Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2011-2014 drevet en uregistreret virksomhed som sadelmager sideløbende med, at han har modtaget førtidspension.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har foretaget løbende bogføring eller udarbejdet regnskaber for virksomheden.

SKAT har oplyst, at SKAT den 11. juni 2015 fra [by1] Kommune modtog oplysninger i form af kontoudskrifter for klagerens bankkonti i [finans1] for indkomstårene 2011 og 2014. Endvidere har SKAT oplyst, at SKAT af [by1] Kommune har fået oplyst, at klageren for indkomstårene 2011 og 2014 har haft indtægter fra sadelmagervirksomheden.

SKAT har gennemgået klagerens kontoudskrifter for hans bankkonti, og har anset følgende indsætninger/overførsler for at være indkomst ved drift af uregistreret virksomhed:

” 2011

Indsætninger 2011 i alt 104.300,00

2014

Indsætninger 2014 i alt 157.800,00”

SKAT har ved gennemgang af bankkontoudskrifterne for indkomstårene 2011 og 2014 konstateret, at de beløb, der blev hævet på klagerens bankkonti, ikke viste betaling af husleje. Ifølge SKAT har klageren oplyst, at han betaler 3.000 kr. om måneden i husleje.

Repræsentanten har oplyst, at klageren boede alene i de påklagede indkomstår.

Repræsentanten har opgjort klagerens privatforbrug for 2011 til 163.589 kr. og for 2014 til 257.552 kr., og beregnet klagerens rådighedsbeløb for 2011 til 127.589 kr. og for 2014 til 221.552 kr.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2011 og 2014 til følgende:

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige årlige forbrug i 2011 for en husstand med en enlig person under 60 år uden børn 197.331 kr. I 2014 udgjorde det gennemsnitlige årlige forbrug for en husstand med en enlig person over 60 år uden børn 212.652 kr.

SKAT har med henvisning til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1306 af 18. november 2010, bekendtgørelse af nr. 1263 af 5. november 2013 og bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 angående fastsættelse af rådighedsbeløb foretaget en skønsmæssig beregning af den manglende omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2011 og 2014. Den yderligere omsætning er opgjort til følgende:

SKAT har foretaget følgende skønsmæssige beregning af resultatet af klagerens uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2011 og 2014:

SKAT og repræsentanten er enige om, at vareforbruget udgjorde 5 % af omsætningen i de påklagede indkomstår.

Repræsentanten har i klagen opgjort resultatet af klagerens virksomhed i indkomståret 2011 til følgende:

Repræsentanten har i klagen opgjort resultatet af klagerens virksomhed i indkomståret 2014 til følgende:

Repræsentanten har oplyst, at der er taget fradrag efter statens takster for rejse- og logigodtgørelse i forbindelse med en forretningsrejse til Sverige.

Repræsentanten har i tillæg til klagen opgjort resultatet af klagerens virksomhed i indkomstårene 2011 og 2014 til følgende:

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har udarbejdet et kørselsregnskab i de påklagede indkomstår.

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt en købsaftale vedrørende en jagtbåd, 3 erklæringer vedrørende indsætninger på klagerens konto, regninger fra [virksomhed1] samt en oversigt over [virksomhed1] betaling på 3.749,43 kr.

Det fremgår af købsaftalen vedrørende jagtbåden, at klageren har solgt en jagtbåd af mærket Mopa. Købsaftalen er underskrevet og dateret den 24. marts 2011. Salgsprisen fremgår ikke af købsaftalen.

Af erklæringen nr. 1 fremgår det, at klageren i maj 2011 har modtaget 8.000 kr. fra en jagtkammerat som refusion på et udlæg. Erklæringen er dateret den 24. maj 2019.

Det fremgår af erklæring nr. 2, at klageren i begyndelsen af marts 2011 har modtaget 9.000 kr. fra en jagtkammerat som refusion i forbindelse med et udlæg for betaling til jagtkonsortium på [ø1]. Erklæringen er dateret den 23. maj 2019.

Af erklæring nr. 3 fremgår det, at klageren har modtaget 16.200 kr. kontant af en jagtkammerat som refusion for et udlæg i forbindelse med en jagtrejse. Erklæringen er dateret den 22. maj 2019.

Repræsentanten har oplyst, at erklæringerne er udarbejdet i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til klagesagen. Endvidere er det oplyst, at der i de omhandlende indkomstår ikke blev udarbejdet skrivelser vedrørende udlæg mellem klageren og hans jagtkammerater.

Det fremgår af regningerne fra [virksomhed1], at klageren har haft udgifter til telefoni og bredbånd for i alt 14.317,55 kr. i indkomståret 2011. Udgifterne fordeler sig som følger:

Endvidere fremgår det, at klageren i indkomståret 2014 har haft udgifter af 12.908,51 kr. til telefoni og bredbånd. Udgifterne fordeler sig som følger:

Af den fremlagte oversigt fremgår følgende oplysninger:

Repræsentanten har i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt en opgørelse af klageren skattepligtige indkomst samt en resultatopgørelse for indkomstårene 2011 og 2014.

Følgende fremgår af den fremlagte opgørelse over klageren skattepligtige indkomst:

Endvidere fremgår følgende af den fremlagte resultatopgørelse:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt med henholdsvis 27.142 kr. og 42.462 kr. for afgiftsperioderne 2011 og 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

SKAT har beregnet dit privatforbrug til kr. 34.349 for 2011 og kr. 15.689 for 2014 (kopi vedlagt)

SKAT anser, at du har drevet uregistreret virksomhed som sadelmager. Dette understøttes af:

- de uantageligt lave privatforbrug for 2011 og 2014

- de mange overførsler til dine bankkonti fra mange forskellige personer (nogle med tekst ”sadel”, faktura, et hestenavn eller andet der refererer til sadelmagerarbejde)

- de mange kontante indsætninger i banken

- det faktum at betaling af husleje ikke foregår fra en bankkonto og at den derfor må betales kontant

- at der i perioden 3/2-17/3 2011 kun foretages 2 køb på dankort i dagligvare forretninger (3/2 Fakta kr. 85,35 og 7/3 Fakta 24,95) og at der i samme periode kun hæves kr. 800 kontant (3/2-2011), øvrige køb af dagligvarer må derfor være betalt kontant

- at der i langt de fleste måneder i 2014 ses ganske få betalinger med dankort i dagligvare forretninger, og at der kun ses hævet kontanter 2 gange (14/5-2014 kr. 1.000 og 29/7-2014 kr. 200). Køb af dagligvarer må derfor være finansieret med kontanter

Beregning af skønsmæssig manglende omsætning:

Der foretages en skønsmæssig beregning af omsætning, der anses for at måtte have været tilstede, for at du har kunne opretholde en almindelig levestandard. Der henses her til det lave privatforbrug (hvori der ér medregnet alle indsætningerne i banken), den kontante betaling af husleje, også i måneder hvor der ikke har været nogen hævninger i banken samt det faktum, at der de fleste måneder kun ses ganske få betalinger med dankort i dagligvare forretninger, samt kun ganske få kontanthævninger i løbet af året. Køb af dagligvarer og betaling af husleje anses derfor at være delvis finansieret af kontante indtægter der ikke har været indsat i banken.

Der henvises til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1306 af 18/11 2010, bekendtgørelse nr. 1263 af 5/11 2013 samt bekendtgørelse nr. 1363 af 19/12 2008 angående fastsættelse af rådighedsbeløb (privatforbrug):

Rådighedsbeløb 2011

1 Voksenkr. 5.480 pr. måned

Rådighedsbeløb 2014

1 voksen kr. 5.850 pr. måned

(...)

* Der gives ikke fradrag for moms på de skønnede udgifter, idet der ikke foreligger dokumentation herfor. Vareforbrug anses for at være af minimal størrelse, idet der er tale om reparation/tilpasning af sadler. Der anses derfor alene at være tale om udgifter til køb af materialer til brug for reparation/tilpasning, og ikke for udgifter til køb af sadler med videresalg for øje. Skønsmæssig ansat diverse omkostninger anses for at dække udgifter til f.eks. telefon, forsikring, porto/fragt m.v. Da der ikke foreligger et kørselsregnskab der viser skatteyders fordeling af kørsel mellem erhverv og privat, er den erhvervsmæssige kørsel alene fastsat efter et skøn set i forhold til omsætningen.

Manglende afregning af moms opgøres efter ovenstående til:

2011

2014

Øvrige punkter

Jf. Skatteforvaltningsloven §27 stk. 1 nr. 5 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Jf. Skatteforvaltningsloven §32 stk. 1 nr. 3 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse jf. Skatteforvaltningsloven §27 stk. 1 nr. 5 og §32 stk. 1 nr. 3 anses for opfyldt, idet du ikke har selvangivet resultat af virksomhed eller angivet moms.

...”

Skattestyrelsen er den 28. oktober 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Materielt

SKAT har ændret Klagers skattepligtige indkomster med overskud af uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om forhøjelse af Klagers skattemæssige indkomster og yderligere skønnede momspligtige indtægter.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Klager har været pligtig til at svare moms af den omsætning, han har haft i henhold til momslovens bestemmelser. Der henvises til Skatteankestyrelsens indstilling.

Virksomhedens momstilsvar kan ansættes skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, såfremt der ikke angives eller fremlægges korrekt grundlag / regnskab for opgørelse af momstilsvaret. Klager har ikke udarbejdet regnskaber eller lignende, således er det korrekt, at der kan foretages skønsmæssig ansættelser af momstilsvaret.

Klagers yderligere indtægter stammer fra ikke registreret erhvervsmæssig virksomhed, indkomsten er momspligtig.

Momstilsvaret er opgjort til 20 % af den yderligere ansatte omsætning. Der er godkendt skønsmæssigt fradrag med 50 % af udgiften til telefon i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling således, at momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011 forhøjes til 26.152 kr. For perioden 1. januar til 31. december 2014 forhøjes momstilsvaret til 41.480 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret nedsættes til henholdsvis 16.060 kr. og 26.920 kr. for afgiftsperioderne 1/1-31/12 2011 og 1/1-31/12 2014.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Skat har foretaget en omfattende gennemgang af [person42]s bankkonti for årene 2011 og 2014 og har i den forbindelse opgjort indtægter i forbindelse med virksomhedens drift. Uagtet at vi ikke er 100 % enige i denne opgørelse, lægges disse opgørelser som udgangspunkt til grund for opgørelse af virksomhedens omsætning.

Herudover har Skat foretaget skønsmæssige forhøjelser af omsætningen ud fra nogle beregninger over rådighedsbeløb opgjort i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1306 af 18. november 2010, bekendtgørelse nr. 1263 af 5. november 2013 samt bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008. Som det fremgår ovenfor, er vi ikke enige i, at der er belæg for at foretage forhøjelser ud fra manglende rådighedsbeløb.

Skat har endvidere foretaget nogle skønsmæssige beregninger af omkostninger, som vi heller ikke er 100 % enige i.

Kommentarer til Skats afgørelse

Som det fremgår ovenfor, har Skat opgjort omsætning ud fra [person42]s bankkontoudtog, idet Skat har anset samtlige indbetalinger som omsætning.

Ved en nærmere gennemgang af indbetalingerne har det vist sig, at der i indkomståret 2011 har været 3 indbetalinger, som ikke vedrører omsætning: 24. marts 2011 salg af bil kr. 7.000, 9. maj 2011 indbetaling fra jagtkammerater vedr. udlæg for jagt kr. 8.000 samt 14. marts 2011 indbetaling fra jagtkammerater vedr. udlæg for jagt kr. 9.000. Som følge heraf kan vi ikke anerkende, at disse indbetalinger, i alt kr. 19.200 ekskl. merværdiafgift, indregnes i virksomhedens omsætning. Til gengæld har [person42] oppebåret en indtægt fra Sverige, kr. 5.764, som skal tillægges omsætningen.

For så vidt angår indkomståret 2014 har det tillige vist sig, at 2 indbetalinger ikke vedrører virksomhedens omsætning: 1. september 2014 indbetaling fra jagtkammerater vedr. udlæg for jagt kr. 16.200 samt 24. marts 2014 indbetaling fra jagtkammerater vedr. udlæg for jagt kr. 7.000. Som følge heraf kan vi ikke anerkende, at disse indbetalinger, i alt kr. 18.560 ekskl. merværdiafgift, indregnes i virksomhedens omsætning.

Skat har tillige foretaget skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens omsætning ud fra manglende rådighedsbeløb på henholdsvis kr. 31.411 for indkomståret 2011, inkl. merværdiafgift og kr. 54.511 for indkomståret 2014, kr. 54.511 inkl. merværdiafgift.

Der eksisterer en lang række afgørelser og domme, hvor Skat får medhold i at forhøje den skattepligtige indkomst med den begrundelse, at skatteyderens privatforbrug er negativt eller meget lavt.

I vedhæftede bilag 2 har vi opgjort privatforbruget for 2011 til kr. 162.291. Når henses til, at [person42] bor alene, er det ikke umiddelbart vores opfattelse, at privatforbruget i sig selv kan føre til en skønsmæssig forhøjelse af omsætning og dermed resultat af virksomhed.

Hertil kommer, at vi endvidere i vedlagte bilag 2 har beregnet rådighedsbeløb for [person42] for 2011. Rådighedsbeløbet er opgjort til kr. 82.005, hvilket er kr. 16.245 højere end det rådighedsbeløb, der er fastsat efter Justitsministeriets bekendtgørelser jf. ovenfor.

På denne baggrund mener vi ikke, at der er belæg for at foretage skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og dermed indkomsten for indkomståret 2011.

I vedhæftede bilag 3 har vi opgjort privatforbruget for 2014 til kr. 253.872, lige som vi har opgjort rådighedsbeløbet til kr. 174.746, hvilket overstiger det rådighedsbeløb, som fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelser med kr. 104.546.

Med samme begrundelse som anført ovenfor vedrørende indkomståret 2011 er vi af den opfattelse, at der heller ikke i indkomståret 2014, er belæg for at foretage skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og dermed indkomsten.

Med hensyn til regulering af vareforbruget skyldes vores korrektioner alene, at vi har korrigeret omsætningen i nedadgående retning. Vi er enige med Skat i, at et skønnet vareforbrug på 5 % af omsætningen stort set er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Skat har anslået diverse driftsomkostninger for begge år til kr. 5.000. Vi har med udgangspunkt i betalte telefonregninger opgjort telefonudgiften for 2011 til kr. 14.318, som med fradrag af den private andel til beskatning, kr. 3.000, giver en fradragsberettiget telefonudgift på kr. 11.318. Som følge heraf forøger vi diverse driftsudgifter med yderligere kr. 6.318.

For så vidt angår 2014 er de faktiske telefonudgifter kr. 15.367 med fradrag af den private andel kr. 2.600 eller kr. 12.767, hvilket er en forøgelse på kr. 7.767 i forhold til det beløb, som Skat har anslået til diverse driftsomkostninger.

Erhvervsmæssig kørsel er af Skat i både indkomståret 2011 og indkomståret 2014 anslået til 10 % af omsætningen.

Udgifter til brændstof har i indkomståret 2011 udgjort kr. 60.771, mens udgifter til reparation, vægtafgift mm. udgjorde kr. 21.800.

[person42] har ikke ført kørselsregnskab, men vi er bekendt med, at gennemsnitsprisen for 1 liter diesel i 2011 udgjorde ca. kr. 11,01 og vi anslår, at bilen kørte ca. 10 km/l. Dette svarer til, at [person42] har kørt 55.196 km. i 2011.

For så vidt angår 2014 var de samlede udgifter til køb af brændstof kr. 76.984, mens udgifterne til reparation, vægtafgift mm. var 4.069.

I 2014 var den gennemsnitlige literpris på diesel kr. 11,22, mens den bil, [person42] kørte i, i pågældende år gennemsnitligt kørte 15 km/l. Dette svarer til, at [person42] har kørt 102.919 km i 2014.

Skat har den 16. april 2015 ændret indkomstansættelserne for indkomståret 2012 og 2013. Den erhvervsmæssige kørsel er for begge indkomstår af Skat skønnet til 50 % af det faktiske antal kørte kilometer. Iflg. synsrapporterne havde [person42] i disse år kørt 74.880 km pr. år svarende til en erhvervsmæssig kørsel på 50 % af 74.880 km eller 37.440 km pr. år (bilag 4).

Ud fra en lighedsbetragtning er det vores opfattelse, at [person42] for både indkomståret 2011 og 2014 tillige har en erhvervsmæssig kørsel på 50 %. Da de samlede biludgifter i 2011 var kr. 82.571 og i 2014 kr. 81.053 kan fradrag for erhvervsmæssig kørsel opgøres til henholdsvis kr. 41.285 i 2011 og kr. 40.527 i 2014.

Afslutningsvis har vi i 2011 beregnet fradrag for rejse- og logigodtgørelse efter statens takster i forbindelse med forretningsrejse til Sverige.

Påstand

På denne baggrund skal vi påstå det skønsmæssige resultat af virksomhed for indkomståret 2011 nedsat fra kr. 87.285 til kr. 11.952 og for indkomståret 2014 nedsat fra kr. 139.373 til kr. 49.322.

De påståede nedsættelser skyldes hovedsageligt, at vi er af den opfattelse, at Skat ikke har belæg for at forhøje omsætningen for de to indkomstår skønsmæssigt, idet forudsætningerne for skønsmæssig forhøjelse ikke er til stede.

[person42] har i ingen af indkomstårene lavt eller negativt privatforbrug, og privatforbruget levner i begge indkomstår plads til rådighedsbeløb opgjort i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1306 af 18. november 2010, bekendtgørelse nr. 1263 af 5. november 2013 samt bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008.

Herudover er vi af den opfattelse, at Skat ikke uden grund kan ændre skønsmæssigt ansat erhvervsmæssig kørsel fra 50 % af de faktiske afholdte biludgifter for indkomstårene 2012 og 2013 jf. vedlagte afgørelse af 16. april 2015 (bilag 4) til 10 % af en skønsmæssig opgjort omsætning for indkomstårene 2011 og 2014 jf. Skats afgørelse af 3. november 2015 (bilag 1).

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende tillæg til klagen:

”...

I fortsættelse af vores klage 1. februar 2016, ønsker vi hermed at anmode om at anvende statens takster for erhvervsmæssig kørselsfradrag i lighed med de godkendte for indkomstårene 2012 og 2013.

Dette betyder en forhøjelse af [person42] kørselsfradrag for 2011 beregnet som følger:

Hertil en forhøjelse af [person42]s kørselsfradrag for 2014, beregnet som følger:

...”

Endvidere er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger af 28. maj 2019:

”...

Generelt skal siges, at dokumentationen for indbetalingerne fra jagtkammerater er udarbejdet indenfor de seneste 14 dage, da der i de omhandlende indkomstår aldrig blev udarbejdet skrivelser på de udlæg der foregik imellem [person42] og hans jagtkammerater, som en naturlig opførsel imellem venner.

a.Vedlagt bilag 290119_1, som dokumentation for privat salg af båd, indsat i banken den 24. marts kr. 7.000. I forbindelse med at fremskaffe dokumentation, blev [person42] nærmere bekendt med at indsættelsen af kr. 7.000 omhandlede salg af en jagtbåd og ikke salg af en bil. [person42]s bil blev solgt senere i samme indkomstår, deraf misforståelsen.

a.Vedlagt bilag 290119_2, som dokumentation for indbetaling den 9. maj 2011 kr. 8.000, vedr. udlæg i forbindelse med en valuta-hævning [person42] havde foretaget for [person43] til jagtrejse.

b.Vedlagt bilag 290119_3, som dokumentation for kontantindbetaling den 14. marts 2011 kr. 5.000 og kr. 4.000 i alt kr. 9.000, vedr. udlæg for betaling til jagtkonsortium på [ø1], som [person42] havde foretaget.

a.Dokumentation for indbetalingen den 26. marts 2014 kr. 7.000 har ikke været mulig at fremskaffe, da indbetalingen stammer [person44], som betaling for et udlæg foretaget i forbindelse med en jagtrejse. [person44], som dengang var bosiddende på [adresse1], [by2], er dog ikke længere iblandt os og af denne årsag har det ikke været muligt at fremskaffe dokumentation under henvisning til den generelle forklaring for hvordan dokumentationen er fremskaffet, ovenfor.

b.Vedlagt bilag 290119_4, som dokumentation for kontantindbetalingen den 1. september 2014 kr. 16.200 vedr. udlæg i forbindelse med en jagtrejse, som [person42] havde planlagt og betalt for.

a.Vedlagt bilagene 290119_5– 290119_11, som dokumentation på faktiske telefonudgifter medtaget som betalte telefonudgifter for 4 kvartaler vedr. indkomstårene 2011 samt 2014. Betalingen til [virksomhed1] den 3. november 2014 kr. 3.749,43 er desværre ikke muligt at fremskaffe. Om end mener vi, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation i bilag 290119_12 idet dette bilag er et udtræk fra banken, som I selv er i besiddelse af og som tydeligt viser en betaling til [virksomhed1], som også stemmer overens med at være 4. kvartals betaling, helt i tråd med den øvrige dokumentation for telefonudgifter.

b.Den erhvervsmæssige begrundelse for at fradrage telefonudgifter for indkomstårene er at tidsbestilling samt øvrig rådgivning omkring sadler foregår pr. telefon. Således anses udgifterne til telefon som medvirkende til at erhverve, sikre og vedligeholde [person42]s indkomst jf. SL § 6.

a.Dokumentation for kost og logi er ikke muligt at fremskaffe, sagens alder taget i betragtning. Dog fremgår det tydeligt, at kontoudtog fra [finans1] konto nr. [...87], (et kontoudtog som I også er i besiddelse af) at [person42] betalte for to hotelophold i Sverige den 14/4-2011 på [hotel1] kr. 1.205,54 samt den 18/4-2011 [hotel2] kr. 1.448,68, som vi derfor henleder jeres opmærksomhed på, som dokumentation for kost- og logigodtgørelse. Begge disse udtræk dokumenterer [person42]s ophold i Sverige i perioden. Opholdet i Sverige resulterede i et salg på kr. 5.764, som også oplyst i vores klage af 1. februar 2016. I forbindelse med at vi har medtaget denne indkomst, har vi således også retsmæssigt taget fradrag for kost og logi efter statens takster jf. LL § 9A samt SL § 6. Såfremt i ikke godkender kost- og logigodtgørelsen, grundet manglende dokumentation mener vi at det samme må gælde for indtægten fra Sverige. Altså enten tages begge dele med eller også udlades begge dele. Alternativt de faktiske hoteludgifter i alt kr. 2.654,22 på baggrund i kontoudtoget nævnt ovenfor.

...”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger af 18. september 2019 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i skattesagen:

”...

Af det fremsendte materiale fremgår det, at det opgjorte privatforbrug for året 2011 udgør kr. 163.589 og for året 2014 kr. 257.552.

Rådighedsbeløbet kan således i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 § 3 stk. 1, nr. 7 opgøres således:

Da disse beløb endog meget væsentligt overstiger de af Skat anførte rådighedsbeløb for henholdsvis årene 2011, kr. 65.760 og 2014, kr. 70.200, er der efter vores opfattelse ikke grundlag for at foretage skønsmæssig ansættelse overhovedet.

De af Skat udarbejdede opgørelser af rådighedsbeløb på kr. 34.349 for 2011 og kr. 15.689 for 2014 er efter vores opfattelse fejlbehæftede, idet Skat ved opgørelsen af privatforbrugene i de 2 år fejlagtigt fratrækker udgifter med henholdsvis kr. 173.231 og kr. 292.741.

Disse udgifter indeholder udelukkende udgifter, der vedrører privatforbruget, og derfor indgår disse også i privatforbruget og rådighedsbeløbet opgjort efter § 3 i ovennævnte bekendtgørelse om gældssanering. Rådighedsbeløbet, som er nævnt i denne bestemmelse, omfatter samtlige private udgifter bortset fra husleje, bidragsforpligtelser, udgifter til husstandens mindreårige børn samt lignede i paragraffen nævnte særlige udgifter.

Herudover tager Skats beregning af privatforbruget ikke hensyn til merværdiafgift, renter og afdrag på privat gæld mm.

Vi har i vedhæftede bilag 2 udarbejdet regnskaber for årene 2011 og 2014. Regnskaberne er forsynet med notehenvisninger, der alle refererer til de af Skat ansatte forhøjelser af den skattepligtige indkomst.

Ad. 1. Skønsmæssig forhøjelse af omsætning som følge af lavt privatforbrug.

Som det fremgår ovenfor, er de af Skat udarbejdede opgørelser over privatforbrug og rådighedsbeløb jf. bekendtgørelse om gældssanering § 3, stk. 1, nr. 7 foretaget på grundlag af fejlagtige forudsætninger.

Med den begrundelse, vi har anført ovenfor, kan vi ikke anerkende skønsmæssige forhøjelser af omsætningen for indkomståret 2011 med kr. 31.411 inkl. merværdiafgift og for indkomståret 2014 med kr. 54.511 inkl. merværdiafgift.

Ad. 2. Jagtudlæg og salg af bil.

Som det fremgår ovenfor har [person42] et acceptabelt privatforbrug, 2011 kr. 163.589 og 2014 kr.

257.552. Der er således efter vores opfattelse ikke grundlag for, at Skat har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på grund af et lavt privatforbrug.

Derfor har [person42] ikke en skærpet bevisførelse i forhold til jagtudlæg og salg af bil.

Vi har tidligere indsendt erklæringer fra medlemmer af ”jagtklubben” samt kvittering for salg af bil (dog manglede salgsprisen). Uagtet, at erklæringerne er underskrevet i 2019, og at salgsprisen på bilen ikke er anført i salgsaftalen, er det vores opfattelse, at [person42] har løftet bevisbyrden for, at de omhandlende indbetalinger på [person42]s konto ikke skal medtages i omsætningen.

På denne baggrund kan vi ikke anerkende en forhøjelse af omsætningen inkl. merværdiafgift i 2011 for så vidt angår jagtudlæg, kr. 17.000 og salg af bil, kr. 7.000, lige som vi ikke kan anerkende forhøjelse af omsætning inkl. merværdiafgift for 2014 med kr. 23.200.

Ad. 3. Rejsegodtgørelse.

I forbindelse med en forretningsrejse til Sverige er [person42] iht. Ligningslovens § 9 A, stk. 8 berettiget til uden dokumentation at fradrage rejse- og befordringsgodtgørelse efter Statens takster.

[person42] havde som det fremgår af vedlagte bilag 2 en indtægt i forbindelse med forretningsrejsen til Sverige på kr. 5.764, der er medtaget i den skattepligtige indkomst for 2011.

Det er vores opfattelse, at [person42] er berettiget til et fradrag for rejse- og befordringsgodtgørelse på kr. 650, da [person42] i henhold til Statsskattelovens § 6 kan fratrække udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ad. 4. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

[person42]s erhverv som sadelmager medfører i sagens natur et meget stort kørselsbehov, idet han for hver opgave må køre mindst to gange til hver kunde for at prøve hestesaddelen på kundens hest.

Som nævnt i vores skrivelse af 1. februar 2016 har [person42]s dokumenterede udgifter til brændstof og reparationer i 2011 været kr. 82.571 og i 2014 kr. 81.053. I samme skrivelse har vi endvidere beregnet antallet af kørte kilometer i 2011 til 55.196 og i 2014 til 102.919. ([person42] havde 2 forskellige biler).

Skat har for så vidt angår 2011 skønsmæssigt ansat kørsel til 10 % af omsætningen svarende til kr. 10.856 for 2011 og kr. 16.984 for 2014. Dette er ensbetydende med, at Skat indirekte for så vidt angår 2011 har ansat den erhvervsmæssige kørsel til 13 % eller 7.175 km og for 2014 til 21 % eller 21.613 km.

Ingen af disse skøn svarer bare tilnærmelsesvist til den erhvervsmæssige kørsel, som [person42] har foretaget.

Skat har i skrivelse af 16. april 2015 foretaget en tilsvarende skønsmæssig ansættelse for årene 2012 og 2013 (ansættelsen blev fejlagtigt ikke anket rettidigt, da vi først tiltrådte som revisorer efter ankefristens udløb). Ansættelsen er i store træk udfærdiget efter de samme kriterier som ansættelserne for 2011 og 2014.

Af denne afgørelse side 7 fremgår det vedrørende erhvervsmæssig kørsel:

”Det har ikke været muligt at sandsynliggøre omfanget af din erhvervsmæssige kørsel, idet der ikke findes noget regnskabsmateriale... Da du ikke har ført kørselsregnskab, der kan sandsynliggøre fordelingen mel- lem privat og erhvervsmæssig kørsel, fastsættes denne fordeling efter et skøn til 50 % erhvervsmæssigt og 50 % privat kørsel...

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel kan herefter opgøres til:

2012: 20.000 km x 3,80 svarende til 76.000 kr. og 17.440 km x 2,10 kr. svarende til 36.624 kr. I alt 112.624 kr.

2013: 20.000 km x 3,82 svarende til 76.400 kr. og 17.440 km * 2,13 svarende til 37.148 kr. I alt 113.548 kr.”

Ud fra forventningsprincippet er det vores opfattelse, at [person42] er berettiget til kørselsfradrag for 2011 med 20.000 km x 3,67 og 7.598 km x 2,00 eller kr. 88.596 og for 2014 20.000 km a kr. 3,73 og 31.460 km a km a kr. 2,10 eller kr. 140.665.

Det samlede kørselsfradrag for 2011 og 2014 er således beregnet til kr. 229.261, mens Skat for 2012 og 2013 totalt har anerkendt kr. 226.172.

Ad. 5. Fradrag for telefon og internetforbindelse.

Som nævnt ovenfor er [person42] i henhold til Statsskattelovens § 6 berettiget til at fratrække udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

[person42] har som følge heraf fradrag for udgifter til telefoni, men skal i henhold til Ligningslovens § 16 stk. 14 beskattes af fri telefon og internetforbindelse.

Fradragsberettigede udgifter til telefon og internetforbindelse kan herefter for 2011 opgøres til kr. 11.454 ekskl. merværdiafgift med fradrag af værdi af fri telefon og internetforbindelse kr. 3.000 eller kr. 8.454 og for 2014 til kr. 12.294 med fradrag af værdi af fri telefon og internetforbindelse kr. 2.600 eller kr. 9.694.

Andre kommentarer

Som det fremgår ovenfor, er det vores opfattelse, at [person42] er berettiget til at få fradrag for de faktiske udgifter og er dermed ikke berettiget til tillige at få et fast fradrag for udgifter på kr. 3.750.

Påstand

På denne baggrund kan vi ikke anerkende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor resultatet for indkomståret 2011 foreslås ansat til kr. 84.493 og for 2014 til kr. 136.612.

Af bilag 2 fremgår det, at resultaterne efter vores opfattelse skal ansættes til kr. - 31.197 for indkomståret 2011 og kr. - 48.063 for indkomståret 2014.

Afslutning

Som nævnt ovenfor har Skat i en afgørelse af 16. april 2015 ansat [person42]s skattepligtige indkomster for 2012 og 2013 til henholdsvis kr. 31.229 og kr. 55.461. I begge år har Skat foretaget skønsmæssige forhøjelser af omsætningen, der i lighed med årene 2011 og 2014 er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Herudover har [person42] ikke fået fradrag for afholdte udgifter til telefoni m.v.

Afgørelserne for 2012 og 2013 blev fejlagtigt ikke påklaget, da vi først tiltrådte som revisorer efter klagefristens udløb, men umiddelbart ser det ud som om, at en efter vores opfattelse korrekt opgjort indkomst ville medføre, at der tillige er et negativt resultat i både 2012 og 2013.

Dette ville være ensbetydende med, at [person42]s virksomhed muligvis skulle beskattes efter reglerne om hobbyvirksomhed, hvilket faktisk ville være i overensstemmelse med [person42]s opfattelse. Dette er årsagen til, at [person42] måske fejlagtigt ikke har ført regnskab.

Dette forhold ville så muligvis ikke fritage [person42] for momspligt.

Nærværende skrivelse omfatter ikke påklage af de afledte forhold vedrørende merværdiafgift.

...”

Repræsentanten er den 8. november 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. oktober 2019:

”...

Ad. Skatteankestyrelsen er enig med SKAT i, at indsætningerne på klagerens konto må anses for at

være omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed (side 3)

Vi må konstatere, at Skat ikke finder, at de fremlagte og underskrevne erklæringer er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg. Indirekte må vi også konstatere, at Skat ikke alene anser [person42] for at opmuntre til dokumentfalsk, men også som udgangspunkt betragter enhver borger, som underskriver en erklæring, der dokumenterer sandheden, for at medvirke til skattesvig.

Vi er tillige vidende om, at Byretten anerkender sådanne erklæringer som tilstrækkelig dokumentation - måske fordi borgerne her afgiver oplysningerne under ed, men vi synes, at det er betænkeligt, at Skat har nogle interne regler, der afviger fra domstolenes regler.

Ad. Fradrag for udgifter til kost og logi (side 5-6)

Af vores skrivelse af 1. februar 2016 fremgår det, at [person42] i 2011 havde en indtægt på arbejde udført i Sverige på kr. 5.764.

Selvstændigt erhvervsdrivende er iht. Ligningslovens § 9 A, stk. 8 berettiget til i stedet for at fradrage de faktiske udgifter til at foretage fradrag med satserne efter samme bestemmelse stk. 2 og 3.

Det følger tillige af denne bestemmelse, at der ikke kræves dokumentation for rejseudgifterne, hvis man foretager fradrag efter satserne.

Som følge heraf er disse rejseomkostninger opgjort efter statens takster udokumenterede.

Ad. Udgifter til erhvervsmæssig befordring (side 5)

Skatteankestyrelsen anfører, at der ikke er fremlagt dokumentation for de faktiske udgifter. Dette er vi ikke umiddelbart enig i, og vi har også tidligere fremsendt nogle indirekte beregninger over antal kørte kilometer.

Det er derimod korrekt, at der ikke foreligger kørselsregnskab, men det gjorde der heller ikke for indkomstårene 2012 og 2013 hvor Skat tidligere har skønnet den erhvervsmæssige kørsel til 50 %.

Ad. Skats fastsatte skøn over størrelsen af privatforbruget (side 5)

Vi er enige i, at det skøn over privatforbruget, som Skat med udgangspunkt i bekendtgørelse om gældssanering § 3, stk. 1, nr. 7 har fastsat til henholdsvis kr. 65.760 i 2011 og kr. 70.200, er lempeligt.

De udgifter, der i henhold til bekendtgørelsens § 3 indgår i rådighedsbeløbet er samtlige private udgifter, bortset fra husleje, samt en række nærmere opregnede meget specifikke udgifter.

Derfor er vi ikke enige i, at Skat ved beregningen af privatforbruget for 2011 og 2014 har fratrukket en række udgifter, der indgår i rådighedsbeløbet efter nævnte bestemmelse, inden Skat når til et rådighedsbeløb efter husleje på kr. 34.349 for 2011 og kr. 15.689 for 2014 (se nedenfor).

Med hensyn til Skatteankestyrelsens henvisning til opgørelserne over privatforbrug for en tilsvarende husstand ifølge Danmark Statistik skal vi henvise til SKM19.473.LSR, hvor Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling.

Ad. Opgørelsen af privatforbruget (side 5 og 6)

Vi må indirekte konkludere, at Skatteankestyrelsen vurderer de af Skat udarbejdede opgørelser over privatforbruget som korrekte og dokumenterede.

Dette er vi ikke enige i. For det første medtager opgørelserne ikke i fuld udstrækning samtlige formuebevægelser herunder bevægelserne i skyldig moms. For det andet reducerer Skat i deres opgørelser privatforbruget med diverse udgifter jf. bank med kr. 173.231 for 2011 og med kr. 292.741 for 2014. I disse udgifter indgår bl.a. følgende udgifter:

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at Skats opgørelser over privatforbruget er behæftet med væsentlige fejl. Herudover kan de beregnede privatforbrug ikke sammenlignes med rådighedsbeløbet i bekendtgørelse om gældssanering, da arten af de udgifter, der indgår i det af Skat beregnede privatforbrug og rådighedsbeløbet ikke er ens.

Vi har i vores skrivelse af 18. september 2019 udarbejdet en kapitalforklaring i overensstemmelse med den dagældende Skattekontrollovs § 6 B.

Som det fremgår, er privatforbruget for 2011 opgjort til kr. 163.589 og for 2014 til kr. 257.522.

...”

Klagerens repræsentant har på retsmøde med Landsskatteretten anført, at SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede, hvorfor repræsentanten har udarbejdet nye opgørelser i overensstemmelse med skattekontrollovens § 6B indsendt i forbindelse med klagebehandlingen.

For så vidt angår fradrag for befordring anførte repræsentanten, at klageren i indkomstårene 2012 og 2013 blevet godkendt et skønsmæssig fradrag på 50 %. Repræsentanten oplyste, at der forbindelse med klagesagen er indsendt materiale vedrørende klagerens brændstofsforbrug, som sandsynliggør klagerens kørte kilometer. Klageren er sadelmager, og har haft et enormt kørselsbehov i forbindelse med at tilpasse sadler til de enkelte heste.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes til både fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål, alene kan foretages fradrag for del den af afgiften, der skønsmæssigt svarer til brugen af varers og ydelsers fradragsberettiget brug i virksomheden.

Afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst, idet der er konstateret såvel konkrete indsætninger på klagerens konto som et for lavt privatforbrug, således at klageren er anset for at have haft yderligere indtægter, der ikke har været undergivet beskatning. Landsskatteretten har i afgørelsen nedsat SKATs forhøjelse af den skattepligtig indkomst til 83.173 kr., idet der er imødekommet et yderligere fradrag.

Da retten endvidere er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indtægt på 130.659 kr. stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

SKAT har opgjort det ikke indberettede momstilsvar til 27.142 kr., svarende til 20 % af den yderligere ansatte omsætning. Efter Landsskatterettens nedsættelse af den skattepligtige indkomst, udgør momstilsvaret 26.118 kr. Der er ved nedsættelsen henset til, at klageren alene kan foretage fradrag for del den af afgiften, der svarer til den erhvervsmæssige brug af telefoni efter momslovens § 38, stk. 2. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den skønsmæssige andel af erhvervsmæssig brug udgør 50 %, svarende til 1.045 kr. Der er ved skønnet henset til virksomhedens art og omfang.

På baggrund af ovenstående nedsætter retten SKATs afgørelse, hvorefter momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2011 forhøjes til 26.152 kr.

Afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2014

Landsskatterettens har i afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst, idet der er konstateret såvel konkrete indsætninger på klagerens konto som et for lavt privatforbrug, således at klageren er anset for at have haft yderligere indtægter, der ikke har været undergivet beskatning. Landsskatterettens har i afgørelsen nedsat SKATs forhøjelse af den skattepligtig indkomst til 134.874 kr., idet der er imødekommet et yderligere fradrag.

Da retten endvidere er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indtægt på 207.297 kr. stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anser indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

SKAT har opgjort det ikke indrettede momstilsvar til 42.462 kr., svarende til 20 % af den yderligere ansatte omsætning. Efter Landsskatterettens nedsættelse af den skattepligtige indkomst, udgør momstilsvaret 41.480 kr. Der er ved nedsættelsen henset til, at klageren alene kan foretage fradrag for del den af afgiften, der svarer til den erhvervsmæssige brug af telefoni efter momslovens § 38, stk. 2. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den skønsmæssige andel af erhvervsmæssig brug udgør 50 %, svarende til 1.037 kr.

På baggrund af ovenstående nedsætter retten SKATs afgørelse, hvorefter momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2014 forhøjes til 41.480 kr.