Afgørelse af 19-08-2016 - indlagt i Skatteforlagets database den 30-09-2016
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2010: Indsætninger til beskatning | 90.700 kr. | 71.885 kr. | 90.700 kr. |
2011: Indsætninger til beskatning | 88.700 kr. | 71.924 kr. | 88.700 kr. |
2012: Indsætninger til beskatning | 86.700 kr. | 71.990 kr. | 86.700 kr. |
Klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er beliggende i [by2] Kommune. Ifølge Bygnings- og boligregisteret er ejendommen et fritliggende enfamiliehus opført i 1938 med et samlet bolig areal på 213 m² og et samlet erhvervsareal på 186 m².
For indkomståret 2010 har klageren selvangivet et resultat på 812 kr. vedrørende udlejning af [adresse1], [by1]. I resultatet er der medregnet lejeindtægter på 71.885 kr.
For indkomståret 2011 er der selvangivet et resultat på 1.086 kr. vedrørende udlejning af [adresse1], [by1]. I resultatet er der medregnet lejeindtægter på 71.924 kr.
For indkomståret 2012 er der selvangivet et resultat på 1.308 kr. vedrørende udlejning af [adresse1], [by1]. I resultatet er der medregnet lejeindtægter på 71.990 kr.
Lejer af ejendommen [adresse1], [by1] har i de omhandlede indkomstår været [person1]. Huslejen ifølge lejekontrakten gældende fra den 1. juli 2009 har været fastsat til 5.600 kr. om måneden, inkl. 600 kr. pr. måned i aconto bidrag til vandafledning renovation. Det fremgår, at huslejen skal indbetales på bankkonto [82] i [finans1].
Af kontoudskrifter for klagerens ægtefælles bankkonto [82] i [finans1] fremgår, at [person1] den 2.10.2009, 3.11.2009 og 2.12.2009 har indbetalt 5.600 kr. til kontoen. [person1] har endvidere den 2.12.2009 indbetalt 2.000 kr. til kontoen.
Af bankkontoudskrifterne fremgår følgende indbetalinger i indkomståret 2010:
dato | indbetaler: | beløb |
05-01-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-02-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-03-2010 | [person1] | 7.600,00 |
07-04-2010 | [person1] | 7.600,00 |
04-05-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-06-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-07-2010 | [person1] | 7.600,00 |
03-08-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-09-2010 | [person1] | 7.100,00 |
01-10-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-11-2010 | [person1] | 7.600,00 |
02-12-2010 | [person1] | 7.600,00 |
90.700,00 |
Af bankkontoudskrifterne fremgår følgende indbetalinger i indkomståret 2011:
dato | indbetaler: | beløb |
04-01-2011 | [person1] | 7.600,00 |
02-02-2011 | [person1] | 7.600,00 |
02-03-2011 | [person1] | 7.600,00 |
04-04-2011 | [person1] | 7.600,00 |
03-05-2011 | [person1] | 7.600,00 |
06-06-2011 | [person1] | 7.600,00 |
04-07-2011 | [person1] | 7.600,00 |
02-08-2011 | [person1] | 7.600,00 |
02-09-2011 | [person1] | 7.600,00 |
06-10-2011 | [person1] | 5.100,00 |
02-11-2011 | [person1] | 7.600,00 |
02-12-2011 | [person1] | 7.600,00 |
88.700,00 |
Af bankkontoudskrifterne fremgår følgende indbetalinger i indkomståret 2012:
dato | indbetaler: | beløb |
03-01-2012 | [person1] | 7.600,00 |
02-02-2012 | [person1] | 7.600,00 |
02-03-2012 | [person1] | 7.600,00 |
03-04-2012 | [person1] | 7.600,00 |
02-05-2012 | [person1] | 7.600,00 |
04-06-2012 | [person1] | 7.600,00 |
03-07-2012 | [person1] | 7.100,00 |
02-08-2012 | [person1] | 2.600,00 |
03-08-2012 | [person1] | 1.000,00 |
04-09-2012 | [person1] | 7.600,00 |
02-10-2012 | [person1] | 7.600,00 |
02-11-2012 | [person1] | 7.600,00 |
04-12-2012 | [person1] | 7.600,00 |
86.700,00 |
SKAT har for det påklagede forhold forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 18.815 kr., 16.776 kr. og 14.710 kr. vedrørende manglende medregning af huslejeindbetalinger.
SKAT begrunder afgørelsen således:
"Lejeindtægt 2010 Du skal betale skat af lejeindtægten ved udlejning af: [adresse1], [by1]- du har selvangivet SKAT opgør lejeindtægt til - se vedlagte opgørelse bilag 1 Forhøjelse (90.700 kr. - 71.885 kr.) = 18.815 kr. Overskud efter ændring: Reglerne står i statsskattelovens § 4 b Du har trukket udgifter til vedligeholdelse fra, disse udgifter er godkendt Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, e | 812 kr. 18.815 kr. | 19.627 kr. |
Kapitalafkast 2010 Vi har forhøjet dit kapitalafkast. Det skyldes, at resultatet af din virksomhed er blevet ændret. Tidligere selvangivet Forhøjes med yderligere 18.815 kr. Reglerne står i virksomhedsskattelovens § 7 - § 9 | 812 kr. | 19.627 kr. |
Lejeindtægt 2011 Du skal betale skat af lejeindtægten ved udlejning af: [adresse1], [by1] - du har selvangivet SKAT opgør lejeindtægt til - se vedlagte opgørelse bilag 2 Forhøjelse (88.700 kr. - 71.924 kr.) = 16.776 kr. Overskud efter ændring: Reglerne står i statsskattelovens § 4 b Du har trukket udgifter til vedligeholdelse fra, disse udgifter er godkendt Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, e | 1.086 kr. 16.776 kr. | 17.862 kr. |
Kapitalafkast 2011 Vi har forhøjet dit kapitalafkast. Det skyldes, at resultatet af din virksomhed er blevet ændret. Tidligere selvangivet Forhøjes med yderligere 16.776 kr. Reglerne står i virksomhedsskattelovens § 7 - § 9 | 1.086 kr. | 17.862 kr. |
Lejeindtægt 2012 Du skal betale skat af lejeindtægten ved udlejning af: [adresse1], [by1] - du har selvangivet SKAT opgør lejeindtægt til - se vedlagte opgørelse bilag 3 Forhøjelse (86.700 kr. - 71.990 kr.) = 14.710 kr. Overskud efter ændring: Reglerne står i statsskattelovens § 4 b Du har trukket udgifter til vedligeholdelse fra, disse udgifter er godkendt Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, e | 1.308 kr. 14.710 kr. | 16.018 kr. |
Kapitalafkast 2012 Vi har forhøjet dit kapitalafkast. Det skyldes, at resultatet af din virksomhed er blevet ændret. Tidligere selvangivet Forhøjes med yderligere 14.710 kr. Reglerne står i virksomhedsskattelovens § 7 - § 9 | 1.308 kr. | 16.018 kr. |
Din lejer på adressen [adresse1] [by1] [person1] har siden januar 2010 indbetalt 7.600 kr. til reg.nr. konto [82] tilhørende [person2] (din ægtefælle). Huslejen bliver indbetalt i ét samlet beløb ved månedens begyndelse - se oversigt over indbetalinger "Bilag 1-3" og kopi af bankkontoudtog markeret med grøn overstregning.
Ved din beregning af virksomhedens resultat reduceres der med 2.000 kr. pr. måned med teksten "i alt givet i smålån".
SKAT har i brev af 23. januar 2014 anmodet dig om at dokumentere disse lån, men dertil har du svaret, at det har været et mellemværende mellem din ægtefælle og lejer.
Ved forespørgsel hos din ægtefælle er det ikke lykkedes SKAT, at få dokumentation for, at det indbetalte beløb skulle være afdrag på lån.
Kan du eller din ægtefælle få bekræftelse fra lejer, at det indbetalte beløb på 7.600 kr. pr. måned er husleje og inklusiv afdrag på lån bortfalder denne forhøjelse.
Indsigelse til forslag om forhøjelse af lejeindtægt:
SKAT modtog den 8. april 2014 dine bemærkninger til forslag af 28. marts 2014 således:
SKATs bemærkninger til din indsigelse:
Dine indsigelser ændrer ikke på SKATs opgørelse af indtægt ved udleje af boligen og fastholder forhøjelsen."
Der er nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 18.815 kr., 16.776 kr. og 14.710 kr., da der ikke er tale om huslejeindbetalinger, men tilbagebetaling af lån.
Til støtte for påstanden anfører klageren følgende i klagen:
"Klagen går ud på, at tidligere lejer har anmeldt mig til Skat, ifølge en telefonisk anmeldelse, der har ikke været foretaget nogen afhøring af vedkommende, eller været foretaget en samtale med anmelder, hvilket jeg synes er lidt mærkeligt I en så alvorlig anklage.
Min mand har af et godt hjerte, lånt anmelder et beløb engang imellem, som så er blevet afregnet når anmelder har modtaget sin ydelse fra "kommune" hver d. 1., disse beløb har anmelder så samlet sat ind på den aftalte konto, uden at foretage en opdeling, og det anses således fra Skat at der er tale om husleje.
I den forbindelse henviser jeg til lejekontrakten der er indgået ca. 1/2 år før, denne måde, hvor lejer beder om hjælp, fordi lejer ikke har penge midt på måneden. Der bliver selvfølgelig ikke udarbejdet nogen papirer I den anledning, som der ifølge Skat skulle gøres. Der vil således altid fremover være et hul I lejer's budget, og derfor foregår det over en længere periode, som dog indimellem bliver betalt op.
Hvis det skulle være en forhøjelse af huslejen ville lejer vel bede om en ny lejekontrakt, og havde jeg ikke udrabejdet en, ville lejer vel ikke betale, og hvad kunne jeg så gøre ??, lejer overholdt den indgåede lejekontrakt. Jeg kunne intet gøre. Hjælpsom skal vel ikke beskattes ???."
Klageren henviser endvidere til en indsigelse, som hun har indsendt til SKAT den 8. april 2014, hvoraf følgende fremgår:
"Med tak for forslag af d. 02.04.2014, som desværre ikke afviger fra dit første forslag, må jeg bede om følgende ændringer og overvejelser.
Jeg henholder mig stadig til det faktum, at der foreligger en underskreven lejekontrakt, hvoraf den mdl. leje fremgår.
Jeg ved ikke hvad det er du forestiller dig, ved at tage en udokumenteret anmeldelse fra en skuffet lejer til indtægt ???, er det så let at skade andre mennesker???.
Jeg vil blive meget glad, dersom du vil tænke over nedenstående spørgsmål, og evt. gerne besvare dem??.
Jeg kan acceptere din afgørelse vedrørende [adresse2], men ikke din afgørelse om at forhøje min indkomst for årene 2010-2012.
Hele denne sag opstår, fordi min mand anmelder [person3] ([person1]'s kæreste) til Politiet for tyveri af nogle vinduer samt en palleløfter. Politiet henter efterfølgende nogle ting hos [person3], bl.a. får min mand sin palleløfter retur, men ikke vinduerne, som var blevet monteret i deres nye bolig. Dokumentation foreligger."
Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om dokumentation for lån ydet til lejeren. Klageren har i skrivelse til Skatteankestyrelsen svaret følgende:
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905H.
Klageren har oplyst, at indbetalingerne ud over det i lejekontrakten aftalte, stammer fra lån ydet til lejeren. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.
Klageren har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på:
At låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.
Det bemærkes, at SKAT kun har beskattet klageren af de konkret konstaterede indsætninger på bankkontoen.
På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.