Kendelse af 25-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 18-10-2019

Klagen vedrører SKATs afslag på en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 17. juni 2014 tinglyste klageren et ejerskifte vedrørende ejendommen [adresse1], [by1]. Tinglysningsretten oversendte i den anledning spørgsmålet om tinglysningsafgiftens beregning til SKAT, idet afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke var beregnet korrekt.

SKAT fremsendte den 11. september 2014 et forslag til afgørelse til klageren, hvor det blev anført, at klageren skulle betale yderligere 2.466 kr. i tingslysningsafgift. Forslaget til afgørelse blev sendt til klageren på adressen [adresse2], [by2].

Ved e-mail af 16. september 2014 fremkom klageren med indsigelser til SKATs forslag.

Den 23. september 2014 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget. SKAT har oplyst, at afgørelsen blev afsendt fra SKAT som brev-post til klageren på adressen [adresse2], [by2]. Sammen med afgørelsen blev der fremsendt en klagevejledning.

SKAT har endvidere oplyst, at det fremgår af SKATs systemer, at der er afsendt såvel forslag til afgørelse af 11. september 2014 som afgørelse af 23. september 2014 til klageren.

Klageren har den 10. juni 2017 fremsendt en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret til SKAT. Af genoptagelsesanmodningen fremgår følgende:

”Der anmodes samtidig om genoptagelse - som følge af at der tidligere hverken er modtaget forslag til afgørelse eller afgørelse.”

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift med henvisning til, at der ikke er fremkommet nye oplysninger.

I forbindelse med klagesagens behandling har SKAT fremsendt følgende udtalelse:

”Advokat [virksomhed1] ApS har i sin anmodning om genoptagelse anført, ”at der tidligere hverken er modtaget forslag til afgørelse eller afgørelse”.

Dette er ikke korrekt.

Den 16. september 2014 har SKAT modtaget en mail fra Advokat [virksomhed1] ApS vedrørende SKATs sagsnummer [...].

I mailen oplyses, at brevet fra SKAT af 11. september 2014 er overladt til besvarelse af Advokat [virksomhed1] ApS, og der kommenteres en række omstændigheder omkring det tinglyste auktionsskøde.

Afgørelsen af 23. september 2014 er afsendt fra SKAT som brev-post.

Da SKAT har modtaget høringssvar, og det i øvrigt fremgår af SKATs systemer, at der er afsendt såvel forslag til afgørelse som endelig afgørelse, finder vi ikke, at der forligger ugyldighed, ligesom vi ikke har fundet grundlag for genoptagelse af sagsbehandlingen fra 2014, da der i anmodningen om genoptagelse af 10. juni 2016 ikke var fremlagt nye oplysninger.

Der er den 19. juni 2017 givet aktindsigt i dokumenterne vedrørende SKATs sagsbehandling af sagsnummer [...], hvor SKAT den 23. september 2014 traf afgørelse om opkrævning af yderligere tinglysningsafgift.

SKAT finder ikke, at klagen af 17. oktober 2017 fra advokat [person1] til Skatteankestyrelsen indeholder nye faktiske oplysninger til sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at SKATs afgørelse af 25. juli 2017 er ugyldig.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Den 13/5 2017 modtog klager en opkrævning fra SKAT på tinglysningsafgift kr. 2.466, og da kravet ikke var kendt, blev kravet samme dato afvist jf. bilag 2, hvoraf også fremgår, at SKAT har den 15/5 2017 fremsendt afgørelse, der skulle være afsendt den 23/9 2014. Ved mail af den 10/6 2017, bilag 2, afvises kravet på ny, idet der aldrig tidligere er modtaget afgørelse.

Af fast retspraksis følger, at forsendelsesrisikoen påhviler SKAT jf. hertil i SKM2014.150.HR, der angik fremsendelse af en opkrævning for et gebyr på kr. 100. Dette er fulgt op også af [by3]s Byret i SKM2015.223.BR, hvori retten udtaler, at det påhviler SKAT at kunne løfte bevisbyrden for, at et brev eller en afgørelse er sendt til en borger, og yderligere har retten i sine præmisser lagt til grund, at det forhold, at noget er tilgængelig på SKATs hjemmeside ikke kan sidestilles med fremsendelsen af et brev, en afgørelse m.v. til en borger/virksomhed.

Afgørelsen er aldrig tidligere modtaget, og da SKAT ikke har redegjort for, hvordan afgørelsen er afsendt, så må det lægges til grund, at afgørelsen ikke er afsendt og dermed ikke kommet frem.

Af Skatteforvaltningslovens med kommentarer, 2006, af Poul Bostrup m.fl. side 285 og 286 vedrørende grundlaget for begæring om genoptagelse på borgerens initiativ efter SFL § 26, stk. 2, og deraf kan udledes, at nye oplysninger kan være i forhold til faktum eller jus, dvs. retlige oplysninger. Der er tale om faktiske oplysninger eller bevisligheder (dokumentation eller sandsynliggørelse), dvs. oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, og dette medfører, at nye oplysninger kan bestå i nye retlige anbringender og argumenter i relation til den retlige subsumtion, dvs. oplysninger af retlig karakter (jus, retskilder, retskildeprincipper, herunder tolknings- og afvejningsprincipper m.v.).

Når klager aldrig har modtaget afgørelsen, så foreligger der forhold af faktisk og retlig karakter, der begrunder en genoptagelse.

I øvrigt følger af SFL § 35 a, stk. 5, at ” Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.”

SFL § 35a, stk. 5, hjemler adgang for SKAT til at genoptage og ændre sin afgørelse.

SKAT er forpligtet til at forholde sig til det, som fremsendes til SKAT, herunder at træffe ny afgørelse, hvis der fremkommer nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, og i den forbindelse skal SKAT træffe en ny afgørelse, og hvis dette ikke sker, så er der de facto tale om en remonstrationsafgørelse, og dermed har borgeren retskrav på gentoptagelse, hvilket medfører en pligt for SKAT til at realitetsbehandle på ny. Sker dette ikke, er der tale om ugyldighed, idet klager som følge af manglende modtagelse af afgørelsen er afskåret sin klageadgang, og har ikke modtaget klagevejledning m.v., hvorved flere retsgarantier er tilsidesat.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 som ændret ved lov nr. 1665 af 20. december 2016.

SKAT har forstået klagerens anmodning om genoptagelse således, at klageren har anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift. SKAT tager i den påklagede afgørelse derfor stilling til, om betingelserne for ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten tiltræder, at klagerens anmodning om genoptagelse skal forstås således, at klageren har anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift. Landsskatteretten tager derfor også stilling til, om betingelserne for ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, fremgår følgende:

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Betingelserne for at kunne få genoptaget et afgiftstilsvar er således, at den afgiftspligtige inden 3 år har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af afgiften.

Landsskatteretten finder, at klageren har fremsendt sin genoptagelsesanmodning rettidigt, idet denne er afsendt den 10. juni 2017.

Afgørende for, om anmodningen om genoptagelse skal imødekommes, er således, om klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den beregnede afgift.

Klageren har i sin genoptagelsesanmodning anført, at hverken SKATs forslag til afgørelse af 11. september 2014 eller SKATs afgørelse af 23. september 2014 er blevet modtaget af klageren.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at forslaget til afgørelse af 11. september 2014 og afgørelsen af 23. september 2014 er kommet frem til klageren.

Efter de fremlagte kopier af forslaget til afgørelse og afgørelsen, det oplyste om, at det fremgår af SKATs systemer, at både forslaget til afgørelse og afgørelsen er sendt til klageren, samt at klageren fremkom med indsigelser til forslaget til afgørelse, finder Landsskatteretten det godtgjort, at både forslaget til afgørelse og afgørelsen er afsendt til klageren.

Det lægges efter det oplyste til grund, at brevene ikke er kommet retur, og klageren har ikke alene ved at anføre ikke at have modtaget brevene, der ikke er understøttet af konkrete oplysninger om uregelmæssigheder i postgangen på de pågældende tidspunkter eller andre omstændigheder, sandsynliggjort, at brevene ikke er kommet frem.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis på forvaltningsrettens område, der ikke kan anses for ændret ved Højesterets dom trykt som U2013.165H, er der herefter ført tilstrækkeligt bevis for, at SKATs forslag til afgørelse af 11. september 2014 og SKATs afgørelse af 23. september 2014 er kommet frem til klageren.

Idet klageren således ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den beregnede tinglysningsafgift, er klageren ikke berettiget til ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende betaling af yderligere tinglysningsafgift efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2,

Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til andet resultat. Der er således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 25. juli 2017.