Kendelse af 04-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, og at SKAT som følge heraf har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.414.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

Faktiske oplysninger om virksomheden

[virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 18. oktober 2010. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 451120 – Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Virksomheden er ophørt den 16. december 2015.

Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.

Virksomheden opkøbte brugte biler i Danmark og videresolgte disse til købere i udlandet. Det er ikke oplyst præcist, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomhedens indehaver har oplyst på mødet med sagsbehandleren, at virksomheden solgte mellem 60 og 90 biler.

Virksomhedens salg foregik således, at virksomheden kontaktede køberne telefonisk, når virksomheden satte nye biler til salg. Køberne rejste derefter til Danmark og inspicerede de udbudte biler. Såfremt køberne var interesserede, aftalte virksomheden og køberne en pris. Ved hvert salg udstedte virksomheden fakturaer til køberne. Virksomheden fakturerede ikke dansk moms. Køberne betalte altid kontant og forestod selv udførelsen af bilerne fra Danmark. Køberne udstedte ikke erklæringer om, at bilerne blev modtaget i bestemmelseslandet.

Der er ikke fremlagt korrespondance mellem virksomheden og køberne, da al korrespondance foregik telefonisk eller ved fysisk møde. Videre er der ikke fremlagt kontoudtog, hvoraf købernes indbetalinger fremgår, da virksomheden anvendte de kontante betalinger til opkøb af nye biler. Betalingerne blev derfor ikke indsat på virksomhedens konto.

Som dokumentation for at bilerne blev solgt og udført af Danmark, fremsendte virksomheden salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrifter af momsvalideringssvarene fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) til SKAT.

Virksomheden angav bl.a. følgende omsætning fra udlandshandel til SKAT, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 54 a, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af den 16. juni 2006):

Virksomheden efterangav videre en omsætning på 29.800 kr. under rubrik B for perioden fra 1. september 2012 til 30. september 2012 efter opfordring fra SKAT. For perioden fra 1. oktober 2012 til 31. marts 2014 angav virksomheden ikke omsætning fra udenlandshandel.

Det er uklart, om virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).

Virksomhedens regnskaber for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014 er ikke fremlagt.

Virksomhedens repræsentant har under mødet med sagsbehandleren oplyst, at der i perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden grundet manglende likviditet.

Faktiske oplysninger om virksomhedens salg til Polen

Som led i SKATs kontrol af virksomheden fremsendte SKAT en verifikationsforepørgsel til [virksomhed2] (herefter benævnt den polske virksomhed) vedrørende 20 biler, som virksomheden oplyste at have solgt til den polske virksomhed.

Den polske virksomhed tilkendegav, at man ikke havde kendskab til de af SKAT forespurgte handler.

Den 24. april 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel til en polsk myndighed vedrørende den polske virksomhed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:

”...

In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the Polish company.

Are the cars or have the cars been registered in Poland?

Has the polish company made any payment for the cars in this matter?

(...)”.

Den 22. august 2012 besvarede den polske myndighed SKATs verifikationsforespørgsel. Følgende fremgår bl.a. af besvarelsen:

”...

Business activity carried out by the entity is suspected in different respects. As a result of a conducted tax control there were established many incorrectness. It will be prepared a request to the District Prosecutor’s Office in [by1]. There is suspicion that the entity did not declare the whole income on sale of purchased cars, he did not declare all acquisitions of cars, there is probability of falsifying purchase documents (purchase-sale contract) with omission of the entity making sale. In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest.

...

Conducted tax control has not confirmed that the cars on attached list were purchased by Polish company. The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature.

The person entitled to rum business activity on behalf of Polish entity in the period from 07.06.2011 till 30.03.2012 – [person 1] stated that cooperation with Danish contracting party was broken due to not performing placed orders and purchases were not made in 2011/11 any more.

There has been submitted a request for liquidation of business activity, proceeding of deregistration of entity from VAT taxpayers register is going on.

There is not possibility to verify whether the cars are or were registered in Poland, however Department of Communications and roads of County District in [by1] provide us with information that none of the cars has been registered on the territory of its operation.

In connection with this case Polish company has not made any payment for the cars.

(...)”.

På et møde mellem SKAT og virksomheden forelagde SKAT virksomheden besvarelsen fra de polske myndigheder. Virksomheden anførte hertil, at der var tale om sproglige misforståelser ved verifikationsforespørgslen og fastholdt, at den polske virksomhed havde afhentet bilerne i Danmark. Dog anførte virksomheden, at det var muligt, at det ikke var ejeren af den polske virksomhed, som ifølge besvarelsen sad fængslet, der afhentede bilerne. SKAT og virksomheden aftalte derfor, at SKAT skulle fremsende en forespørgsel til den polske myndighed vedrørende forståelsen af besvarelsen.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs forespørgsel til den polske myndighed:

”...

We have shown your reply to the Danish company, to hear what they have to say about the information you gave to us.

The Danish company still say, that [person 2] has been in Denmark many times and bought cars to bring them out of Denmark.

When we look at your very thorough and good reply, we write back to you, to make some of your information absolutely understandable without any doubt.

You write: “In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest.” Does this mean that [person 2] was in prison, and because of that it is without any doubt, he has not been in Denmark in that period?

You write: “The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature.” Who exactly made that statement, was it [person 2]?

Just to avoid new questions, we will like to ask, if you discussed why the entity could see it was not the signature of [person 2]’s. What very clear differences was to find?

The only person mentioned in your reply is [person 1], this leaves us with questions of who was present from the Polish business during your conducted tax control. Specifically it is of interest if and how much [person 2] was present during your tax control.”

(...)”.

Følgende fremgår bl.a. af den polske myndigheds besvarelse til SKAT:

”...

“1) Mr. [person 2] was in penitentiary from 07.06.2011 till 30.03.2012, so that is why, without any doubt, he was not in Denmark in that period.

2) To [person 2] was presented confirmation of purchase of cars, he placed a statement, that signature on that confirmation is not his signature.

3) During control Mr. [person 2] placed legible signatures on documents: minutes of hearing as a party, statements, minutes from control.

From the comparisons of signatures of Mr. [person 2] placed on those documents with signature on confirmation of purchase of cars result considerable differences in shape of letters.

4) Mr. [person 2] as a party of proceedings actively participated in each control activity during conducted tax control.

Additionally, Mr. [person 1] participated in control:

- heard as a witness, on request of Mr. [person 1]

- as a person authorized by Mr. [person 2], his representative during the control.

During stay of Mr. [person 2] in penitentiary, Mr. [person 1] ran business activity on behalf of him, on the basis of oral authorization.”

(...)”.

SKAT forelagde virksomheden den polske myndigheds besvarelse. Virksomheden fastholdt, at den polske virksomhed købte og afhentede bilerne og anførte bl.a., at det muligvis ikke var ejeren, som afhentede bilerne.

Den 1. marts 2013 fremsendte virksomheden en forespørgsel vedrørende 20 biler til en polsk myndighed benævnt ”[...] Magistrat, Afdelingen for Registrering af Motordrevne Køretøjer”. Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens forespørgsel (oversat fra polsk til dansk):

”...

Vores firma anmoder om udstedelse af en attest for registrering i Deres respektive regioner af nedennævnte køretøjer. Vi anmoder om at oplyse antallet af de registrerede køretøjer, dato, deres stelnumre og registreringsnumre.

(...)”.

Den 15. marts 2013 besvarede den polske myndighed virksomhedens forespørgsel, hvoraf det bl.a. fremgår:

”...

Som svar på Deres anmodning om oplysninger, hvor i Polen de i Deres anmodning nævnte køretøjer er registreret, skal jeg i overensstemmelse med den aktuelle database for Den Centrale Motorregisterkontoret steder oplyse, hvor de nedenstående køretøjer er blevet registreret:

(her følger en liste på 20 biler).

(...)”.

Det fremgår af listen vedlagt af den polske myndighed, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistrerede i Polen.

Den 1. maj 2013 og 16. september 2013 fremsendte virksomheden videre yderligere to forespørgsler vedrørende henholdsvis 41 biler og 39 biler til den samme polske myndighed.

Henholdsvis den 27. maj 2013 og 6. november 2013 besvarede den polske myndighed virksomhedens forespørgsler. Til sine besvarelser vedlagde den polske myndighed lister, hvoraf det fremgår, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistrerede i Polen.

Det er oplyst af SKAT, at nogle af de af virksomheden forespurgte biler var medtaget i virksomhedens bogføring, men at der også fremgik biler af forespørgslerne, som ikke var medtaget i virksomhedens bogføring.

Sammen med besvarelserne fra den polske myndighed af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6. november 2013 fremsendte virksomheden en mail fra den polske ambassade af den 9. juli 2013 til SKAT. Det fremgår af mailen, at den af virksomheden forespurgte polske myndighed eksisterede og behandlede bl.a. indregistrering af motorkøretøjer.

SKAT fremsendte efterfølgende en forespørgsel til de polske myndigheder om, hvorvidt besvarelserne udstedt af den af virksomheden forespurgte polske myndighed kunne anses for gyldige.

Af den polske myndigheds besvarelse til SKAT fremgår følgende:

”We confirm that information enclosed are correct. Person who signed documents is authorized to inform on place of vehicles’ registration in Poland. We made separate check in the Central Register of Vehicles and Drivers (putting vehicle’s registration number) and we confirm that the vehicles sold by [virksomhed1] (46 vehicles with given registration number), specified in the documentation enclosed to the request, were actually registered in Poland. Moreover, proceedings conducted by the Polish customs authorities confirm IC acquisition of goods (vehicles) made by the Polish taxpayer.”

Virksomheden har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt eksportanmeldelser i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge virksomheden blev solgt til den polske virksomhed. Eksportanmeldelserne er underskrevet elektronisk. Det fremgår ikke af eksportanmeldelserne, hvortil bilerne blev eksporteret.

Faktiske oplysninger om virksomhedens salg til Tyskland

Den 15. oktober 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel vedrørende [virksomhed3] (herefter benævnt den tyske virksomhed) til en tysk myndighed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:

”...

In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the German company.

Are the cars or have the cars been registered in Germany?

Has the German company made any payment for the cars in this matter?

(...)”.

Den 19. november 2012 besvarede den tyske myndighed SKATs verifikationsforespørgsel, hvoraf det bl.a. fremgår:

”...

Der Geschäftsführer der [virksomhed3] UG war [person 3] (bis 01.03.2012). Er wurde ersetzt durch [person 4] (ab 01.03.2012). [Person 4] verstarb am 18.04.2012. Ein neuer Geschäftsführer wurde nicht mehr bestellt. Nach Mitteilung des [person 4] (siehe Anlage) wurde der Geschäftsbetrieb bereits zum 31.12.2011 eingestellt. Aufgrund dieser Tatsache kann hier aus verfahrensrechtlichen Aspekten keine Betriebsprüfung erfolgen. Daher ist es leider nicht möglich, etwas über die Fahrzeuge direkt mitzuteilen.

Gegen den ehemaligen Geschäftsführer [person 3] wird aufgrund des Verdachts der Steuerhinterziehung wegen CO2- Handel ermittelt.

Nachrichtlich: Alle Anteile der oben genannten Gesellschaften wurden mit notariellem Vertrag vom 06.03.2012 auf die [virksomhed4] ApS, [adresse1], [by2] (Dänemark) übertragen.

(...)”.

Virksomheden har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt faktura nr. 1306 og 1307, begge dateret den 29. februar 2012, hvorved virksomheden solgte to biler til den tyske virksomhed for henholdsvis 20.860 kr. 32.780 kr. Virksomheden fakturerede ikke moms, som er angivet med 0 %. Den tyske virksomheds registreringsnummer er angivet på fakturaerne.

Videre har virksomheden under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt to erklæringer om udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår af erklæringerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at de to biler solgt i henhold til faktura nr. 1306 og 1307 blev udført af Danmark. Følgende fremgår bl.a. videre af erklæringerne:

”...

DOKUMENTATION FOR KØRETØJETS UDFØRSEL FRA DANMARK

Hvis du driver virksomhed med salg af køretøjer til udlandet anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet. En slutseddel, der ikke samtidig er en faktura, er ikke tilstrækkelig dokumentation.

...

Uddrag af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:

§ 7c, stk. 1: ”...Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets anmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet.”

(...)”.

SKATs afgørelse

SKAT har den 19. august 2014 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 2.414.358 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014, idet SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

”...

SKAT anser sagen som belyst på følgende måde:

[virksomhed1] har købt biler i Danmark. Bilerne er solgt, og kører i stort omfang rundt i EU-lande. Bilerne er ikke solgt til dem, som [virksomhed1] har oplyst at have solgt til.

Det er påvist, at biler, som har været købt af [virksomhed1], nu er registreret med polske nummerplader og må være udført af Danmark.

Det er tilkendegivet fra 2 af [virksomhed1]s store kunder, at de ikke vil kendes ved købet af bilerne, og i begge tilfælde har der været særlige omstændigheder i form af henholdsvis død og fængsel, der gør at det ikke har været muligt for kunderne at købe biler hos [virksomhed1], sådan som [virksomhed1] ved sin dokumentation og bogføring siger.

På baggrund af denne ret store stikprøve af [virksomhed1]s aktivitet samt oplysningerne om at flere biler er registreret i Polen, er det SKATs opfattelse, at der generelt om [virksomhed1]s aktiviteter kan siges, at biler er ført ud af Danmark men ikke er solgt til de momsregistrerede virksomheder som [virksomhed1] oplyser ved sine fakturaer og indberetninger til moms-listesystemet.

SKAT ser med denne sags belysning ikke et grundlag for at tilbagekræve godtgjort registreringsafgift, da bilerne generelt må anses for udført af Danmark.

SKAT mener der er grundlag for at opkræve dansk moms af [virksomhed1]s salg af biler. Som det fremgår af momslovens § 4, er der dansk moms på varer der leveres mod vederlag her i landet. Af de undtagelser for moms der findes i momsloven, har [virksomhed1] anført momslovens § 34 stk. 1 om eksport til EU, samt en smule eksport til 3.lande jævnfør § 34 stk. 5. Da belysning af sagen har vist, at det af [virksomhed1] anførte undtagelsesgrundlag ikke er reelt og hverken [virksomhed1] eller SKAT har kunnet påvise et andet grundlag for at undlade at anføre dansk moms på, må forholdet falde tilbage på hovedreglen i § 4 om at der er dansk moms på leverancerne.

Ved belysning af sagen er to store kundeforhold blevet undersøgt, og i begge tilfælde har kunderne nægtet samhandlen og det er blevet underbygget af stærke beviser, som at de henholdsvis har siddet i fængsel og været død på tidspunkterne for den påståede handel. Med denne belysning af sagen, fremgår det, at [virksomhed1] mangler det grundlag i momslovens § 34 som [virksomhed1] anfører som sit grundlag for at sælge momsfrit. [virksomhed1] har ikke videregivet momsforpligtelsen til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land eller dokumenteret salg til et 3.land. Vi ved, at bilerne er solgt, men vi har ingen dokumenteret viden om, hvorvidt [virksomhed1] har solgt dem i Danmark eller har kørt dem til udlandet og solgt dem der. SKAT mener, at det virker usandsynligt, at bilerne skulle være kørt til udlandet og solgt der. Det vil kræve et forhandlernet i de pågældende lande, og ikke mindst transportmuligheder og udgifter til transport til de pågældende lande. Netop sådanne transportudgifter har SKAT bedt [virksomhed1] om at dokumentere, og [virksomhed1] har oplyst, at der ikke er sådanne udgifter.

Det essentielle i denne sag er, at [virksomhed1] har fratrukket moms af købte biler, som nu kører rundt i EU, uden at der noget sted i EU er blevet afregnet salgsmoms. [virksomhed1] påstår selv, og har ikke dokumenteret noget som kunne tyde på andet end at bilerne er fysisk overdraget i Danmark. Som SKAT ser det, kan det ikke føre til andet, end at leveringsstedet er Danmark, og der skal afregnes dansk moms i overensstemmelse med momslovens § 4.

SKAT vurderer, at der er så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må holdes fast i det essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og at det er [virksomhed1]s ansvar ved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at [virksomhed1]s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor [virksomhed1] ikke kan sælge biler uden moms på det grundlag.

Det er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land som [virksomhed1] påstår i deres fakturering og dokumentation. For de biler som [virksomhed1] har anført er solgt til 3.lande, gør den samme manglende dokumentation af korrespondance, transport m.v. sig gældende og SKAT mener, at konklusionerne fra stikprøverne i Polen og Tyskland bør udstrækkes til også at omfatte salg til 3.lande, da dokumentationen og manglende dokumentation er helt tilsvarende de to stikprøver. Hverken SKAT eller [virksomhed1] har påvist et andet grundlag for fritagelse for moms, hvorfor SKAT mener, at salget af biler kun kan anses som en momspligtig leverance i Danmark i henhold til momslovens § 4.

SKAT finder ikke noget grundlag for at tilsidesætte [virksomhed1]s regnskab over købssiden og købsmomsen. SKAT mener til gengæld, at [virksomhed1]s regnskab over salgssiden og salgsmomsen er forkert og derfor skal tilsidesættes og erstattes af noget mere retvisende. SKAT vil derfor fastsætte salgsmomsen efter et skøn.

SKAT mener, at skønnet kan tage udgangspunkt i, at virksomheden er drevet for at give overskud. En del af overskuddet er opnået ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift. SKAT mener, at fastsættelse af skønnet kan tage udgangspunkt i købsmomsen, men hvis det beløbsmæssigt virker rimeligt kan skønnet med fordel tage udgangspunkt i [virksomhed1]s angivelse på momsangivelsen af eksportsalg.

SKAT mener at perioden bør deles op i 3 forskellige skøn. Et skøn for perioden fra juli 2007 til og med august 2012, hvor virksomheden efter SKAT´s vurdering blev drevet som før SKATs opstart af kontrollen. Et skøn for de 4 sidste måneder af 2012, hvor SKAT er i besiddelse af salgsfakturaer fra [virksomhed1] fundet i et dansk selskab, og hvor [virksomhed1] indsendte sine momsangivelser med et lille års forsinkelse. Samt et skøn for perioderne efter 2012 hvor der ikke er modtaget angivelser, men virksomheden stadig er momsregistreret.

[virksomhed1] har angivet eksport i perioden 1/7 2011 til 31/8 2012 på 6.777.435 kr., Hvilket med 25 % moms giver 1.694.358 kr. I samme periode er der for de første 10 måneder angivet salgsmoms med 28.393 kr.og i de sidste 4 måneder er der angivet 631.968 kr. i salgsmoms. Samlet er der angivet 660.361 kr. i salgsmoms, og med forhøjelsen som SKAT foreslår, bliver den udgående moms for perioden 2.354.719 kr. For hele perioden er der angivet et negativt tilsvar på 2.428.268 kr., hvorfor der med et SKATs forslag til skønsmæssig ansættelse vil være tale om en virksomhed, der for perioden har fået tilbagebetalt 733.910 kr. i moms svarende til et underskud på 2.935.640 kr. Et regnskabsmæssigt resultat på minus 2.935.640 kr. før tilbagebetaling af registreringsafgift virker som et forsigtigt skøn, og helt forkert virker det heller ikke, da der er udbetalt en del kroner ved tilbagebetaling af registreringsafgift.

SKAT foreslår derfor, at [virksomhed1]s egne eksportoplysninger anvendes som grundlag for skønnet og foreslår at [virksomhed1]s salgsmoms for perioden 1/7 2011 til 31/08 2012 forhøjes med 1.694.358 kr.

For den første periode der er skønnet over, er [virksomhed1] udgående moms efter skønnet på 2.354.719 kr. for de 14 måneder. Det svarer til gennemsnitlig 168.194 kr. pr. måned

SKAT vurderer for den anden periode bestående af de sidste 4 måneder af 2012 at virksomheden formentlig har haft samme omfang som tidligere, da der stadig angives købsmoms. Perioden er anderledes ved, at SKAT før angivelserne blev indsendt oplyste [virksomhed1], at SKAT havde kendskab til fakturaer med dansk moms fra [virksomhed1], og anderledes ved at angivelserne først blev indsendt med et års forsinkelse, efter at SKAT i forbindelse med denne sags behandling rykkede for indsendelsen.

De angivelser [virksomhed1] har indsendt har haft større købsmoms end salgsmoms. Da SKAT jævnfør nedenstående skønssætter perioden efter 2012 med et væsentlig begrænset aktivitetsniveau ligger der også noget realisationssalg i skønnet da en eventuel lagerbeholdning af biler som er købt også skal sælges. Da det er et skøn og beregningen er beregnet på grundlag at tidligere perioders aktivitet, vil SKAT for denne periode anvende runde tal og foreslår at der af forsigtighed rundes ned fra 168,194 kr. til 150.000 kr. i salgsmoms pr. måned, svarende til 600.000 kr. for de 4 måneder. Det skøn vurderer SKAT er et forsigtigt skøn.

Skønnet er stort nok til at omfatte de fakturaer SKAT er i besiddelse af som er udstedt af [virksomhed1]. SKAT er i besiddelse af fakturaer for de 4 måneder med 154.450 kr. i deklareret moms, samt 279.125 kr. i faktureret salg af biler uden anførsel af moms til en dansk virksomhed.

For perioden efter 2012 har SKAT ikke nogen ide om hvad [virksomhed1]s aktivitet er. Det vides, at der ikke er modtaget momsangivelser, og at der for flere af perioderne af SKAT er lavet en foreløbig fastsættelse på 8.000 kr. pr. måned. Uden at have noget grundlag at skønne ud fra vil SKAT ikke lave om på det, og foreslår at der skønnes et tilsvar på 8.000 kr. pr. måned frem til SKATs foreløbig seneste foreløbige fastsættelse som er for marts 2014. Det svarer til 15 måneder og i alt 120.000 kr. Når SKAT laver dette betydelig lavere skøn for den sidste periode end for tidligere perioder, er det fordi SKAT simpelthen ikke har noget grundlag at skønne ud fra. SKAT vil i denne situation understrege, at det er virksomhedens ansvar at angive rigtigt, og SKAT ønsker at forbeholde sig retten til at genoptage skønnet, såfremt SKAT skulle komme i besiddelse af oplysninger der viser at skønnet er helt forkert.

Med disse overvejelser kan SKATs samlede forslag til skøn opgøres sådan:

[virksomhed1]s salgsmoms forhøjes med følgende beløb:

1/7 2011 – 31/8 20121.694.358 kr.

1/9 2012 – 31/12 2012600.000 kr.

1/1 2013 – 31/3 2014 120.000 kr.

I alt2.414.358 kr.

(...)”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal bortfalde.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal erstattes af et væsentligt lempeligere skøn.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”...

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1]s momstilsvar for perioden 1. juli 2011 - 31. marts 2014 nedsættes med kr. 2.414.358.

-- 0 --

Det bemærkes for god ordens skyld, at det af SKATs afgørelse af 19. august 2014, side 1, fremgår, at momsforhøjelsen på kr. 2.414.358 vedrører perioden 1. juli 2011 - 31. december 2012. I afgørelsen under pkt. 4.1, SKATs bemærkninger og begrundelse (bilag 1, side 10 af 11), opgøres beløbet opdelt på perioder, og det fremgår heraf, at forhøjelsen reelt vedrører den fulde periode fra 1. juli 2011 - 31. marts 2014.

...

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til fuldstændig at tilsidesætte [virksomhed1]s momsangivelser for den omhandlede periode.

SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne momsgrundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af [virksomhed1] samt faktiske oplysninger for udenlandske myndigheder. Der er ingen baggrund for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport ikke er eksporteret i overensstemmelse med de foretagne momsindberetninger.

Det bestrides således, at det som anført af SKAT ”er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som [virksomhed1] påstår i deres fakturering og dokumentation”.

-- 0 --

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udøvede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU­ lande. Dette uanset at [virksomhed1]s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.

Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat og dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at ændre [virksomhed1]s momstilsvar for den omhandlede periode.

(...)”.

Virksomhedens repræsentant har i brev af 4. november 2019 til Skatteankestyrelsen bl.a. videre anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte [virksomhed1]s momsangivelser for den omhandlede periode.

SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne momsgrundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af [virksomhed1] samt faktiske oplysninger fra udenlandske myndigheder. Der er ingen baggrund for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport, ikke er eksporteret i overensstemmelse med [virksomhed1]s momsindberetninger.

Det bestrides således, at det som anført af SKAT "er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som [virksomhed1] påstår i deres fakturering og dokumentation ".

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udøvede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU-lande. Dette uanset at [virksomhed1]s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.

Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat og dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at ændre [virksomhed1]s momstilsvar for den omhandlede periode.

Vores anbringender præciseres og uddybes nedenfor.

Nærmere om [virksomhed1]s salg af biler til Polen

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte [virksomhed1]s momsangivelser vedrørende virksomhedens salg af biler til Polen.

I sin afgørelse konkluderer SKAT på baggrund af ufuldstændige oplysninger, at [virksomhed2] ikke var den rette erhverver af bilerne solgt af [virksomhed1]. Dette til trods for at [virksomhed1] har modsagt oplysningerne, samt at de polske myndigheder i sine svar har tilkendegivet, at bilerne rent faktisk blev indregistreret i Polen.

SKAT finder det påvist "med stor sikkerhed", at [virksomhed2], til trods for at [virksomhed1] igennem sin fakturering og anden dokumentation har fastholdt dette, ikke var erhververen af bilerne solgt af [virksomhed1].

Det bestrides, at SKAT på nogen måder har påvist, at bilhandlerne ikke blev gennemført som redegjort for af [virksomhed1].

Det fremgår af momslovens § 34, at leverancer af varer eller ydelser til et andet EU-land er fritaget for afgift. Det er i praksis fastslået, at momsfritagelsen efter momslovens § 34 kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, der har påberåbt sig momsfritagelsen var i ond tro, jf., i denne sammenhæng EU-domstolens dom af 27. september 2007, C-409/04, The Queen (Telsos m.fl.).

I C-409/04 solgte Telsos m.fl., beliggende i Det Forenede Kongerige, mobiltelefoner til et spansk selskab, Total Telecom Espana SA/Ercosys Mobil SA (herefter TT).

Det blev mellem parterne aftalt, at Telsos m.fl. var forpligtede til at stille telefonerne til rådighed for TT på et lager i Det Forenede Kongerige. TT havde herefter ansvaret for at transportere mobiltelefonerne videre til den aftalte bestemmelsesmedlemsstat. Telsos m.fl. modtog for hver af transaktionerne et par dage efter et af TT stemplet og underskrevet CMR-fragtbrev. I fragtbrevene var telefonerne beskrevet, ligeledes var leveringsadressen, fragtføreren samt indregistreringsnummeret

angivet i fragtbrevene.

Skattemyndighederne i Det Forenede Kongerige havde i første omgang accepteret fragtbrevene som bevis for udførsel af telefonerne, hvorfor leverancerne blev momsfritaget. Ved en efterfølgende kontrol opdagede Skattemyndighederne, at bestemmelsesstedet i fragtbrevene i visse tilfælde var falske, at de i fragtbrevene angivne fragtførere ikke eksisterede eller ikke havde transporteret mobiltelefonerne eller at registreringsnumrene på køretøjerne knyttede sig til ikke-eksisterende køretøjer. Skattemyndighederne foretog herefter en efteropkrævning ved Telsos m.fl. af momsen vedrørende disse leverancer samtidig med, at det blev fastslået, at Telsos m.fl. ikke på nogen måde var involveret i svigen.

Sagen blev forelagt EU-domstolen, hvori den forelæggende ret, ved sit tredje forelagte spørgsmål, spurgte om en leverandør i god tro kunne pålægges at betale momsen af leverancerne.

EU-domstolen udtalte i præmis 68 i C-409/04 følgende:

"Det tredje forelagte spørgsmål skal således besvares med, atsjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, skalfortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de kompetentemyndigheder i leveringsmedlemsstaten kræver, at enleverandør, der har handlet i god tro, og som har fremlagt beviser,der umiddelbart understøtter hans ret til fritagelse af leveringaf goder inden for Fællesskabet , efterfølgende skal betalemoms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske,og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket imomssvigen, forudsat at han har truffet enhver rimelig foranstaltning,der stod i hans magt, for at sikre, at den levering indenfor Fællesskabet, som han har foretaget, ikke fører til deltagelsei sådan svig." (Min understregning).

Endvidere skal der i denne sammenhæng henvises til EU-domstolens dom af 18. december 2014 i de forenede sager, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (Schoenimport "ltalmoda" Mariano Previt, Turbu.comBV og Turbo.comMobile Phone's BV) og til EU-domstolens dom af 6. september 2012, C-273/11 (Mecsek-Gabona).

EU-Domstolen har, henholdsvis i sin dom af 6. september 2012, C-273/11 og i sin dom af 14. december 2014, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 i overensstemmelse med sin dom af 27. september 2007 C-409/04The Queen (Telsos m.fl.), fastslået, at momsfritagelse kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, som påberåber sig fritagelsen, på baggrund af objektive forhold, vidste eller burde have vidst, at transaktionen foregik som led i momssvig.

SKAT kan således kun nægte [virksomhed1] momsfritagelse efter momslovens § 34, hvis [virksomhed1] var i ond tro. Det bestrides, at [virksomhed1] på nogen måde har været i ond tro i forbindelse med salg af biler til [virksomhed2].

[virksomhed1] har foretaget samtlige foranstaltninger, muligt for virksomheden, for at sikre sig, at [virksomhed2] var en momsregistreret virksomhed, herunder blandt andet ved at kræve ID-oplysninger samt at undersøge om virksomheden var momsregistreret i Polen.

Det forhold, at [person 2] har benægtet at have kendskab til handlerne, kan på ingen måde tages til indtægt for, at [virksomhed1] har været i ond tro omkring salget af bilerne. [virksomhed1] fik i forbindelse med indgåelse af samarbejdet med [virksomhed2] udleveret [person 2]s identifikationskort (bilag 2), hvilket kun kunne have ladet sig gøre, hvis parterne rent faktisk havde handlet sammen.

Ligeledes skyldtes [person 2]s fængsling, at han var under anklage for at have begået skatte- og afgiftssvig. Det kan således ikke komme [virksomhed1] til skade, at [person 2] har nægtet købet af bilerne som følge af, at [person 2] ikke ville indrømme ikke at have angivet momsen i Polen.

Endvidere fremgår det i de polske myndigheders mail af 23. oktober 2012 (bilag 6), at [person 2] havde givet [person 1] fuldmagt til at varetage [person 2]s virksomhed, herunder til at underskrive aftaler og gennemføre dispositioner på vegne af [virksomhed2].

Det kan således ikke komme [virksomhed1] til skade, at [person 2] har sendt [person 1] til Danmark for at afhente bilerne, eller at [person 1] på egen hånd har gennemført handlerne på vegne af [virksomhed2], herunder særligt henset til, at [person 1] underskrev dokumenterne på vegne af [person 2], hvilket han, ifølge de polske myndigheders tilkendegivelser, var bemyndiget til, samt at [person 1] tidligere havde været med [person 2] ved afhentningen af bilerne ved [virksomhed1].

Samhandlen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] foregik således uforandret på trods af, at [person 2] var blevet fængslet i den omhandlede periode. Det forhold, at [virksomhed2] har sendt en anden person end ejeren, kan således ikke medføre, at [virksomhed1] kom i ond tro ved den fortsatte samhandel.

Til støtte herfor skal der fra praksis henvises til Vestre Landsrets dom af 7. april 2006, optrykt som SKM2006.269.VLR.

I SKM2006.269 havde det danske selskab, [virksomhed5], leveret dataudstyr til en række selskaber i Sverige, herunder til et ikke-momsregistreret selskab, [virksomhed6]. Det danske selskab havde, i forbindelse med salget af udstyr til de svenske selskaber, kontakt med de samme personer, selvom de solgte til flere forskellige selskaber. De svenske skattemyndigheder havde anset selskabet [virksomhed7] AB, og ikke [virksomhed6], for at være den reelle erhverver af de varer, som [virksomhed5] leverede til [virksomhed6]. Til trods herfor fandt Vestre Landsret, at [virksomhed5] var berettiget til momsfritagelse efter momslovens § 34. Vestre Landsret anførte i sin begrundelse følgende:

" [virksomhed5] fik [virksomhed6]s momsnummer bekræftet ved telefoniskhenvendelse til Told og Skat, da de indledte samhandlen ijanuar 2001. De leverede varer til [virksomhed6] indtil slutningen afoktober 2001. I tre år foruden havde [virksomhed5] handlet medandre selskaber, men med samme kontaktpersoner. Ansattefra [virksomhed5] var i flere omgange på besøg hos den svenskekunde og havde i den forbindelse set kundens butik i [Sverige].

Handlen foregik i alle tilfælde, således, at flere varebestillingerblev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne.

Forsendelsen skete pr. efterkrav, og [virksomhed6] afregnedemange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen affakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober2001 sendt og afregnet varer til [virksomhed6] typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100. 000 kr. op til % mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af deleverede varer burde have givet anledning til mistanke ommanglende momsregistrering. [virksomhed5] modtog ikke orienteringom [virksomhed6]s konkurs. Selskabet blev efter konkursenkontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresserog telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet forsat sendte varernetil samme adresse i Sverige.

...

Landsretten finder efter overstående, og henset til, at den nyemulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettetførst blev indført i samme periode, og da [virksomhed5] harfulgt Told og Skats vejledning af juni 2001, at [virksomhed5] i forbindelse med leveringerne til [virksomhed6]har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at [virksomhed6] var et momsregistreret selskab.

Herefter finder Landsretten, at [virksomhed5] har opfyldt betingelsernei momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at leverevarer til [virksomhed6] i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober2001. Landsretten tager derfor [virksomhed5]s principale påstand tilfølge." (Mine understregninger).

Vestre Landsret fandt således, at på trods af det svenske selskabs konkurs, og at [virksomhed5] blev ved med at levere til selskabet efter konkursen, at [virksomhed5] opfyldte betingelserne i momslovens § 34, da korrespondancen foregik med de samme personer, og leveringen skete til samme sted.

I nærværende sag, har [virksomhed1] kun udleveret bilerne til personer, som virksomheden tidligere har haft med at gøre i forbindelse med virksomhedens handel med [virksomhed2]. At [virksomhed1] efter fængslingen af [person 2] har forsat samhandlen med [virksomhed2], kan således ikke medføre, at [virksomhed1] har handlet i ond tro, da dette, ligesom [virksomhed5]s leverancer efter [virksomhed6]s konkurs i SKM2006.269, skete på samme vilkår, som [virksomhed1] tidligere havde handlet på.

Det ses ikke bestridt af SKAT, at bilerne, solgt af [virksomhed1], rent faktisk blev udført og indregistreret i Polen, herunder henset til, at SKAT ikke har fundet grundlag for at tilbagekræve den til [virksomhed1] godtgjorte registreringsafgift. Af denne årsag stiller vi os uforstående overfor at det forhold, at bilerne blev indregistreret i forskellige dele af Polen, efter SKATs opfattelse, skulle indikere, at det ikke er de af [virksomhed1] oplyste købere, som rent faktisk har erhvervet bilerne.

Hvis en dansk virksomhed kan have et bredt salgsnetværk i Danmark, kan en polsk virksomhed tillige have et lige så bredt salgsnetværk i Polen. Det forhold, at Polen er et stort land, er således ikke ensbetydende med, at en polsk virksomhed ikke kan have forretningsforbindelser i hele landet. SKAT har da heller ikke på nogen måde dokumenteret, at [virksomhed2] kun har haft forretningsforbindelser i den region i Polen, hvor virksomheden er beliggende. Der bemærkes endvidere, at efterfølgende salg foretaget af [virksomhed2] og dette selskabs kunder er sagen uvedkommende. De udsøgte registrerede ejere behøves ikke på nogen måde at have købt bilen af [virksomhed2].

SKAT anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 5, sidste afsnit) følgende:

" Teksten indeholder lidt sproglige forståelsesproblemer. Hvor

specielt sætningen: " Moreover, proceedings conducted by

the Polish customs autorities confirm IC acquisition of

goods (vehicles) made by the Polish taxpayer"er svær at

forstå. SKAT kan, efter at have arbejde med sætningen, kun

forstå sætningen som, at de polske myndigheder har slået op i

indberettede listeoplysninger fra [virksomhed1] og konstateret, at

[virksomhed1] har indrapporteret listeoplysninger på den polske

virksomhed, men uden at der kan siges noget om hvilke biler.

En sådan indberetning er ikke en oplysning fra en ekstern part,

og vurderes ikke at tillægge sagen oplysning af ny værdi, da

det kan anses som [virksomhed1]s egen indberetning af [virksomhed1]s

fakturaer som allerede er kendte". (SKATs fremhævning)

Det bestrides, at sætningen på nogen kan forstås som anført af SKAT. Det fremgår alene af sætningen, at toldmyndighederne i Polen foretog undersøgelser, der bekræftede, at [virksomhed2] rent faktisk købte bilerne af [virksomhed1].

Ud fra en ren ordlydsfortolkning af sætningen, kan denne på ingen måde forstås som anført af SKAT. Som anført af SKAT selv, var SKAT i tvivl om, hvordan sætningen skulle forstås. SKAT burde således have kontaktet de polske myndigheder endnu en gang for at få afklaret denne tvivl vedrørende forståelsen af sætningen i stedet for bare frit at fortolke på sætningen.

SKAT kan således ikke blot lægge sin egen meget frie fortolkning til grund som værende det, som de polske myndigheder har ment med den pågældende sætning. Dette særligt, når SKATs fortolkning, på ingen måde har støtte i selve ordlyden af sætningen. Ligeledes har SKAT heller ikke fremlagt anden dokumentation for, at SKATs fortolkning af sætningen, er den korrekte.

Det eneste der i realiteten fremgår af sætningen er, at toldmyndighederne i Polen, rent faktisk foretog en undersøgelse, og at denne undersøgelse bekræftede, at den polske virksomhed rent faktisk havde købt biler fra [virksomhed1], og at disse var blevet indregistreret i Polen.

SKAT har endvidere i sin afgørelse (bilag 1, side 8, afsnit 3) anført at, "SKAT vurderer, at der så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må holdes fast idet essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og det er [virksomhed1]s ansvarved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at [virksomhed1]s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder iandre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor [virksomhed1] ikke kan sælge biler udenmoms på det grundlag".

Det forhold, at SKAT mener der er uklarhed over, hvad der er reelt, er sket, påviser ikke, at [virksomhed1] var i ond tro om det momsfrie salg, hvorfor det fastholdes, at SKAT på ingen måde har påvist, at [virksomhed1] ikke har handlet i overensstemmelse med [virksomhed1]s fakturering og dokumentation.

[virksomhed1]s fakturering og dokumentation, er i sin helhed støttet op af svarene, indhentet fra de polske myndigheder, der bekræftede, at bilerne rent faktisk blev købt af [virksomhed2] og efterfølgende blev indregistreret i Polen (bilag 6).

Eftersom SKAT på ingen måde har påvist, at [virksomhed1] var i ond tro ved salgene af bilerne, og at [virksomhed1] ved sin fakturering og dokumentation samt ved de indhentede oplysninger fra Polen, har påvist at have været i god tro ved salg af bilerne til [virksomhed2], har SKAT ikke haft grundlag for at nægte [virksomhed1] momsfritagelse efter momslovens § 34.

Til støtte herfor skal der henvises til den forudgående sag mod [virksomhed1] (bilag 12 og 13), der omhandler samme problemstilling som i nærværende sag. I den forudgående sag fandt Retten i [by3], ved den efterfølgende fremlagte dokumentation under sagens behandling, at [virksomhed1]s eksport rent faktisk var i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven. Ligeledes tog Skatteministeriet ved Østre Landsret bekræftende til genmæle på, at der forelå udførelsespapirer.

Ligesom i den forudgående sag, har den fremlagte dokumentation samt de indhentede oplysninger fra de udenlandske myndigheder i nærværende sag, fuldt ud understøttet, at [virksomhed1]s eksport rent faktisk har været i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven.

På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget til at forhøje det af [virksomhed1] selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende [virksomhed1]s salg af biler til Polen.

Nærmere om [virksomhed1]s salg af biler til Tyskland

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte [virksomhed1]s momsangivelser vedrørende virksomhedens salg af biler til [virksomhed3] i Tyskland.

I sin afgørelse konkluderer SKAT, til trods for at [virksomhed1] fremlagde en række fakturaer udstedt til [virksomhed3] (bilag 10), at på baggrund af ejerens død, samt at [virksomhed3] benægtede et hvert kendskab til handlerne, at [virksomhed3] ikke var den rette erhverver af bilerne solgt af [virksomhed1].

Som anført ovenfor skal SKAT, for at kunne nægte [virksomhed1] momsfritagelse efter momslovens § 34, påvise, at [virksomhed1] var i ond tro ved salg af bilerne, jf. EU-domstolens domme i C-409/04, The Queen (Telsos m.fl.), C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (Schoenimport "ltalmoda" Mariano Previti, Turbu.comBV og Turbo.comMobile Phone's BV) og C-273/11 (Mecsek-Gabona).

Det bestrides, at SKAT på nogen måde har påvist, at [virksomhed1] var i ond tro ved de foretagne salg af biler til [virksomhed3].

[virksomhed1] foretog ved opstart af samhandlen med [virksomhed3] de nødvendige foranstaltninger og undersøgelser for at sikre sig, at [virksomhed3] var et momsregistreret selskab.

Det bestrides, at det forhold, at ejeren af [virksomhed3] afgik ved døden skal tillægges betydning i nærværende sag. Det faktum, at [virksomhed1] fortsatte samhandlen med [virksomhed3] efter ejeren afgik ved døden, kan ikke anses for at være usædvanligt, da det ofte ses, at selskaber bliver drevet videre, selv efter ejerens død. Endvidere foregik samhandlen, efter ejerens død, på samme vilkår, som mens han var levende. Ejerens død kan dermed ikke medføre, at [virksomhed1] var i ond tro ved den fortsatte samhandel med [virksomhed3], jf., i denne sammenhæng, Vestre Landsrets begrundelse i SKM2006.269. [virksomhed1] var uden viden om ejerens død.

Ligeledes kan det forhold, at [virksomhed3] har nægtet alt kendskab til handlerne med [virksomhed1], heller ikke tillægges selvstændig betydning. Det fremgår af svaret fra de tyske myndigheder (bilag 11), at den tidligere direktør i [virksomhed3] var under mistanke for skatteunddragelse, hvorfor benægtelsen af handlerne med [virksomhed1], alene skyldes direktørens svigagtige adfærd. Eftersom [virksomhed1] ikke har været vidende om direktørens svigagtige adfærd, skal dette ikke komme [virksomhed1] til

skade.

Endvidere fremgår det af svaret fra de tyske myndigheder, at [virksomhed3] rent faktisk var momsregistreret i den omhandlede periode, og at virksomheden først blev frameldt momsregisteringen med tilbagevirkende kraft som følge af ejerens død (bilag 11). Det kan ikke komme [virksomhed1] til skade, at denne momsregistrering blev afmeldt med tilbagevirkende kraft. Ligeledes kan det ikke komme [virksomhed1] til skade, at [virksomhed3], til trods for ejerens død, fortsatte samhandlen med [virksomhed1]. [virksomhed1] havde ved samarbejdets start sikret sig, at [virksomhed3] var momsregistreret.

Det fastholdes, at SKAT på ingen måde har fremlagt dokumentation for eller på anden måde påvist, at [virksomhed1] ikke har handlet i overensstemmelse med sin fakturering og dokumentation. SKAT har således ikke påvist, at [virksomhed1] har været i ond tro, hvorfor SKAT ikke har haft grundlag for at nægte [virksomhed1] momsfritagelse efter momslovens § 34.

På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget til at forhøje det af [virksomhed1] selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende [virksomhed1]s salg af biler til Tyskland.

Nærmere om det af SKAT udøvede skøn

Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, finde, at der er baggrund for at ændre [virksomhed1]s momstilsvar, gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat, der skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn.

SKAT forudsætter i sin skøn, at alle transaktioner har været momspligtige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU-Lande. Dette til trods for, at [virksomhed1]s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.

SKAT kan således ikke blot forudsætte, at samtlige transaktioner har været momspligtige, uden på nogen måde at have fremlagt nogen dokumentation eller på anden måde have påvist, at de samme forhold gør sig gældende ved [virksomhed1]s øvrige eksport til andre EU-lande. I den forbindelse bemærkes det, at det er dokumenteret, at hovedparten af bilerne, der er spurgt til i udlandet, reelt har været indregistreret på tidspunktet for forespørgslen. At bilerne ikke er indregistrerede, betyder ikke, at der ikke har fundet eksport sted i fuld overensstemmelse med [virksomhed1]s oplysninger. Bilerne kan være uregistrerede fordi, de ikke er solgt eller eksporteret til andre lande - oftest andre østlande.

Der skal foretages en realitetsbehandling af hver af [virksomhed1]s øvrige transaktioner, førend SKAT kan nægte momsfritagelse efter momslovens§ 34 og derved skønne over disse transaktioner. Dette især når det for at nægte momsfritagelse, efter momslovens § 34, kræver at den afgiftspligtige person har været i ond tro om grundlaget for momsfritagelsen, jf. EU-domstolens dom af 27. september 2007, C- 409/04, The Queen (Telsos m.fl.). og SKM2006.269.VLR.

SKAT har på ingen måde påvist, at [virksomhed1] har været i ond tro vedrørende virksomhedens øvrige transaktioner til andre EU-lande, hvorfor SKAT således ikke, uden at have påvist dette, kan nægte [virksomhed1] momsfritagelse og derved skønne over disse transaktioner.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 19. juni 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 4. juni 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Salg af biler til udlandet

Under henvisning til Byrettens dom fra 8. april 2016, gengivet i SKM2016.410.BR fastholder vi vores afgørelse om at det ikke ses dokumenteret, at klagers salg af et ukendt antal brugte biler opfylder betingelserne for at kunne sælges momsfri efter § 34, stk. 1 nr. 1.

Tilsvarende gør sig gældende for klagers eksportsalg uden moms efter § 34, stk. 1 nr. 5. Af bestemmelsen fremgår det at levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU er fritaget for moms.

Byretten fandt i dommen fra 8. april 2016, at det ikke for nogen af de omhandlede 18 biler var tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark i forbindelse med de omhandlede salg. Retten fremhævede i den forbindelse en lang række faktiske omstændigheder, der indebar visse uklarheder og uoverensstemmelser vedrørende sagsøgtes forklaring. Det var endvidere ikke godtgjort, at køberne var momsregistrerede.

I forbindelse med dommen blev det af sagsøgte fremlagt dokumentation for at nogle af de solgte biler var indregistreret i Litauen.

Byretten fandt at bilerne, som ifølge en udskrift fra en litauisk hjemmeside var indregistreret i Litauen, at det ikke fremgik af hjemmesiden, hvornår bilerne er indført til Litauen, eller hvornår de første gang er indregistreret. Udskrifterne godtgør således ikke, at bilerne er udført af Danmark i forbindelse med det i nærværende sag omhandlede salg.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for moms, når erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.

Bestemmelsen i momslovens § 34, stk.1, nr. 1 indeholder således både krav om en fysisk flytning af varer mellem medlemsstater i EU samt krav til erhververs/købers momsmæssige status.

Det må anses for ubestridt, at klagers solgte biler er afhentet af køberen/erhververen selv. Klager har således ikke dokumentation for, at bilerne er ført ud af Danmark, hverken i form af fragtbrev, vognmandskvittering, kvittering for modtagelse af bilerne ved udleveringen, kvittering for modtagelse af betaling eller lignende. Klager har derfor efter Skattestyrelsens opfattelse alene bevisbyrden, for at bilerne lige netop i forbindelse med denne transaktion, er udført ud af landet.

Det er således ikke tale om almindelige handelsmetoder, i det der hverken er kvitteret for modtagelse af betaling for udlevering af bilerne til erhververne, lige som at der ikke er kvittering for modtagelse af den kontante betaling på trods af, at der var tale om større beløb.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse er klager som udgangspunkt alene i besiddelse af salgsfakturaer til de udenlandske købere. Klager ses således ikke at være i besiddelse af dokumentation, der kan understøtte, at bilerne rent faktisk ved de aktuelle transaktioner, er transporteret til et andet EU-land.

Tilsvarende for de biler som klager har anført, er eksporteret til et land uden for EU.

Som i byretsdommen har erhververne/køberne af nogle af bilerne ligeledes bestridt erhvervelsen over for de tyske og polske myndigheder.

Efter Skattestyrelsen opfattelse er det, at bilerne ved en senere undersøgelse ses indregistreret efter handlerne har fundet sted, ikke udtryk for, at bilerne i forbindelse med netop denne handel/transaktion er dokumenteret udført af Danmark til et andet EU-land. Vi skal henvise til, at momsen er transaktionsbaseret, jf. Momssystemdirektivet art. 1, stk. 2.

Videre henvises til SKM2014.428.VLR. Her fandt Landsretten også at da sagsøgte (den momspligtige) bl.a. ikke havde fremlagt kopi af fragtbreve m.v. Landsretten anførte videre, at denne ikke havde truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for fællesskabet, som han har foretaget, ikke førte til deltagelse i svig, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1 var opfyldt.

Skattestyrelsen finder således ikke at klager er berettiget til at sælge alle de i denne sag omhandlende biler til 0-sats i henhold til momslovens § 34, stk.1, nr. 1, hvorfor Skattestyrelsen med rette har pålagt klager at svare moms af salgene jf. momslovens § 4, stk. 1.

Tilsvarende for klagers salg efter § 34, stk. 1 nr. 5, hvor der ikke er fremlagt eksportdokumentation for varens udførsel af EU.

Det er en betingelse for momsfritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 5, at sælger kan dokumentere, at varerne er udført.

Udførselsdokumentation kan bestå af:

Da klager hverken har fremlagt ovenstående eller lignede, har klager ikke dokumenteret, at det ukendte antal biler har forladt Danmark og EU.

Da Skattestyrelsens forhøjelse tager udgangspunkt i klagers egne oplysninger, fastholder vi opgørelse af salgsmomsen for 1. juli 2011 – 31. december 2012.

Efter en meget konkret vurdering er Skattestyrelsen enige i Skatteankestyrelsens indstilling for perioden 1. januar 2013 – 31. marts 2014, hvorfor Skattestyrelsen tilsvar fastsættes til 0 kr.

For perioden 1. september – 31. december 2012 fastholder vi skønnet, og henviser til vores afgørelse.

(...)”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomhedens repræsentant har den 3. juli 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

For god ordens skyld skal jeg venligst bemærke, at vi fortsat er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi er uforstående overfor vurderingen af, at bilerne, der beviseligt befinder sig i udlandet og har været solgt af [virksomhed1], ikke anses for eksporteret for [virksomhed1]s eller købers regning under de foreliggende omstændigheder.

(...)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde repræsentanten principal påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal bortfalde og subsidiær påstand om, at SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret skal erstattes med et lempeligere skøn. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Videre nedlagde repræsentanten påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen, hvis Landsskatteretten finder, at der skal betales moms for salgene til den polske og den tyske køber. Der skal herved foretages en undersøgelse for de resterende biler solgt af virksomheden, da man ikke på baggrund af en stikprøve af to købere kan opkræve moms for samtlige af virksomhedens salg. Indehaveren oplyste, at nogle af bilerne blev kørt ud af Danmark på prøvenummerplader, hvorved virksomheden kan bevise, at bilerne blev udført af Danmark.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med udtalelsen af 19. juni 2020, at afgørelsen ændres delvist. Skattestyrelsen anførte videre, at det forhold, om virksomheden var i god tro, ikke har betydning, da virksomheden ikke har dokumenteret, at de materielle betingelser for momsfritagelse er opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.

Der skal således tages stilling til, om virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, er opfyldt - som anført af virksomheden – eller om transaktionerne er afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1 – som anført af SKAT.

Moms

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Varer leveres her i landet, når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1 pkt.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 (uddrag), fremgår følgende:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a)).

Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

Af den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011), fremgik følgende:

”Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra a) og b) (tidligere sjette direktivs artikel 15, stk. 2).

Følgende fremgår af artikel 146, stk. 1, litra a) og b) (uddrag):

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

EU-Domstolen udtalte i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 42, at fritagelse efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), først kan bringes i anvendelse, når leverandøren har godtgjort, at varen af leverandøren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen.

EU-Domstolen udtalte videre i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68, at medlemsstaterne ikke kan pålægge en leverandør, der har handlet i god tro, at betalt moms efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), når leverandøren har fremlagt beviser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritagelse, og disse beviser viser sig at være falske, og det i øvrigt ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at leveringen ikke fører til deltagelse i momssvig.

EU-Domstolen udtalte i sag C-271/06, Netto Supermarkt, præmis 29, at det dagældende sjette direktivs artikel 15, nr. 2, ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indrømmer momsfritagelse, når betingelserne for en sådan fritagelse ikke er opfyldt, men hvor leverandøren ikke ved udvisning af almindelig agtpågivenhed i handelsforhold kunne have indset dette, fordi de beviser for udførsel, som køberen fremlagde, var forfalskede.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs dagældende Momsvejledning 2011-2:

”...

I.1.1.1 Varer § 34, stk. 1, nr. 1

...

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se evt. TfS 1999, 355. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv forestår transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om at varen er modtaget i et andet EU-land.

...

I.1.2.1 Varer § 34, stk. 1, nr. 5

...

I begge tilfælde er det en betingelse, at sælger kan godtgøre, at varen er udført. Udførselsdokumentationen kan bestå af fakturakopi, skriftlig ordre, korrespondance med køber, bankafregning og lign., kopifragtbrev og lign., øvrige handelsdokumenter samt udførselsangivelse med elektronisk udpassageattest i e-Export (se evt. Toldvejledningen, afsnit C.1.3.8) eller - i forbindelse med nødprocedure (se evt. Toldvejledningen, afsnit C.1.3.9) - attesteret eksemplar 3 af enhedsdokumentet. Se også I.1.1.1.

(...)”.

Ifølge det oplyste var virksomheden registreret i CVR under branchekoden 451120 – Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.

Videre er det oplyst, at virksomheden solgte brugte biler til købere fra andre EU-lande og tredjelande. Det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Al virksomhedens korrespondance med de udenlandske købere skete telefonisk, ligesom betalingerne altid skete kontant. Transporten af bilerne blev foretaget af de udenlandske købere.

Som dokumentation for at bilerne var solgt til de af virksomheden oplyste købere, fremlagde virksomheden salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrift af momsvalideringssvarene for de udenlandske købere fra VIES.

Ifølge det oplyste fremsendte SKAT, som led i sin kontrol af virksomheden, verifikationsforespørgsler til den polske virksomhed samt de polske myndigheder. Det fremgår af besvarelserne af verifikationsforespørgslerne, at den polske virksomhed ikke vedkendte sig handlerne med virksomheden, og at indehaveren af den polske virksomhed var fængslet i den omhandlede periode, hvorfor det ikke var muligt, at han afhentede bilerne i Danmark.

Videre fremsendte SKAT en verifikationsforespørgsel til de tyske myndigheder. Det fremgår af besvarelsen af verifikationsforespørgslen, at indehaveren af den tyske virksomhed var afgået ved døden på handelstidspunktet, og at den tyske virksomhed senere blev afmeldt fra momsregistrering med tilbagevirkende kraft.

Som dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt fremlagde virksomheden mails af 15. marts 2013, af 27. maj 2013 og af 6. november 2013, hvorved en polsk myndighed bekræftede, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistreret i Polen.

Videre har virksomheden, som dokumentation, fremlagt eksportanmeldelser i henhold til lov om registreringsafgift for motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge virksomheden blev solgt til den polske virksomhed. Endvidere har virksomheden fremlagt to erklæringer om udførsel i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende to biler, som virksomheden i faktura nr. 1306 og 1307 fakturerede til den tyske virksomhed. Det fremgår af erklæringerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at bilerne blev udført af Danmark.

Virksomheden angav for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 samlet 6.026.848 kr. i omsætning under rubrik B (EU varesalg) og samlet 750.587 kr. i omsætning under rubrik C (Eksport m.v.). Virksomheden efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. september 2012, 29.800 kr. i omsætning under rubrik B. For perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014 angav virksomheden ikke omsætning under rubrik B og C.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at da virksomheden har angivet omsætning under rubrik B (EU varesalg) og rubrik C (Eksport m.v.), lægges det herefter til grund, at virksomheden solgte biler til købere i andre EU-lande og købere i andre lande end EU. Det bemærkes videre, at det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte til udenlandske købere i de omhandlede perioder.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke var berettiget til at undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en samlet oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til transport eller forsendelse til erhververe i andre EU-lande. Videre er der henset til, at Landsskatteretten på baggrund af den manglende dokumentation for parternes samhandel og besvarelserne af SKATs verifikationsforespørgsler ikke finder det dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at virksomheden solgte biler til momsregistrerede købere. Endvidere er der henset til, at virksomheden ikke i øvrigt har dokumenteret, f.eks. ved købers erklæring om at varerne blev modtaget i bestemmelseslandet, jf. SKATs Momsvejledning 2011-2, at de af virksomheden solgte biler blev forsendt eller transporteret af virksomheden, af køberen eller for disses regning til et andet land inden for EU, jf. herved sag C-409/04, Teleos.

For så vidt angår de af virksomheden fremlagte mails af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6. november 2013 bemærker Landsskatteretten, at det forhold, at bilerne var indregistrerede i Polen, ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksomheden eller for disses regning til Polen. Videre bemærker Landsskatteretten, at de af virksomheden fremlagte eksportanmeldelser og erklæringer om udførsel i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer ligeledes ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksomheden eller for disses regning til Polen.

Videre finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at virksomheden ikke har været berettiget til at undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til udførsel til steder uden for EU. Videre har virksomheden ikke fremlagt udførelsesdokumentation.

Det af repræsentanten anførte om, at virksomheden var i god tro vedrørende den polske virksomhed og den tyske virksomhed, og den af repræsentanten refererede dom offentliggjort som SKM2006.269.VLR, kan ikke føre til et andet resultat. En leverandør kan således alene friholdes for afgift på trods af falsk dokumentation, såfremt leverandøren har fremlagt dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, og leverandøren i øvrigt har truffet enhver rimelig foranstaltning eller har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold, jf. sag C-409/04, Teléos, og sag C-271/06, Netto Supermarkt. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation, som kan dokumentere virksomhedens gode tro.

Det af repræsentanten anførte om, at Skatteministeriet under en tidligere verserende sag i landsretten, vedrørende virksomheden, om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, tog bekræftende til genmæle over for virksomheden, kan videre ikke føre til et andet resultat, da de faktiske omstændigheder og den af virksomheden fremlagte dokumentation ikke er sammenligneligt med nærværende sag.

Det er således med rette, at SKAT har anset transaktionerne som afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar

Der skal dernæst tages stilling til, om det er med rette, at SKAT skønsmæssigt har ansat virksomhedens afgiftstilsvar til 1.694.358 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. august 2012, 600.000 kr. for perioden fra 1. september 2012 til 31. december 2012 og 120.000 kr. for perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014.

Der skal således tages stilling til, om det af SKAT udøvede skøn er retvisende – som anført af SKAT – eller om det af SKAT udøvede skøn skal erstattes med et væsentligt lempeligere skøn – som anført af repræsentanten.

Det fulgte af den dagældende momslovs § 47, stk. 5, at virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.

Af den dagældende momslovs § 55 (uddrag), fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 59, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse...”

Af den dagældende momslovs § 56, stk. 1 (uddrag), fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v..”

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Virksomheden har ikke fremlagt regnskaber eller anden bogføringsmateriale for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomheden har oplyst, at der i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden, da virksomheden manglende likviditet.

Ifølge det oplyste angav virksomheden omsætning under rubrik B og C for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 og efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. september 2012. Virksomheden angav ikke omsætning for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at idet virksomheden ikke har fremlagt regnskaber for den omhandlede periode, var SKAT berettiget til at ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte afgiftstilsvar på samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012 må anses for retvisende.

For så vidt angår perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012, er der herved henset til, at afgiftstilsvaret er baseret på virksomhedens egne angivelsesoplysninger.

For så vidt angår perioden fra den 1. september 2012 til den 31. december 2012 er der herved henset til, at SKAT ved en kontrol konstaterede, at virksomheden ikke havde foretaget korrekt angivelse for perioden, og at virksomheden i perioden fortsat angav købsmoms.

Videre finder Landsskatteretten ud fra en samlet og konkret vurdering ikke grundlag for at fastholde afgiftstilsvaret på samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014.

Der er herved henset til, at der ifølge det af virksomheden oplyste ikke var aktivitet i virksomheden i perioden, at virksomheden ikke angav købsmoms for perioden, og at der i øvrigt ikke er forhold i sagen, som indikerer, at virksomheden i perioden havde et omfangsrigt varelager, og at virksomheden solgte biler til udenlandske købere. Det forhold, at virksomheden for perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. september 2012 angav omsætning fra udenlandshandel, godtgør ikke, at forholdene var de samme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014. Landsskatteretten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, om virksomheden underrettede told- og skatteforvaltningen efter den dagældende momslovs § 47, stk. 5.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012. Det er ikke med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014, som dermed skal bortfalde.

Den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning kan dermed ikke imødekommes.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse delvist.