Kendelse af 07-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Indkomståret 2008

SKAT har anset klagerens restauranter som selvstændige virksomheder og har i forbindelse med salg af den ene restaurant opgjort en skattepligtig fortjeneste til 1.974.518 kr. SKAT har derudover godkendt afskrivninger på 316.540 kr., svarende til en samlet forhøjelse på 1.657.978 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede ved købsaftale af 2. november 2000 en restaurant beliggende i [by1] kaldet ”[virksomhed1]”. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. december 2000, og købesummen udgjorde 2.200.000 kr., fordelt med 1.100.000 kr. på inventar, tilbehør m.v. og 1.100.000 kr. på goodwill.

Ved slutseddel af 23. marts 2007 overtog klageren den 1. april 2007 en restaurant beliggende på [adresse1] i [by2]. Denne blev omdøbt til [virksomhed1]. Det fremgår af slutseddel, at købesummen udgjorde 1.000.000 kr., fordelt med 800.000 kr. på inventar og driftsmidler og 200.000 kr. på lokaleindretning.

Det er oplyst, at restauranten efter overtagelsen gennemgik en væsentlig ombygning vedrørende indretningen samt køkkenforhold, således at restauranten havde flere lighedspunkter med klagerens restaurant i [by1]. Der er fremlagt en række fakturaer til dokumentation for det udførte arbejde.

Der er endvidere fremlagt menukort, hvoraf begge restauranter ([by1] og [adresse1]) fremgår, og der er fremlagt tre ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgår, at de ansatte skal udføre tjenerarbejde på såvel restauranten i [by1] som den på [adresse1] alt efter behov. Der er fremlagt bekræftelser herpå fra de pågældende ansatte.

Ved slutseddel af 20. juni 2008 solgte klageren pr. 1. august 2008 restauranten beliggende på [adresse1] i [by2]. Følgende fremgår af slutsedlen:

1. PARTERNE

...

2. FORRETNINGEN:

Forretningen overtages af køber, således som denne er beset og antaget ved besigtigelse og med brugsret til tlf.nr. 32 10 17 44 samt til evt. hjemmeside/domæne på internettet. Købet afholder samtlige udgifter ved overtagelse af tlf.(er) på selskabets sædvanlige betingelser. - Køber er berettiget til at benytte forretningens hidtidige navn og evt. bomærke, og er forpligtet hertil, indtil hele restkøbesummen til sælger er erlagt Endvidere overdrages det i virksomheden værende løsøre og driftsinventar, som parterne udarbejder specificeret liste over inden overtagelsen sammen med [virksomhed2].

...

3 VARELAGER

Varelager er ekskl. købesummen, og køber er forpligtet til at overtage sælgers ukurante varelager til sælgers indkøbspris (fakturapris uden moms), optælling af varelager sker på overtagelsesdatoen og afregnes kontant til sælger denne dag. Evt. ukurante varer optages til særskilt vurdering. - Det er aftalt, at køber overtager varelager for maks. kr. 100.000,-

4 OVERTAGELSE OG REFUSION

Overtagelse er aftalt til den 1/8/08 og ved normal forretningstids begyndelse.

...

5. KØBESUMMEN

Købesummen er mellem parterne aftalt til kr.: ***6.000.000,00***

SKRIVER KRONER: ***SEKS*NUL*NUL*NUL*NUL*NUL*NUL*00/100***

og fordeler sig således:

Ovenstående fordeling af købesummen er foretaget parterne imellem i samråd med respektive rådgivere.

KØBESUMMEN BERIGTIGES SÅLEDES:

...

6. EJENDOMSRETTEN

Ejendomsretten til det solgte inventar forbliver hos sælger/panthaver indtil hele købesummen er betalt - idet bemærkes, at udbetalingen og senere afdrag afskrives i følgende rækkefølge: 1. goodwill, 2. indretning lejede lokalet og 3. sidst på inventar/driftsmidler.

...

7. MISLIGHOLDELSE

...

8. PERSONALE

Køber og sælger er gjort bekendt med lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. - Køber er således bekendt med sin forpligtelse til at indtræde i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser med hensyn til de løn og arbejdsforhold, som bestod forud for overtagelsen/overdragelsen. Det til virksomheden knyttede personale kan ikke opsiges med begrundelse i virksomhedens overdragelse, men alene begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, som medfører, beskæftigelsesmæssige ændringer, således at arbejdskraften ikke længere kan benyttes i virksomheden. En lønmodtager har selv ret til at meddele opsigelse til fratrædelse af stillingen.

Manglende afregning af løn/feriepenge m.v. afregner sælger inden overtagelse og dokumenterer dette eller beløbene optages i refusionsopgørelsen til fordel for køber. Vedrørende de ansatte kan i øvrigt oplyses følgende: Overtages i henhold til gældende lovgivning.

9. FORRETNINGENS OMSÆTNING

...

10. KONKURRENCEKLAUSUL

Sælger forpligter sig til i 3 år fra overtagelsesdagen ikke at drive forretning eller tage ansættelse i konkurrerende virksomhed, eller på anden måde være økonomisk interesseret i en sådan forretning, som er beliggende inden for en afstand af 500 meter i luftlinje fra den solgte forretning. I tilfælde af sælger handler i strid hermed, er han pligtig til at betale køber en konventionalbod svarende til den kontante udbetaling i denne handel, ligesom sælger er forpligtet til straks at ophøre med at drive sådan virksomhed, foruden sælger er pligtig til at betale/svare erstatning efter dansk rets almindelige regler for erstatning for dokumenterede tab. Denne konkurrenceklausul er gældende for såvel nuværende køber som alle senere købere af forretningen inden for det anførte tidsrum.

11. INVENTAR

...

12. FORPLIGTELSER DER OVERTAGES

...

13. BETINGELSER

...

14. OMKOSTNINGERNES FORDELING MV

...

Købesummen blev i henhold til slutsedlens pkt. 5 samt allonge bl.a. berigtiget ved et løsøre-ejerpantebrev stort 4.500.000 kr. Gældsbrevet er ikke fremlagt, og den fremlagte allonge er ikke underskrevet af parterne.

Det er oplyst, at klageren i perioden fra 2003 og frem erhvervede yderligere tre restauranter beliggende henholdsvis i [by3], på [adresse2], [by2] og på [adresse3], [by4].

Restauranten på [adresse3], [by4] blev erhvervet ved købsaftale af 8. september 2008 under navnet ”[virksomhed3]”. Købesum samt fordeling heraf er ikke oplyst. Restauranten blev solgt igen ved købsaftale af 28. februar 2011 under navnet ”[virksomhed4]”. Købesummen udgjorde 1.250.000 kr. og blev fordelt med 50.000 kr. på inventar, tilbehør m.v., 600.000 kr. på goodwill og 600.000 kr. på indretning lejede lokaler.

Der er ikke fremlagt købsaftaler m.v. vedrørende de to øvrige restauranter, men det er oplyst, at disse ligeledes blev drevet under navnet [virksomhed1].

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren gennem årene har anset driften af sine restauranter som en samlet virksomhed, og at restauranterne i regnskabsmæssig henseende er blevet ført med fælleskonti for indretningsudgifter, inventar, goodwill m.v. Repræsentanten har fremlagt kontospecifikation for indkomståret 2008.

Der er fremlagt årsrapport for 2008 samt specifikationer og bilag til selvangivelsen for indkomståret 2008 for [virksomhed1]. Af specifikationer og bilag til selvangivelsen fremgår følgende skattemæssige saldoværdier og afskrivninger:

Repræsentanten har fremlagt mail af 10. maj 2010, hvori klagerens daværende revisor har anført følgende:

Årsagen til at der skattemæssigt blev indtægtsført kr. 1.550.000 pr. del i forbindelse med salget af restauranten på [adresse1] var fordi der blev foretaget en skattemæssig kursregulering af pantebrevet på kr. 4.500.000 kr.

Den skattemæssige kurs blev ansat til kurs 70.

Derfor kan salgssummen opgøres således pr. del:

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Ved stiftelsesdokument af 22. juni 2009 har klageren med virkning pr. 1. januar 2009 stiftet selskabet ”[virksomhed1] ApS” ved apportindskud af bestående virksomhed. Det er oplyst, at de enkelte restauranter herefter har været drevet som selvstændige selskaber under anpartsselskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at klagerens restaurant beliggende på [adresse1] skal anses for en selvstændig virksomhed. Salget af restauranten i 2008 skal derfor anses for afståelse af virksomhed, hvorved der skal opgøres en fortjeneste eller tab ved afståelsen.

SKAT har henvist til Ligningsvejledningens afsnit E.I.3.l.1, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der foreligger én eller flere virksomheder.

Når man til det resultat, at “virksomhederne” udgør én virksomhed, skal salgssummen for de afhændede driftsmidler fragå i saldoværdien. Hvis man derimod når til, at der er tale om flere selvstændige virksomheder, skal der ved salg af én af disse virksomheder foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab på driftsmidler m.v., som skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved den konkrete afgørelse af, om en aktivitet må behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed.

Efter at have foretaget en konkret vurdering, er det SKATs opfattelse, at der i det konkrete tilfælde må være tale om flere virksomheder.

At der drives flere restauranter i samme “virksomhed”, er efter SKATs vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag til at betragte restauranterne som én virksomhed.

Efter SKATs opfattelse skal der tages flere forhold med i vurderingen af, om der er tale om én virksomhed eller flere virksomheder der kan fungere og betragtes som selvstændige virksomheder.

Blandt andet har SKAT fundet, at der skal der tages højde for:

Det forhold, at restauranterne har:

har SKAT anset for en normal forretningsmæssig disposition, for på den måde at kunne holde omkostningsniveauet nede, og ikke et væsentligt argument for, at der er tale om én samlet virksomhed.

Det forhold, at restauranterne har afskrevet skattemæssigt på en fælles saldo, kan efter SKAT opfattelse ikke anvendes som grundlag ved bedømmelsen af, om der er tale om én eller flere virksomheder. Efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, skal der afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, hvilket vil sige, at der skattemæssigt burde have været én særskilt saldo for hver enkelt restaurant.

Det forhold, at der er tale om ensartede virksomheder, kan efter SKATs opfattelse ligeledes ikke anvendes som grundlag for at anse aktiviteterne som én virksomhed. SKAT har i den forbindelse henvist til, at flere landbrug i princippet skal anses for at være flere virksomheder (selvstændige virksomheder), hvilket fremgår af Skattekartoteket Erhverv, afsnit 40.1.10.7.

Som hovedregel anser SKAT, at én virksomhed består af en aktivitet, som kan fungere selvstændigt, med eget kundegrundlag (goodwill), egne driftsmidler og eventuelt egne ansatte.

Det faktum, at selskabet ([virksomhed1] ApS), som blev stiftet ved den skattefrie virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2009, den 29. december 2009 kan sælge restauranten “[virksomhed3]”, som blev købt i 2008, til et nystiftet selskab, hvor også klageren indgår som aktionær, må indgå som et væsentligt argument for, at hver enkelt restaurant kan fungere som en selvstændig virksomhed, og derfor må betragtes som sådan.

SKAT har som følge heraf foretaget følgende reguleringer for indkomståret 2008:

Opgørelse af skattepligtig fortjeneste - goodwill

I forbindelse med køb af restauranter har der indgået køb af goodwill. Følgende fremgår af anlægskartoteket ultimo 2009 (det nystiftede selskab):

Der er ikke ført en “afskrivningskonto” for hver enkelt tilkøb af goodwill, men disse indgår som en samlet værdi i regnskabet.

Ifølge Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (BKG nr. 594 af 12. juni 1996) fremgår følgende af § 17:

På anfordring skal der kunne oplyses om aktiver, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger. Disse skal kunne specificeres således, at der gives de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregning. For skattemæssige afskrivninger på aktiver, der afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3, skal endvidere angives de foretagne afskrivninger på aktivet for hele ejerperioden. For så vidt angår skattemæssige afskrivninger på aktiver, der ikke afskrives efter kapitel 2, skal tillige angives anskaffelsestidspunktet for aktivet.

Samtidig findes der i afskrivningslovens § 40 ingen hjemmel til at udskyde beskatningen til det efterfølgende indkomstår.

Det er SKATs opfattelse, at goodwillværdierne skal henføres til de enkelte aktiver (restauranter). Salgssummen for goodwill på én restaurant kan derfor ikke modregnes i købssummen eller i den skattemæssigt nedskrevne værdi for en anden restaurant.

Der skal opgøres fortjeneste eller tab, når der sælges goodwill, og fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og den skattemæssigt nedskrevne værdi for den til den solgte virksomhed (restaurant) knyttede goodwill.

På baggrund heraf og på baggrund af anparternes anskaffelsespris ved den skattefrie virksomhedsomdannelse og det nystiftede selskabets anlægskartotek ultimo 2009, har SKAT fundet, at hele salgssummen på 1.550.000 kr. for goodwill vedrørende restauranten på [adresse1] skal beskattes. Der indgår i regnskaberne m.v. ingen oplysninger om en skattemæssig anskaffelsessum, ligesom der ingen oplysninger er om de skattemæssige afskrivninger derpå. Den skattemæssigt nedskrevne værdi primo 2008 må altså være 0 kr.

SKAT har således forhøjet virksomhedens resultat med en skattepligtig fortjeneste ved salg af goodwill på 1.550.000 kr.

SKAT har i henhold til skatteregnskabet for indkomståret 2008 godkendt afskrivninger med 1/7 af 1.100.000 kr., svarende til 157.143 kr. for goodwill anskaffet i 2000, samt 1/7 af 350.000 kr., svarende til 50.000 kr. for goodwill anskaffet i 2008. SKAT har således nedsat virksomhedens resultat med godkendte afskrivninger på goodwill med henholdsvis 157.143 kr. og 50.000 kr.

Opgørelse af skattepligtig fortjeneste – Indretningsudgifter lejede lokaler

I forbindelse med køb af restauranter har der indgået køb af indretningsudgifter lejede lokaler. Af anlægskartoteket ultimo 2009 (det nystiftede selskab) fremgår det blandt andet:

Der er ikke ført en “afskrivningskonto” for hver enkelt tilkøb af indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler, men disse indgår som en samlet værdi i regnskabet.

Det er SKATs opfattelse, at indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler skal henføres til det enkelte aktiv (restaurant). Salgssummen for indretningsudgifterne på én restaurant kan derfor ikke modregnes i købssummen eller i den skattemæssigt nedskrevne værdi for en anden restaurant.

Der skal opgøres fortjeneste eller tab, når der sælges indretningsudgifter, og fortjeneste eller tab skal opgøres som forskellen mellem salgssummen og den skattemæssigt nedskrevne værdi for den til den solgte virksomhed knyttede indretningsudgift.

På den baggrund og på baggrund af anparternes anskaffelsespris ved den skattefrie virksomhedsomdannelse og selskabets anlægskartotek ultimo 2009, har SKAT fundet, at opgørelse over avance/tab ved salg af indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler og afskrivning på indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler i behold ultimo 2008 kan opgøres således:

SKAT har forhøjet virksomhedens resultat med en skattepligtig fortjeneste ved salg af indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler med 454.835 kr.

SKAT har opgjort skattemæssige afskrivninger på de resterende restauranters indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler således:

SKAT har således nedsat virksomhedens resultat med godkendte afskrivninger på indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler med 110.891 kr. og 67.030 kr. SKAT har endvidere forhøjet virksomhedens resultat med de selvangivne afskrivninger på indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler på 60.944 kr.

Opgørelse af skattepligtig fortjeneste – Driftsmidler

Af anlægskartoteket ultimo 2009 (det nystiftede selskab) fremgår det blandt andet:

Da det er SKATs opfattelse, at hver enkelt restaurant skal anses for en virksomhed, skal der i henhold til afskrivningslovens § 5 føres en særskilt driftsmiddelkonto for hver restaurant. En negativ saldo i én restaurant kan ikke overføres til en anden.

Ifølge afskrivningslovens § 5 fremgår følgende:

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

Ifølge Karnovs lovsamling, note 13 til § 5 fremgår følgende:

Har den skattepligtige flere virksomheder, jf. noten til § 9, skal der opgøres en saldo for hver virksomhed (og en negativ saldo, jf. § 8, i én virksomhed kan ikke udlignes i en positiv saldo i en anden).

SKAT har fundet, at driftsmidler/inventar skal henføres til det enkelte aktiv (restaurant). Salgssummen for driftsmidler/inventar på én restaurant kan derfor ikke modregnes i købssummen eller i den skattemæssigt nedskrevne værdi for en anden restaurant.

Der skal opgøres fortjeneste eller tab, når der sælges driftsmidler/inventar i forbindelse med salg af én virksomhed, og fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og den skattemæssigt nedskrevne værdi for den til den solgte virksomhed knyttede driftsmidler/inventar.

Med baggrund i ovenstående oplysninger, herunder oplysningerne fra fastsættelse af anparternes anskaffelsespris ved den skattefrie virksomhedsomdannelse og selskabets anlægskartotek ultimo 2009, har SKAT fundet, at opgørelse over avance eller tab ved salg af driftsmidler/inventar og afskrivning på driftsmidler/inventar i behold ultimo 2008 kan opgøres således:

Driftsmidler/inventar i behold efter salget indgår, jf. nedenstående beregning, i den skattemæssige saldoværdi primo 2008 med følgende værdier. Der er ved beregningen forudsat, at der i de enkelte indkomstår er foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger.

SKAT har således nedsat virksomhedens resultat med et skattepligtigt tab ved salg af driftsmidler i forbindelse med salg af virksomhed (restaurant på [adresse1]) med 30.317 kr.

Jf. afskrivningslovens § 5, skal der opgøres en saldoværdi for hver enkelt selvstændig virksomhed. Driftsmidler købt før 2008, jf. ovenfor, må derfor kunne henføres til en restaurant, som har været drevet siden 2004 eller tidligere.

Driftsmidler købt i 2008 i forbindelse med købet af restauranten [virksomhed3] skal ligeledes afskrives på en særskilt konto.

SKAT har således forhøjet virksomhedens resultat med for meget afskrevet på driftsmidler med 7.580 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med 1.274.212 kr. Påstanden er fremkommet således:

Repræsentanten har gjort gældende, at såvel [virksomhed1] beliggende i [by1] som [virksomhed1] beliggende på [adresse1] i [by2] i skattemæssig henseende udgør én virksomhed, idet restauranterne i forhold til regnskab og drift har været behandlet som én virksomhed.

Som følge heraf er virksomheden berettiget til såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt at føre én samlet saldokonto for såvel goodwill, indretning af lokaler samt driftsmidler, hvorfor der ikke er grundlag for at avancebeskatte virksomheden ved afståelsen af [virksomhed1] beliggende på [adresse1] i [by2] i 2008.

Goodwill i forbindelse med et salg af en del af virksomheden skal påvirke den samlede virksomheds goodwill forholdsmæssigt, jf. det selvangivne resultat på 799.147 kr., som selskabets revisor har accepteret til beskatning.

Repræsentanten har henvist til Karnovs note til afskrivningslovens § 9, hvoraf følgende fremgår:

Problemet har sammenhæng med spørgsmålet, om skatteyderen har drevet flere virksomheder, og hvad der skal forstås ved en virksomhed, jf. SKATs Den juridiske vejledning C.C.6. Praksis er ikke entydigt; men der er tale om en samlet vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på, om der har været fælles regnskabsføring, administration, indkøb og registrering over for told- og skattemyndighederne m.v., og om der har været foretaget fælles saldoafskrivning.

Repræsentanten har endvidere henvist til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.C.3 og C.C.6 samt Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit E.C.2.4.9.2.

Det fremgår af SKATs egne vejledninger, at afgørelsen af, om der i skattemæssig henseende er tale om en eller flere virksomheder, beror på en konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag.

Momenter, som bl.a. kan tillægges betydning, er i hvilket omfang, der er tale om en “naturlig afgrænsning” af virksomhedernes område, herunder regnskabsførelsen, afskrivninger, administration, indkøb m.v.

På trods af at det direkte i SKATs Juridiske Vejledning og i Ligningsvejledningen er anført, at “fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration og fælles indkøb” særligt har betydning ved vurderingen af, om der skattemæssigt er tale om én eller flere virksomheder, har SKAT ved afgørelsen af 6. maj 2011 ikke lagt afgørende vægt herpå.

Som det fremgår af virksomhedens regnskaber, har der været tale om fælles regnskabsføring og fælles saldoafskrivning. Repræsentanten har henvist til den fremlagte dokumentation, hvorefter det fremgår, at [virksomhed1] i [storcenter] og [virksomhed1] på [adresse1] var drevet fuldstændig ens.

Det fremgår således, at der var tale om et fælles menukort for begge restauranter. Ligeledes fremgår det tydeligt af menukortet, at der var tale om to “søsterrestauranter”, der begge hed [virksomhed1]. Dertil kommer, at køkkenet i begge restauranter var indrettet fuldstændigt ens, hvilket bl.a. indbefattede den særlige pizzaovn, som var eksklusiv for [virksomhed1].

Herudover var de ansatte ifølge deres kontrakter forpligtede til at arbejde begge steder, hvilket de tillige har erklæret overfor Landsskatteretten i de fremlagte erklæringer. De ansatte var således ansat i virksomheden som sådan og var pligtige til at møde ind på et af virksomhedens to driftssteder.

Endvidere er det dokumenteret, at der har været fælles indkøb i restauranterne, ligesom klageren personligt har forestået administrationen af begge restauranter, hvorfor der tillige har været fælles administration.

For så vidt angår SKATs begrundelse bemærkes det, at der ikke nogen steder i SKATs egne vejledninger nævnes spørgsmålet om kundegrundlaget. Det bemærkes i den forbindelse, at det er de færreste restaurationskæder, der kan drive en restaurant alene på baggrund af en afgrænset målgruppe. Som det fremgår af menukortet, er der tale om en bred vifte af retter, der skal ramme bredest muligt.

I øvrigt bemærkes, at SKAT ikke har ret i deres antagelse vedrørende kundegrundlaget, idet der såvel i [storcenter] som på [adresse1] er tale om handlende, der opholder sig i nærheden af restauranten.

I forhold til den geografiske placering bemærkes, at denne betingelse ligeledes ikke indgår i SKATs vejledninger. Herudover kan dette kriterium ikke anses at have vægt, idet der er tale om ens restaurationer, der af naturlige årsager etableres med en vis geografisk distance, ligesom det i stort omfang beror på tilfældigheder, hvor og hvornår muligheden for at finde en egnet restaurant byder sig.

For så vidt angår spørgsmålet om goodwill ved overdragelsen, har repræsentanten bemærket, at dette alene har betydning, i det omfang goodwillen må anses at udgøre den samlede virksomhed. I et tilfælde som det foreliggende sælges der alene en del af virksomhedens samlede goodwill, hvorfor det forhold, at der beregnes goodwill ved salget, ikke i sig selv taler for, at der er tale om en egentlig virksomhedsoverdragelse.

I øvrigt har repræsentanten bemærket, at der, som eksempel på et tilfælde, hvor der i skattemæssig henseende drives én virksomhed, i SKATs Juridiske Vejledning netop er nævnt et bageri og flere bageriudsalg. Heri er forudsat, at der er tale om bageriudsalg, der drives fra forskellige geografiske lokaliteter. Dette strider på afgørende vis mod SKATs begrundelse i nærværende sag, hvor SKAT hæfter sig ved den geografiske placering.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af praksis, herunder tillige SKATs Juridiske Vejledning m.v., at det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en eller flere selvstændige virksomheder med samme ejer. Såfremt en skattepligtig driver en række ensartede virksomheder, kan disse efter en konkret vurdering således udgøre en samlet virksomhed.

Ved vurderingen heraf tages der udgangspunkt i, hvad der i almindeligt sprogbrug forstås ved en virksomhed. Derudover tages det i betragtning, hvorvidt der har været fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration, fælles indkøb m.v., samt den skattepligtiges deltagelse i virksomheden i øvrigt. Der kan bl.a. henvises til SKM2009.259.BR, SKM2001.394.LSR og TfS 1988.287.

Hvis der i forbindelse med salg af en eller flere ud af en række ensartede virksomheder aftales afståelse af goodwill, konkurrenceklausul, kundeklausul, overdragelse af personale, anvendelse af virksomhedsoverdragelsesloven m.v., kan dette pege i retning af, at der er tale om salg af en selvstændig virksomhed.

Hvis man ved vurderingen når frem til, at der er tale om flere virksomheder, der udgør én samlet virksomhed, skal de frasolgte aktivers salgssum fragå i aktivernes afskrivningsberettigede saldoværdi, hvorved afskrivningssaldoens størrelse og dermed afskrivningerne påvirkes, jf. afskrivningslovens § 5.

Hvis man ved vurderingen når frem til, at der er tale om flere selvstændige virksomheder, skal der ved salg af en af disse virksomheder foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab på de solgte aktiver, som skal med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 9.

Det fremgår af sagen, at klageren ved slutseddel af 20. juni 2008 solgte en af sine restauranter beliggende på [adresse1] i [by2]. Ifølge slutsedlens pkt. 5 udgjorde købesummen 6.000.000 kr. og var fordelt med 4.000.000 kr. på inventar og driftsmidler og 2.000.000 kr. på goodwill.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at salget af den pågældende restaurant kan betragtes som salg af en selvstændig virksomhed, hvorved der skal foretages ophørsbeskatning, jf. afskrivningslovens § 9.

Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det af slutsedlens pkt. 2 følger, at der ved salget af restauranten blev overdraget brugsret til telefonnummer, hjemmeside og domænenavn, og at køberen var berettiget til at benytte navnet ”[virksomhed1]”. Ved slutsedlens pkt. 5 og 8 blev der endvidere overdraget goodwill og personale, og ved slutsedlens pkt. 10 blev der indgået konkurrenceklausul, hvorefter klageren som sælger af restauranten forpligtede sig til ikke at drive konkurrerende virksomhed indenfor 500 meter i 3 år.

Det forhold, at klageren regnskabsmæssigt har anset restauranterne for én samlet virksomhed ændrer efter Landsskatterettens opfattelse ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.