgivningen. Det kræver en vis indsigt i den danske lovgivning for at kunne foretage den regnskabsmæssige varetagelse, specielt når man anmoder om at få udbetalt godtgørelse af elafgift.

Ved udskiftning af nøgle personer som varetager det daglige regnskabsmæssige ansvar, påhviler der selskabet en forpligtelse til at vejlede om eksisterende rutiner og søge om professionel rådgivning.

...

Ad 6)

I henvendelsen af 13. oktober 2017, har selskabets repræsentant [...] skrevet at de har bemærkninger vedrørende ændringer den ekstraordinære periode 1. januar 2010 - 31. december 2013. I bemærkninger fremhæves det at SKATs varslede ændring af afgiften vedrør selskabets samlede angivne afgiftsbeløb for alle lokationer – også de lokationer, som hverken har eller har haft komfortkøling. Selskabets repræsentant er af den opfattelse at kravet maksimalt kan opgøres for det samlede angivne beløb for de lokationer, som rent faktisk har haft komfortkøling i perioden.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 6 og stk. 7 (m2 afgiften) erlægges afgiften ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov (elafgiftsloven) nedsættes.

Efter ordlyden af elafgiftslovens § 11, stk. 6 og stk.7, sammenholdt med elafgiftslovens § 11, stk. 1, er m2-afgiften en afgift som modregnes i selskabets opgjorte energiafgifter. Da selskabet har valgt at anvende en af princippet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, er ovenstående betragtning ikke relevant i sagen.

Selskabets repræsentant er af den opfattelse, at selskabet som minimum kan opnå delvis godtgørelse af elafgift, som var hele elforbrug anvendt til komfortkøling. Her er der tale om de lokationer hvor der er komfortkøling.

Selskabet har udarbejdet en opgørelse for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. Selskabet skriver.

”til vedlagte opgørelse, som viser opgørelsen efter princippet om godtgørelse af afgifter efter reglerne for rumvarme (med undtagelse af én lokation, hvor vi fortsat anvender kvadratmetermetoden)”.

For perioden 1. januar 2010 – 31. december 2011 er elafgiften nedsat med hele den angivne afgift, for de lokationer, hvor der er komfortkøling.

Der er vedlagt/sendt et regneark med opgørelse af det for meget godtgjorte elafgift. I regnearket fremgår følgende faktuelle oplysninger:

...

Samlet er reguleringen for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013 er af selskabet opgjort til 3.125.834 kr.

SKAT har ikke indvendinger imod det opgjorte afgiftsbeløb vedrørende perioden 1. januar 2010 – 31. december 2013.

2.5. Afgørelse

SKAT er fortsat af den opfattelse, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt, jf. begrundelsen under punkt 2.4.

SKAT ændrer afgiftstilsvaret i overensstemmelse med selskabets talmæssige opgørelse for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014.

Nedsættelse af elafgift:

Perioden 1. januar 2010 – 31. december 2013: 3.125.834 kr.

Perioden 1. januar 2014 – 31. august 2014: 473.757 kr.

____________________________________________________________________

I alt 3.599.591 kr.

SKAT opkræver for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014 i alt 3.599.591 kr.

...”

SKAT har den 30. april 2018 fremsendt følgende bemærkninger til selskabets klage af 28. februar 2018:

”...

SKAT har udover de allerede anførte bemærkninger i sagsfremstillingen, følgende kommentar:

SKAT gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgift tilsvar i perioden 1/1-2010 – 31/08-2014 i medfør af Skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt, idet selskabet har handlet groft uagtsomt.

Dette understøttes af følgende:

Det følger af retspraksis, at uagtsomhedsvurderingen ved overtrædelse af moms og afgiftslovene er skærpet, således at der ikke skal meget til, førend der er handlet groft uagtsomt, jf. f.eks. Tfs 2006.885V, Tfs 2006.328Ø, Tfs 2004.682V og Tfs 1996.695V. Der stilles med andre ord strenge krav til de registreringspligtiges omhu og påpasselighed.

I dette tilfælde, hvor den registreringspligtige siden 2010 har haft mulighed for at indhente/læse SKATs nyhedsbrev med beskrivelse af ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter med virkning fra januar 2010 er denne ”burde-viden” tilstrækkelig til at statuere grov uagtsomhed, jf. Tfs 1996.296V.

Indgivelse af urigtige momsangivelser – bortset fra helt undtagelsesvise og beløbsmæssigt ubetydelige fejlangivelser – medfører således grov uagtsomhed, og den momspligtige virksomhed indestår selv for, at den har den fornødne indsigt i moms- og afgiftsreglerne til at kunne indgive korrekte momsangivelser.

Henset til den strenge uagtsomhedsvurdering ved overtrædelse af moms- og afgiftslovgivningen har selskabet derfor handlet groft uagtsomt, og der er derfor grundlag for ekstraordinær genoptagelse for perioden 1/1-2010 – 31/08-2014.

Det er en samlet og konkret vurdering af omstændigheder der er indgået i vurderingen om grov uagtsomhed.

Et af hovedprincipperne ved alle energiafgiftsreglerne er, at energiforbruget anvendt til fremstilling af kulde til komfortkøling ikke berettiger til fuld godtgørelse af energiafgiften.

Ved vurderingen lægger SKAT blandt andet vægt på, hvorvidt der er udvist den handlemåde og agtpågivenhed, som er krævet i den pågældende situation. Der skal således ligge en bebrejdelsesværdig handling eller undladelse til grund før forholdet vurderes til at være mindst groft uagtsomt. Ved vurderingen stilles der større krav til ”store og professionelle aktører”.

Helt konkret er der tale om en virksomhed, der har anmodet om godtgørelse af energiafgifter, som har udeladt at have den fornødne indsigt i elafgiftsreglerne. Udeladelse må anses for at være en handling eller mangel på samme, hvor virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og derved uberettiget at have fået udbetalt for mange penge/nedskrevet den positive momsangivelse.

På side 6 under afsnittet ”Det fornødne indsigt i afgiftsreglerne” skriver repræsentanten følgende:

”Virksomhedens revisor har ydet regnskabsmæssig assistance, men virksomheden har ikke haft drøftelser med eksterne rådgivere med særlig viden om afgiftslovgivningen”.

Den omstændighed at virksomheden har haft revisor som har ydet regnskabsmæssige assistance men har udeladt at opsøge rådgivere med indsigt i afgiftslovgivningen må anses at være en ”bevidst udeladelse”.

SKAT har i den konkrete sag, lagt vægt på de opgørelser som repræsentanten har udarbejdet.

SKAT henviser endvidere til afgørelsens sagsfremstilling.

Repræsentanternes bemærkningerne ændrer ikke SKATs opfattelse.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014, idet selskabet ikke har handlet groft uagtsomt.

Selskabet har anført følgende i klagen af 28. februar 2018:

”...

Vores påstand

Vores påstand er, at forholdene er omfattet af begrebet simpel uagtsomhed, og at reguleringen skal opgøres efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Det er også vores opfattelse, at SKATs argumentation for ekstraordinær genoptagelse ikke er tilstrækkeligt underbygget af retspraksis eller andre kilder. SKATs argumentation fremstår upræcis, og bevisbyrden, for at der skulle foreligge grov uagtsomhed, er ikke løftet.

SKAT har som følge heraf uberettiget åbnet afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014.

...

Tilbageregulering af godtgørelse af energiafgifter

SKAT har ved brev af 14. februar 2017 varslet kontrol af selskabets energiafgifter. SKAT underrettede selskabet om den planlagte kontrol for perioden 1. januar 2014 – 31. januar 2017 ved brev af 24. februar 2017.

Efterfølgende har SKAT været på fysisk kontrol hos selskabet i [by1], [by5] og [by3].

Ved brev af 26. september 2017 har SKAT udvidet kontrollen af [virksomhed1]’s godtgørelse af elafgift til at omfatte perioden 1. januar 2010 – 30. april 2017.

SKATs forslag til afgørelse er fremsendt den 26. september 2017, og den endelige afgørelse er fremsendt den 30. november 2017.

SKATs opfattelse

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har optrådt groft uagtsomt, hvorfor SKAT mener, at der kan foretages ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af elafgift.

Ved vurderingen af, hvorvidt selskabet har optrådt groft uagtsomt, har SKAT, jf. SKATs afgørelse side 13 og 14, lagt vægt på:

? at reglerne er alment kendte og har været stillet selskabet til rådighed,
? at det angivne beløb ikke har været af uvæsentlig størrelse,
? at der stilles særlige krav om omhu og påpasselighed til en momsregistreret virksomhed,
? at selskabet indestår for at have den fornødne indsigt i afgiftsreglerne.

Argumenter for vores påstand

Juridisk grundlag

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår følgende:

...

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, version 2.9 – 31.01.2018, afsnit A.C.3.2.4 [vores fremhævning]:

” Grov uagtsomhed

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder.

Skatte- og afgiftslovgivningen pålægger de skatte- og afgiftspligtige en række pligter, som der tages udgangspunkt i, når der skal tages stilling til, om der foreligger et forhold, som kan bebrejdes den pågældende. Jo mindre retspraksis eller andre fortolkningsbidrag, der findes på et bestemt skatte- eller afgiftsretligt område, jo vanskeligere kan det være at løfte bevisbyrden for, hvad der må anses for normativt og dermed for, at der er tale om en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen.

Der bliver opstillet en norm for, hvad der i den aktuelle situation kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der opstiller denne norm. Det samme er tilfældet for erhvervsdrivende, hvor der gælder et professionsansvar. Det forudsættes således, at den erhvervsdrivende har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af dennes virksomhed.

Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde.

I skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar inden for skatte- og afgiftsstrafferetten.

SKAT henholdsvis anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold . Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte- eller afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en ansvarssag ikke rejses.”

Vores opfattelse

[virksomhed1] har ikke optrådt groft uagtsomt. SKAT er således ikke berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftsgodtgørelse.

Praksis vedrørende grov uagtsomhed i sager om energiafgifter er begrænset. I afgørelse af 16. november 2011 j.nr. 11-01645 konkluderer Landsskatteretten følgende i forbindelse med vurderingen af grov uagtsomhed:

”Der er i den forbindelse lagt vægt på, at grov uagtsomhed som udgangspunkt må kræve, at der foreligger kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst afgivelse af ukorrekte oplysninger, og retten ikke finder, at dette er godtgjort at være tilfældet i denne sag.”

Det følger desuden af retspraksis, at der blandt andet lægges vægt på følgende:

? At den skattepligtige ikke havde søgt at iværksætte relevante tiltag for at sikre sig, at deres skattemæssige setup var i overensstemmelse med lovgivningen, jf. SKM2016.288.ØLR.
? At den skattepligtige havde modtaget rådgivning fra sin revisor, jf. SKM2015.646.ØLR.
? At indstævnte ikke overholdt aftale om kontrolbesøg eller frist for indsendelse af yderligere materiale, SKM2014.214.ØLR.
? At den skattepligtige havde modtaget vejledning i alle indkomstårene, samt at der er tale om en generel retsregel, jf. SKM2013.501.LSR.

Fælles for disse afgørelser/kendelser er, at de skatte-, moms- eller afgiftspligtige har været positivt bevidste om, at de anvendte reglerne forkert i et vist omfang.

Nedenfor behandles de enkelte kriterier, der indgår i SKATs begrundelse.

Reglerne har været stillet virksomheden til rådighed

SKAT angiver, at ”Reglerne om komfortkøling har været gældende siden 2010. (...) Reglerne er ligeledes velbeskrevet i SKATs juridiske vejledning hvorfor selskabet har derfor haft mulighed for, at sætte sig ind i reglerne”.

SKAT anfører endvidere på s. 13, at ”Den manglende overholdelse af reglerne er sket over en lang periode. Der er tale om en tilsidesættelse af alment kendte regler, der har været gældende siden 1. januar 2010 og for delvis godtgørelse siden 1. januar 2012”.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har tilsidesat deres pligt til at kende elafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser, idet de har modtaget fuld afgiftsgodtgørelse af elforbruget til komfortkøling.

Det er vores erfaring som rådgiver, at afgiftsreglerne generelt opleves som nogle af de mest komplicerede regler inden for skatteretten. Særligt reglerne om godtgørelse af energiafgifter findes komplicerede og ofte ulogiske, blandt andet på grund af, at der gennem årene, siden den nuværende strukturs indførelse i 1996, er sket en del tilpasninger og ændringer i lovgivningen.

Vi er blevet gjort bekendte med nyhedsbrevet, som SKAT henviser til, og mener ikke, at det åbenlyst gav enhver virksomhed grund til at tro, at det var relevant for dem. Henset til, at en lang række virksomheder i dag stadig ikke kender reglerne, bør det overvejes, om SKATs nyhedsbrev var udformet tydeligt nok, særligt hvis nyhedsbrevet tillægges vægt ved en vurdering af, om der handles groft uagtsomt.

Selskabet har derfor, efter vores opfattelse, ikke optrådt groft uagtsomt ved ikke at have kendskab til reglerne for godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt til komfortkøling.

Beløb af ikke uvæsentlig størrelse

Ved vurderingen af om selskabet har handlet groft uagtsomt, fremfører SKAT i deres afgørelse s. 14, at der lægges vægt på, at: ”det angivne beløb ikke har været af uvæsentlig størrelse”.

Det er vores opfattelse, at størrelsen af beløbet er irrelevant i vurderingen af, om der er optrådt groft uagtsomt. SKAT kan, efter vores opfattelse, ikke gøre gældende, at ukendskab til loven kan tilregnes virksomheden som groft uagtsomt og samtidig gøre gældende, at beløbets størrelse har indflydelse på uagtsomhedsvurderingen.

Afgørende må, som tidligere anført være, om virksomheden i et vist omfang har været positivt bevidst om, at de anvendte reglerne forkert. Dette er ikke været tilfældet i nærværende sag.

Vi finder det overraskende, at SKAT i nærværende sag vælger et så usagligt argument, som at beløbets størrelse har betydning. Med dette argument antyder SKAT, at SKAT i praksis foretager en forskelsbehandling af virksomheder med ellers enslydende afgiftsmæssige udfordringer ud fra virksomhedens størrelse.

Det følger af den juridiske vejledning version 2.9 – 31.01.2018, afsnit A.A.7.1.1

”Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder”.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at SKAT foretager forskelsbehandling af virksomheder med identiske afgiftsforhold. Der er ikke grundlag for at behandle [virksomhed1] anderledes end andre selskaber med identiske omstændigheder, jf. principperne i lighedsgrundsætningen.

Særligt krav om omhu og påpasselighed for en momsregistreret virksomhed

SKAT angiver i afgørelsen på s. 13, at ”Virksomheden drives som et aktieselskab der har professionel rådgivning vedrørende opgørelse af elafgift”.

SKAT anfører på s. 13, at: ”Der stilles strenge krav til en momsregistreret virksomheds påpasselighed med overholdelse af moms- og afgiftsreglerne”. SKAT anfører endvidere, at [virksomhed1] har: ”ved ikke at have tilrettelagt rutiner eller interne kontroller, således at godtgørelse af elafgift kunne opgøres på et korrekt grundlag, tilsidesat den omhu og påpasselighed, der kræves af en registreret virksomhed”.

Det fremgår af den juridiske vejledning (citeret ovenfor), at den erhvervsdrivende har pligt til sætte sig ind i reglerne, der er relevant for driften af dennes virksomhed. Vi mener ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at ukendskab til reglerne for godtgørelse af afgift på elektricitet anvendt til komfortkøling kan anses for mere end simpelt uagtsomt i denne henseende.

[virksomhed1] er et selskab, der er specialiseret i IT-ydelser m.v. Selskabet har ikke ansat afgiftseksperter. Vi mener ikke, at der kan stilles krav til, at selskabet i større omfang end andre virksomheder er forpligtet til at være mere påpasselige med overholdelse af afgiftslovgivningen.

Samtidig finder vi at det bekræfter ovenstående synspunkt, at SKAT er af den opfattelse, at selskabet skal anvende professionel rådgivning vedrørende elafgift for at kunne håndtere de meget komplekse regler.

Den fornødne indsigt i afgiftsreglerne

Både i forslag til afgørelse og i afgørelsen lægger SKAT vægt på, at selskabet har/burde have haft den fornødne indsigt i afgiftsreglerne.

SKAT lægger vægt på, at selskabet blev gjort opmærksom på reglerne vedrørende den reducerede fradragsret for procesenergien, som er omtalt i et nyhedsbrev fra 2010, hvor reglerne for komfortkøling ligeledes blev omtalt.

[virksomhed1] var ikke positivt bevidst om, at reglerne angiveligt anvendtes forkert, før SKAT gjorde opmærksom herpå. Virksomhedens revisor har ydet regnskabsmæssig assistance, men virksomheden har ikke haft drøftelser med eksterne rådgivere med særlig viden om afgiftslovgivningen.

Det daglige regnskabsmæssige ansvar har i årenes løb skiftet hænder hos [virksomhed1]. SKAT anfører, at selvom det daglige ansvar skifter hænder, har selskabet fortsat ansvar for og pligt til at kende afgiftslovgivningen. SKAT anfører endvidere, at der påhviler selskabet en særlig forpligtelse til at vejlede om eksisterende rutiner og søge om professionel hjælp, når nøglemedarbejdere udskiftes.

I afgørelsen anfører SKAT på s. 15, at: ”Ved kontrolbesøgene oplyste selskabets medarbejder [medarbejderens navn], at hun havde haft kendskab til der ikke er adgang til fuld godtgørelse af elafgiften af forbruget til komfortkøling. Hun havde deltaget i et afgiftskursus, bl.a. vedrørende elafgifter”.

Vi er helt uforstående over for, at en medarbejder skulle have sagt dette. Ovenstående er ikke korrekt, og vi mener ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at selskabet eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Som nævnt har selskabet ikke ansat afgiftseksperter.

[virksomhed1] har ikke haft en særlig adgang til kompetencer med afgiftsmæssig indsigt, som andre selskaber ikke har adgang til. Vi mener derfor ikke, at det kan tillægges vægt ved vurderingen af grov uagtsomhed. I realiteten vil det ellers kunne bruges som argumentation over for alle selskaber.

Det er uforståeligt, at SKAT har tilføjet en medarbejders navn direkte i afgørelsen. Det er respektløst både for medarbejderen og selskabet, særligt når oplysningerne ikke er korrekte. I februar 2017, som var tidspunktet for SKATs henvendelse, havde medarbejderen kun været ansat i [virksomhed1] A/S i ganske kort tid. Endvidere havde medarbejderen forud for dette møde endnu ikke arbejdet med moms og energiafgifter for virksomheden.

Generelt

Bevisbyrden for, at [virksomhed1] har optrådt groft uagtsomt, påhviler SKAT, jf. Den juridiske vejledning citeret ovenfor. Det bemærkes, at SKAT skal løfte denne bevisbyrde for alle de forhold, SKAT tilregner selskabet som værende groft uagtsomme og i relation til alle de afgiftsperioder, som den ekstraordinære genoptagelse vedrører.

De pågældende forhold skal endvidere relateres til de relevante bestemmelser i afgiftslovene og udgøre kvalificerede og positive fejl, der hver især opfylder kravene til, at der foreligger grov uagtsomhed.

SKATs argumentation tager udgangspunkt i, at et ethvert ukendskab til loven (og Den juridiske vejledning) kan tilregnes virksomheden som groft uagtsomt. Ukendskab til kompliceret lovstof kan efter vores opfattelse ikke karakteriseres som groft uagtsomt.

Grov uagtsomhed karakteriseres netop ved, at: ”en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder”, jf. Den juridiske vejledning, version 2.9 – 31.01.2018, afsnit A.C.3.2.4. Landsskatteretten har tidligere lagt vægt på, at der skal være foretaget kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst angivelse af urigtige oplysninger, jf. Landsskatteretsafgørelsen ovenfor.

Vi mener ikke, at virksomhederne er godt nok oplyst om reglerne til, at man kan argumentere for, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Elafgiftsloven ændres flere gange hvert år, og der er tale om et kompliceret og teknisk regelsæt.

Vi skal endvidere henlede opmærksomheden på følgende forhold i Den juridiske vejledning version 2.9 – 31.01.2018, afsnit A.C.3.2.4, vedrørende retspraksis [vores fremhævelse]:

”Jo mindre retspraksis eller andre fortolkningsbidrag, der findes på et bestemt skatte- eller afgiftsretligt område, jo vanskeligere kan det være at løfte bevisbyrden for, hvad der må anses for normativt og dermed for, at der er tale om en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen .”

Den uagtsomhed, som virksomheden efter SKATs opfattelse har udvist, er inden for, hvad der må anses som normalt undskyldeligt og simpelt uagtsom adfærd. [virksomhed1] ville utvivlsomt have beregnet afgiften korrekt, hvis [virksomhed1] havde forstået reglerne som SKAT. Denne undskyldelige uagtsomhed må derfor karakteriseres som simpel, og kan i vid udstrækning tillægges kompliceret og teknisk speciallovgivning og skiftende medarbejdere.

Selskabet kan derfor ikke anses for at have udvist den klare bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen, som Den juridiske vejledning omtaler.

Det er vores opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er en undtagelsesbestemmelse. Det altovervejende udgangspunkt er den almindelige 3-årige forældelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Opsummering

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr.3.

...”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. maj 2024 har selskabets repræsentant blandt andet anført, at selskabet ville have reduceret godtgørelsen vedrørende det elforbrug, der blev anvendt til komfortkøling, såfremt selskabets medarbejdere havde kendt til reglerne. Repræsentanten anførte, at der skal væsentligt mere til, for at et forhold skal anses for groft uagtsomt. Angående det forhold, at SKAT har lagt vægt på beløbets størrelse, anførte repræsentanten, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis virksomheder ikke behandles ens, og hvis uagtsomhedsvurderingen afhænger af, hvor stort beløbet er. Repræsentanten anførte endvidere, at SKAT i første omgang opgjorde beløbet forkert, hvilket indikerer, at reglerne ikke er så simple, som SKAT har givet udtryk for. Repræsentanten bemærkede hertil, at SKAT havde anvendt kvadratmetermetoden for samtlige af selskabets lokationer, selvom der kun var køling på nogle af adresserne. SKAT havde endvidere overset, at selskabet havde ret til delvis godtgørelse for elforbruget. Videre anførte repræsentanten blandt andet, at man ikke kan stille krav om, at selskabet skal vurdere, om selskabets rådgiver har rådgivet korrekt. Repræsentanten anførte desuden, at sagsbehandlingen havde været forhastet og bar præg af, at SKAT var lige på kanten af 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Retsmøde

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Skattestyrelsen har den 1. august 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 1. juli 2024:

“...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens forhøjelse af klagers afgiftstilsvar. Skatteankestyrelsen indstiller, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.

Virksomheder, som i årene før 2021 har anvendt elektricitet til bl.a. komfortkøling, skulle regulere deres godtgørelse af elektricitet for dette elforbrug enten ved måling eller de i loven fastsat standardmetoder, da der for elektricitet anvendt til bl.a. komfortkøling alene kunne opnås godtgørelse af en mindre andel af elafgiften.

Det er ubestridt, at klagers afgiftstilsvaret ikke er angivet korrekt, jf. at klagers påstand alene omhandler hvorvidt daværende SKAT var berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret ekstraordinært for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014. Klager har således uberettiget taget godtgørelse af energi anvendt til komfortkøling m.v.

Klager er således alene uenig i, at afgiftstilsvaret kan genoptages ud over ordinær periode.

Groft uagtsomt

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, jf. også de af Skatteankestyrelsen anførte grunde.

Det er klagers ansvar at have det fornødne kendskab til reglerne om tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11, hvis klager ønsker at opnå tilbagebetaling med hjemmel i denne lov.

Klager har i perioden fået godtgjort elafgift, uden at der er foretaget nedslag for afgift af elforbrug til komfortkøling, som var omfattet af den ubestridte manglende godtgørelsesadgang. Dette angår i perioden forbrug på mange af klagers adresser samt i klagers hovedkvarter.

De grundlæggende godtgørelsesregler i energi- og miljøafgiftslovene, herunder om at der efter 2010 ikke længere er fuld godtgørelse for energiafgifter til køling er ikke i sin grundsubstans ændret. Der har ifølge sagens natur været ændringer i satser, men hovedreglerne bagved den manglende/reducerede godtgørelsesadgang er ikke ændret i perioden.

Det må lægges til grund, at klager eller dennes repræsentant har haft betydeligt kendskab til reglerne om mulighed for godtgørelsesadgang for energi forbrugt til proces. Skattestyrelsen henviser videre til, at der ikke har været tvivl om fortolkningen af de relevante regler for komfortkøling i kontor- og administrationslokaler m.v.

Klager har som afgiftspligtig en handlepligt til og ansvar for at sætte sig ind i de regler, der er relevante for virksomheden og branchens drift. Reglerne om komfortkøling har været gældende siden 1. januar 2010, og er så kendte, at ledelsen i virksomheder, især henset til klagers størrelse og aktiviteter, bør have fuldt kendskab til disse regler. Det er således ledelsens ansvar, at der ikke afgives urigtige oplysninger, så afgiftsgodtgørelsen på momsangivelsen udfyldes med forkerte tal.

Klager har selv en forpligtelse til at undersøge skatte- og afgiftsreglerne. Det bemærkes hertil at klagers ikke ses at have søgt rådgivning eller vejledning hos hverken myndighederne eller hos dennes rådgivere og dermed udvist passivitet.

Skattestyrelsen henviser også til at der er tale om gentagne fejl over en længere periode, og klager har modtaget for meget i godtgørelse med et ikke ubetydeligt beløb. Skattestyrelse skal desuden henvise til Landsskatterettens egen praksis, jf. bl.a. SKM2016.363.LSR, hvor Landsskatteretten fastholdt grov uagtsomhed, og var dermed enige med SKAT, i at der i sagen kunne gennemføres ekstraordinær genoptagelse.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen at fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt, hvilket ikke ses bestridt af klager.

Skattestyrelsen fastholder, at dette må tilregnes klager som mindst groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers afgiftstilsvar uden for den ordinære frist i medfør af § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

Idet den talmæssige opgørelse ikke ses bestridt, indstiller Skattestyrelsen afgørelsen stadfæstet.

...”

Selskabet har den 15. august 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 1. juli 2024 og Skattestyrelsens udtalelse af 1. august 2024 hertil:

”...

Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har lagt netop denne sags særlige omstændigheder til grund for indstillingen til afgørelse. Her henviser vi særligt til det faktum, at Skattestyrelsens sagsbehandler – formentligt på grund af en dengang hastigt sig nærmende 6-månedersfrist i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 – i Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremlagde en væsentlig fejlbehæftet opgørelse af afgiftstilsvaret.

En sådan uagtsomhed fra myndighedernes side er efter vores opfattelse ikke svær at tolke som et udtryk for, at også Skattestyrelsen kan finde reglerne komplicerede. Samtidig finder vi, at det er ”for nemt” at overholde de forvaltningsmæssige frister, hvis Skattestyrelsen blot kan levere noget – i vores optik – halvfærdigt arbejde for at sikre, at være i rette tid.

Det er desværre efterhånden vores oplevelse, at alle klagesager – inklusive nærværende sag – vedrørende ekstraordinær genoptagelse, bliver skåret over én kam.

Omvendt oplever vi, at virksomhederne bliver betydeligt forskelsbehandlet i Skattestyrelsens instans (særligt ifm. kontrolsager). Altså, at der afledt heraf er meget forskellig risiko for, om virksomheders genoptagelser af afgiftstilsvar ender som ekstraordinære genoptagelser og potentielt må hele vejen gennem klagesystemet, hvilket er meget byrdefuldt for virksomhederne. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, som vi føler os nødsaget til at italesætte.

...”

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Særligt fremhævede repræsentanten, at SKAT har opgjort kravet i forslaget forkert, fordi SKAT ønskede at sende forslaget hurtigst muligt for at bryde 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Repræsentanten anførte blandt andet, at det ikke er i orden at sende et forslag, som ikke er gennemarbejdet, og at man ikke overfor Skattestyrelsen kan angive tal uden at gøre det ordentligt. Endvidere anførte repræsentanten, at det ikke kan påduttes selskabet at skulle kende til reglerne. Repræsentanten fastholdt, at selskabet ikke har handlet groft uagtsomt, og at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af elafgift.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet ved grov uagtsomhed har bevirket, at selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014 er blevet fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Retsgrundlaget

Som udgangspunkt kan skatteforvaltningen ikke ændre en godtgørelse af afgift, hvis varsel om ændringen afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af denne frist. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Skatteforvaltningen kan dog, uanset fristen i § 31, ændre en godtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af selskabets afgiftsgodtgørelse kan kun foretages, hvis skatteforvaltningen varsler selskabet herom senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum.

Kundskabstidspunktet indtræder på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår blandt andet af Højesterets dom af 13. december 2021, offentliggjort som SKM2021.707.HR. Dommen vedrører fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum. Denne frist gælder ved ændring af skatteansættelsen og svarer til fristen for ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum, at en ændring af en afgiftsgodtgørelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få tilbagebetalt afgiften af virksomhedens forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Efter den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum, kunne der dog ikke ydes tilbagebetaling af afgift for forbrug af elektricitet, der direkte eller indirekte anvendtes til fremstilling af kulde, hvor kølingen skete af komfortmæssige hensyn. Bestemmelsen blev indført ved § 1, nr. 11, i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010. Fra den 1. januar 2012 indførtes adgang til delvis godtgørelse vedrørende elforbrug nævnt i § 11, stk. 3, 4. punktum, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 7. punktum, og § 1, nr. 2, i lov nr. 625 af 14. juni 2011.

Af den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum (lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011), fremgår følgende:

”Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014 angivet godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til komfortkøling på flere af selskabets adresser. Selskabet har ikke foretaget nedslag i godtgørelsen af elafgift af det elforbrug, som er blevet anvendt til komfortkøling, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum. Selskabet har herved uberettiget modtaget betydelige beløb i godtgørelse på et urigtigt grundlag. De ukorrekte angivelser er foretaget over flere år.

Det fremgår af ordlyden i dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum, at der ikke ydes tilbagebetaling af afgift vedrørende elektricitet anvendt til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke kan have været tvivl om, at selskabet ikke har været berettiget til at tage fuld godtgørelse af elafgiften af elforbruget til komfortkøling.

Selskabet har afgivet urigtige oplysninger ved at angive godtgørelse af elafgift af elforbrug anvendt til komfortkøling. Selskabet har over en årrække modtaget elafgiftsgodtgørelse uden at sikre sig, at selskabets angivelser var korrekte. Selskabet har ikke sat sig ind i, om selskabet opfyldte betingelserne for den angivne godtgørelse af elafgift. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet ikke har udvist den fornødne omhu ved dets angivelser af elafgiftsgodtgørelse.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder Landsskatteretten, at selskabet ved grov uagtsomhed har bevirket, at selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. januar 2010 – 31. august 2014 er blevet fastsat på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det kan ikke føre til et andet resultat, at selskabets medarbejdere ikke har haft et positivt kendskab til reglen i dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. punktum. Desuden kan det forhold, at SKATs forslag til afgørelse indeholdt en række fejl, ikke føre til et andet resultat. Selskabet har således haft mulighed for at korrigere de faktiske oplysninger og beregningsfejl, som indgik i opgørelsen i SKATs forslag til afgørelse, og disse fejl har ikke konkret haft betydning for vurderingen af, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved at angive godtgørelse vedrørende el anvendt til komfortkøling.

Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at SKAT tidligst ved kontrolbesøget den 22. april 2017 fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse af selskabets elafgiftsgodtgørelse.

SKATs forslag til afgørelse blev fremsendt til selskabet den 26. september 2017. SKAT har således iagttaget 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum.

SKAT traf den påklagede afgørelse den 30. november 2017. Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum, er derfor ligeledes overholdt.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.