Kendelse af 20-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0791929

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. juli 2013 – 31. december 2013
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret	36.247 kr.	0 kr.	42.201 kr.
Afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret	23.051 kr.	0 kr.	28.518 kr.
Afgiftsperioden 1. januar 2015-31. december 2015
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret	27.276 kr.	0 kr.	34.096 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver [person1] har ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i perioden fra den 2. september 2013 til den 29. juni 2014 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] under CVR-nr. [...1] og under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser.

Det bemærkes, at da virksomheden i dag er opløst, er virksomhedens tidligere ejer og indehaver [person1], der hæfter personligt, herefter klager i nærværende sag. For overskuelighedens skyld benævnes klageren imidlertid herefter som henholdsvis ”virksomheden,” ”indehaveren” og ”virksomhedsindehaveren”.

Indehaveren har for indkomståret 2013 og indkomståret 2014 selvangivet et underskud af virksomhed på henholdsvis 51.199 kr. og 44.532 kr.

Virksomheden har ikke angivet salgsmoms for indkomstårene 2013 og 2014. Virksomheden har angivet købsmoms på henholdsvis 2.487 kr. for indkomståret 2013 og 237 kr. for indkomståret 2014.

Det fremgår af indehaverens personlige skatteoplysninger, at han i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013 har været ansat hos [virksomhed2] v/[person2], hvorfra han har modtaget 62.740 kr. i løn. [virksomhed2] er ejet af [person2], klagerens far.

I perioden fra den 18. marts 2013 til den 31. december 2013 har indehaveren desuden modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra [a-kasse] på i alt 141.698 kr. I perioden fra den 1. januar 2014 til den 21. september 2014 har indehaveren ligeledes modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra [a-kasse] på 109.910 kr.

Indehaveren har endvidere i perioden fra den 1. marts 2014 til den 30. september 2014 været ansat hos [virksomhed3] v/[person3] og modtaget 56.252 kr. i løn. Samtidig, i perioden fra den 15. september 2014 til den 8. november 2014, har indehaveren været ansat hos [virksomhed4] ApS og modtaget 50.994 kr. i løn. Herudover har indehaveren i perioden fra den 27. oktober 2014 til den 31. december 2014 været ansat hos [virksomhed5] A/S og modtaget 56.773 kr. i løn.

SKAT har modtaget særlige kontroloplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), herunder oplysninger om bankindsætninger på indehaverens bankkonto i [finans1], hvoraf en del af beløbene er blevet indsat af [virksomhed2] v/[person2].

På denne baggrund har SKAT den 7. september 2015 anmodet indehaveren om at indsende kontoudskrifter fra hans bankkonti i [finans1] for indkomstårene 2013 og 2014.

Efter rykkerskrivelse den 20. oktober 2015 fremsendte virksomhedens daværende revisor og repræsentant den 13. november 2015 en del af det efterspurgte materiale, herunder kontoudskrifter fra indehaverens private bankkonto for perioden 2. september 2013 til den 30. september 2014. SKAT rykkede efterfølgende virksomhedens tidligere revisor henholdsvis den 13. november 2015 og den 14. januar 2016 for det manglende materiale. Den 8. marts 2016 anmodede SKAT [finans1] om bankkontoudskrifter for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, som SKAT modtog den 18. marts 2016.

Efterfølgende, den 18. august 2016, anmodede SKAT indehaveren om at indsende skattemæssige regnskaber for 2013 og 2014, herunder kapitalforklaringer, virksomhedens kontospecifikationer for 2014, bogføringsmateriale for indkomstårene 2013 og 2014, indtægts- og udgiftsbilag for 2013 og 2014, en redegørelse og dokumentation for bankindsætningerne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 samt at kommentere på fremsendte privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Anmodningen blev alene fremsendt til indehaveren, herunder til dennes adresse: [adresse1], [by1]. SKAT anførte i anmodningen, at SKAT ikke havde sendt en kopi til indehaverens daværende repræsentant [virksomhed6], men vedlagt en kopi af brevet.

Da indehaveren ikke reagerede herpå, fremsendte SKAT den 11. november 2016 forslag til afgørelse til både indehaveren og hans repræsentant.

Klageren reagerede heller ikke på forslaget, hvorfor SKAT i konsekvens heraf traf den påklagede afgørelse den 4. januar 2017 i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse. Der fremgår af afgørelsen, at denne er blevet fremsendt til indehaverens adresse: [adresse1], [by1]. Ligeledes fremgår det, at der er blevet fremsendt en kopi af afgørelsen til indehaverens daværende repræsentant, [virksomhed6], herunder til adressen: [adresse2], [by2].

I forbindelse med gennemgangen af bankkontoudskrifterne fra [finans1] har SKAT konstateret, at der i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er blevet indsat mange beløb på tre af indehaverens bankkonti i [finans1], som der ikke er redegjort for, hvorfra stammer. Der er bl.a. indsat beløb på henholdsvis indehaverens private konto/Tjek konto [...65], driftskonto [...73] og cash konto [...18].

SKAT har anset bankindsætningerne som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, herunder dels udeholdt omsætning i perioden fra den 2. september 2013 til den 30. juni 2014, dels indtægter fra uregistreret virksomhed i øvrigt i årene 2013, 2014 og 2015.

Da indehaveren ikke har fremsendt det efterspurgte materiale, har SKAT opgjort virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt. I den forbindelse har SKAT skønsmæssigt ansat 20 % af omsætningen til at være salgsmoms og godkendt fradrag for 20 % af salgsmomsen som købsmoms.

SKAT har anset virksomheden for at skulle afregne moms kvartalsvis.

Virksomhedens momstilsvar er herefter forhøjet således:

Momstilsvar for 2013 (uregistreret virksomhed)	1. kvartal	2. kvartal	3.kvartal	4.kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms	20.702 kr.	19.371 kr.	5.877 kr.		45.950 kr.
Angivet salgsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.		0 kr.
Regulering salgsmoms	20.702 kr.	19.371 kr.	5.877 kr.		45.950 kr.
Opgjort købsmoms	-4.140 kr.	-3.874 kr.	-1.175 kr.		-9.190 kr.
Angivet købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.		0 kr.
Regulering købsmoms	-4.140 kr.	-3.874 kr.	-1.175 kr.		-9.190 kr.
Yderligere momstilsvar	16.562 kr.	15.497 kr.	4.702 kr.		36.760 kr.

Momstilsvar for 2013 (registreret virksomhed)	1. kvartal	2. kvartal	3.kvartal	4.kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms			400 kr.	35.924 kr.	36.324 kr.
Angivet salgsmoms			0 kr.	0 kr.	0 kr.
Regulering salgsmoms			400 kr.	35.924 kr.	36.324 kr.
Opgjort købsmoms			-80 kr.	-7.185 kr.	-7.265 kr.
Angivet købsmoms			127 kr.	2.360 kr.	2.487 kr.
Regulering købsmoms			47 kr.	-4.825 kr.	-4.778 kr.
Yderligere momstilsvar			447 kr.	31.099 kr.	31.546 kr.

Momstilsvar for 2014 (registreret virksomhed)	1. kvartal	2.kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms	10.441 kr.	5.400 kr.			15.841 kr.
Angivet salgsmoms	0 kr.	0 kr.			0 kr.
Regulering salgsmoms	10.441 kr.	5.400 kr.			15.841 kr.
Opgjort købsmoms	-2.088 kr.	-1.080 kr.			-3.168 kr.
Angivet købsmoms	237 kr.	0 kr.			237 kr.
Regulering købsmoms	-1.851 kr.	-1.080 kr.			-2.931 kr.
Yderligere momstilsvar	8.590 kr.	4.320 kr.			12.910 kr.

Momstilsvar for 2014 (uregistreret virksomhed)	1. kvartal	2.kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms			10.817 kr.	1.860 kr.	12.677 kr.
Angivet salgsmoms			0 kr.	0 kr.	0 kr.
Regulering salgsmoms			10.817 kr.	1.860 kr.	12.677 kr.
Opgjort købsmoms			-2.163 kr.	-327 kr.	-2.535 kr.
Angivet købsmoms			0 kr.	0 kr.	0 kr.
Regulering købsmoms			-2.163 kr.	-372 kr.	-2.535 kr.
Yderligere momstilsvar			8.654 kr.	1.488 kr.	10.142 kr.

Momstilsvar for 2015 (uregistreret virksomhed)	1. kvartal	2.kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Opgjort salgsmoms	3.010 kr.	6.414 kr.	9.455 kr.	15.216 kr.	34.096 kr.
Angivet salgsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Regulering salgsmoms	3.1010 kr.	6.414 kr.	9.455 kr.	15.216 kr.	34.096 kr.
Opgjort købsmoms	-602 kr.	-1.283 kr.	-1.891 kr.	-3.043 kr.	-6.819 kr.
Angivet købsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Regulering købsmoms	-602 kr.	1.283 kr.	-1.891 kr.	-3.043 kr.	-6.819 kr.
Yderligere momstilsvar	2.408 kr.	5.131 kr.	7.564 kr.	12.173 kr.	27.276 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKAT har i samme afgørelse truffet afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst i 2013, 2014, og 2015 for indehaveren. Dette forhold er ligeledes påklaget til Landsskatteretten, men behandles i en særskilt – og sammenholdt – sag med sagsnr. 17-0706687.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 36.247 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2013 til 31. december 2013. Desuden har SKAT i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 23.051 kr. Yderligere har SKAT forhøjet virksomhedens momstilsvar i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 med 27.276 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Udeholdt omsætning / uregistreret virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Vi har fra politiet modtaget særlige kontroloplysninger om, at der er indgået større beløb på din bankkonto [...65] i [finans1].

Du har været registreret med virksomhed (cvr [...1]) fra 2 september 2013 til 30. juni 2014.

Du har for 2013 og 2014 selvangivet underskud ved virksomhed på -51.199 kr. (2013) og på -44.532 kr. (2014).

Du har for 2013 og 2014 ikke angivet salgsmoms. Der er for 2013 angivet købsmoms på 2.487 kr. og for 2014 er der angivet købsmoms på 237 kr.

Du har i perioden fra 1. januar til 31. marts 2013 modtaget løn fra ”[virksomhed2]” (cvr. [...2]), som [person2] (din fader) er indehaver af. Du har efter, at dit ansættelsesforhold er ophørt modtaget store pengebeløb fra [virksomhed2], som er indsat på dine bankkonti.

Fra den 18. marts 2013 og resten af 2013 har du modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra [a-kasse] på i alt 141.698 kr. Fra den 1. januar 2014 og frem til 21. september 2014 har du ligeledes modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse fra [a-kasse], samtidigt med at du i perioden fra 1. marts til 30. september 2014 har været lønansat hos [virksomhed3] (cvr. [...3]).

Du / din repræsentant [virksomhed6] ApS har ikke fremlagt det materiale, som vi har bedt om. Således er det eneste, som vi har modtaget (fra [virksomhed6] ApS) kopier af bankkontoudskrifter vedrørende bankkonto [...65] for perioden 02.09.2013 til 31.12.2014.

Du har ikke reageret på vores breve, hvor vi har bedt dig om at indsende dine bankkontoudskrifter. Vi har derfor rettet henvendelse til [finans1], og derfra har vi modtaget samtlige bankkontoudskrifter for dine bankkonti for årene 2013, 2014 og 2015.

Du har efterfølgende heller ikke reageret på vores brev af 18. august 2016, hvor vi har bedt dig

om,

•	at indsende regnskab og alt bogføringsmateriale for 2013 og 2014 vedrørende din virksomhed,
•	at redegøre og dokumentere indsætningerne på dine bankkonti, som vi har opgjort på baggrund af oplysningerne fra [finans1], for 2013, 2014 og 2015,.
•	at kommentere de privatforbrugsopgørelser, som også var vedlagt brevet.

Indsætningerne på dine bankkonti som du ikke har redegjort for (vedlagt dette brev som bilag 1):

2013: 411.370 kr.

2014: 142.590 kr.

2015: 170.478 kr.

Vi har under sagens behandling modtaget yderligere oplysninger fra politiet, og hvor det til SKAT er oplyst, at du i flere tilfælde har bestilt varer til afhentning i [virksomhed7], købt på din faders dankort, og hvor du umiddelbart efter er gået til returkassen (afleveret de købte varer), og hvorefter at du har fået pengene retur på dit Mastercard.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har konstateret, at du ikke har opfyldt din generelle oplysningspligt efter skattekontrollovens § 1, og dokumentionspligterne efter skattekontrollovens § 6 stk. 1 og momslovens § 74 stk. 1.

Når dokumentationspligterne ikke er opfyldt, giver det SKAT mulighed for at foretage en skøns-mæssig ansættelse af din skat efter skattekontrollovens § 5 stk. 3 og § 3 stk. 4, og en skønsmæssigt fastsættelse af virksomhedens momstilsvar efter opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Du har ikke dokumenteret, at indsætningerne på dine bankkonti ikke skulle være skattepligtig indkomst for dig.

Det er vores opfattelse, at de indsætninger som indgår på dine bankkonti med 411.370 kr. (2013), 142.590 kr. (2014) og 170.478 kr. (2015) er skattepligtig indkomst for dig.

Det er vores opfattelse at indsætninger, er dels udeholdt omsætning for den virksomhed, som du er registreret med fra 2. september 2013 til 30. juni 2014, og dels indtægter ved uregistreret virksomhed i øvrigt i årene 2013, 2014 og 2015, herunder også indsætningerne fra din faders virksomhed, som vi vurderer er en honorering af en arbejdsindsats i virksomheden.

Ved de efterfølgende opgørelser af skat og moms har vi antaget, at indsætninger er indtægter inkl. moms. Da der ikke er fremlagt dokumentation for eventuelle udgifter, har vi skønsmæssigt sat disse til 20 %. Således er der godkendt 20 % af omsætningen, som udgifter ved opgørelsen af det skattemæssige resultat. Der er ligeledes godkendt 20 % af salgsmomsen som skønnet købsmoms.

Fordeling mellem skat og moms	År 2013	År 2014	År 2015
Indsætninger som ikke dokumenteret	411.370 kr.	142.590 kr.	170.478 kr.
Indsætninger ekskl. moms	329.096 kr.	114.072 kr.	136.382 kr.
Indsætninger som er moms	82.274 kr.	28.518 kr.	34.096 kr.

(...)”

Opgørelse af momstilsvar (se de faktiske oplysninger)

(...)

Formalitet - forældelsesfrister og undtagelser:

Første momsperiode (01.01.20,13 til 30.06.2013) er forældet efter skatteforvaltningslovens § 31.

Den ordinære frist for at kunne foretage ændringer af afgiftsgrundlaget findes i skatteforvaltningslovens § 31, og hvor vi har varslet ansættelsesændringen efter fristen i denne bestemmelse. Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, men dog begrænset af § 32, stk. 2.

Momstilsvaret for er herefter opgjort til	I alt
Opgjort samlet på foregående side (36.760 kr. + 31.546 kr.)	68.306 kr.
Ikke reguleret for perioden 01.01.2013 til 30.06.2013 (16.562 kr. + 15.497 kr.)	-32.059 kr.
Korrigeret momstilsvar for 2013	36.247 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Indledende bemærkninger til revisors fremsendte klage

1. indledende bemærkning

Indledningsvis skal det oplyses, at revisor i klagen har anført, at SKAT ikke har sendt en afgørelse til skatteyder eller dennes repræsentant - altså revisionskontoret [virksomhed6] Aps.

Det er ikke korrekt. SKAT har den 4. januar 2017 sendt en afgørelse til skatteyder, til den adresse som var SKAT bekendt, og som skatteyder har været tilmeldt på siden 15. maj 2010 (se bilag 1).

SKAT har ligeledes den 4. januar 2017 sendt en kopi af afgørelsen til revisionskontoret [virksomhed6] ApS, til den adresse som SKAT kendte på daværende tidspunkt - altså [adresse2], [by2].

Den sidste henvendelse fra [virksomhed6] ApS (inden afgørelse blev udsendt) var den 27. november 2015, hvor de i mail beder om kopi af årsopgørelser. Af denne mail fremgår det, at deres adresse stadig er [adresse2], [by2], og hvor SKAT efterfølgende også ved brev har sendt årsopgørelserne til (se bilag 2).

SKAT har således ikke ved udsendelsen af afgørelsen været bekendt med, at [virksomhed6] ApS har fået ny adresse. SKAT bliver først bekendt med den nye adresse, på det tidspunkt hvor revisor beder om aktindsigt- den 20. marts 2017.

2. indledende bemærkning

I klagen anføre revisor ligeledes: "SKAT har endvidere henvist til privatforbrugsopgørelser som ikke har været fremsendt hverken til skatteyder eller repræsentant". Dette er heller ikke korrekt.

Det eneste der er nævnt i afgørelsen omkring privatforbrug (side 2 sidste linje), er, at der ikke er modtaget nogen reaktion på de privatforbrug, som SKAT har bedt om kommentarer til i brev sendt den 18. august 2016 (bilag 3).

Der er ikke sendt en kopi af dette brev (18. august 2016) til [virksomhed6] ApS, idet SKAT har været i tvivl om, revisor stadig repræsenterede skatteyder. Der blev der imod vedlagt en ekstra kopi af brevet samt privatforbrugsopgørelserne, og samtidigt blev følgende nævnt i brevet: "Vi har ikke sendt en kopi af dette brev til [virksomhed6], da vi ikke ved, om de stadigvæk repræsenterer dig. Vi har derfor vedlagt en kopi af dette brev. "

SKAT har i øvrigt ikke foretaget nogen forhøjelse over privatforbruget, men der imod foretaget forhøjelserne ud fra de bankindsætninger som ikke er dokumenteret.

3. indledende bemærkning

I klagen anføre revisor ligeledes: "SKAT indkaldte i den forbindelse skatteyders bilagsmateriale og bogføring for 2013 og 2014, som blev sendt til SKAT. Der blev endvidere fremsendt bankkontoudtog for indkomstårene 2013 og 2014."

Det er ikke korrekt. SKAT har indkaldt det nævnte materialet, men har alene modtaget nogle af bankkontoudskrifterne fra [virksomhed6] ApS. SKAT har efterfølgende selv bedt skatteyders bank ([finans1]) om at sende de manglende bankkontoudskrifter.

For så vidt angår bilags- og bogføringsmateriale har SKAT aldrig modtaget noget. SKAT har igen i brevet af 18. august 2016 bedt om det manglende materiale (bilag 3).

Sammenfattende kan det oplyses, at SKAT intet har modtaget fra skatteyder, og fra [virksomhed6] ApS har SKAT alene modtaget "en del af bankkontoudskrifterne", og det var i mail af 13. november 2015.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Revisor nævner i klagen følgende (som er nye oplysninger): "De beløb skatteyder har overført fra sin fars konto, er ikke indtægt eller løn. Skatteyder har fået gaver fra sin far og mor samt skatteyder har lånt beløbende fra sin far, eftersom skatteyders virksomhed ikke gav overskud og skatteyder var nødt til at lukke den i sommeren 2014."

Det er SKATs opfattelse, at revisor ikke - med de nu fremlagte oplysninger - har løftet bevisbyrden for, at de omhandlende bankindsætninger ikke skulle være skattepligtig indkomst for skatteyderen. Omkring lån til og fra familie er bevisbyrden i øvrigt skærpende.

(...)”

Skattestyrelsens afdeling ”Jura, Kontrol” har den 27. november 2020 fremsendt en udtalelse til Landsskatteretten. Skattestyrelsen er ikke fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens opfattelse

Virksomhedens tidligere repræsentant har i klagen af 11. april 2017 nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens overskud af virksomhed, hvorfor forhøjelsen af momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2013 til den 31. december 2015.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”(...)

Anbringender:

Til støtte for den principale påstand gøres følgende gældende, der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje skatteyders overskud af virksomhed på baggrund af indsætningerne.

Skatteyder har været ansat i sin fars virksomhed i perioden 1. januar - 31. marts 2013. Derfor anser SKAT for de penge han overfører fra sin fars konto for løn eller udeholdt omsætning.

De beløb skatteyder har overført fra sin fars konto er ikke indtægt eller løn. Skatteyder har fået gaver fra sin far og mor samt skatteyder har lånt beløbene fra sin far, eftersom skatteyders virksomhed ikke gav overskud og skatteyder var nødt til at lukke den i sommeren 2014.

Der henvises til statsskattelovens § 5,

Til indkomsten henregnes ikke:

1. formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

2. gaver, der falder ind under afsnit li i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

3. de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

4. (Ophævet).

5. ---

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøge/se eller udbytteformindske/se.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har sendt afgørelsen til skatteyder eller repræsentant og det er først da der blev anmodet om aktindsigt, at skatteyder og repræsentant modtog afgørelsen.

SKAT har endvidere henvist til privatforbrugsopgørelser som ikke har været fremsendt hverken til skatteyder eller repræsentant.

(...)”

Bemærkninger til SKATs høringssvar

Virksomhedens tidligere repræsentanten er ikke kommet med bemærkninger til SKATs høringssvar af 1. maj 2017.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klageren har ikke fremsendt bemærkninger til indstillingen.

Landsskatteretten s afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2015).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres. Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (...)”

Det følger af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 12 og 13 i momsbekendtgørelsen (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Følgende fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3:

”Stk. 1. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.”

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:

Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 – dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

”Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. ”

Lovændring i 1994:

Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. 2 (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne – lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

”Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv ( Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:

Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet.”

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.”

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.””

Registrerede virksomheder skal til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det fremgår af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (tidligere § 58 i momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006).

Fakturaerne skal ifølge § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (tidligere § 40 i momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006) indeholde følgende:

1)	Udstedelsesdato (fakturadato).
2)	Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3)	Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4)	Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5)	Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6)	Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7)	Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8)	Gældende afgiftssats.
9)	Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (...)”

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a)	for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178. (...)”

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a, en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Der henvises i den forbindelse til sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer endvidere, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig. Der henvises til sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a. For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a, at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag for den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor der blev anmodet om svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser, udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring anførte den forelæggende ret, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført eller antallet af medarbejdere, som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede EU- domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

Udgående moms (salgsmoms)

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato i den sammenholdte indkomstsag fundet, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i perioderne 1. januar 2013 til 1. september 2013 og fra den 1. juli 2014 til den 31. december 2015 og derved har oppebåret omsætning, der ikke er henført til beskatning. Ligeledes har Landsskatteretten fundet, at indehaveren i den periode, hvor han har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende, herunder i perioden fra den 2. september 2013 til den 30. juni 2014, har udeholdt omsætning i virksomheden svarende til de beløb, der er konstateret indgået på indehaverens bankkonti.

Som følge heraf har Landsskatteretten anset SKAT for at have været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst med yderligere omsætning med henholdsvis 263.377 kr. i 2013, 91.258 kr. i 2014 og 109.106 kr. i 2015.

Under henvisning hertil finder retten, at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms, idet omsætningen anses for at hidrøre fra indkomst, der i henhold til momsloven skal pålægges moms.

Retten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar ud fra et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er tillagt vægt, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet indehaveren trods opfordring hertil ikke har fremsendt regnskabsmateriale eller fyldestgørende bilag og kontospecifikationer. Det er derfor ikke muligt at foretage afstemning af bankindsætningerne på virksomhedens og indehaverens konti med kontospecifikationer.

Retten er ligeledes enig med SKAT i, at virksomhedens udgående moms skal fastsættes på baggrund af de konstaterede bankindsætninger i [finans1] svarende til 20 % af indsætningerne, herunder 82.272 kr. for indkomståret 2013, 28.518 kr. for indkomståret 2014 og 34.096 kr. for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for indgående moms (købsmoms)

For perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 har virksomheden angivet 2.487 kr. i købsmoms. Virksomheden har desuden angivet 237 kr. i købsmoms for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014. Der er ikke angivet moms for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

SKAT har anmodet virksomhedens indehaver om fremsendelse af regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015. Da der ikke er reageret herpå, har SKAT herefter fastsat virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt på baggrund af de konstaterede bankindsætninger og ansat købsmomsen skønsmæssigt til 20 % af den skønnede salgsmoms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179, EU-domstolens praksis, momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 58 er fradragsretten for købsmoms betinget af, at virksomheden godtgør, at betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt. Det er i den forbindelse nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering af en momspligtig vare eller ydelse og betaling af momsbelagte udgifter.

Landsskatteretten finder, at det af SKAT skønsmæssigt opgjorte fradrag for købsmoms på 20 % af den skønnede salgsmoms ikke kan godkendes. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke under klagesagens behandling har fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag. Der er i den forbindelse ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden. Virksomheden har alene fremlagt indehaverens årsopgørelse for indkomstårene 2013-2014 samt enkelte bankkontoudskrifter fra indehaverens bankkonto i [finans1], der ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag.

Retten finder herved, at der i sagen ikke er fremlagt objektive beviser, der understøtter det af SKAT foretagne skøn. Opkrævningsloven § 5, stk. 2, 1. pkt., anses i den sammenhæng ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

Det af SKAT godkendte momsfradrag ændres herefter til 0 kr. for afgiftsperioden 1. juli 2013 til 31. december 2015.

For afgiftsperioden 1. juli 2013 til 31. december 2013 forhøjer retten virksomhedens momstilsvar med 5.953 kr. til 42.201 kr. For afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 forhøjer retten virksomhedens momstilsvar med 5.466 kr. til 28.518 kr. Og for afgiftsperioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015 forhøjer retten virksomhedens momstilsvar med 6.819 kr. til 34.096 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.