Kendelse af 09-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2022

Journalnr. 17-0538405

Klagepunkt

SKATsafgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for

indkomståret 2015

300.000 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 13. oktober 2014 til 31. juli 2019 været registreret med virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]). Virksomheden har været registeret under branchekoden ”561010 Restauranter”.

Det er oplyst, at virksomhedens aktiviteter vedrører drift af [virksomhed2] beliggende i golfklubbens klubhus. Aktiviteten i [virksomhed1] har herudover været salg af mad ud af huset.

Klageren har i indkomståret 2015 selvangivet et virksomhedsresultat på -7.619 kr. efter renter.

SKAT har udtaget klageren til kontrol og har i den forbindelse været på kontrolbesøg hos virksomheden. SKAT har forud for kontrolbesøget bl.a. anmodet klageren om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale for regnskabsåret 2015.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport 2015, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 974.878 kr. og en bruttoavance på 16,8 %. Den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter har i 2015 været 62 %.

Repræsentanten har i forhold til bruttoavancen bemærket, at virksomheden ikke kan sammenlignes med branchegennemsnittet. Repræsentanten har henvist til, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restauranter ikke kan anvendes i forbindelse med klubrestauranter, idet klubrestauranter har karakter af medlemsservice. Hertil kommer, at klageren er nyopstartet, hvorfor der blev anvendt en behersket prissætning.

Virksomhedens nettoomsætning på i alt 974.878 kr. fordeler ifølge årsrapporten 2015 sig således:

Salg af mad 330.927 kr.

Salg af drikkevarer 265.227 kr.

Salg af diverse 57.050 kr.

Salg af catering 321.674 kr.

Det er oplyst, at virksomhedens salg af catering indeholder både salg af mad og salg af drikkevarer. I forbindelse med SKATs kontrol har klageren skønnet, at salg af catering og salg af mad indeholder et skønnet salg af drikkevarer på 70.664 kr. ekskl. moms. Herudover er det konstateret, at 6.413 kr., der vedrører salg af drikkevarer, har været bogført på en forkert konto. Omsætningen af drikkevarer har på den baggrund været 342.304 kr.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport 2015, at virksomhedens vareforbrug på i alt 810.830 kr. fordeler sig således:

Køb af råvarer 479.113 kr.

Køb af drikkevarer 284.903 kr.

Køb af færdigvarer 21.793 kr.

Køb af materialer/rengøring 49.136 kr.

Køb af emballage 10.430 kr.

Varelager -31.770 kr.

Modtagne rabatter -2.775 kr.

Virksomhedens lagerbeholdningen har ifølge årsrapporten 2015 været 31.770 kr. pr. 31.12.2015 og 0 kr. pr. 31.12.2014.

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at kassebeholdningen i indkomståret 2015 er negativ i det meste af regnskabsåret 2015. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der ikke foretages en kasseafstemning, men at revisor efterfølgende har bogført kassekontoen.

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøget udtaget fire tilfældige kasseboner, hvor SKAT har konstateret følgende:

Dato	Kunder	Varesalg	Antal 0-salg	%-del 0-salg

26.07.15	44	117	33	22 %
11.08.15	37	82	25	23 %
21.10.15	2	11	13	54 %
08.11.15	25	115	83	42 %

O-salg består i registrerede åbninger af kassen uden, at der er registreret til salg.

Det er oplyst, at drikkevarer har været solgt til følgende priser:

	jf. fakturaer kr.	jf. menukort kr.
Fadøl 0,25l	30	28
Fadøl 0,5l	40	38
Sodavand 0,25l	15
Sodavand 0,5l	25	20
Kildevand	20	15
Grimbergen øl	40
Flaskeøl	25	15

SKAT har på baggrund af optælling af varekøb hos [virksomhed3] beregnet en sandsynlig omsætning vedrørende varekøb fra [virksomhed3]. Med udgangspunkt i skønnede gennemsnitlige udsalgspriser, og efter en reduktion på 15 % vedrørende skønnet spild på fadøl har SKAT beregnet, at der ved salg af øl og vand indkøbt hos [virksomhed3] burde have været en omsætning på drikkevarer på 364.632 kr., svarende til en gennemsnitlig bruttoavance på 59 %.

SKAT har beregnet, at indkøb af øvrige drikkevarer kan opgøres til 135.275 kr. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig bruttoavance på 55 % har SKAT opgjort, at den bogførte omsætning vedrørende øvrige drikkevarer burde have været på 300.611 kr. SKAT har ved vurdering af skønnet lagt vægt på, at enkelte drikkevarer sælges med en mindre bruttoavance, end den SKAT har beregnet på øl og vand.

Repræsentanten har oplyst, at det ikke er muligt at opdele omsætningen i henholdsvis mad og drikkevarer, idet en stor del af omsætningen hidrører fra All Inclusive arrangementer, hvor velkomstdrink, øl, vin, vand samt avec til kaffen indgår i en samlet pris.

Klagerens husstand har i indkomståret 2015 bestået af klageren og dennes samlever.

SKAT har på baggrund af klagerens husstands skatteoplysninger beregnet husstandens disponible beløb til privatforbrug således:

Privatforbrug 2013 beregnet til: 371.659 kr.

Privatforbrug 2014 beregnet til: 653.902 kr.

Privatforbrug 2015 beregnet til: 51.979 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved privatforbrugsberegningen for 2014 ikke har taget hensyn til køb af en Toyota Avensis.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, har klageren indsendt en faktura udstedt fra Toyota til [person1], hvoraf fremgår, at der er solgt en Toyota Aventis med reg.nr. [reg.nr.1] den 21. oktober 2014. Som køber har [person1] underskrevet. Prisen for bilen er anført til 338.000 kr.

Der er desuden fremlagt låneaftale dateret den 21. oktober 2014 mellem kreditgiver, [virksomhed4] A/S, og låntager, [person1], hvoraf fremgår, at der er optaget lån udbetalt med 338.000 kr. til dækning af låntagers køb af en Toyota Aventis med regn.nr. [reg.nr.1].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved privatforbrugsberegningen i 2015 ikke har korrigeret for værdien af eget vareforbrug. Klageren har ved afgørelse af 13. januar 2017 fået den skattepligtige indkomst forhøjet med 26.400 kr. ekskl. moms, som følge af varer udtaget til eget forbrug.

Repræsentanten har beregnet klagerens husstands disponible beløb til privatforbrug i 2015 til 128.946 kr. uden hensyntagen til varer udtaget til eget vareforbrug.

Som følge af de estimerede beregninger for varekøb vedrørende drikkevarer og understøttet af privatforbrugsberegninger, har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 300.000 kr. Dette resulterer ifølge SKAT i et disponibelt privatforbrug for klagerens husstand på 433.579 kr. samt en bruttoavance for virksomheden på 38,5 %.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandling udarbejdet en privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i klagerens og dennes samlevers R75 samt virksomhedens årsrapport 2015:


Samlet formue 01.01.15	-706.123
Samlet formue 31.12.15	-576.388
Opsparing (negativ)/formueforbrug	-129.735
Samlet indkomst	332.972
Indeholdt A-skat	-12.202
Indeholdt A-skat ægtefælle	-102.148
Indeholdt ambi ægtefælle	-36.465
Overskydende skat	22.531
Ejendomsskat	-11.605
Beregnet privatforbrug	63.348

Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for 2 personer under 60 år uden børn udgjorde 344.639 kr. i indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 300.000 kr. SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har gennemgået din revisors indsigelse af 5. januar 2017 og den fremsendte opgørelse over disponibelt beløb til forbrug.

For at et regnskab, der danner grundlag for det selvangivne resultat af virksomhed og afgiftsgrundlag, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for den skattepligtige indkomst, formue og afgiftsgrundlag, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Der henvises til de overordnede krav til bogføring i bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgø-relsen for mindre virksomheder nr. 594 af 12. juni 2006 beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.1

Regnskabsgrundlaget vedrørende [virksomhed1] er ikke udarbejdet på grundlag af en daglig/løbende bogføring herunder et løbende ført og afstemt kasseregnskab, jf. kravene herom i bogføringslovens § 7.

Det er SKATs opfattelse, at regnskabsmaterialet ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og at indkomsten skal ansættes skønsmæssigt. Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

SKAT havde ved en beklagelig fejl ikke indregnet overskydende skat i den tidligere udarbejdede privatforbrugsopgørelse. Overskydende skat vedrørende årsopgørelsen 2014 er modtaget to gange i 2015 med henholdsvis 19.366 kr. og 3.165 kr. SKAT har nu beregnet husstandens disponible beløb til privatforbrug til 51.979 kr. jf. vedlagte bilag 1, side 1.

SKAT har sammenholdt den af revisor udarbejdede privatforbrugsopgørelse med den af SKAT udarbejdede opgørelse. Afvigelserne fremgår af vedlagte bilag 1, side 2. De væsentligste afvigelser mellem de to beregninger skyldes, at der i revisors beregning tillægges selvangivet befordringsfradrag 33.825 kr., modtaget skattefri kørselsgodtgørelse 21.504 kr., og at der ikke reduceres med betalt ejendomsskat 11.605 kr.

SKAT tillægger sædvanligvis ikke befordringsfradrag og modtaget skattefri kørselsgodtgørelse ved opgørelsen af det disponible beløb til privatforbrug, idet disse to poster modsvares af ekstraordinære udgifter til transport.

De øvrige indsigelser i revisors skrivelse er kommenteret senere i dette afsnit.

Ifølge virksomhedens regnskab kan bruttoavancen opgøres til 16,8 %.

Det fremgår af tal fra www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik), at den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter i 2014 udgjorde 62 %. Der er endnu ikke oplyst tal fra 2015. Bruttoavancen i [virksomhed1] udgør 16,8 % og ligger dermed væsentlig under den gennemsnitlige bruttoavance.

Ifølge bogføringen har der været salg af drikkevarer for 265.226 kr. og varekøb vedrørende drikkevarer på 284.903 kr. Der er således umiddelbart en negativ avance på drikkevarer.

SKAT har forespurgt til tabet ved salg af drikkevarer, og du har hertil oplyst, at salg af catering også indeholder salg af drikkevarer, hvorfor den reelle omsætning vedrørende drikkevarer har været større end det umiddelbart fremgår af bogføringen. Du har efterfølgende selv opgjort den del af salget fra catering, som vedrører drikkevarer til 70.664 kr. (88.330 kr. inkl. moms).

[virksomhed3] leverer størstedelen af de øl og vand, der sælges i virksomheden. SKAT har foretaget en optælling af varekøb hos [virksomhed3] og efterfølgende beregnet en sandsynlig omsætning vedrørende disse varekøb. Se vedlagte bilag 2.

SKAT har anslået de gennemsnitlige udsalgspriser på øl og vand ud fra de oplysninger om salgspriser, som fremgår af udstedte fakturaer. Herefter er priserne på øl i flaske nedjusteret, idet det er oplyst, at dette sælges billigere, når golfspillerne tager flaskerne/dåserne med ud på banen. Udsalgsprisen på sodavand er ligeledes nedjusteret, idet der er usikkerhed om fordelingen imellem store og små sodavand.

Som det fremgår af bilag 2, side 2+3 er der hos [virksomhed3] i alt indkøbt for 149.628 kr. (Herudover et varekøb hos [virksomhed3] på 12.109 kr., hvortil mangler underliggende faktura og specifikation, hvorfor dette varekøb ikke indgår i opgørelsen).

På grundlag af de skønnede gennemsnitlige udsalgspriser, og efter en reduktion på 15 % vedrørende skønnet spild på fadøl, har SKAT beregnet, at der alene ved salg af øl og vand indkøbt hos [virksomhed3] burde have været en omsætning på 364.632 kr. svarende til en gennemsnitlig bruttoavance på 59 %.

Der er også indkøbt drikkevarer hos lokale supermarkeder, vingrossister, kaffegrossister og andre leverandører til restaurationsbranchen. Der er i alt bogført varekøb vedrørende drikkevarer med 284.903 kr. Varekøb hos [virksomhed3] er i opgørelsen indregnet med 149.628 kr., og indkøb af øvrige drikkevare udgør derfor (284.903-149.628) kr. = 135.275 kr.

SKAT har skønnet den gennemsnitlig bruttoavance ved salg af øvrige drikkevarer til 55 %. Der er ved dette skøn lagt vægt på, at nogle drikkevarer sælges med en mindre bruttoavance, end den der kan beregnes på øl og vand. Eksempelvis sælges små vinflasker med en bruttoavance på 58,3 %

Der indkøbes også øl og vand i lokale supermarkeder og her er indkøbsprisen typisk lavere end hos [virksomhed3], hvilket medfører en højere bruttoavance ved salg af disse enheder.

På grundlag af en skønnet bruttoavance på 55 % har SKAT beregnet, at der ved salg af øvrige drikkevarer burde have været bogført en omsætning på 300.611 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at den bogførte omsætning vedrørende drikkevarer burde have udgjort (364.632+300.611) kr. = 665.243 kr., hvorimod der alene er bogført 342.303 kr. inkl. korrektioner vedrørende drikkevaresalg bogført på andre konti.

Gennemgangen af regnskabsmaterialet har som nævnt ovenfor vist, at der ikke er foretaget daglig kasseafstemning, men derudover har SKAT også konstateret følgende konkrete fejl og risici ved virksomhedens registreringer:

•	Alle kasseboner indeholder mange ”0-salg”, som er den registrering, som kasseapparatet foretager, når kassen åbnes uden registrering af salg. Fire tilfældige udvalgte kasseboner:

26-07-2015: 117 varesalg fordelt på 44 kunder. Herudover har der været 33 ”0-salg”.

11-08-2015: 82 varesalg fordelt på 37 kunder. Herudover har der været 25 ”0-salg”.

21-10-2015: 11 varesalg fordelt på 2 kunder. Herudover har der været 13 ”0-salg”.

08-11-2015: 115 varesalg fordelt på 25 kunder. Herudover har der været 83 ”0-salg”.

•	Ifølge kørselsregnskabet har der været enkelte dage med levering af mad ud af huset, hvor der ikke umiddelbart ses at være udskrevet/bogført en faktura vedrørende leveringen. Det drejer sig om følgende datoer:

14-08-2015: ”Til [adresse1] i [by1] & retur”

10-11-2015: ”[adresse2], [by2] og retur”

05-12-2015: ”[adresse3] og retur”

13-12-2015: ”[adresse4] i [by3] og retur”

Det er således SKATs opfattelse, at en skønsmæssig ansættelse af indkomst skal tage udgangspunkt i virksomhedens lave bruttoavance, herunder at det må anses for overvejende sandsynligt, at der udeholdes omsætning ved salg af drikkevarer, og at dette skal sammenholds med, at der ikke kan beregnes et antageligt disponibelt beløb til privatforbrug.

Hvis omsætningen forhøjes skønsmæssigt med 300.000 kr. eksklusiv moms, kan der beregnes et disponibelt beløb til privatforbrug på 433.579 kr. for 2 voksne og en bruttoavance på 38,5 %.

Bruttoavancen er dermed stadig væsentlig under den gennemsnitlige bruttoavance i branchen og der er således taget hensyn til, at du i 2015 havde lave salgspriser på mad.

	Selvangivet (16,8 %)	Beregnet (38,5 %)	Difference

Omsætning	974.878 kr.	1.274.878 kr.	300.000 kr.
Vareforbrug jf. årsrapport	810.830 kr.	784.430 kr.	-26.400 kr.
Bruttoavance	164.048 kr.	490.448 kr.	326.400 kr.

Beregnet disponibelt beløb til privatforbrug 51.979 kr.

Skønnet yderligere omsætning ekskl. moms 300.000 kr.

Moms af yderligere omsætning og eget vareforbrug 81.600 kr.

Disponibelt beløb til privatforbrug efter ændring 433.579 kr.

SKAT har følgende kommentarer til det af revisor fremførte:

Det anføres, at den gennemsnitlige bruttoavance i klubrestauranter ikke er på niveau med den gennemsnitlige bruttoavance i restaurationsbranchen. Det anføres videre, at der i starten har været anvendt en behersket prissætning, samt at der ikke har været opkrævet forpagtningsafgift.

SKATs forslag til en skønsmæssig forhøjelse resulterer i en samlet bruttoavance på 38,5 %, og ligger dermed langt under de 62 %, som er den gennemsnitlige bruttoavance for branchen.

Den konkret beregnede bruttoavance på øl og vand er beregnet ud fra de salgspriser, som fremgår af udstedte fakturaer. Disse fakturaer er udstedt til firmaer og til Golfklubben i forbindelse med interne klubarrangementer. Udsalgsprisen for en liter fadøl udgør henholdsvis 80 kr. og 120 kr. afhængig af størrelse. SKAT har foretaget beregningen på grundlag af en literpris på 80 kr. SKAT har også indregnet et spild på 15 %.

Det er derfor SKATs opfattelse, at beregningen er foretaget ud fra et meget forsigtigt skøn over avancer og solgte mængder.

Det står ikke helt klart for SKAT, hvad der ligger i revisors bemærkning om, at der ikke opkræves forpagtningsafgift og at bruttoavancen naturligvis vil blive reduceret. SKAT kan blot konstatere, at det fremgår af forpagtningskontrakten, at du ikke skulle betale forpagtningsafgift i de første 5 måneder, og at der ifølge regnskabet er betalt i alt 45.000 kr. i 2015. Forpagtningsafgiften er ikke omsætningsbestemt og indgår ikke i bruttoavanceberegningen.

Det anføres i indsigelsen, at med den af SKAT foreslåede skønsmæssige forhøjelse vil disponibelt beløb til privatforbrug udgøre 411.048 kr. (nu 433.579 kr.) hvortil kommer husstandens udtag af varer fra virksomheden. Et eksorbitant beløb, som ikke mange husstande kan matche.

SKAT skal hertil bemærke, at husstandens disponible beløb til privatforbrug, beregnet ud fra tilgængelige indkomst- og formueoplysninger, udgjorde 653.902 kr. i 2014 og 371.659 kr. i 2013. I tallet for 2014 indgår udgifter til køb af Toyota Avensis, men udgiftens størrelse er ikke SKAT bekendt.

Størrelsen af en husstands privatforbrug er i sagens natur meget varierende fra hustand til husstand, og hos den enkelte husstand kan der være store udsving mellem de enkelte år. Der kan være foretaget større anskaffelser, ombygninger, rejser og som i dette tilfælde køb af ny bil. Når der henses til ovennævnte disponible beløb fra 2013 og 2014, synes der ikke at være en indikation af, at husstandens privatforbrug ligger i et niveau svarende til det beløb, som de selvangivne indkomst- og formueforhold levner plads til, hvad enten man lægger revisors eller SKATs beregning til grund.

SKAT er derfor ikke enig med revisor i, at der er tale om et eksorbitant beløb, idet afvigelsen i forhold til tidligere år ikke er urealistisk høj.

Derudover skal SKAT henlede opmærksomheden på, at den skønsmæssige forhøjelse primært tager udgangspunkt virksomhedens urealistiske lave bruttoavance på drikkevarer og resultat i almindelighed og dernæst understøttes af, at den selvangivne indkomst ikke levner plads til et antageligt privatforbrug.

Revisor anfører, at ”0-salg” er velkendt i branchen og kan have mange årsager, bl.a. udtagning af kontanter til betaling af regninger, rengøring, reparation og veksling for golfklubbens medlemmer.

SKAT er enig i, at årsagerne til åbning af kasseapparatet kan være mange og legale. Vi må dog samtidig fastholde, at antallet af ”0-salg” i din virksomhed er stort, ofte flere end der har været kunder, og at dette kan indikere varesalg uden samtidig indtastning på kasseapparatet.

Revisor anfører, at det ikke er muligt at opdele omsætning i henholdsvis mad og drikkevarer og dermed beregne avanceprocenter, da en stor del af omsætningen hidrører fra All Inclusive arrangementer.

SKAT har spurgt ind til dette forhold, og på grundlag af dine egne skøn er der flyttet 70.664 kr. fra salg af catering over til salg af drikkevarer. Derudover har SKAT fundet salg af drikkevarer for 6.413 kr. der er bogført på andre konti. Omsætningen med drikkevarer er således løftet med 77.077 kr. til i alt 342.303 kr. Bruttoavancen på drikkevarer udgør herefter 16,8 %.

Såfremt al omsætning under cateringsalg blev henført til salg af drikkevarer, ville dette resultere i en bruttoavance på 51,5 %, hvilket stadigvæk er væsentligt under den beregnede bruttoavance på drikkevarer, som er forsigtig vurderet til 57,2 %, jf. bilag 2.

Endelig skal det bemærkes, at SKAT ikke er enig med revisor i, at der ikke kan foretages skønsmæssig ansættelse, såfremt en privatforbrugsopgørelse godtgør, at der i perioden har været et tilfredsstillende privatforbrug.

Ifølge SKATs jurdiske vejledning afsnit A.B.5.3.4 kan SKAT foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomstansættelsen med udgangspunkt i branchebestemt bruttoavance eller i SKATs beregnede bruttoavance. Afsnittet tager udgangspunkt i flere sager afgjort ved Landsskatteretten og domstolene, og der kan bl.a. henvises til SKM2011.459.ØLR.

SKAT mener ikke, at der med din revisors indsigelse er tilgået nye oplysninger, som kan begrunde, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten skal bortfalde eller nedsættes til et lavere beløb. SKAT har derfor fastholdt en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på 300.000 kr. ekskl. moms.

Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten foretages med hjemmel i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

SKAT er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger i forbindelse med klagesagens behandling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2015 på 300.000 kr. skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Den foretagne skatteansættelse kan sammenfattes til følgende 2 hovedpunkter:

Ej medregnet værdi af eget vareforbrug 26.400 kr.

Skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning ekskl. Moms 300.000 kr.

Ansat resultat af virksomhed 318.822 kr.

Endvidere er der ansat kr. 81.600 i yderligere salgsmoms som følge af ovenstående.

(...)

Vedrørende skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning.

Den foreslåede skønsmæssige ansættelse på kr. 300.000 begrundes med følgende hovedpunkter:

SKAT har beregnet husstandens disponible beløb til privatforbrug til 29.448 kr.

(I afgørelsen har SKAT korrigeret beløbet til kr. 51.979).

Jeg har på baggrund af skatteyderens R75 kontroloplysninger for 2014 og 2015 samt yderligere

oplysninger vedrørende virksomhed m.v. ligeledes foretaget en beregning af disponibelt beløb til

privatforbrug i 2015.

Ifølge min beregning har husstandens disponible beløb i 2015 været kr. 128.946.

Hertil kommer, at det løbende forbrug af varer m.v. er dækket ved udtag fra virksomheden. Der har

således været et rimeligt disponibelt beløb til privatforbrug, og dermed ingen indikation af

udeholdt omsætning.

Ifølge virksomhedens regnskab kan bruttoavancen opgøres til 16,8 % hvor den gennemsnitlige avance i branchen er 62 %.

Den gennemsnitlige avanceprocent for restaurationsbranchen kan ikke anvendes i forbindelse med

klubrestauranter.

Det er helt almindeligt i eksempelvis golfklubber og sejlklubber at bestyrelsen stiller krav til forpagter om at medlemmerne skal have adgang til bespisning til rimelige priser. Dette krav modsvares ofte af at der opkræves en lav forpagtningsafgift, eller at de – som i dette tilfælde fra oktober 2015 og frem – helt undlader at opkræve forpagtningsafgift. Da forpagtningsafgift ikke indgår i beregning af bruttoavancen vil denne naturligvis blive reduceret.

SKAT anfører i afgørelsen, at det ikke står dem klart hvad der menes med dette argument. Derfor denne præcisering:

Denne type klubcafeer har karakter af medlemsservice. D.v.s. meget rimelige priser hvilket naturligt går ud over bruttoavanceprocenten, og gør det svært at få en rimelig økonomi for forpagter. Dette forhold anerkendes af klubledelsen som ofte kompenserer med lav eller ingen forpagtningsafgift.

Det er oplyst, at tidligere forpagter måtte opgive at få en forsvarlig økonomisk drift i virksomheden, hvilket ligeledes indikerer meget lav bruttoavance.

Endvidere har virksomheden i startperioden anvendt en behersket prissætning, idet man ønskede at etablere et ry som et godt madsted til rimelige priser.

Der er derfor en god begrundelse for at bruttoavanceprocenten i en klubcafe ligger under restaurationsbranchens gennemsnitstal. Der er tale om velbegrundede afvigelser, som ikke indikerer udeholdt omsætning.

Alle kasseboner indeholder mange ”0-salg”, som er den registrering, som kasseapparatet foretager, når kassen åbnes uden registrering af salg.

Åbning af kassen uden at der er foretaget et salg er velkendt i branchen, og kan have mange årsager: Udtagning af kontanter til indkøb/leverandørbetaling, veksling, rengøring af kasse, reparation m.v.

Specifikt for en restaurant i en golfklub kan tilføjes: Veksling til brug i golfcentrets boldautomat, indbetaling af greenfee, leje af buggy, leje af golfudstyr.

Ifølge bogføringen har der været salg af drikkevarer for 265.226 kr. og varekøb vedrørende drikkevarer på 284.903 kr. Der er således umiddelbart en negativ avance på drikkevarer.

En stor del af omsætningen hidrører fra All Inclusive arrangementer, hvor velkomstdrink, øl, vin, vand samt avec til kaffen indgår i en samlet pris.

SKAT oplyser, at de efter samtaler med min klient har forsøgt at udskille drikkevarers andel af All inklusive omsætningen, med det til følge at de stadigvæk fandt omsætningen af drikkevarer for lav.

Det skal understreges at ingen – heller ikke SKAT – har mulighed for retroaktivt at foretage denne opdeling. Det kan ikke lade sig gøre, og er heller ikke en forpligtelse ifølge bogføringsloven.

Det er således ikke muligt at opdele omsætningen i henholdsvis mad og drikkevarer, og derfor heller ikke muligt at anvende avanceprocenter på varegrupper som målestok. Der kan alene tages udgangspunkt i den samlede bruttoavanceprocent.

SKAT anfører den samlede begrundelse for at foretage skønsmæssig forhøjelse af omsætningen med kr. 300.000 således:

Vedrørende lav bruttoavance:

SKAT anfører i afgørelsen, at lav bruttoavance er den primære årsag til at man foretager skønsmæssig forhøjelse.

Som anført ovenfor er der særdeles god begrundelse for at bruttoavanceprocenten ikke ligger på branchegennemsnittet. Der er, som anført, ikke tale om en virksomhed som kan sammenlignes med branchegennemsnittet.

Vedrørende sandsynlig udeholdelse af omsætning på drikkevarer:

Det er ved All Inclusive salg slet ikke muligt at foretage en opdeling af omsætningen på henholdsvis mad og drikkevarer, hvorfor der naturligvis ikke ad denne vej kan sandsynliggøres udeholdelse af omsætning. Jeg henviser endvidere til omtalen ovenfor af min klients egen opgørelse heraf.

Vedrørende manglende antageligt disponibelt beløb til privatforbrug:

SKATs argument bygger på deres egen beregning af disponibelt beløb til privatforbrug på kr. 29.448. Med den af SKAT foreslåede skønsmæssige forhøjelse af omsætningen vil disponibelt beløb til privatforbrug udgøre kr. 411.048 hvortil kommer husstandens udtag af varer fra virksomheden. Et eksorbitant beløb, som ikke mange husstande kan matche.

Det af mig beregnede disponible beløb til privatforbrug udgør kr. 128.946. Med den af SKAT foreslåede skønsmæssige forhøjelse af omsætningen vil disponibelt beløb til privatforbrug udgøre kr. 510.546 hvortil kommer husstandens udtag af varer fra virksomheden.

Der er ikke mange husstande i vort land, som kan præstere et privatforbrug på kr. 510.546 (plus vareforbrug). Og beløbet repræsenterer rent privatforbrug idet renter, afdrag på prioritetsgæld samt anden gæld er fraregnet.

SKATs forventninger til hvad en klubrestaurant i en golfklub kan kaste af sig må siges at være stærkt overvurderede.

Den foreslåede forhøjelse på kr. 381.600 modsvarer således en yderligere lønindkomst på mere end 800.000 kr.

Afsluttende bemærkninger:

Skønsmæssige ansættelser er forekommet i mange år, og der findes i sagens natur en mængde kendelser fra Landsskatteretten samt øvrige retsinstanser herom.

Fælles for disse er, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug. Det kan med et afdæmpet udtryk beskrives som ”ikke virkeligshedsnært” når SKAT ønsker familiens forbrug ansat til kr. 510.546 for 2015. Vi taler her om rent forbrug. Ikke om afvikling af gæld, køb af biler eller betaling af renter m.v. Da familiens vareforbrug allerede er dækket vil ansættelsen medføre at familien skulle have et uspecificeret forbrug her ud over på kr. 42.545 om måneden. Et helt uhørt beløb i en normal familie, hvor den ene ægtefælle oven i købet er i gang med opstart af virksomhed.

Jeg skal derfor fastholde, at beløbet ifølge den af mig udarbejdede privatforbrugsopgørelse på kr. 128.946 med tillæg af vareforbrug fra virksomheden udgør et tilfredsstillende disponibelt beløb til privatforbrug. Der er således ikke basis for en skønsmæssig forhøjelse.

Jeg skal derfor anmode om at virksomhedens omsætning fastsættes tilden selvangivne omsætning.

(...)”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er klageren kommet med følgende bemærkninger:

” Vedr. bogføring/kontering i 2015:

• I opstartsfasen blev bogføringen udført efter bedste evne af [person2] selv, da der ikke var økonomiske midler til at betale en professionel for hjælp til kasseafstemning, løbende kontering og lign. Derfor kan [person2] ikke sige sig fri for at have konteret forkert undervejs.

Har været på Info kursus hos skat om at starte egen virksomhed

Vedr. 0-salg:

• [person2]s kasseapparat blev mange gange dagligt brugt som vekselautomat for golfspillere, da de skulle bruge mønter til boldautomaten på driving rangen, og shoppen havde lukket.

• [person2]s kasseapparat blev i en periode brugt dagligt ifm. betaling af greenfee fra golfspillere, fordi [golfcenter] var ved at gå fallit og ikke kunne tage imod betalinger. De havde kun en dankort automat stående, da butikken ikke var bemandet ret meget i en periode. Disse betalinger blev lagt i en konvolut i kasseapparatet og videregivet til [golfcenter], men af sikkerhedsmæssige årsager, blev de lagt i kasseapparatet indtil dagen efter hvor afregning med [golfcenter] blev gennemført.

• Kasseapparatet, som var af ældre dato, havde 2 defekte knapper, som bl.a. resulterede i, at skuffen kunne springe op, uden der blev indtastet et salg. I løbet at 2016 blev det imidlertid repareret.

• Nogle 0-salg skyldes helt sikkert også tastefejl på kasseapparatet fra [person2]s side pga. lange arbejdsdage.

Vedr. Toyota Avensis købt i 2014:

• Bilen er købt på afbetaling UDEN udbetaling af [person2]s kæreste [person1] (se vedlagte låneaftale).

• [person2] blev kun oprettet som bruger af bilen på Registreingsattesten, så hun kunne udbetale kørselsgodtgørelse til mig selv ifm. udbringning af mad, hvor [person2] lånte Toyota’en hvis hun vidste der skulle køres mad ud.

Vedr. de 4 specifikke kørsler i kørselsregnskabet, hvor der ikke forefindes fakturaer vedr. levering (side 7 i Skattestyrelsens sagsfremstilling).

• De 4 leveringer er blevet forudbetalt i cafeen, når kunden har bestilt maden og kunderne har modtaget en faktura eller en kassebon alt efter hvad de har ønsket.

Vedr. SKATs skønnet spild på fadøl (15 %)

• [person2] har haft meget større spild på fadøl, da golfspillere var de primære kunder, som kun var der, når vejret var til det. Med mange regnvejrsdage/dårligt vejr om året, har det resulteret i, at flere fustager har måtte blive smidt ud, uden at være tømt først. Da [golfcenter] ligger langt ude på landet, er det ikke et sted, hvor kunder bare kommer forbi, får at købe en øl...

[person2]s opstart af Catering og personlige/økonomiske situation i dag:

• Priserne har været lave fra starten – også ifm. arrangementer, da [person2] prøvede at lokke flere kunder til. Det var et forsøg, da der ikke tidligere har været Catering / Mad ud af huset fra [virksomhed2].

• Det var en drøm og passion for mig, at starte et cateringfirma op. Desværre kunne jeg slet ikke få det til at løbe rundt og måtte hele tiden låne penge af min kæreste [person1], samtidig med, at jeg ikke selv havde råd til at trække løn til mig selv.

• Dette måtte stoppe i 2017, da [person1] ikke ville låne mig flere penge, samtidig med, at han så mig knokle så meget, at mit helbred også tog skade

• Jeg afviklede forpagtningen i 2017, hvilket er det bedste jeg har gjort i mit liv.

• Jeg har ikke snydt i skat, men har kæmpet bravt for at overbevise mig selv og mine nærmeste, at jeg kunne få en cafe op og stå. Det lykkedes desværre ikke. I dag kæmper jeg med slidgigt i hele kroppen, en skulder jeg ikke havde tid til at få opereret og et øre, jeg heller ikke fik opereret fordi jeg hellere ville passe cafeen. Jeg har stadig en stor gæld til [person1] den dag i dag, som jeg konstant har dårlig samvittighed over. At SKAT mener, at jeg skylder dem penge, er helt hen i vejret. Jeg har aldrig fået noget foræret, har knoklet for alt i mit liv, men at jeg skal betale en skat, jeg ikke skylder, er helt forrykt.

• Jeg afdrager på en gammel gæld hver eneste måned ifm. [finans1], da min ejerlejlighed ikke kunne sælges for det beløb, jeg tidligere havde købt den til via et banklån i [finans1]. Jeg har indtil nu afdraget i 10 år og det fortsætter jeg med, indtil jeg er færdig.

• Jeg har altid betalt hvis jeg skyldte noget, men denne skattegæld er i min optik, beregnet ud fra urealistiske tal. Det er en golfklub ude på landet, og efter jeg er stoppet har 3 andre forpagtere forsøgt sig uden held. Nummer 4 forpagter er lige startet op derude. Heldigvis er der kommet nye ejere af golfcentret siden jeg stoppede, som har proppet en masse penge i at lave nye lokaler, så jeg håber det lykkedes for den 4. forpagter...

• Mht. at jeg ikke betalte forpagtningsafgift i en periode var fordi at der ikke tidligere havde været drevet cafe om vinteren, da alle mente det var umuligt p.g.a vejret, (man spiller ikke golf, når der er is på banen eller i regnvejr) hvilket jeg måtte sande var rigtigt bagefter.

• Det er en hård branche at være forpagter af en café i en golfklub. Især på landet. Man kan ABSOLUT ikke sammenligne bruttoavancer for restauranter og forpagtning af en café i en golfklub, hvor man lever af klubbens medlemmer.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan regnskabet tilsidesættes og indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det er uomtvisteligt, at virksomheden ikke har foretaget effektive, løbende kasseafstemninger, og at revisor efterfølgende har bogført kassekontoen. Der er endvidere konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt på baggrund af yderligere omsætning i virksomheden. Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser, f.eks. af bruttoavancen. Landsskatteretten henviser til SKM2006.152.VLR.

Virksomhedens bruttoavance har ifølge regnskabet for indkomståret 2015 været 16,8 %, mens den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter i indkomståret 2015 var på 62 %, jf. Danmarks Statistik. SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med udgangspunkt i virksomhedens lave bruttoavance på drikkevarer, og understøttet af klagerens husstands lave privatforbrug.

SKATs skønsmæssige ansættelse er underbygget af konkrete beregninger med udgangspunkt i bruttoavancen på drikkevarer. SKAT har ved skønsudøvelsen foretaget en optælling af varekøb hos [virksomhed3] og beregnet en sandsynlig omsætning vedrørende varekøb fra [virksomhed3]. Med udgangspunkt i skønnet gennemsnitlige udsalgspriser, og efter en reduktion på 15 % vedrørende skønnet spild på fadøl har SKAT beregnet, at der ved salg af øl og vand indkøbt hos [virksomhed3] burde have været en omsætning på drikkevarer på 364.632 kr., svarende til en gennemsnitlig bruttoavance på 59 %. Ved beregningen af bruttoavancen på øvrige drikkevarer har SKAT anvendt en gennemsnitlig bruttoavance på 55 %. Landsskatteretten bemærker, at der ved en gennemsnitlig bruttoavance på 55 % er taget hensyn til, at ikke alle drikkevarer har en gennemsnitlig bruttoavance på 59 %, som SKAT har beregnet på øl og vand, men at enkelte drikkevarer sælges med en mindre bruttoavance. Landsskatteretten bemærker endvidere, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at svindet på fadøl har været større end 15 %.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsudøvelse med udgangspunkt i bruttoavancen på drikkevarer. Landsskatteretten har lagt vægt på, at skønnet er foretaget på baggrund af fakturaer fra [virksomhed3] og gennemsnitlige udsalgspriser på drikkevarer. Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke har fremlagt dokumentation der understøtter, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag.

Repræsentantens bemærkning om, at det ved all-inklusive arrangementer ikke er muligt at opdele omsætningen på hhv. drikkevarer og mad, giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren i forbindelse med SKATs kontrol har foretaget et skøn vedrørende fordelingen på hhv. mad og drikkevarer ved all-inklusiv arrangementer, hvorefter bruttoavancen på drikkevarer kan opgøres til på 16,8 %. Landsskatteretten bemærker, at en bruttoavance på 16,8 % er væsentlig under SKATs beregnede bruttoavance på drikkevarer på 57,2 %.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at det ikke giver anledning til en tilsidesættelse af SKATs skøn, at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restauranter ikke kan anvendes i forbindelse med klubrestauranter, idet klubrestauranter har karakter af medlemsservice, og at virksomheden er nystartet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at virksomhedens bruttoavance efter SKATs forhøjelse bliver på 38,5 %, hvilket ikke kan anses for usædvanlig højt for et cafeteria, når den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter i indkomståret 2015 var på 62 %. Landsskatteretten bemærker, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at virksomhedens bruttoavance er lavere end 38,5 %.

Landsskatteretten finder, at det beregnede privatforbrug for klageren i indkomstårene understøtter, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på 300.000 kr. SKAT har oprindelig opgjort klagerens husstands privatforbrug til 51.979 kr. for indkomståret 2015. SKAT har ved privatforbrugsopgørelsen ikke taget hensyn til forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med varer udtaget til eget forbrug på 26.400 kr. ekskl. moms. SKAT har ved privatforbrugsopgørelsen taget hensyn til moms af varer udtaget til eget forbrug på 6.600 kr.

Repræsentanten har oprindelig opgjort klagerens privatforbrug til 128.946 kr.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagens behandling efterprøvet hhv. SKATs og repræsentantens privatforbrugsberegning. Landsskatteretten finder, at SKAT og repræsentantens privatforbrugsberegningerne er fejlbehæftede. Landsskatteretten tiltræder derfor Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning. Efter Landsskatterettens tiltrådte privatforbrugsberegninger har klagerens husstands privatforbrug udgjort 63.348 kr. i indkomståret 2015, uden hensyntagen til varer udtaget til eget privat forbrug. Dette privatforbrug giver ikke mulighed for, at klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, hvilket understøtter, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.

Efter SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på 300.000 kr. samt den tilhørende moms heraf på 75.000 kr. udgør klagerens husstands privatforbrug 471.348 kr., når den korrigerede privatforbrugsberegning lægges til grund, og varer udtaget til eget vareforbrug på 26.400 kr. med den tilhørende moms heraf på 6.600 kr. medregnes.

Landsskatteretten bemærker, at det ikke ændrer på afgørelsen, at klagerens husstand ved en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed på 300.000 kr. får et disponibelt privatforbrug der overstiger tabellerne fra Danmarks Statistik. Landsskatteretten har lagt vægt på, at tallene fra Danmarks Statistik viser et vægtet gennemsnit af befolkningen, og at der ikke er fremlagt oplysninger som dokumenterer, at klageren og dennes husstand ikke har et privatforbrug, der kan overstige gennemsnittet.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.