Kendelse af 05-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 16-1168623

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2011
Genoptagelse af skatteansættelsen	Nej	Ja	Nej
Indkomståret 2012
Genoptagelse af skatteansættelsen	Nej	Ja	Nej

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 1. december 2010 til den 4. april 2014 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] V/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 462300 Engroshandel med levende dyr.

Da klageren ikke havde selvangivet i indkomstårene 2011 og 2012, efterspurgte SKAT regnskaber og regnskabsmateriale hos klageren. Da SKAT ikke modtog det efterspurgte materiale fra klageren, takserede SKAT virksomhedens overskud med 150.000 kr. i 2011 og 155.000 kr. i 2012.

SKAT indkaldte regnskab og regnskabsmateriale den 9. januar 2013 og rykkede for materialet den 20. februar 2013.

Klageren oplyste den 15. april 2013 telefonisk til SKAT, at hun havde sendt materiale fra en postkasse i [by1], men at hun ikke kunne huske datoen.

Under en telefonsamtale den 17. april 2013 oplyste klageren til SKAT, at hun havde lagt materialet i postkassen i [by1] den 1. februar, samt at hun ikke havde kopier eller lignende, da alt var sendt. Klageren oplyste desuden, at hun ville finde kontoudtog fra banken og sende dem igen. Klageren oplyste ligeledes, at hendes revisor står for udarbejdelsen af momsen og selvangivelsen, og at hun ikke kunne forstå, at der ikke var indsendt selvangivelse for 2010 og 2011, for det havde revisoren lovet at gøre. Klageren kunne ikke huske navn eller firma på revisoren, men oplyste til SKAT, at hun ville finde oplysningerne og sende oplysningerne med ind til SKAT. Klageren ønskede ikke, at SKAT skulle komme på besøg og få det materiale, hun kunne finde. Klageren har ikke efterfølgende fremsendt materiale til SKAT, ligesom SKAT ikke har været i stand til at komme i yderligere telefonisk kontakt med klageren.

SKAT modtog efterfølgende udskrift af klagerens to bankkonti i [finans1] direkte fra [finans1] og udskrift af klagerens konto i [finans2] direkte fra [finans2].

Ved gennemgangen af klagerens kontoudtog konstaterede SKAT indsætninger på klagerens bankkonti, som oversteg de oprindeligt takserede overskud af virksomhed.

SKAT modtog endvidere kontrolbilag på salg på 87.500 kr. fra december 2011 og opgjorde herefter klagerens skattepligtige indtægt i 2011:

Ændringer 2011
Indbetalinger ifølge specifikation		1.818.342 kr.
Angivet udgående afgift		144.008 kr.
Netto		1.674.334 kr.
Takseret overskud		150.000 kr.
Yderligere skattepligtig indtægt		1.524.334 kr.

SKAT modtog desuden kontrolbilag på salg til og køb fra [virksomhed2] ApS samt salg til og køb fra [virksomhed3] for 2012.

Da kontrolbilagene for 2012 oversteg indbetalingerne i banken, opgjorde SKAT ændringerne for 2012 på baggrund af kontrolbilagene:

Ændringer 2012
Omsætning [virksomhed2] ApS		1.370.125 kr.
Omsætning [virksomhed3] ApS		337.500 kr.
Omsætning i alt		1.707.625 kr.
Udgående afgift		341.525 kr.
Netto		1.366.100 kr.
Køb [virksomhed2] ApS	421.250 kr.
Køb [virksomhed3] ApS	337.500 kr.
Køb i alt	758.750 kr.
Indgående afgift	151.750 kr.	607.000 kr.
Resultat		759.100 kr.
Takseret overskud		155.000 kr.
Yderligere overskud af virksomhed		604.100 kr.

På baggrund af ovenstående beregninger fremsendte SKAT et forslag af 27. januar 2014 om at forhøje klagerens overskud af virksomhed med 1.524.334 kr. i 2011 og 604.100 kr. i 2012 samt forslag om forhøjelse af momstilsvar med 254.996 kr. i 2011 og 273.155 kr. i 2012.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, fremsendte SKAT afgørelse af 25. februar 2014 i overensstemmelse med forslaget.

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2011 blev tilgængelig i klagerens skattemappe den 4. marts 2014.

Den 24. april 2016 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Repræsentanten begrundede blandt andet sin anmodning med, at SKAT for indkomståret 2011 havde anset alle indbetalinger for skattepligtige uden at indrømme fradrag for fradragsberettigede udgifter. Repræsentanten begrundede desuden anmodningen med, at SKAT for indkomståret 2012 ikke havde forholdt sig til, om de fakturerede beløb var tabt med fradragsret til følge.

SKAT fremsendte herefter forslag til afgørelse, hvoraf fremgik, at SKAT ville give afslag på både ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 og ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Da klageren ikke reagerede på forslaget, fremsendte SKAT, i overensstemmelse med forslaget, den påklagede afgørelse af 20. juni 2016.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af SKATs opgørelser og fakturaer, kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2011 til 24. maj 2013 og fra [finans2] for perioden 1. januar 2011 til 8. maj 2013.

Klageren har desuden fremlagt to udvalgte fakturaer vedrørende køb af 27 heste uden garanti til 337.500 kr. fra [virksomhed3] ApS den 5. april 2012 og salg af tre springheste for 337.500 kr. til [virksomhed3] ApS den 5. april 2012. Fakturaerne er desuden indeholdt i kopi af SKATs opgørelser og fakturaer.

Klageren har ikke i forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt regnskab eller regnskabsmateriale. Klageren har desuden ikke fremlagt dokumentation for, at de af klageren udstedte fakturaer ikke er betalt.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” (...)

Indkomståret 2011

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2011 udløb 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse begrundes med, at alt materiale er indsendt, og at der ikke er taget hensyn til udgifter.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der i flere omgange er indkaldt og rykket for materiale uden, at dette er modtaget af SKAT.

SKAT har således ikke haft mulighed for at fastsætte udgifterne ud fra bilagene. På kontoudtogene er der tale om kontanthævninger, som ikke kan bruges, som grundlag for opgørelse af udgifter.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl i sagen.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Indkomståret 2012

Anmodning om genoptagelse af indkomståret 2012 er indsendt indenfor fristen for ordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at SKAT ikke har forholdt sig til om beløbene er tabt med fradragsret til følge.

Virksomhedens indtægter skal medregnes uanset om beløbet er betalt eller ej. Et evt. tab kan, som nævnt ovenfor, først fratrækkes i det år, hvor tabet er realiseret.

Der er ikke modtaget oplysning eller dokumentation for tab i indkomståret 2012.

Der er således ikke modtaget oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en genoptagelse.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelsen for indkomståret 2012.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Anmodningen om genoptagelse af indkomstårene, og Klagen begrundes med, at SKAT;

1. For så vidt angår indkomståret 2011, uden videre anser alle indbetalinger for skattepligtige, uden i øvrigt at indrømme noget fradrag overhovedet i forhold til de konstaterede indsættelser. Dette harmonerer ikke med opgørelsen for 2012, hvor der indrømmes en række fradrag i henhold til de indhentede kontrolbilag, uanset virksomheden i 2011 og 2012 har beskæftiget sig med det samme. Det er altså samme virksomhed, og samme aktiviteter, der er tale om.

SKATs opgørelse er i øvrigt forkert, idet der flere steder er anført træk på kontoen der åbenlyst relaterer sig til fradragsberettigede udgifter f.eks. d. 13/1 2011 på kontonummer [...60], hvoraf fremgår, at der er indsat kr. 68.750, men også at der er hævet kr. 68.750 vedrørende køb af lastbil, jf. sagens bilag 5 side 1.

Al logik tilsiger, at der nødvendigvis må have været afholdt fradragsberettigede udgifter i 2011, på samme vis som i 2012, således at koefficienten mellem indtægter og udgifter er den samme. Til trods herfor indrømmer SKAT altså kr. 0 i fradrag vedrørende 2011, hvilket åbenlyst er forkert, og bevirker, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, og er udtryk for et skøn, der ikke er virkelighedsnært. Dette ved SKAT allerede, idet fradragskoefficienten for 2012 allerede viser, at et skønsmæssigt fradrag sat til 0 kr. 2011, ikke er i nærheden af at afspejle virkeligheden, og dermed er ugyldig.

Det virker i den forbindelse påfaldende, at forhøjelsen for 2011 ender på kr. 1.524.334 og for 2012 på kr. 604.100, således at forhøjelsen for 2011 er 1 1/2 gange så høj som for 2012, uagtet omsætningen ifølge SKATs opgørelser, jf. bilag 2, i 2011 var på kr. 1.818.342 og i 2012 var på kr. 1.707.625.

Alene dette forhold viser, at SKATs skøn medfører et åbenbart urimeligt resultat, og at SKAT uberettiget har underkendt ethvert fradrag, alene begrundet med manglende bilag, hvilket der ikke er hjemmel til i statsskattelovens § 6.

Klager har dokumenteret, at der er fradragsberettigede udgifter allerede af den grund, at virksomhedens drift er sammenfaldende med 2012, hvor der indrømmes meget betydelige fradrag. Det er således ikke et spørgsmål om, at det er lige så sandsynligt, at der har været fradragsberettigede udgifter, som der ikke har, for så vidt angår 2011. Tallene for 2012 viser med al ønskelig tydelighed, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter. Det forhold, at bilagene er bortkommet ved SKAT er i øvrigt ikke et forhold, der skal lægge Klager til last.

Udgifterne til indkomsterhvervelsen forsvinder således ikke, blot fordi bilagene bortkommer. Dertil kommer at, cash flowet i begge indkomstår i al væsentlighed er sammenlignelige, hvorfor ansættelserne bør udvise et sammenligneligt grundlag.

Alene det forhold, at SKAT for 2012 udregner, hvilket dækningsbidrag virksomheden har, og ikke anvender dette i skønnet for 2011, hvor virksomheden lavede præcis det samme som i 2012, underbygger, at der ikke er tale om et virkelighedsnært skøn, der giver et åbenbart urimeligt resultat for Klager.

Det forhold, at der således har været fradragsberettigede udgifter, er således ikke blot et tomt postulat, men er underbygget og dokumenteret i forbindelse med opgørelsen over indtægten, udgifterne og dækningsgraden for 2012.

2. For så vidt angår 2012 pludselig anvender en anden systematik end i 2011, idet ansættelsen af indtægterne alene baseres på bilag og ikke indsættelser. Det er for så vidt korrekt, at udfakturerede beløb grundlæggende er skattepligtige, men betales de ikke, er det relevant at forholde sig til om beløbene er tabt med fradragsret til følge. Dette ses SKATs afgørelse ikke at forholde sig til.

SKAT har endvidere i forbindelse med ansættelsen indhentet en række oplysninger, herunder fra Klagers bankkonti. Heraf fremgår det anførte cashflow, hvor SKAT alene har set på indsættelserne på kontiene, og altså ikke har forholdt sig til, at der tillige er hævet meget store beløb, der dækker over fradragsberettigede udgifter.

Anmodningen om genoptagelse skal således ses på baggrund af, at afgørelsen for 2011 hviler på et forkert grundlag - at der ikke anses at have været fradragsberettigede udgifter - og at den medfører et åbenbart urimeligt resultat, hvilket følger af, at SKAT sætter indsættelser på kontoen lig med overskud, hvilket SKATs egne tal og opgørelser for 2012 for virksomheden klart viser er forkert.

Der kan således henvises til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 /32 stk. 1 nr. 4 for så vidt angår 2011, hvilket særligt er relevant, idet sagen er oversendt til ansvarsbehandling, således at der ikke blot er tale om en skatteretlig regulering, men potentiel set en strafferetlig forfølgning.

Der kan også henvises til, at Klager ikke var repræsenteret ved rådgiver på daværende tidspunkt, og således ikke har været rådgivet om implikationerne at SKATs forhøjelse.

For så vidt angår 2012 henvises til skatteforvaltningslovens § 26 /31.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af ansættelsen på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos SKAT senest den 1. maj 2015 for indkomståret 2011 og senest den 1. maj 2016 for indkomståret 2012.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder som anført i bestemmelsens nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Indkomståret 2011

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 blev sendt den 24. april 2016 og ligger således uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som kan begrunde, at anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen skal imødekommes.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er skatteyderens ansvar at sørge for, at SKAT modtager det efterspurgte materiale og dokumentation til brug for en korrekt skatteansættelse. Landsskatteretten bemærker, at klageren den 17. april 2013, under telefonsamtale med SKAT, blev opmærksom på, at SKAT ikke havde modtaget det efterspurgte materiale, samt at klageren ikke siden har genfremsendt materialet.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren hverken ved dokumentation af regnskabsmateriale, ved selvangivelse, dokumentation for driftsomkostninger eller på anden måde har redegjort for det faktiske overskud i indkomståret. Retten finder herefter, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der foreligger en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det forhold, at klageren, som følge af manglende repræsentation, ikke har været opmærksom på fristen for anmodning om ordinær genoptagelse, kan endvidere ikke danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse i 2011, da dette ikke udgør en særlige omstændighed i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren er senest på det tidspunkt, hvor hun modtog afgørelsen fra SKAT om, at hendes indkomst var blevet skønsmæssigt ansat, kommet til kundskab om, at SKAT havde gennemført ansættelsen, og hvad begrundelsen for ansættelsen var. Retten bemærker i den forbindelse, at klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2011 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 4. marts 2014. 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses derfor for at løbe senest fra dette tidspunkt, og fristen var således sprunget den 24. april 2016, da klagerens repræsentant sendte sin anmodning om genoptagelse til SKAT.

Retten finder herefter, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om, at anmodningen skal fremsættes inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold.

Da der ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan begrunde, at der dispenseres fra fristen i § 27, stk. 2, finder retten, at betingelserne for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke er opfyldt.

Der er i den forbindelse henset til, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning inden 6 måneder fra modtagelsen af SKATs afgørelse.

På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2011.

Indkomståret 2012

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2012, dateret den 24. april 2016, er modtaget af SKAT inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Klagerens repræsentant har anført, at de udstedte fakturaer til henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS ikke er blevet betalt og derfor ikke skal medregnes i omsætningen, men i stedet medtages som tab med fradragsret til følge.

Landsskatteretten bemærker, at tab på fordringer skal fratrækkes den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Klageren har ikke godtgjort, at tabet er konstateret og gjort endeligt op i indkomståret 2012.

Da klageren således ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter klagerens anmodning om genoptagelse ikke imødekommes.