Kendelse af 11-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), cvr-nr. [...1], hvis hovedaktivitet består i salg af brænde, samt hertil beslægtet virksomhed.

Af selskabets årsrapport for 2014 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 360.966 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden fulgte kalenderåret.

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 179.941 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden var fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015.

Af selskabets årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at der er afholdt personaleomkostninger for i alt 630.239 kr. Regnskabsperioden var fra den 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

Klageren havde en lønindkomst på i alt 217.599 kr. i 2014 og på i alt 239.359 kr. i 2015.

Klageren blev den 14. juli 2015 udtaget til kontrol af SKAT, [Skattecentret], ved den dansk-tyske grænse. Ved kontrollen fremkom 20 paller øl og 2 paller sodavand. SKAT afgift var på kontrolbesøg hos selskabet den 16. december 2015.

Den 13. januar 2016 udsendte SKAT en materialeindkaldelse til klageren, hvor SKAT indkaldte bankkontoudtog for samtlige af klagerens private bankkonti. Repræsentanten indsendte det udbedte materiale den 27. januar 2016. Ved gennemgangen af klagerens private bankkonti konstaterede SKAT, at der var indtægter som klageren ikke havde selvangivet.

På klagerens private bankkonto [...73] var der foretaget indbetalinger med teksten ”[virksomhed2] ApS ApS”, ”[virksomhed3]”, ”Betaling af brænde”, ” faktura 13XXX”, samt navngivende personer. På klagernes anden private konto 9817 [...45] er der indsat beløb med teksten ”Faktura 43xxx”, samt ”Udlæg Div”.

Den 4. februar 2016 indkaldte SKAT selskabets bogføring for kalenderårene 2014 og 2015 samt bankkontoudtog for selskabets bankkonto for perioden 1. januar 2014 og frem til 31. december 2015, da der på klagerens private bankkonti fremgik pengeoverførsler som kunne have relation til selskabet.

Den 1. marts 2016 fremsendte repræsentanten kontoudtog og bogføring for selskabet for 2014. Repræsentanten forklarede samtidig SKAT om, at selskabets nye revisor var i gang med at færdiggøre bogføringen for 2015, og at revisoren derfor havde alle bilagene. Repræsentanten oplyste at materialet for 2015 ville blive eftersendt, men at det var usikkert hvornår revisoren havde materialet klar til eftersendelse.

Den 16. marts 2016 anmodede SKAT klageren om yderligere oplysninger i form af samhandelsdokumentation i form af salgsfakturaer m.v., og om dokumentation for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti.

Den 1. april 2016 modtog SKAT en mail fra repræsentanten, der anmodede om udsættelse for at fremsende det af SKAT efterspurgte materiale. Endvidere fremgik at klageren havde fået konstateret kræft og ønskede sagen afsluttet. SKAT modtog således ikke det materiale, som blev efterspurgt den 16. marts 2016.

Den 12. april 2016 udsendte SKAT anmodning om samhandelsdokumentation til [virksomhed2] ApS og en anmodning til klagerens bank, om en redegørelse for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti.

Den 4. maj 2016 modtog SKAT bilagsmateriale fra [virksomhed2] ApS, og den 25. juni 2016 modtog SKAT bankkontoudtog og en redegørelse for hævningerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. juli 2016, med frist den 8. august 2016 for klagerens fremsending af indsigelser til SKAT.

Den 8. august 2016 anmodede klagerens repræsentant om to ugers udsættelse af frist for fremsending af indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, hvilket SKAT imødekom.

Den 18. august 2016 anmodede repræsentanten SKAT om at træffe afgørelse i sagen, da klageren ønskede at få prøvet sagen af Landsskatteretten, under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagens karakter.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen indsendt to årsrapporter for selskabet der henholdsvis dækker perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 og perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 og tilhørende balancer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.154.551 kr. for indkomståret 2014 og med 4.457.066 kr. for indkomståret 2015, idet SKAT har anset [virksomhed1] ApS' udeholdte indtægter inkl. moms for udloddet til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Af SKATs afgørelse af 22. august 2016 fremgår bl.a.:

”En gennemgang af dine private bankkonti viser, at der som tidligere nævnt er indsat beløb af [virksomhed2] ApS, men der ses også indsatte beløb tekstet med ”[virksomhed3]”, ”Faktura 13XXX”, ”Betaling af brænde”, samt navne på personer, hvor betalingen ofte udgør 2.149 kr. Af selskabets bankkonto ses ligeledes ofte indbetalinger på 2.149 kr., hvilket indikerer, at dette er prisen for en fast mænge brænde. Med henvisning til at

er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS er rette indkomstmodtager til de på dine bankkonti indsatte beløb, svarende til:

Da selskabet anses for at være rette indkomstmodtager til ovenstående beløb, men disse ikke er indtægtsført hos selskabet, anses beløbene for manglende indtægter hos selskabet. De manglende indtægter er indsat på dine private bankkonti, hvilket medfører, at du har haft den økonomiske fordel på selskabets bekostning. Det er SKATs opfattelse, at du har opnået den økonomiske fordel i kraft af din fulde rådighed over selskabet.

Da selskabet mangler en indtægt og du har modtaget denne, anses denne for maskeret udlodning jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3. Udlodning er skattepligtig for modtager efter ligningslovens § 16 A og beskattes hos dig som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Repræsentanten har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at klageren alene skal beskattes af 394.3557 kr. som udeholdt omsætning.

Repræsentanten har ved sit indlæg af 19. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”SKAT har i forbindelse med en kontrol, der relaterede sig til punkt b. – punktafgifter – bedt om at få udskrifter fra Klagers bankkonti. Dette materiale er udleveret til SKAT i henhold til SKATs anmodning, og i den forbindelse har SKAT konstateret en række indsættelser på Klagers private konti, jf. SKATs sagsfremstilling side 3 samt bilag 1, 2 og 3 til sagsfremstillingen.

De anførte faktuelle forhold vedrørende indsættelserne bestrides grundlæggende ikke, idet det for så vidt er korrekt, at der har været de anførte indsættelser.

En ikke ubetydelig del af indsættelserne relaterer sig til [virksomhed2] ApS for hhv. 2014 og 2015, i alt kr. 3.042.341. SKAT har i forbindelse med sagen indhentet kopi af de fakturaer [virksomhed2] ApS har modtaget, som grundlag for indbetalingerne.

Det er korrekt, at indsættelserne modsvares af fakturaer fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, og at ingen af fakturaerne er bogført i [virksomhed1] ApS.

Det er et faktum, at SKAT er i besiddelse af fakturakopierne vedrørende det udfakturerede fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, således at SKAT har været i stand til at forholde sig til, hvilke ydelser / leverancer der ifølge fakturaernes indhold er leveret, idet det ifølge fakturaerne er arbejdstimer.

SKAT har endvidere modtaget alt det materiale, SKAT har efterspurgt i forhold til Klager og [virksomhed1] ApS, således at det kan lægges til grund som faktum, at SKAT har modtaget alt ønsket materiale / har indfordret alt ønsket materiale vedrørende sagen.

Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen vedrørende selskabets sag, sagens bilag 4, at SKAT har modtaget alt selskabets regnskabsmateriale vedrørende 2014 og at SKAT i øvrigt har lagt til grund, at proceduren for 2015, hvor SKAT ikke er i besiddelse af regnskabsmaterialet, er sammenfaldende.

(...)

SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som grundlæggende er godkendte, bortset fra momsfradragsretten.

Det er blandt andet på baggrund heraf, at SKAT konstaterer, at der er manglende bogføring af udfaktureringerne til [virksomhed2] ApS, og andre mindre forhold, hvor SKAT tillige har modtaget fakturaerne.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udeholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT finder, at selskabet kan oppebære sådanne betydelige yderligere indtægter, kr. 3.042.341, alene vedrørende [virksomhed2] ApS, uden at dette har medført fradragsberettigede udgifter. Dette gælder særligt, når der henses til leverancernes karakter, i henhold til fakturaernes ordlyd, sammenholdt med selskabets bogføring.

SKATs afgørelse ses ikke at forholde sig til denne problematik, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

SKAT er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i afgørelsen, og det tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det har SKAT ikke gjort i denne sag, idet SKAT alene, i strid med praksis, har set på indtægtssiden og således ikke har foretaget en sagsbehandling, der har inddraget alle relevante faktuelle forhold herunder, at de bogførte udgifter for 2014 ikke synes at muliggør en udeholdt indkomsterhvervelse i et omfang, som det foreliggende.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde.

Der er således ingen tvivl om, at SKATs afgørelse lider af en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl der medfører, at afgørelsen hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, både i selskabets og klagers personlige sag.

SKAT har end ikke i sit forslag til afgørelse, jf. bilag 3 eller i afgørelsen henvist til disse forhold, men har alene henholdt sig til indkomstsiden, uagtet bogføringen for 2014 synes at vise, at der nødvendigvis må have været omkostninger i et eller andet omfang.”

Af repræsentantens supplerende indlæg af 21. marts 2018 fremgår bl.a.:

”Det er korrekt, som drøftet på mødet, at der ikke umiddelbart ses noget elektronisk transaktionsspor i forhold til de udgifter, der har været afholdt vedrørende den ikke selvangivne omsætning.

Det er i den forbindelse helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om levering af timer, og at der er faktureret 295 kr. pr. time, eksklusive moms.

De indtægter, der har relation til salg af timer, udgør samlet for hele perioden kr. 1.936.589 i 2014, kr. 1.105.752 og kr. 2.469.390 i 2015, i alt kr. 5.511.731, jf. sagens bilag 1 – 3 og de udstedte fakturaer.

Kr. 5.511.731*0,8 = udgør kr. 4.409.384 eksklusive moms. Med en timepris på kr. 295 svarer det altså til levering af 14.947 timer i 2014 og 2015.

Som drøftet er det oplagt, at der ikke er nogen, der stiller mandskab til rådighed, der arbejder 14.947 timer, uden at modtage betaling herfor.

Det er korrekt, at der ikke umiddelbart er noget transaktionsspor vedrørende disse betalinger, men dette ændrer ikke ved, at der naturligvis har været betalt for køb af de ydelser, der efterfølgende er solgt.

Dette følger allerede af, at udgifterne til køb af øl er betalt via bankkonto, men det fremgår ret klart af sagens akter, at der ikke er indgået nogen indtægter vedrørende salg på [person1]s bankkonti, hverken de private konti, eller selskabets konti.

Det er disse midler, der blandt andet har været anvendt til at afholde udgifterne med.

Der er samlede indkøb hos [virksomhed4] for kr. 1.061.037 i 2014 og kr. 1.249.790 i 2015, i alt har der således været afholdt udgifter for kr. 2.310.827, hvor indtægten ikke indgår på nogen konto.

Som allerede nævnt nogen gange vedrører disse udgifter / køb af varer hos [virksomhed4] ikke [person1] privat, idet fakturaerne er udstedt til [virksomhed1] ApS og idet indtægterne – der i sagens natur er indgået kontant – er anvendt til at dække en del af de omkostninger selskabet har haft til at erhverve de indtægter, der ikke er selvangivne, og som relaterer sig til selskabets omsætning.

Grundlæggende set er det passerede således simpelt. Der er leveret en række ydelser ca. 15.000 timer, som der er modtaget betaling for elektronisk, i henhold til udstedte fakturaer.

Selskabet har afholdt en del af udgifterne i forbindelse med salg af de varer, der er købt i [virksomhed4] – og hvor der ikke kan ses nogen indtægt på kontiene.

Som med udgifterne forsvinder indtægterne ikke i den blå luft, fordi de ikke indgår på en bankkonto.

Altså: ingen synlige udgifter til den udeholdte omsætning på bankkontiene, og omvendt ingen synlige indtægter vedrørende salg af varerne fra [virksomhed4] på kontiene. Det skyldes at indtægterne er anvendt til afholde en del af udgifterne.

Derudover fremgår det af kontoudtogene, at der løbende i 2014 og 2015 hæves en stor del kontanter på [person1]s private konti, der ifølge det for mig oplyste på tilsvarende vis er anvendt til udgifterne til leverandøren:

Det drejer sig om følgende beløb, jf. sagens bilag 1 og 2:

2014

18/9 kr. 60.000

19/11 kr. 50.000

28/11 kr. 50.000

28/11 kr. 35.000

17/12 kr. 102.000

19/12 kr. 134.000

Kr. 431.000

2015

08/01 kr. 135.000

13/01 kr. 150.000

28/01kr. 200.000

24/02 kr. 150.000

08/04 kr. 130.000

21/07 kr. 208.000

08/10 kr. 100.000

04/11 kr. 100.000

18/11 kr. 100.000

Kr. 1.273.000

I alt er der altså hævet kr. 431.000 + kr. 1.273.000 = kr. 1.704.000, som er anvendt til afholdelse af udgifterne.

Samlet set er der altså anvendt kr. 1.704.000 + 2.310.827 = kr. 4.014.827 til at erhverve indtægten på kr. 4.409.384 eksklusive moms.

Det medfører, at det samlede overskud altså har været 4.409.384 – 4.014.827 = kr. 394.557, som alene er det beløb, der er grundlag for at beskatte vedrørende udeholdt omsætning.

Konklusionen er således at:

[person1]s private sag / 81089

? Køb / salg af øl intet har med [person1]s private økonomi at gøre. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed1] ApS, og indtægterne fra salget (kontant) er anvendt til at afholde fradragsberettigede udgifter for [virksomhed1] ApS.

Det er selvmodsigende, at henføre sagen med øl til [person1] privat, idet købsfakturaerne er udstedt til [virksomhed1] ApS. Skulle man følge den logik skulle al faktureret vedrørende [virksomhed2] ApS på tilsvarende vis ikke henføres til selskabet, fordi pengene er indgået på [person1]s konto.

Forhøjelsen af afgifter / moms vedrørende [person1] privat skal alene af denne grund nedsættes til kr. 0.

Derudover kommer, at varerne ikke er bragt i omsætning i Danmark, hvorfor det er uberettiget i det hele taget at opkræve moms / afgifter.

Som allerede nævnt flere gange drejer sagen sig om 22.440 rammer i 2014 og 22.483 rammer i 2015 købt i perioden 24/4 2014 - 13/7 2015, altså over en periode på 446 dage.

I alt er der altså tale om 1.078.152 øl, og 44.923 rammer.

Skulle [person1] have solgt øllene i Danmark til ”hr og fru Danmark” skulle [person1] altså sælge, hvad der svarer til ca. 101 rammer øl hver eneste dag i hele perioden.

Det er fuldstændig usandsynligt, at det ville kunne finde sted, idet salg af så store mængder dag ud og dag ind, ikke er muligt, og helt sikkert ikke ville kunne have fundet sted, uden at det var blevet bemærket af myndighederne, eller naboerne.

Alene dette forhold underbygger [person1]s forklaring om, at han alene har været ”muldyr” i forhold til at agere mellemmand i forhold til import og eksport af øllene.

Kan dette ikke tiltrædes er det under alle omstændigheder en forhøjelse, der skal ske for selskabet, og ikke [person1] privat.

? Forhøjelsen vedrørende den maskerede udlodning kan aldrig overstige det reelle beløb, der er til rådighed efter udgifterne er afholdt.

Det svarer jf. det ovenfor anførte til kr. 394.557, plus salgsmomsen som ikke er angivet i selskabet og tilegnet af [person1], svarende til kr. 1.112.347, i alt kr. 1.506.904.

? For så vidt angår de øvrige poster på SKATs opgørelse, sagens bilag 1 - 3, hhv. kr. 217.962 og kr. 881.924 for 2014 og 2015, har SKAT på ingen som helst vis godtgjort, at disse poster skulle relaterer sig til indtægter, der stammer fra [virksomhed1] ApS, og dermed skal beskattes som udbytte.

Det bestrides, at der er grundlag herfor, herunder at henføre overførelserne til skattepligtige indtægter, og det gøres gældende, at der bør ske hjemvisning for så vidt angår disse poster, såfremt det fastholdes, at der er grundlag for beskatning heraf.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling fremgår bl.a.:

”For så vidt angår spørgsmålet om udgifterne og dokumentation herfor henvises til hhv. SKM 2008,85 H, SKM 2010.350 ØLR, SKM 2015.32 VL og SKM 2011,209 H.

Det relevante i forhold til nærværende sag er grundlæggende det anførte i SKM 2015,32, hvor Vestre Landsret ret præcist udtaler den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM 2015,32 var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var inde- holdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen – og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Henvisningen til SKM 2011,209 H er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør.

Og, det er netop pointen. Klager har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Som det fremgår af denne skrivelse er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været af- holdt en udgift.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan ”stjæle” timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne.

Dette kan pr. definition ikke være tilfældet i denne sag, da Klager ikke har fratrukket lønudgifter, der blot tilnærmelsesvist ville kunne modsvare salg af 14.947 timer.

Derved adskiller sagen sig fundamentalt fra SKM 2013,32, men passer derimod ret præcist på faktum i en sag afgjort i Østre Landsret, gengivet i SKM 2014,832.

”Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til frem- med arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de af- holdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

”Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for C Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge.”

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i sagen er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er afholdt lønudgifter der tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, der er oppebåret, ligesom det er uden betydning, at identiteten ikke er kendt.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos [virksomhed4] – der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Det er således faktuelt forkert at gøre gældende, at der ikke har været midler til at afregne underleverandøren med, ligesom det er klokkeklar i modstrid med den seneste praksis, at underkende fradrag fordi modtageren ikke er kendt.

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter,

hvorfor det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag.”

Af repræsentantens afsluttende bemærkninger af 17. januar 2019 fremgår bl.a.:

”SKAT har lagt til grund, at alle penge, der er tilgået Klagers konto er udbytte fra selskabet, hvilket er åbenbart i strid med den seneste praksis på området.

Der kan her henvises til Østre Landsrets afgørelse, gengivet i SKM 2014,832:

”Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til frem- med arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

”Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for C Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge.”

Det er præcist de samme forhold, der gør sig gældende i vores sag.

Der må pr. definition have været afholdt udgifter til at levere de timer, der er solgt, og udgifterne vil, som i SKM 2014,832 overstige de beskedne lønudgifter selskabet har afholdt, hvorfor sagen vedrørende dette forhold i henhold til den seneste praksis skal hjemvises til fornyet behandling, som i SKM 2014,832.

Selskabet har således ingen bogførte eller selvangivne udgifter til ansatte/underleverandører i et omfang, der blot tilnærmelsesvist modsvarer den realiserede omsætning.

Jeg kan endvidere knytte et par enkelte bemærkninger til den praksis, Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen henviser til:

I SKM 2015,32 udtalte Vestre Landsret den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM 2015,32 var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var inde- holdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen – og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Dette faktum er markant anderledes i vores sag, hvor der ingen tvivl er om, at udgifterne ikke kan være indeholdt i de udgifter selskabet har afholdt.

Henvisningen til SKM 2011,209 H er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør.

Og, det er netop pointen. Selskabet har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele det tidligere anførte.

Som det fremgår heraf er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været af- holdt en udgift – præcist som i SKM 2014,832.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan ”stjæle” timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos [virksomhed4] – der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018.”

SKATs høringssvar

Af SKATs høringssvar til Skatteankestyrelsen af 10. oktober fremgår bl.a.:

”SKAT gøre opmærksom på, at der netop i afgørelsens afsnit 3.1.2 for selskabet [virksomhed1] ApS af 22. august 2016 er set på fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Her er det tilkendegivet, at SKAT har konstateret, at en del af de udgifter selskabet har fradraget, reelt er betalinger til [person1].

Endvidere fremgår det, at SKAT har gennemgået [person1]s private bankkonti for udgifter afholdt for [virksomhed1] ApS (se afgørelsens side 7). Alle disse udgifter afholdt fra private bankkonti svarer tilnærmelsesvis til de overførsler selskabet har foretaget til [person1].

SKAT har derfor ikke ændret i selskabets selvangivne fradrag.

Da SKAT netop med udgangspunkt i betalingerne på de private bankkonti har kunne konstaterer, hvilke betalinger der er af erhvervsmæssig karakter, og disse alle er godkendt som fradragsberettiget, er det SKA Ts opfattelse, at SKAT netop har gennemgået selskabets udgiftsside. Det ses endvidere af bilag 3 og bilag 4, at der ikke er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter ud over de i kolonne "Afregningsbeløb m.v." godkendte. Dette medfører, at hvis selskabet er af den opfattelse, at selskabet har haft yderligere fradragsberettigede udgifter, ud over det af selskabet fratrukne, så er betalingen af disse udgifter ikke sket fra hverken selskabets eller [person1]s private bankkonti. Der er således ikke likvide midler hos selskabet eller [person1] til at have afholdt yderligere udgifter.

SKAT har som tidligere nævnt anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på [person1]s private bankkonti, men Klagers repræsentant har ikke indsendt denne dokumentation.

SKAT har endvidere pr. telefon til repræsentant [person2] forespurgt, om selskabet/Tommy Jørn Bruus-Jensen kunne dokumentere eventuelt yderligere erhvervsmæssige udgifter, hvortil repræsentanten oplyst, at [person1] ikke havde dokumentation for disse udgifter.

Det er således SKATs klare opfattelse, at SKAT har forholdt sig til udgiftssiden og endvidere i udarbejdet forslag og afgørelse for selskabet inddraget alle de oplysninger, SKAT har haft mulighed for at fremskaffe. Der er derfor ikke tale om hverken sagsbehandlingsfejl eller ugyldighed. Det må i den forbindelse endnu engang bemærkes, at klageren ikke har besvaret SKA Ts forespørgsler.

SKAT har ikke beskrevet fradragssiden særskilt i afgørelse til [person1], da SKAT ikke her ser på selskabet indtægter og udgifter hos ham personligt, men i stedet ser på den udlodning han har modtaget fra det af ham ejede selskab [virksomhed1] ApS.”

Af SKATs udtalelse af 1. juni 2018 til repræsentantens indlæg af 21. marts 2018, fremgår bl.a.:

”Udbytte

Ifølge klagen af 21. marts 2018 mener advokat [person2], at den maskerede udlodning [person1] har modtaget skal nedsættes med fradrag for sorte lønninger.

[person1] har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort betaling af sorte lønninger samt omfanget heraf. SKAT kan endvidere gøre opmærksom på, at der ikke kan gives fradrag for sorte lønninger med henvisning til følgende afgørelse:

Af SKM2011.209.HR ses, at der alene kan anerkendes udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere kan identificeres.

Ved SKM2015.32 VL ses:

SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af det fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå. Bl.a. fordi der ikke foreslå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt byretten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede udgifter. Landsretten tilføjede, at den omstændighed, at anklagemyndigheden anerkendte, at der ved opgørelsen af det beløb, som A under straffesagen ansås for at have unddraget for beskatning, kunne ske skønsmæssigt fradrag for udgifter til sort underleverandør og til sort løn, ikke var afgørende for, i hvilket omfang, der under denne civile sag om hans skattemæssige forhold kunne anerkendes fradrag for udgifter til en sort underleverandør og til sort løn. I den civile sag påhvilede det A under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for de påståede udgifter.

Af skrivelse af 21. marts 2018 fra advokat [person2] ses endvidere:

For så vidt angår de øvrige poster på SKATs opgørelse, sagens bilag 1-3, hhv kr. 217.962 og 5r. 881.924 for 2014 og 2015, har SKAT på ingen som helst vis godtgjort, at disse poster skulle relaterer sig til indtægter, der stammer fra [virksomhed1] ApS, og dermed skal beskattes som udbytte.

SKAT har som tidligere nævnt, anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på [person1]s private bankkonti, men SKAT har aldrig modtaget denne dokumentation. Ovenstående indsætninger er medtaget som en indkomst hos [virksomhed1] ApS, da disse er tekstet med eksempelvis "Ifølge separat advis nr. XXX/NAVN eller fakturanr", "Betaling af brænde" eller "[virksomhed3]". Endvidere er medtaget beløb, hvor betalingen ofte udgør 2.149 kr., hvilket er et beløb, der ofte ses under omsætningen hos [virksomhed1] ApS, hvorfor det må anses for at være prisen for en fast mængde brænde.

Da hverken [virksomhed1] ApS eller [person1] har dokumenteret indtægterne, og teksterne m.v. på bankkontoen har karakter af indtægter vedrørende selskabets aktivitet, er det SKATs opfattelse, at det er selskabets indkomst. Dog har [person1] modtaget pengene på hans bankkonti, hvorfor han beskattes heraf som udlodning.

Hvis [person1] eller [virksomhed1] ApS kan fremviser dokumentation på, at indtægterne er [person1]s private indtægter skal disse stadig beskattes hos [person1], da al indkomst er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Dokumenterede private indtægter anses for personlig indkomst. En sådan dokumentation er dog på ingen måde forelagt SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har i en hermed samtidig truffet afgørelse for [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], statueret, at selskabet ikke har fradrag for yderligere udgifter – herunder til sorte lønninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Herefter tiltrædes det, at beløbene anses for udeholdt omsætning i selskabet.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver at godtgøre, at den udeholdte omsætning i selskabet på 2.154.551 kr. i indkomståret 2014 og på 4.457.066 kr. i indkomståret 2015 ikke er tilgået ham. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.H og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham. Det findes herunder ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til afholdelse af selskabets udgifter.

SKATs afgørelse stadfæstes.