Kendelse af 03-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 16. august 1972 og beskæftiger sig med taxikørsel. I indkomståret 2013 var der 3 ansatte i virksomheden.

Klageren driver virksomheden fra hans privatadresse, hvor der efter det oplyste er indrettet kontor i garagen.

Omsætning

Det fremgår af klagerens regnskab for indkomståret 2013, at virksomheden har haft en omsætning på 626.037 kr. Af virksomhedens afslutningsark for indkomståret 2013 fremgår det, at 272.926 kr. af omsætningen er indkørt af vognmand, mens 353.111 kr. af omsætningen er indkørt af chauffører.

Det fremgår af kontoudtog fra [virksomhed2] over klagerens kørsel, at indtægterne fordeler sig således i 2013:

SKAT har lagt til grund, at difference mellem den selvangivne omsætning og indtægterne ifølge kontoudtoget fra [virksomhed2] på 165.427 kr. er kontant omsætning.

Det fremgår endvidere af kontoudtoget fra [virksomhed2], at klageren i indkomståret 2013 har modtaget tillæg på i alt 5.662 kr. Tillæg dækker over betaling for diverse ydelser f.eks. medtagning af cykel, hentning af medicin, ledsagelse af kunde m.v.

Klageren har over for SKAT fremlagt en bilagsmappe med blandt andet køresedler. Skatteankestyrelsen har anmodet SKAT om at fremsende de dokumenter, der har dannet grundlag for deres afgørelse. SKAT har i den forbindelse oversendt 8 køresedler. Køresedlerne indeholder bl.a. information om føreren af taxaen, dato for kørsel og antal ture. Det fremgår ikke af køresedlerne, om der er betalt tillæg.

Klageren har under sagens behandling ved klageinstansen oplyst, at han ikke med sikkerhed ved, om tillæggene indgår i den selvangivne omsætning.

Udgifter til brændstof

Klageren har i indkomståret 2013 fratrukket udgifter til brændstof på i alt 92.750 kr.

Under SKATs gennemgang af bilagene for udgifter til brændstof blev det konstateret, at 5.258 kr. af udgiften angik køb af benzin. Klagerens taxa var en dieselbil.

Klageren har oplyst, at benzinen blev tanket på hans private bil, da han anvendte den, når hans taxa var på værksted.

Udgifter til reparation af bil

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til reparation af bil med 45.285 kr.

Klageren har den 12. februar 2013 bogført bilag 38 [...] på konto 2600 Reparation med 10.930 kr.

Klageren ejer en taxa af mærket Mercedes med registreringsnummer [reg.nr.1]. Derudover ejer han også 3 private biler med registreringsnumrene [reg.nr.2], [reg.nr.3] og [reg.nr.4].

Klageren har under sagens behandling ved klageinstansen fremlagt en værkstedregning fra [virksomhed3]. Regningen er dateret den 12. februar 2013. Det fremgår af regningen, at udgiften på 10.930 kr. vedrører reparation af en bil med registreringsnummer [reg.nr.4].

Udgifter til småanskaffelser

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til småanskaffelser med 22.553 kr.

SKAT har foretaget kontrol af følgende bilag:

Som dokumentation for køb af kaffemaskinen har klageren fremlagt en faktura fra [virksomhed4]. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt en Moccamaster kaffemaskine til 1.200 kr.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at kaffemaskinen står i hans private køkken, hvor han og hans ansatte går ud, når de skal have kaffe.

Klageren har som dokumentation for køb og opsætning af to stikkontakter fremlagt en kvittering fra [virksomhed5] ApS. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt to Minitangent smal stikkontakter til en samlet pris på 1.143 kr. Klageren har til SKAT oplyst, at stikkontakterne er installeret i garagen, som er indrettet som kontor.

Som dokumentation for købet af to iPhones har klageren fremlagt en kvittering fra [virksomhed6]. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt to iPhones, to tryghedsaftaler og to mobilcovers til en samlet pris på 12.100 kr. Klageren har til SKAT oplyst, at den ene iPhone bruges af ham, mens den anden fungerer som reservetelefon.

SKAT har i deres afgørelse godkendt fradrag for den ene iPhone på i alt 6.075 kr., mens de har nægtet fradrag for udgiften til den anden iPhone på i alt 6.025 kr.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han selv bruger den ene iPhone, mens den anden iPhone altid ligger i taxaen, så han og chaufføren kan komme i kontakt med hinanden.

Udgifter til avisabonnement

Klageren har fratrukket 2.499 kr. for et abonnement på [avis1].

Under SKATs sagsbehandling har klageren oplyst, at han har tegnet abonnementet for at holde sig orienteret.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at avisen bliver leveret på hjemmeadresse, hvorefter han ligger den i taxaen, så hans kunder kan læse den, mens de kører med ham.

Sagens behandling hos SKAT

SKAT har oplyst, at klageren efter udsendelse af agterskrivelsen anmodede om et møde, som blev afholdt hos SKAT den 25. november 2015. På mødet var der en anden sagsbehandler tilstede end den, som hidtil havde behandlet klagerens sag. Den pågældende medarbejder afslog ifølge klageren at notere ordret, hvad han sagde, hvorfor klageren afbrød mødet. Samme dag sendte klageren et brev til SKAT, hvori han oplyste, at han betragtede sagen for bortfaldet. SKAT tilbød herefter klageren, at de enten kunne afholde et nyt møde, eller at han kunne indsende en skriftlig indsigelse. SKAT oplyste, at såfremt de ikke hørte fra klageren, ville sagen blive afsluttet på det foreliggende grundlag.Den 11. december 2015 sendte klageren et brev til SKAT, hvori han oplyste følgende:

”Med henvisning til Deres Myndigheds skrivelse af den 27. november 2015 fastholdes, at sagen er bortfaldet, da der fra Deres Myndigheds side ikke blev givet møde ved det berammede møde, hvortil undertegnede var tilsagt, og hvor undertegnede som tilsagt mødte rettidigt.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til brændstof, reparation af bil, småanskaffelser og avisabonnement på henholdsvis 4.112 kr., 10.930 kr., 8.368 kr., og 2.499 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har endvidere forhøjet klagerens indkomst med 5.662 kr. vedrørende yderligere omsætning.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. Omsætning

(...)

Ved gennemgang af køresedler, afregninger af omsætning fra [virksomhed2] samt tillæg der ikke er påført køresedlerne, og dermed ej heller selvangivet, kan det konstateres, at du ikke har selvangivet hele kørselsindtægten for 2013.

Kørselsindtægterne afregnes dels ved kontant betaling direkte til chaufføren, og øvrige betalingsformer afregnes via [virksomhed2].

Enhver betaling, uanset om det er cykeltillæg, patienttillæg, drikkepenge m.v. så er beløbene skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og skal derfor fremgå af køresedlerne eller på anden måde løbende registreres, jf. bogføringslovens § 7, 8 og 9 (kapitel 4).

Du har som minimum modtaget tillæg for i alt 5.662 kr., jf. de på Vognmands kontoudtog registrerede oplysninger. Herudover kan der være modtaget tillæg ved kontant betalte ture.

På det foreliggende grundlag er indkomsten ændret med de konstaterede tillæg på i alt 5.662 kr.

(...)

3. Brændstof

(...)

Køb af benzin fratrukket med 5.258 kr. til den private bil kan ikke godkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1a.

Når den private bil anvendes i virksomheden, skal den erhvervsmæssige kørsel registreres ved en kørebog. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel i den private bil kan opgøres enten som en forholdsmæssig andel af de faktiske udgifter, eller opgjort efter statens takster, jf. ligningslovens § 9 B.

Omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i den private bil må anses for foregået i et begrænset omfang. Da der ikke foreligger en kørebog eller øvrige registreringer af den erhvervsmæssige kørsel, finder vi på det foreliggende grundlag, at fradrag kan godkendes opgjort efter statens takster med 300 km a 3,82 kr., eller med 1.146 kr.

Indkomsten er ændret med 5.258 kr. minus godkendt 1.146, eller i alt 4.112 kr.

4. Reparation

(...)

Som udgangspunkt kan der ikke godkendes fradrag for ikke dokumenterede udgifter.

I mangel af dokumentation for det bogførte bilag 38 på 10.930 kr., kan der ikke godkendes fradrag herfor.

Indkomsten er ændret med 10.930 kr.

5. Småanskaffelser

(...)

Der kan godkendes fradrag for erhvervsmæssige udgifter, hvorimod udgifter der har karakter af privatforbrug, bl.a. når dette er placeret i den private bolig, ikke kan bringes til fradrag ved opgørelsen af virksomhedens resultat, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

SKAT kan godkende fradrag for anskaffelse af 1 stk. iPhone, henset til virksomhedens art og omfang.

Udgift til Moccamaster kaffemaskine, stikkontakter samt reserve iPhone kan ikke anses for fradragsberettigede driftsomkostninger for virksomheden, idet anskaffelserne har karakter af privatforbrug, og dermed ikke for fradragsberettigede.

Indkomsten er ændret med 1.200 kr., 1.143 kr. og 6.025 kr., eller i alt 8.368 kr.

(...)

7. Avis

(...)

Der gives ikke fradrag for udgift til avis, da det anses for en almindelig privat udgift, uanset om man har virksomhed eller ej, som i udgangspunktet ikke er medvirkende til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. I den type virksomhed du driver som taxivognmand ses der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Indkomsten er ændret med 2.499 kr.

(...)”

SKAT har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”Klagen går på sagsbehandlerens manglende tilstedeværelse ved det aftalte møde den 25. november

2015, hvor klageren ville fremkomme med såvel sin skriftlige som mundtlige indsigelse. Grundet færdiggørelsen af en udgående revision (3 dage), trådte chefkonsulent [person1] til for afholdelse af mødet. Borger afbrød mødet, da det blev afslået at tage diktatpligt over hvert et ord der blev sagt, men selvfølgelig notatpligt af mødet.

Efterfølgende er borger blevet tilbudt et nyt møde afholdt hos borger, herunder indsendelse af den skriftlige indsigelse. Borger har ikke ønsket dette, men fastholder i stedet, at afgørelsen er en nullitet.

SKAT finder ikke, at den foretagne ansættelse kan bortfalde, da borger ikke har været afskåret for at fremkomme med sine synspunkter, såvel mundtligt som skriftligt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Den 12. november 2019 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankenævnets indstilling.

Formelt

Skattestyrelsen anser alle pligter og forskrifter i skatteforvaltningslovens § 20 som

opfyldt, såvel som regelsættet i forvaltningslovens § 21 er overholdt.

Klager er blevet partshørt og har mulighed for at komme med sine indsigelser på et

afholdt møde. Notatpligten i lov om offentlighed i forvaltningen § 13 anses tillige

for overholdt. Klager er endvidere blevet tilbudt efterfølgende møder og har modtaget

underretning om muligheden for at indsende skriftlig indsigelse.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering om at afgørelsen ikke er

ugyldig.

Materielt

Alle indtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4. Den erhvervsmæssige indkomst

til beskatning baseres på et bruttoprincip, opgjort som indtægter minus udgifter.

Fradragsretten findes i samme lovs § 6, stk. 1. litra a.

Omsætning / modtagne tillæg

Skattestyrelsen finder ikke at det kan konstateres, at Klager ikke har selvangivet de

skattepligtige tillæg på i alt 5.662 kr. De konstaterede tillæg kan rummes i de medregnede

kontante betalinger. Skattestyrelsen finder således ikke, at Klagers indkomst

skal forhøjes med de modtagne tillæg.

Skatteankestyrelsens indstilling om bortfald af beskatning for modtagende tillæg tiltrædes.

Fradrag for udgifter til brændstof

Det er oplyst, at bilen der anvendes i virksomheden, kører på diesel. Der er fratrukket

udgifter til benzin i regnskabet med 5.258 kr. Udgifterne til benzin er til den private

bil. Der er ikke fradrag for private udgifter henhold til statsskattelovens § 6,

stk. 2.Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.C 2.2.1.3. for praksis vedr. sondringen

af private udgifter.

SKAT har opgjort en godkendt erhvervsmæssig kørsel på 300 km. Det bemærkes, at

Klager ikke har ført kørebog over den erhvervsmæssige kørsel. SKAT har således

foretaget en beregning af den erhvervsmæssige del på det foreliggende grundlag.

Der henvises til SKM 2009.477 VLR.

Beregningen er foretaget med anvendelse af statens takst på 3,82 kr. pr. kilometer.

Den erhvervsmæssige og fradragsberettigede befordring kan derfor beregnes til i alt

1.146 kr.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Reparation af bil

Der er fratrukket en udgift til reparation af bil på 10.930 kr. Bilaget viser, at der var

været tale om en udgift til reparation af den private bil. Udgiften anses for privat og

er ikke fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Fradraget er derfor ikke godkendt som en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens

§ 6, stk. 1. litra a. Der er ikke direkte sammenhæng mellem virksomhedens

indtægter og den afholdte udgift. Der henvises til Juridisk vejledning afsnit

C.C.2.2.1.2. for praksis vedr. den skattemæssige brug af driftsomkostningsbegrebet.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Småanskaffelser

Der er indkøbt 2 stk. telefoner / 12.000 kr., 1 stk. kaffemaskine / 1.200 kr. og 2 stk.

stikkontakter / 1.143 kr. Alle udgifterne er fratrukket som driftsudgifter.

Skattestyrelsen finder ikke, at driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a er opfyldt vedrørende kaffemaskinen og udgiften til stikkontakterne. Genstandene

befinder sig på Klagers bopæl og er egnede til privat benyttelse.

For så vidt angår telefonerne anser Skattestyrelsen, at der er tale om erhvervsmæssige

småanskaffelser og at disse anvendes driftsmæssigt.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankenævnets indstilling.

Udgifter til avisabonnement

Skattestyrelsen finder ikke, at der kan påvises en driftsmæssig sammenhæng, så at

fradrag for avishold kan anses for omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a. Udgiften ses for at være en privat udgift.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankenævnets indstilling.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til brændstof, reparation af bil, småanskaffelser og avisabonnement på henholdsvis 4.112 kr., 10.930 kr., 8.368 kr., og 2.499 kr. i indkomståret 2013. Klageren har ligeledes fremsat påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens omsætning nedsættes med 5.662 kr.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”For god ordens skyld bemærker jeg, at jeg ikke klager over afgørelse vedrørende

Lønsumafgift; jeg klager over samtlige punkter i afgørelsen, men som nævnt ikke

afgørelser, der relaterer sig til Lønsumafgift.

Klagen vedrører altså de kr. 29.617,00 for året 2013.

Til Deres Styrelses orientering bemærker jeg, at jeg fastholder, at den påklagede

afgørelse er en nullitet, jf. at jeg den 25. november 2015, kl. 10:00 gav møde som

tilsagtfor SKAT v/[person2] ([person2]), [adresse1], [by1].

Da jeg mødte, var den repræsentant for Skat, som havde tilsagt mig, udeblevet, hvorfor

jeg påstod udeblivelsen tillagt sædvanlig udeblivelsesvirkning iht. Rpl., henset til, at

den medarbejder ved SKAT, som mødte [person2]'s sted, ikke kendte sagen og ydermere

afviste at opfylde sin noteringspligt iht. Forvaltningsloven, med den klare følge, at

jeg blev frataget den mig lovhjemlede mulighed for at gøre mine anbringender og

indsigelser gældende over for Skattemyndigheden.

Derfor fastholder jeg min påstand, støttet på Rpl., at der derefter ikke ER nogen sag.”

Den 14. september 2018 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Undertegnede nedlægger hermed d.d. påstand om, at SKAT skal godkende min årsrapport for året 2013. Årsrapporten som er udarbejdet af Hr. [virksomhed7] har ikke har gjort nogen indsigelser eller taget nogen form for forbehold i årsrapporten. Derfor afvises SKAT's afgørelse/forhøjelse på kr. 29.617,00.

Klager må anmode om, at sagen fremlægges i kronologiskorden/ekstrakt. På forhånd tak.

(...)”

Den 18. september 2019 er klageren kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Deres ”Svarskrift” (Forslag til Skatteankestyrelsens afgørelse) afvises.

Undertegnede bringer i venlig erindring, at undertegnede den 25. november 2015 var Tilsagt til at give Møde for Deres Myndigheds Befuldmægtigede i [by1].

Deres Befuldmægtigede Sagsbehandler gav ikke møde, og den af Deres medarbejdere, som Undertegnede fik i tale, kendte intet til sagen. Den pågældende var ikke befuldmægtiget og afslog at foretage notering, hvilket Deres medarbejder ubetinget er pligtig til i h. t. Forvaltningsloven.

Deres anbringender i relation til Deres Myndigheds ovennævnte udeblivelse afvises, og det fastholdes, at udeblivelsen - og nægtelsen af notering i h. t. Forvaltningsloven efter dansk retspraksis medfører, at

Deres anbringender – lagte til grund for Mødet – mortificeres, jævnfør Forvaltningslovens udgangspunkt: At Deres tilsidesættelse af partshøringsreglen (Deres udeblivelse fra det Mig tilsagte møde og Deres afvisning af at foretage notering i h. t. Forvaltningsloven) medfører, at Deres afgørelse er ugyldig, fordi Deres Myndighed herved har tilsidesat en ikke uvæsentlig retsgaranti for mig som impliceret borger.

Sagen anses således som værende afsluttet.”

Den 12. oktober 2019 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

F. s. v. ang. mødet den 25. november 2015 var jeg af Deres Myndighed ved Fuldmægtig, Fru [person2]

Tilsagt til at give møde.

En sådan Tilsigelse - afgivet af en forvaltningsmyndighed - er i lovens forstand en tilsigelse i en

borgerlig sag og er således omfattet af Retsplejeloven (Rpl).

Fuldmægtig, Fru [person2] - repræsenterende Deres Myndighed som Tilsiger af mig - gav ikke møde, og en kontorassistent, Fru [person1] kendte ikke sagen og "fandt" således "ikke

grundlag for at fortsætte mødet".

I h. t. Rpl. § 360 er dette udeblivelse, og i h. t. Rpl§ 360 har en parts udeblivelse i en sag den

retsvirkning, at sagen skal afvises og bortfalder - og at tilsagtes anbringende / modpåstand skal

tages til efterretning af den udeblivende part.

Ydermere havde Deres Myndighed - af egen drift - suspenderet Forvaltningslovens bestemmelser om

Partshøring forud for Berammelse af mødet den 25. november 2015 men var skredet direkte til

Tilsigelse af mig.

Dette implicerer yderligere gyldighed af Rpl. § 360 i det foreliggende tilfælde.

(...)

At Deres Myndighed efter min til Deres Myndighed ved recommanderet post den 25. november 2015

fremsendte skrivelse igen og igen fremmer sagen, opfatter jeg som chikane, uagtet sådant nok

retteligen skal tolkes som værende uforstand fra Deres Myndigheds side om sædvanlig retspleje.

(...)”

Den 17. oktober 2019 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”Min skrivelse af den 12. oktober 2019 fastholdes, specielt det i skrivelsen anførte:

F s. v. ang. mødet den 25. november 2015 var jeg af (betegnelsen:"Deres Myndighed" er en

beklagelig fejl) SKAT ved Pantefoged, Fuldmægtig, Fru [person2] Ti/sagt til at

give møde.

En sådan Tilsigelse - afgivet af en forvaltningsmyndighed - er i lovens forstand en tilsigelse i en

borgerlig sag og er således omfattet af Retsplejeloven (Rpl).

Pantefoged, Fuldmægtig, Fru [person2] - repræsenterende ("Deres Myndighed")

SKAT som Tilsiger (REKVIRENT) af mig (Rekvisitus) - gav ikke møde, og en kontorassistent. Fru [person1] kendte ikke sagen og ' fandt" således "ikke grundlag for at fortsætte mødet".

Ih. t. Rpl. § 360 er dette udeblivelse, og ih. t. Rpl§ 360 har en parts udeblivelse i en sag den

retsvirkning, at sagen skal afvises og bortfalder - og at tilsagtes anbringende I modpåstand skal

tages til efterretning af den udeblivende part.

Ydermere havde ("Deres Myndighed") SKAT - af egen drift - suspenderet Forvaltningslovens

bestemmelser om Partshøring forud for Berammelse af Pantefogedmødet den 25. november 2015 men var skredet direkte til Tilsigelse af mig.

Dette implicerer yderligere gyldighed af Rpl. § 360 i det foreliggende tilfælde.

BEKLAGELIGVIS må jeg ved nærværende tilstå, at jeg ved skrivelsen af den 12. oktober 2019 skriver

"Deres Myndighed", hvor jeg retteligen skulle have skrevet SKAT, idet jeg først i dag ved

telefonsamtale med Deres Medarbejder [person3] bliver opmærksom på, at Deres Styrelse IKKE er

en integreret del af SKAT. Fejlen beklages dybt!

BEKLAGELIGVIS må jeg ved nærværende også korrigere min skrivelse af den 18. september 2019, hvilken

besvarer Deres oplæg af den 9. september 2019:

Afsnit: "Deres "Svarskrift" (Forslag til Skatteankestyrelsens afgørelse) afvises." skal udgå!

Der skulle rettelig have stået:

Deres Styrelses forslag til Landskatteretten (der er ikke 2 x s i ordet ! Det er en "Ret" med

jurisdiktion for hele Kongeriget Danmark - ikke en afdeling af Landsretterne, ØL

/ VL - som ikke længere er en Domstol, jf. at Landskatterettens afgørelser ikke kan indbringes for

Landsret i 1. instans) afvises, jf. at Pantefoged - og Fuldmægtig ved Skat, Fru [person2] repræsenterende Skat som Inddrivelsemyndighed - Tilsiger mig til den 25. november 2015,

kl. 10:00 i byen [by1] at give møde for Pantefoged, men ikke selv som Pantefoged gav møde

på det mig tilsagte tidspunkt på det mig tilsagte sted. Da jeg gav møde, kunne jeg ikke antræffe

andre end en kontorassistent, Fru [person1], som intet kendte til sagen, og [person1] "fandt"

således "ikke grundlag for at fortsætte mødet".

Der fandt således ingen Udpantningforretning sted, uagtet sådan forretning var berammet den 25.

november 2015, kl. 10:00 ved Skat, [adresse1], [by1].

Det er jo også vanskeligt for skat at fremme en Udpantningforretning, når man ingen sagsakter har

og når ingen Patefoged er til stede.

I h. t. Rpl. § 360 er dette udeblivelse fra Rekvirentens side, og i h. t. Rpl § 360 har en parts

udeblivelse i en sag den retsvirkning, at sagen skal afvises og bortfalder - og at Rekvisitii

(tilsagtes) anbringende / modpåstand skal tages til efterretning af den udeblivende part

(...)”

Den 25. oktober 2019 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Principielt vil naturligvis sætte pris på at kunne foreholde Landskatteretten, at Rpl. I

det her foreliggende tilfælde har gyldighed, hvoraf følger, som hele tiden af mig anbragt, at sagen

skal afvises og bortfalder, jf. venligst min detaillerede redegørelse af den 17. oktober 2019.

(...)”

Den 17. november 2019 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Min anmodning om Retsmøde for Landskatteretten fastholdes, hvorhos bemærkes, at min nærværende skrivelse samt min skrivelse af den 12. oktober 2019 begge er Processkrifter i sagen.

Den af mig ved skrivelsen af den 12. oktober 2019 efterlyste Ekstrakt er aldrig modtaget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af forvaltningslovens § 21, stk. 1, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller hvis der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, at såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal told- og skatteforvaltningen underrette den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2 fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Det fremgår endvidere af dagældende offentlighedslovs § 6, stk. 1, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, må antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

Klageren har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, da han er blevet frataget muligheden for at gøre hans anbringender og indsigelser gældende over for SKAT.

Det fremgår af SKATs brev til klageren af 3. november 2015, at SKAT imødekom klagerens anmodning om møde, og at SKAT i den forbindelse foreslog en mulig mødedato. På mødet, som blev afholdt den 25. november 2015, var der en anden sagsbehandler tilstede end den, som hidtil havde behandlet klagerens sag. Den pågældende medarbejder afslog at notere ordret, hvad klageren sagde, hvorfor klageren afbrød mødet. SKAT tilbød herefter klageren, at de enten kunne afholde et nyt møde, eller at han kunne indsende en skriftlig indsigelse. SKAT oplyste, at såfremt de ikke hørte fra klageren, ville sagen blive afsluttet på det foreliggende grundlag.Klageren afslog at deltage i et nyt møde og fremkom ikke med skriftlige indsigelser.

At der på mødet var en anden medarbejder og at hun ikke ville notere ordret, hvad klageren sagde, anses ikke for at kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Der er lagt vægt på, at klageren ved mødet fik mulighed for at udtale sig, og at han efterfølgende fik tilbudt et nyt møde og blev opfordret til at gøre skriftlig indsigelse, hvis han ikke ønskede et møde. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er pligt til at notere ordret, men at der kun er noteringspligt. Klageren har således haft mulighed for at komme med en udtalelse til sagen, inden der blev truffet afgørelse.

SKATs afgørelse er således ikke ugyldig.

Materialitet

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Omsætning

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 5.662 kr. med henvisning til, at tillæggene ikke er påført køresedlerne og derfor ikke er selvangivet.

SKAT er i forbindelse med klagesagen blevet anmodet om at fremsende det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. SKAT har oversendt 8 køresedler.

Klageren har selvangivet en omsætning på 626.037 kr., og det fremgår af oversigten fra [virksomhed2], at der er indkørt omsætning, som er betalt på regning eller kreditkort på 460.610 kr. Der er således en difference på 165.427 kr. op til den selvangivne omsætning, som SKAT har anset som kontant omsætning.

Henset til at der alene er foretaget en gennemgang af 8 køresedler, og at tillæggenes størrelse kan rummes i det beløb, som af SKAT er anset som kontant omsætning, finder Landsskatteretten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne tillæg ikke indeholdt i den selvangivne omsætning.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet SKATs forhøjelse nedsættes til 0 kr.

Udgifter til brændstof

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har fratrukket udgifter på 5.258 kr. til køb af benzin. Udgiften må som udgangspunkt anses som en privat udgift, da klagerens taxa er en dieselbil. Klageren har oplyst, at han har anvendt sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, når hans taxa var på værksted.

Klageren har ikke ført et kilometerregnskab, som viser fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.

Da klageren ikke har ført et kilometerregnskab, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt af SKAT.

SKAT har opgjort klagerens erhvervsmæssige kørsel efter statens takster til 300 km a 3,28 kr., svarende til 1.146 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel. Der er henset til, at bilen efter det oplyste kun har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, når klagerens taxa var på værksted.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgift til reparation af bil

Klageren har den 12. februar 2013 bogført bilag 38 [...] på konto 2600 Reparation med 10.930 kr. Det fremgår af regningen, at udgiften vedrører reparation af en bil med registreringsnummer [reg.nr.4], som er klagerens private bil.

Henset til, at udgiften vedrører klagerens private bil, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til småanskaffelser

Klageren har fratrukket udgifter til en kaffemaskine og to stikkontakter på henholdsvis 1.200 kr. og 1.143 kr.

Det er oplyst, at kaffemaskinen er placeret i klagerens private køkken og at stikkontakterne er installeret i hans garage, hvor der er indrettet kontor. Henset til at genstandene befinder sig på klagerens private bopæl samt at der er tale om genstande, som ikke er uegnet til privat brug, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til kaffemaskine og stikkontakter er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne på henholdsvis 1.200 kr. og 1.143 kr.

Klageren har desuden fratrukket udgifter på 12.100 kr. til køb af to iPhones. SKAT har godkendt fradrag for den ene telefon med 6.075 kr.

Klageren har oplyst, at han selv bruger den ene iPhone, mens den anden iPhone altid ligger i taxaen, så han og chaufførerne kan komme i kontakt med hinanden.

Henset til klagerens forklaring samt at det er dokumenteret, at han har haft ansatte chauffører, finder Landsskatteretten, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er er tale om en erhvervsmæssigt begrundet udgift, hvorfor der ligeledes kan godkendes fradrag for udgiften til den anden iPhone.

SKATs afgørelse ændres delvist på dette punkt, således at der gives fradrag for yderligere 6.025 kr.

Udgifter til avisabonnement

Udgifter til avishold kan fratrækkes som driftsudgifter, såfremt der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Klageren bærer bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, og da der er tale om udgifter af privat karakter, er bevisbyrden skærpet. Klageren har oplyst, at han har tegnet abonnementet, så hans kunder kan læse i avisen i taxaen.

Landsskatteretten vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til avishold overstiger, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand, og at udgiften er anvendt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. De pågældende aviser er almindelig bredt orienterende aviser, som har almen interesse, og må derfor anses for en privatudgift. Landsskatteretten finder ikke, at klagerens forklaring om, at aviserne lægges ud i taxaen kan ændre på vurderingen.

Landsskatteretten anser på denne baggrund ikke udgiften for fradragsberettiget.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.