Afgørelse af 03-11-2015 - indlagt i Skatteforlagets database den 04-12-2015

Journalnr. 12-0272373

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008:

Fradrag for underskud af virksomhed

0

203.201 kr.

203.201 kr.

2009:

Fradrag for underskud af virksomhed

0

189.667 kr.

189.667 kr.

2010:

Fradrag for underskud af virksomhed

0

212.898 kr.

212.898 kr.

Der har været afholdt retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren driver sammen med sin ægtefælle stutteriet [virksomhed1] fra ejendommen [adresse1], [by1], hvor de bor. Parret har to døtre født i henholdsvis 1996 og 1999.

Klageren erhvervede ejendommen [adresse1], [by1] den 1.10.1980. Grundens areal er på 3,7493 ha.

Klageren var i årene 2008 – 2010 lønmodtager med følgende ansættelser:

Periode Arbejdsgiver Bidragspligtig A-indkomst

01.01.2008 – 29.02.2008 [virksomhed2] A/S 58.479

01.03.2008 – 31.12.2008 [virksomhed3] A/S 393.853 (+fri telefon og rejse- og befor- dringsgodtgørelse kr. 18.267)

01.01.2009 – 31.12.2009 [virksomhed3] A/S 492.062 (+fri telefon og rejse- og befor- dringsgodtgørelse kr. 42.669)

01.01.2010 – 31.12.2010 [virksomhed3] A/S 440.392 (+multimedie og rejse- og befor- dringsgodtgørelse kr. 14.219)

Klageren har i de efterfølgende indkomstår 2011-2013 ligeledes været ansat hos [virksomhed3] A/S med lønindkomster på 549.669 kr., 516.172 kr. og 546.423 kr. og fri telefon samt udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse.

Klagerens ægtefælle var i årene 2008 – 2010 lønmodtager med følgende ansættelser:

Periode Arbejdsgiver Bidragspligtig A-indkomst

01.01.2008 – 31.12.2008 [virksomhed4] 247.867

01.01.2009 – 31.12.2009 [virksomhed4] 253.865

01.01.2010 – 31.12.2010 [virksomhed4] 289.044

Klagerens ægtefælle har i de efterfølgende indkomstår 2011-2013 ligeledes været ansat hos [virksomhed4] med lønindkomster på 269.686 kr., 275.421 kr. og 268.081 kr.

Klageren er registreret som ejer af følgende biler og trailere:

Reg.nr. Mærke 1. reg. Tilgang Afgang Vedr. Senr

[reg.nr.1] BRENDERUP 10/12-99 12/03-10

[reg.nr.2] BRENDERUP 11/06-04 11/06-04 13/7-12 13782881

[reg.nr.3] SUZUKI GRAND VITARA 12/07-06 12/07-06 31/1-13

[reg.nr.4] FORD 6410 5/03-90 20/12-06

Anskaffet efter de klagebehandlede indkomstår:

[reg.nr.5] EUROWAGON 9/07-08 19/12-11 27/11-12 13782881

Følgende samlede resultat af virksomhed før renter er selvangivet således fra 1984 og frem:

Indkomstår Resultat før renter Renteudgift virksomhed selvangivet

1984 2.328

1985 -4.743

1986 8.857 92.700

1987 2.561

1988 -590 408

1989 -4.730 390

1990 -46.918 59.880

1991 -5.330 61.424

1992 -87.847 97.375

1993 -24.959 106.905

1994 -14.162 77.786

1995 -8.246 73.375

1996 91.878 87.023 (sum af renter i virksomh)

1997 -41.057 69.529 (sum af renter i virksomh)

1998 -53.147 84.480 (sum af renter i virksomh)

1999 98.669 81.752

2000 -32.972 73.333

2001 55.779 92.224

2002 39.226 102.280

2003 50.390 66.102 (sum af renter i virksomh)

2004 99.168 141.934 (sum af renter i virksomh)

2005 -114.348 88.487

2006 -87.196 86.290

2007 -149.278 94.948

2008 -203.201 108.997

2009 -189.667 101.930

2010 -212.898 105.230

Klagerens repræsentant oplyser, at stutteriet er startet i 1992.

I sagsmaterialet foreligger årsrapporter for årene 2003, 2004 og 2007-2010

Af resultatopgørelserne for 2003, 2004, 2007-2010 fremgår følgende:

2003 2004 2007 2008 2009 2010

Nettoomsætning 195.499 295.890 92.556 88.812 87.967 36.751

Ændring i beholdning +4.000 -22.300 +21.100 -42.000 +800 +5.600

Vareforbrug 127.162122.253135.096130.677149.944123.484

Dækningsbidrag 72.337 151.337 -21.440 -83.865 -61.177 -81.133

Andre eksterne omkostninger 31.211 32.639 23.055 20.101 36.190 33.152

Lokaleomkostninger 25.209 22.003 27.899 27.702 15.606 32.978

Salgsomkostninger 670 1.450 300 2.350 2.360 300

Administrationsomkostninger 19.483 38.701 32.212 32.631 41.428 43.717

Afskrivninger 14.61534.22146.23838.00745.88921.971

Driftsresultat +10.379 +22.323 -151.144 -204.656 -202.650 -213.251

Resultat [virksomhed5] I/S +2.216 +46.295

Finansielle indtægter 9.960 16.016

Finansielle omkostninger 76.062157.950100.423108.997101.930106.430

Årets resultat negativt 53.597 73.316 251.567 313.653 304.580 319.681

Nettoomsætningen for 2003, 2004, 2007-2010 er specificeret således:

2003 2004 2007 2008 2009 2010

Udlejning/salg driftsmateriel 23.667 42.760 0 6.820 0

Græsleje m.v. 4.700 20.000 0

Salg juletræer/pyntegrønt 800 3.375 0 8.710

Turistkørsel hestevogn 2.600 1.600 2.400 2.800 6.400 7.000

Salg heste 0 232.000 34.035 55.292 0 25.600

Salg eksport 45.000 -32.500

Forpagtningsafgift 146.599 0

EU hektarstøtte 7.133 4.260 23.706 23.900 26.642 26.661

Slagtning heste 2.753

Salg nedbrydningsmateriale m.v. 10.0009.14212.41509.9251.280

Nettoomsætning i alt 195.499 295.890 92.556 88.812 87.967 36.751

Vareforbruget for 2003, 2004, 2007-2010 er specificeret således:

2003 2004 2007 2008 2009 2010

Køb heste 32.000 0

Udsæd 12.198 26.121 240 5.112 872 480

Produktionsafgift juletræer 1.088 313

Gødning 3.967 6.840 19.411 16.878 18.968 8.232

Kemikalier 927 0

Mark- og gødningsplaner 1.503 843 1.922 2.340 3.495 2.470

Maskinstation 12.913 7.148 11.144 18.218 22.083 18.532

Græsleje 4.500 4.500 8.000 10.000 16.000 16.000

Hestefoder 14.026 9.645 33.790 18.694 13.807 9.235

Strøelse 8.207 10.896 7.069 7.620 8.075 8.600

Dyrlæge 11.368 8.694 18.766 28.901 19.813 37.839

Skovning juletræer 0 18.350

Hegn m.v. 0 5.527 226 0

Avlsomkostninger 32.700 184 8.590 8.029 1.168 168

Stambogsoplysninger 172 0 750 1.308 460 0

[virksomhed6] 305 0

Opstaldning 2.634 1.200

Skoning 4.970 8.752 12.740 6.700 3.550 6.592

Tilridning 3.565 3.270 5.400 0

Grimer, dækener m.v. 4.314 5.430 1.198 4.487 2.759 1.141

Gebyr fællesskue m.v. 4.565 0

Staldarbejde 10.350 11.800 13.500 10.100 13.700 19.650

Plantedirektoratet 80 0

Landsskue 0 2.645

Omkostninger eksport 1.154 0

Privat andel hestehold -7.110-7.260-7.650-7.710 -8.040 -8.100

127.162 122.253 135.096 130.677 149.944 123.484

Af Syn og skønsrapporten fremgår endvidere økonomiske resultater for 2011-2013 således:

2011 2012 2013

Salg af heste m.v. 8.310 24.310 157.310

EU-tilskud 27.420 30.331 27.610

Andet 167.100261.74580.655

Produktionsværdi 202.830 316.386 265.575

Udgifter, heste -82.707 -82.370 -92.215

Øvrige 37.045-76.340-8.852

Stykomkostninger i alt -45.662 -158.710 -101.067

Dækningsbidrag 157.168 157.676 164.508

Vedligehold -129.415 -39.826 -6.970

Øvrige -41.064-106.697-87.541

Faste omkostninger -170.479 -146.523 -94.511

Overskud før afskrivninger -13.312 11.133 69.997

Afskrivninger 00-13.756

Overskud efter afskrivninger -13.312 11.133 56.241

Ovennævnte resultater for 2011, 2012 og 2013 fremgår endvidere af skatteregnskaber for årene.

Af skatteregnskaberne fremgår specifikationer til resultaterne. Af specifikation til udgiften vedligehold note 260 fremgår følgende for de tre indkomstår

2011 2012 2013

Vedligeholdelse driftsbygninger 2.248 1.572 0

Vedligeholdelse vej/gårdsplads 1.330

Vedligeholdelse inventar 21.381 8.254 2.640

Indkøb til videresalg 105.78630.0003.000

Vedligehold 129.415 39.826 6.970

Beholdningen af heste er i virksomhedens balancer ultimo for årene angivet til følgende værdier:

2003 2004 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Heste 101.500 79.200 86.800 62.800 63.600 69.200 69.200 69.200 67.350

Nedenfor er refereret Note 1 Hesteavl fra regnskaberne for 1992, 1996, 1999, 2001 og 2002. Udgifterne til andre stykomkostninger, salgsomkostninger, andre driftsomkostninger, lokaleomkostninger og administrationsomkostninger er opgjort samlet for hesteavl og agerbrug og indgår således ikke i de refererede resultater af Hesteavl Note 1. Aktiviteten i interessentskabet [virksomhed5] I/S består af salg af juletræer.

Fra regnskabet for indkomståret 1992 refereres Note 1 Hesteavl:

Salg af heste og føl 0

Hestepension 10.800

Besætning heste ultimo 32.400

43.200

Køb af heste og føl 0

Besætning heste primo -27.400

15.800

Skoning af heste m.v. 4.549

Opstaldning og bedækning 8.510

Dyrlæge og medicin 2.437

Hestefoder 15.509

Strøelse 3.025

Grimer, dækken, underlag m.v. 1.675

35.704

Resultat -19.904

Det samlede driftsøkonomiske resultat før afskrivninger for hesteavl og agerbrug var i 1992 på kr. -77.082. Værdien af beholdningen af heste var ultimo opgjort til kr. 32.400, specificeret på følgende heste: [x1] kr. 15.000, [x2] kr. 6.200, [x3] kr. 6.200, føl [x4] kr. 2.500 og føl [x5] kr. 2.500.

Fra regnskabet for indkomståret 1996 refereres Note 1 Hesteavl:

Hestepension 2.880

Salg af heste og føl 2.240

Besætning heste ultimo 73.400

78.520

Køb af heste og føl 0

Besætning heste primo -69.800

8.720

Skoning af heste m.v. 3.010

Opstaldning, bedækning, inseminering 12.004

Dyrlæge og medicin 10.410

Hestefoder 7.956

Strøelse 228

Grimer, dækken, underlag m.v. 4.273

37.880

Resultat -29.160

Det samlede driftsøkonomiske resultat før afskrivninger for hesteavl og agerbrug var i 1996 på kr. 102.988, heri indgår en forpagtningsindtægt/salg på rod kr. 250.324 fra [virksomhed5] I/S. Værdien af beholdningen af heste var ultimo opgjort til kr. 73.400, specificeret på følgende heste: [x1] kr. 15.000, [x2] kr. 6.300, [x4] kr. 6.300, [x5] kr. 6.300, [x6] kr. 6.300, [x7] kr. 6.300, unghest [x8] kr. 4.500, [x9] kr. 2.600, [x10] kr. 2.600, [x11] kr. 2.600, [x12] kr. 12.000 og [x13] kr. 2.600.

Fra regnskabet for indkomståret 1999 refereres Note 1 Hesteavl:

Hestepension 0

Salg af heste 67.000

Salg af hest ikke EU-lande 5.000

Besætning heste ultimo 61.400

133.400

Besætning heste primo -77.100

56.300

Skoning af heste m.v. 2.505

Opstaldning, bedækning, inseminering 440

Dyrlæge og medicin 7.565

Hestefoder 8.982

Strøelse 4.510

Grimer, dækken, underlag m.v. 4.502

28.504

Resultat 27.796

Det samlede driftsøkonomiske resultat før afskrivninger for hesteavl og agerbrug var i 1999 på kr. 121.648, heri indgår en forpagtningsindtægt/salg på rod kr. 107.478 fra [virksomhed5] I/S. Værdien af beholdningen af heste var ultimo opgjort til kr. 61.400, specificeret på følgende heste: [x1] kr. 15.000, [x2] kr. 6.300, [x4] kr. 6.300, [x8] kr. 6.300, [x9] kr. 6.300, [x13] kr. 6.300, unghest [x14] kr. 4.500, føl [x15] kr. 2.600, føl [x16] kr. 2.600, føl [x17] kr. 2.600 og føl [x18] kr. 2.600.

Fra regnskabet for indkomståret 2001 refereres Note 1 Hesteavl:

Salg af heste 29.600

Besætning heste ultimo 73.600

103.200

Besætning heste primo -65.900

37.300

Skoning af heste m.v. 750

Dyrlæge og medicin 27.743

Hestefoder 17.381

Strøelse 4.044

Grimer, dækken, underlag m.v. 1.567

51.485

Resultat -14.185

Det samlede driftsøkonomiske resultat før afskrivninger for hesteavl og agerbrug var i 2001 på kr. 84.418, heri indgår en forpagtningsindtægt/salg på rod kr. 104.549 fra [virksomhed5] I/S. Værdien af beholdningen af heste var ultimo opgjort til kr. 73.600, specificeret på følgende heste: [x1] kr. 15.000, [x2] kr. 6.500, [x4] kr. 6.500, [x8] kr. 6.500, [x14] kr. 6.500, [x15] kr. 6.500, [x16] kr. 6.500, unghest [x17] kr. 4.600, unghest [x18] kr. 4.600, føl [x19] kr. 2.600, [x20] kr. 2.600, føl [x21] kr. 2.600, føl [x22] kr. 2.600.

Fra regnskabet for indkomståret 2002 refereres Note 1 Hesteavl:

Salg af heste 0

Privat andel hestehold 6.930

Besætning heste ultimo 97.500

104.430

Køb af hest -20.000

Besætning heste primo -73.600

10.830

Skoning af heste m.v. 6.959

Tilridning af heste m.v. 4.200

Dyrlæge og medicin 11.730

Hestefoder 17.406

Strøelse 3.381

Grimer, dækken, underlag m.v. 12.650

56.325

Resultat -45.495

Det samlede driftsøkonomiske resultat før afskrivninger for hesteavl og agerbrug var i 2002 på kr. 76.727, heri indgår en forpagtningsindtægt/arealpleje kr. 173.774 fra [virksomhed5] I/S. Værdien af beholdningen af heste var ultimo opgjort til kr. 97.500, specificeret på følgende heste: [x1] kr. 15.000, [x2] kr. 6.500, [x4] kr. 6.500, [x8] kr. 6.500, [x14] kr. 6.500, [x15] kr. 6.500, [x23] kr. 20.000, [x16] kr. 6.500, [x17] kr. 6.500, unghest [x18] død, føl [x19] kr. 4.600, [x20] kr. 4.600, føl [x21] kr. 2.600, føl [x22] kr. 2.600 og føl [x6] kr. 2.600.

SKATs afgørelse

Skat har ved afgørelse af 17. april 2012 ændret klagers skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010 således:

Ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed i 2008

203.201 kr.

Ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed i 2009

189.667 kr.

Ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed i 2010

212.898 kr.

Af SKATs begrundelse for afgørelsen fremgår følgende:

”Beskrivelse af virksomheden

Du ejer ejendommen [adresse1] i [by1], som er på 37.493 m2. Ejendommen drives med turistkørsel med heste, salg af heste samt EU-støtte.”

”Omsætningen i virksomheden har de sidste 3 år været:

Turistkørsel med hestevogne fra 3.000 - 6.000 kr.

Salg af heste fra 25.000 – 55.000 kr.

EU-støtte fra 23.000 – 26.000 kr.

Udgifterne har dog været så store, at det samlede underskud har udgjort:

2010 kr. 212.989

2009 kr. 189.667

2008 kr. 203.201

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

?om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
?om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
?om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
?om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
?om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
?om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
?om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
?om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
?om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
?om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
?om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som drevet erhvervsmæssigt, med det på sigt at opnå overskud. Der er endvidere lagt vægt på størrelsen og aktiviteten i virksomheden.

Hestene anses for overgået til privat til den skattemæssige værdi.

Din revisors klage af 12.04.2012 har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

I forhold til praksis vedrørende deltidslandbrug må det tillægges betydning, at der er tale om en særlig form for virksomhed i form af stutteri.
SKAT´s vurdering er at driften selv efter en længere årrække ikke kan blive overskudsgivende.
At underskuddene ikke alene skyldes finanskrisen, idet der også var underskud før finanskrisen.
Du har tidligere modtaget servicebrev fra SKAT i 2008, hvoraf fremgik de skattemæssige og momsmæssige regler om underskudsgivende virksomheder.”

Vedr. virksomhedsskatteordningen:

”Ifølge virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1, er det kun erhvervsmæssige virksomheder der kan lade sig beskatte efter virksomhedsskatteloven.”

SKAT har gennemset syns- og skønserklæringen og har følgende kommentarer til anden landbrugsindtægt og afskrivninger:

Vedr. anden landbrugsindtægt:

Anden landbrugsindtægt har udgjort følgende beløb:

2008 -35.180

2009 55.725

2010 -16.910

2011 167.100

2012 261.745

2013 80.655

Det ses af ovenstående, at efter SKAT har statueret ikke erhvervsmæssig virksomhed for 2008, 2009 og 2010, så stiger indtægten væsentligt. SKAT har anmodet om specifikation af indtægten i 2011, 2012 og 2013. Af specifikationen fremgår det, at i 2011 er der indtægtsført salg af driftsmidler på kr. 90.000 og andre indtægter uden moms på kr. 61.800. Det er SKAT´s opfattelse, at salg af driftsmidler skal fragå driftsmiddelsaldoen og ikke påvirke driftsresultatet som en indtægt. Det har ikke været muligt at få en specifikation af anden indtægt uden moms på kr. 61.800.

I 2012 er der salg af følgende effekter som indgår i anden landbrugsindtægt:

Værktøjscontainer 37.500

Salg af beboelsesvogn eurowagon 68.750

Salg af stål 11.846

Salg af generator 68.750

Salg af paller 10.812

Salg af skurvogn med bad 50.000

Herudover er der salg af skrot i 2012 på kr. 23.850

I 2013 er der salg af følgende effekter som indgår i anden landbrugsindtægt:

Salg af kompressor 12.500

Salg af ståltank 3.375

Salg af paller 5.981

Herudover er der salg af metalskrot i 2013 med kr. 24.330

Syns- og skønsmanden skriver under besvarelse af spørgsmål 6, at sagsøgte med den samme driftsform er i stand til at opfylde det langsigtede resultatmål i 2012 og 2013. Syns- og skønsmanden oplyser under besvarelse af spørgsmål 7 at sagsøgte har haft den samme driftsform siden 2004.

Det er SKAT´s opfattelse, at salg af ovenstående effekter ikke skal påvirke driftsresultatet vedr. hesteopdræt. Det kan endvidere undre SKAT, at syns- og skønsmanden ikke stiller spørgsmål til hvad anden landbrugsindtægt består af – især når indtægten stiger op til 5 gange det den tidligere har været, og er langt den største indtægt i virksomheden for 2011-2013.

Vedr. afskrivninger:

Ifølge tabel 1 er der for 2011-2013 følgende resultater:

2011 2012 2013

Resultat før afskrivninger -13.312 +11.113 +69.997

Afskrivninger 0013.756

Resultat efter afskrivninger -13.312 +11.133 +56.241

Der gøres opmærksom på, at det er de skattemæssige afskrivninger som fremgår af tabel 1, og at afskrivningen i 2013 udelukkende er anskaffelser af småaktiver. Det vil sige at der skattemæssigt ikke er foretaget afskrivninger på driftsmidler og bygninger i 2011-2013.

Syns- og skønsmanden er bedt om at beregne de driftsøkonomiske afskrivninger. Under besvarelsen af spørgsmål 5 oplyser syns- og skønsmanden, at han har beregnet de driftsøkonomiske afskrivninger til kr. 10.000 på bygninger og kr. 5.556 på driftsmidler, eller i alt en årlig afskrivning på kr. 15.556.

Når det skal vurderes om et landbrug giver overskud på sigt, er det resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger der indgår i betragtningen.

Det kan derfor undre SKAT at syns- og skønsmanden udelukkende tager udgangspunkt i resultatet før og efter de skattemæssige afskrivninger, og ikke på noget tidspunkt kommenterer resultatet før og efter driftsøkonomiske afskrivninger. Syns- og skønsmanden skriver under spørgsmål 1, ”samt etoverskud både før og efter afskrivninger i 2012 og 2013”. Dette er ikke korrekt, idet der jo netop ikke er foretaget skattemæssige afskrivninger, og bruges de af syns- og skønsmandens beregnede driftsøkonomiske afskrivninger, ja så er der netop underskud i 2012.

En samlet vurdering er herefter følgende:

Salg af diverse effekter medregnet under anden landbrugsvirksomhed, skal ikke indgå i beregningen om hesteavlen har givet over- underskud.
Det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger som kommer i betragtning, når der vurderes om landbruget giver over- underskud på sigt.

Klagerens opfattelse

Klage over Skats afgørelse er modtaget fra klagerens repræsentant pr. mail den 13. juli 2012.

I klagen fastholder repræsentanten, at de selvangivne underskud skal accepteres eller, at de subsidiært godkender at underskuddene reduceres med 25.000 kr. hvert år til dækning af udgifter, der ville være på ejendommen, selvom der ikke var hestehold samt at værdien af hesteholdet i 2010 forhøjes med 80.000 kr.

Vedrørende syn og skønserklæringen anfører repræsentanten, at erklæringen dokumenterer, at driften er faglig forsvarlig drevet, såvel ud fra en landbrugsteknisk vurdering, som ud fra en stutterifaglig vurdering samt at skønsmanden konkluderer, at klagerens drift af landbrug og stutteri på sigt vil blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger. Repræsentanten henviser særligt til syn og skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 3, 6 og 7.

Til SKATs udtalelse til syn og skønserklæringen anfører repræsentanten følgende (uddrag):

Anden Landbrugsindtægt

For det første skal bemærkes, at skønsmanden er oplyst om, hvori anden landbrugsindtægter består. Se således skønserklæringens svar på spørgsmål 3, hvor skønsmanden i næstsidste afsnit skriver således:

”Det skal nævnes at sagsøger er en handelsmand, som han redegjorde for under syns- og skønsforretningen. Han køber og sælger forskellige ting som også i visse år har en positiv betydning for ejendommens indtjening. Dette er naturligvis positiv i det store billede hvor effekten af stutteriet lave intensitet og de naturlige variationer imellem årene spille forskellige ind i de enkelte indkomstår”

Det må således konstateres, at skønsmanden har fundet at salget af effekterne er en del af driften af virksomheden.

For det andet skal bemærkes følgende om salget af de pågældende effekter.

De fremlagte kasseregistreringer er inklusiv moms, hvilket beløb SKAT har anvendt ved opremsningen af de solgte effekter, som SKAT ikke finder, vedrører landbruget. Disse beløb skal selvfølgelig opgøres ex moms.
Salget af paller vedrører hestene. Pallerne har klageren betalt for tidligere i forbindelse med, at foder, spåner mm. er blevet leveret på paller.
Tilsvarende vedrører salget af stål driften. Der er tale om salg af skrottet stål/jern, som har været brugt som tidligere staldinventar.
Effekten på driftsresultatet ved salg af øvrige effekter er alene fortjenesten, idet købsprisen er fradraget i regnskabet. Herefter kan effekten på resultatet ved salg af diverse løsøre opgøres således:

2011

Der er solgt for 61.800 kr. hvilket efter klagerens hukommelse vedrører salg af pavilloner i træ, men hvor indkøbsprisen for det solgte ikke er kendt, idet indkøb er sket før 2011.

2012 Indkøb salg fortjeneste

Værktøjscontainer 20.000 30.000 10.000

Salg af beboelsesvogn eurowagon 55.786 55.000 -786

Salg af generator 30.000 55.000 25.000

Salg af skurvogn med bad 30.000 40.000 10.000

Det bemærkes vedrørende generatoren, at den har været indkøbt til brug som strømforsyning til pumper ved dræning af landbrugsjorden, og derfor efter vores opfattelse vedrører landbrugsdriften.

2013

Salg af kompressor 3.000 10.000 7.000

Salg af ståltank 2.700

Det bemærkes, at ståltanken har været på ejendommen i mange år og nu havde fået værdi. Ståltanken kan således betragtes på linje med at skabe værdi ved at sælge skrottet inventar.

Kompressoren er købt og brugt i virksomheden til opbrydning af gulv i driftsbygning og efterfølgende solgt med fortjeneste. Kompressoren er således også en del af driften.

Det må på denne baggrund konstateres, at anden landbrugsindtægt for langt de væsentligste vedrører landbrugsdriften. For de enkelte effekter som isoleret ikke vedrører driften er der tale om at effekten på driftsresultatet er beskeden set i det store billede.

Driftsmæssige afskrivninger

Der er fuld enighed med SKAT i, at det er de driftsmæssige afskrivninger, der er relevante ved vurderingen af, om driften giver overskud på sigt. Der er også enighed om, at skønsmanden øjensynlig ikke er opmærksom på at de fremsendte regnskaber for årene 2011-13 er skatteregnskaber og der dermed indgår skattemæssige afskrivninger i Tabel 1.

Men det fremgår også klart af skønserklæringen, at vurderingen af om driften kan give overskud på sigt, er sket på baggrund af de driftsmæssige afskrivninger. Fra skønserklæringen skal fremhæves følgende:

Konklusionen på spørgsmål 5:

”samlet set udgør de årlige driftsmæssige afskrivninger for sagsøgers landbrug og stutteri således kr. 15.556.-”

Næst sidste afsnit svar på spørgsmål 6:

”Hvis tabel 1 foroven betragtes kan det jo faktisk ses, at sagsøger med den samme driftsfor er i stand til at opfylde det langsigtede resultatmål i 2012 og 2013. Dette vil også kunne lade sig gøre med de beregnede driftsmæssige afskrivninger præcenteret i besvarelsen af spørgsmål 5.”

Sidste afsnit i svar på spørgsmål 7:

”sagsøger har, som det kan ses i tabel 1, udviklet sin bedrift økonomisk gennem årene og med de beskedne driftsmæssige afskrivninger udregnet under besvarelsen af spørgsmål 5, er der ikke grund til ikke at skønne dette.”

(hvor ”dette” refererer til at det er skønsmandens vurdering at der er udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger.)

Der er således ikke grund til at betvivle, at skønsmandens svar på spørgsmålene, om hvorvidt der er udsigt til et driftsmæssigt resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter, rent faktisk er korrekt besvaret under hensyn til de driftsmæssige afskrivninger, som skønsmanden selv har opgjort.

Fra klagen af 13. juli 2012 anføres:

Ejendommen [adresse1], [by1] er en blandet ejendom med landbrugspligt på. Ejendommens samlede jordtilliggende udgør 3,7493 ha. Udover eget jord forpagtes der 4,53 ha til afgræsning. Ejendommens driftsbygninger er holdt så minimale som muligt for at holde omkostningerne nede. Bygningerne er i de seneste år forbedret for at opfylde de øgede dyrevelfærdskrav. Alt arbejde er selvgjort, men der har naturligvis været udgifter til materialer. Disse udgifter er løbende fratrukket over de seneste år, hvilket har medvirket til underskud.

Der er ingen ridehal til ejendommen. Her anvendes rideskolens hal, når hestene skal tilrides. Det koster medlemskab og halkort.

Der er en ridebane til ejendommen. Den er langt mindre end det officielle mål for ridebaner. Dette skyldes, at det er en fordel at ridebanen er langt mindre ved fremvisning af heste i salgsøjemed, således at kunderne kan se hestene tæt på. Der er derfor reelt ikke tale om en rigtig ridebane, men nærmere en hegnet sandbane til fremvisning af heste.

Ejendommen danner grundlag for drift af stutteri [virksomhed1].

Stutteri [virksomhed1] drives af klageren og klagerens ægtefælle. Klagerens far har altid arbejdet med kaperkørsel og været meget aktiv indenfor produktion af heste til kaperkørsel. Klageren har altid fulgt med ham rundt og har igennem et helt liv opbygget erfaring og viden om hestesporten, både indenfor produktion, ridning og kørsel.

Klageren arvede to heste til kaperkørsel fra sin far. Dette var starten på stutteriet og det er opbygget igennem mange år. I dag er stutteriet rodfæstet med tre avlshopper inden for racen forædlet Oldenborg heste.

Avlsarbejdet har resulteret i topplaceringer indenfor både føl og hestekåringer. Stutteriet er startet i 1992 og der vedlægges kopi af omtale fra forskellige medier på opnåede resultater. I 2004 blev der eksempelvis solgt 2 heste til USA. Her havde klageren valgt at få dem redet inden salget, hvilket resulterede i en pæn pris. Regnskabet for 2004 var positivt og har også i tidligere år været positiv. Vi er dog ikke i besiddelse af årsopgørelser længere tilbage, men vi håber at de kan trækkes fra Skats side, så vi kan få at se at der i mange år tidligere har været overskud.

Salget i 2004 gjorde, at klageren og ægtefællen besluttede, at det skulle være deres fremtidige strategi, at hestene skulle være tilredet og vist frem til kåringer og rideprøve inden salg. De kunne i midlertidigt se, at udgiften til at få hestene redet var meget dyr (ca. 5.000 kr. pr. måned). De besluttede derfor, at deres ældste datter skulle trænes op, så hun kunne foretage tilridning og vise frem til kåringer m.v.

Denne beslutning medførte også, at frem for at sælge en 2-3 årig hest, der ikke er redet, til at sælge en 4-5 årig, der er tilredet og præmieret, medførte et par år uden væsentlige salg. I den sammenhæng skal anføres, at der på det tidspunkt var et gammelt staldanlæg, hvilket medførte at der kun blev ifolet en hoppe i 2004, idet der ikke var plads i stalden til dem.

Produktionen er i dag grebet således an, at der er 3 avlshopper, der foler en gang årligt, medmindre der opstår uheld. Når føllet er ca. 11/2 år gamle bliver de konsekvent røntgenfotograferet ved dyrlæge for at adskille de føl, der skal arbejdes videre på og de føl, der skal sælges med det samme. Dette gøres for at undgå, at der ofres mange penge i en hest med svag knoglestruktur, skæv ryg m.v.

De bedste føl beholdes og skoles derefter løbende. Som treårig føres de til kåring, og som fireårig skal de gerne bestå rideprøve, hvorefter hesten skal sælges. Alle heste lærer dressur, spring og køresport. Dermed skabes der en meget alsidig hest.

Efter salget i 2004 var der ikke nogen at sælge i 2005, idet der var droslet ned for at skabe plads i stalden. I 2006 blev der solgt heste for 60.000 kr. og her blev der påbegyndt ombygning i stalden, idet der blev forøget krav til dyrevelfærd. Der blev etableret bokse i hallen for at opfylde nye pladskrav. Disse udgifter ligger løbende i årene 2006-2009.

Salget i 2007 udgjorde 32.000 kr.

Planen var således at der igen i 2008 skulle komme væsentlige salg. Her sker der dog det at en meget lovende hoppe træder forkert. Hoppen havde fået 9 point ved kåring, hvor 10 er det højeste. Denne skade medførte at i stedet for et salg på ca. 100.000 kr. blev den solgt for 20.000 kr.. Derudover blev et lovende føl [x24] sparket i ansigtet af en anden hest, hvilket medførte at kæben blev knust og føllet blev slagtet. Dette medførte naturligvis øgede omkostninger til dyrlæge, men ikke nok med det, så var føllet også mistet og vil derfor mangle i omsætningen i 2010.

I 2009 rammer krisen og det bliver nærmest umuligt at sælge heste, og priserne rasler ned. Det lykkedes dog at sælge en hest til eksport til 45.000 kr.

Efter at hesten var kommet til Norge opdager de, at hesten har forkalkninger i nakken. Dette sker efter, at der er sket dyrlægetjek i Danmark. Herefter begynder en sag med både advokatomkostninger og dyrlægeomkostninger til følge. Sagen afsluttes i 2010 og medførte at hesten må tages retur til 32.500 kr. Hesten står nu i stalden og dyrlægerne mener, at hvis den genoptrænes langsomt, så vil det eventuelt rette sig. Klageren håber, at de herefter kan sælge den igen til omkring 50.000 kr.

Stutteriet har dermed været ramt af en del uheld i de seneste år, samtidig med at krisen er komme og har ramt ridesporten hårdt.

Lige nu ser det mere positivt ud. I løbet af 2011 har stutteriet opnået, at få kåret årets hoppe. Hoppen er nu 4 år og er ved at blive tilredet og skal til rideprøve her i sommer 2012. Dertil skal de have kåret en treårig hoppe. Udover dette står der en meget lovende 2 årig hingst, der skal til kåring i foråret 2013. I disse tre heste ligger der meget stort potentiale.

Der er foretaget en vurdering på de tre PT, som udgør 110.000 kr. Før nogen af kåringerne og rideprøven er opnået. Det er dog sådan at værdien først går op når der foreligger en kåring eller bestået rideprøve. Den reelle værdi er derfor først opstået i løbet af 2011 og endelig i løbet af 2012 og 13.

På baggrund af krisen og de uheld de var ramt af i 2010, valgte de kun at få et føl i 2011. Her i 2012 er alle tre avlshopper i fol.

I alle regnskaber ligger der en udgift til staldarbejde. Dette skyldes, at kommunen har kontaktet dem for at få et par uarbejdsdygtige mænd i aktivering. Her blev aftalen, at de arbejder 3 timer hver dag, hvor de lukker heste ud, muger ud og tilser de heste, der går på fol m.v. Udgiften hertil ligger årligt på ca. 18.000 kr. Det er arbejde familien godt selv kunne varetage, men de har valgt set i forhold til omkostningen og i forhold til den sociale profil, at de godt ville hjælpe kommunen. Dertil har klageren en del arbejdstimer, hvilket kan ses ud af hans lønindtægt, som gør at den tid han så bruger på hestene, går til træning, kåring, salgsarbejde m.v.

Denne udgift til staldarbejde kan dermed diskuteres, om den skal medtages ved opgørelse af underskud, idet der er mange andre forhold der har gjort sig gældende for denne udgift.

I alle regnskaber er der fratrukket ca. 25.000 kr. til bygningsforsikring, telefonomkostninger, strøm, vand og kontorartikler. Det kan accepteres, hvis de føres som private udgifter, idet dem vil de fleste nok være der alligevel.

Klageren har ikke valgt at stoppe pga væsentlige underskud, idet der har været tale om uheld og krise, som begge dele ikke kan tilskrives stutteriets evner. Dertil står de i dag med tre lovende heste. Der er pt 16 heste i stutteriets behold. Fire af disse er ældre heste, der anvendes til kaperkørsel. Der er tre avlshopper. 1 der skal slagtes, som tidligere har været anvendt som avlshoppe men nu er for gammel (20 år). Et lille føl. 7 til videre salg.

Klageren er godt vidende om, at markedet for kaperkørsel har været kraftigt faldende. Der er i dag begrænsede bestillinger. Vognene og de trænede heste til kaperkørsel anvendes så også til at træne de nye heste i kørsel, således at de heste der sælges fra [virksomhed1] er heste, der er alsidige og bestrider mange forskellige opgaver.

Der deltages i diverse følskuer og eliteskuer. Følskuerne anvendes som udstillingsvindue til promovering af virksomheden. Kåringer og rideprøver gør også at virksomheden bliver kendt. Det har derfor aldring været nødvendigt at lave yderligere markedsføringsmateriale. Det overvejes dog nu at etablere en hjemmeside, idet der i dag er mange heste på markedet og internettet anvendes til fremvisning. Indtil nu har annoncering via [dk] været tilstrækkelig. Virksomheden har haft omtale i [] som professionel avler.

Hestene står i regnskabet for 2010 til en værdi på 69.200 kr., hvilket må antages at være meget lavt for 14 heste. Det er i gennemsnit under 5.000 kr. pr. hest. Selvom en stor del af værdistigningen er sket i 2011 og 12, så må det antages at hestenes værdi har været ca. 10.000 kr. værd i gennemsnit. Der foreslås derfor at beholdningens værdi sættes op til 150.000 kr.

Resultatet for 2011 giver ca. 15.000 i minus men før regulering af værdi af hestehold. I 2011 er [x25] kåret, hvorfor beholdningen kan forhøjes til 200.000 kr.

Samlet set foreslås det, at de selvangivne underskud for årene 2008 til 2010 reguleres med 25.000 kr. til privat vedr. el, vand, forsikringer m.v. som kan vurderes med erhvervsmæssig islæt, men også ville være der selvom der ikke blev drevet erhverv fra ejendommen. Dertil foreslås det, at beholdningen i 2010 opskrives med 80.000 kr. til 149.300.

Såfremt dette godkendes selvangives der et positivt resultat for 2011 på 35.000 kr. og dermed står beholdningen af heste til ca. 200.000 kr..

En forsigtig vurdering af den samlede beholdning af heste udgør 260.000 kr. pr. 11.7.2012. Værdien er uden 4 kaperheste og uden to ældre slagteklare hopper. Hestene er vurderet af [person1] som er sekretær i [] og er selv avler indenfor Oldenborg heste. Underskrevet vurdering vedlægges, samt hendes kommentar om vilkår for opdræt af rideheste.

Landskonsulent for hesteavl [person2] fra Videncenter for Landbrug kommer tilbage fra ferie i uge 31. De vil forsøge at få en aftale i stand med ham, hvor han kommer og besigtiger ejendommen og hesteholdet for at lave en samlet bedømmelse af, om virksomheden er erhvervsmæssig drevet i sin helhed. Denne vurdering fremsendes efterfølgende som tillæg til denne klage.

Virksomheden er indrettet efter en systematisk indkomsterhvervelse, dog således at produktion af føl var nedsat i 2010 og 2011 pga krisen. Der er igen i 2012 3 avlshopper i fol.

Virksomheden kan ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok betegnes som sædvanlig og forsvarlig.

Der vedlægges kopi af regnskabet for 2004 og liste over heste med vurdering fra vurderingsmand samt budget for 2013 som dokumentation.

Hestebranchen havde før krisen svært ved at lave rentabel drift, men det er i krisens lys blevet endnu sværere. Klagerens filosofi er, at kan man producere de bedste heste, så kommer der igen en tid, hvor alle hobby producenterne har opgivet, og der igen er marked for de bedste heste til en god pris. Stutteriet har eksisteret siden 1992 og det vil virke helt urimeligt at på baggrund af uheld og krise, så vil man standse et respekteret stutteri, der tidligere har vist overskudsgivende drift.

Påstanden er dermed at de selvangivne underskud skal accepteres eller at der subsidiært godkendes reducerede underskud med 25.000 hvert år til dækning af udgifter, der ville være på ejendommen, selvom der ikke var hestehold samt at værdien af hesteholdet i 2010 forhøjes med 80.000 kr.”

Til klagen er vedlagt:

artikler om stutteriets heste fra bladet [] fra årene 1995, 1996, 1998, 2002, 2005, 2008, 2009 og 2010.
3 billeder af henholdsvis ridebane og stald.
Budget for 2013, refereret nedfor.
Oversigt over producerede føl igennem tiden.
Vurderingsliste med kommentar om betingelser for hesteavl.
Regnskab for 2004 udvisende et positivt resultat før renter på 22.323 kr. Årsrapport for 2003 der viser positivt resultat på 10.379 kr. og hvor det kan ses at overskuddet i 2002 var på 52.547 kr. Vedlagt ankenævnets sagsfremstilling som bilag 5.

Budgettet for 2013 ser således ud:

Udlejning af bokse 18.000

Salg af heste 100.000

Egne produkter 8.000

Tilskud 27.000

Andre indtægter 34.000

Kaperkørsel 5.000

Værdiændring (fastholder værdi) 0

Omsætning i alt 192.000

Vareforbrug 110.000

Dækningsbidrag 82.000

Omkostninger driftsmidler 16.000

Administrative omkostninger 24.000

Lokaleomkostninger 5.000

Resultat før afskrivninger 37.000

Driftsøkonomiske afskrivninger 22.000

Resultat før renter 15.000

Der er efterfølgende indsendt en skrivelse fra Landskonsulent [person2] fra Videncentret for Landbrug Heste af den 17. september 2012 vedrørende hesteholdet på ejendommen. Fra skrivelsen nævnes uddrag:

Hesteholdet er baseret på avl af rideheste indenfor avlsforbundet Dansk Oldenborg Avl. Ejendommen har siden 1980, hvor klageren købte ejendommen, været drevet som en landbrugsejendom, hvor markerne har været anvendt til dyrkning af korn og græs, og hvor dyreholdet har bestået af nogle avlshopper til produktion af heste til salg. Stutteriet blev etableret i 1992.

Klageren er ikke landmanduddannet, men har allerede fra barndommen haft med hesteproduktion at gøre, da hans far også havde denne interesse.

Ejendommens jord tilliggende består af 3,8 ha jord omkring bygningerne. Yderligere er der tilforpagtet 12 ha, hvoraf de 9 ha dyrkes med korn og de sidste 3 ha, som består af vedvarende græs, bliver anvendt til produktion af wraphø til gårdens dyrehold.

På ejendommen er der de nødvendige maskiner til jordbehandling og fremstilling af hø. Der er 3 ældre traktorer; 1 Ford 4660, 1 Volvo 400 og 1 Fordson Major. Af redskaber er der: plov, gødningsspreder, harver, høvender, ballepresser, New Holland 376 og diverse vogne.

Klageren driver selv jorden og udfører langt det meste af markarbejdet selv, således at han kun lejer sig til mejetærskning, wrapning og udkørsel af møddingen. Klageren får lavet mark og gødningsplaner hos den lokale landboforening.”

Fodring

Hestene fordres med wraphø (hjemmedyrket), samt korn (hjemmeavlet) og lidt indkøbt tilskudsfoder. I forbindelse med besøget på ejendommen blev det oplyst, at der på de 3 ha vedvarende græs i år er blevet produceret ca. 120 wrapballer af 3-400 kg, hvilket er et udmærket udbytteniveau og vidner om, at markerne bliver drevet landbrugsmæssigt forsvarligt.

Produktionspris

I kraft af at klageren selv kan udføre beskæring og almindeligt beslagarbejde på hestene, er denne udgiftspost relativ beskeden. Tilsvarende gør familiens piger et stort arbejde i at gøre hestene sadelvante og senere tilrider dem, og sparer derved stutteriet for udgifter til tilridning. Samtidig er det meget begrænset, hvad der indkøbes af foder til hestene, da det meste produceres på ejendommen.

Klageren virker meget omkostningsbevist omkring stutteriet, og et besøg på stutteriet efterlader klart det indtryk, at man nøje vurderer de enkelte udgifter, og hvorvidt disse er nødvendige. Samtidig har man målbevidst satset på, at producere kvalitetsheste for derigennem at kunne opnå nogle rentable priser.

Udover at markedet for rideheste har været presset de senere år, har det samme været gældende for markedet for kaperkørsel og brudekørsel med hestevogn, som har været en anden af stutteriets aktiviteter. På stutteriet er man helt opmærksom på denne udvikling og har da også prøvet at finde nye indtægter bl.a. ved at have heste i pension samt reparation og salg af skurvogne.

Fremtiden

Det er konsulentens vurdering, at selve driften af landbruget er landbrugsmæssigt forsvarlig, og at klageren driver en meget seriøs avl, og samtidig lægger familien et betydeligt antal timer i driften af ejendommen. Yderligere er man meget opmærksomme på at finde supplerende indtægter til driften. Driften har tidligere været i økonomisk balance, og det er min vurdering at dette igen vil være muligt, når markedet for rideheste forhåbentlig snart bliver bedre.

Ved skrivelse af 24. april 2015 fremlægger klagerens repræsentant oplysninger om kåringer og værdiansættelser af stutteriets heste.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. jf. statsskattelovens § 6 a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af virksomhed kan her ikke fradrages i anden indkomst.

Højesteret har i afgørelsen U 1994.530 H fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6 a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Landsskatteretten finder ud fra syns og skønserklæringen, at stutterivirksomheden er drevet teknisk landbrugs- og stutterifagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et stutteri af den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at driften af stutteriet blev omlagt i 2004. Det tager tid at få indkørt den nye driftsform.

Stutteriet avler gode heste.

Henset til skønserklæringen, hvor skønsmanden vurderer, at der i 2008, 2009 og 2010 med den af klageren valgte driftsform og under de daværende forhold, var udsigt til at driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, finder Landsskatteretten, at stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i de klagebehandlede indkomstår.

Der godkendes i henhold til statsskattelovens § 6 a fradrag for de selvangivne underskud i 2008 på 203.201 kr., 2009 på 189.667 kr. og 2010 på 212.898 kr.

SKATs afgørelse ændres.