Journalnr. 13-0078580

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klageren indkomst på grund af negativt privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 225.817 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ikke har oppebåret indtægter eller modtaget anden form for indkomst i indkomståret 2011. Klageren er gift med [person1] (Cpr.-nr. [...]), som ifølge Udskrift fra det Centrale Person Register er udrejst til Rumænien den 11. november 1992. Klageren har i følge selvangivelsen for indkomståret 2011 haft en skattepligtig indkomst på - 43.474 kr. bestående af renteudgifter på 32.832 kr. og udgifter til arbejdsløshedsforsikring på 10.642 kr.

Klageren er ejer af et parcelhus beliggende [adresse1], [by1]. Ejendomsværdien udgjorde ultimo 2011 1.350.000 kr.

SKAT har opgjort klageren primo og ultimo formue 2011 til henholdsvis 548.383 kr. og 610.587 kr. Klagerens privatforbrug er med udgangspunkt i primo og ultimo formuen opgjort til - 60.817 kr.

Klagerens forudsatte privatforbrug er af SKAT opgjort således:

	Månedligt	Årligt
Skønnet udgifter til mad, beklædning, fritid mv. Forbrugerstyrelsens standardbudget pr. måned/årligt	6.482 kr.	75.000 kr.
Skønnet boligudgift, jf. boligejernes videncenter:
El 5.600 kWh/1,70 (1 person)	8000 kr.
Varme	15.000 kr.
Forsikring	4.000 kr.
Vedligeholdelse	10.000 kr.
Renovation	4.000 kr.
I alt (afrundet)	41.000 kr.	40.000 kr.

Skønnede biludgifter 12,5 km/l - 20.000 km [virksomhed1]	18.080 kr.
Dæk	4.779 kr.
Vedligeholdelse	13.606 kr.
Forsikring	9.603 kr.
Ejerafgift	4.500 kr.
I alt årligt for en bil (afrundet)	50.568 kr.	50.000 kr.
I alt		165.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 225.817. Forhøjelsen er baseret på et forudsat et privatforbrug på 165.000 kr. Der er henvist til skattekontrollovens § 5, stk. 3 og 6 B samt personskattelovens § 3.

SKAT har anmodet om indsendelse af kontospecifikationer samt dokumentation for eventuelt optagne private lån. Som følge af manglende indsendelse af den udbedte dokumentation har SKAT rekvireret kontospecifikationer fra pengeinstitutter.

I tilfælde hvor et beregnet privatforbrug er negativt, kan både lønmodtagere og erhvervsdrivend blive bedt om at redegøre herfor. Såfremt det ikke dokumenteres eller sandsynliggøres, at privatforbruget er finansieret af ikke-skattepligtige midler, kan der foretages en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT kan af kontroloplysninger fra R75 konstatere, at klageren er gift, og at ægtefællen ikke bor på samme adresse. Det er ikke muligt af bankkontoudtog at udlede, at ægtefællen har bidraget til den fælles husholdning. Det er derfor SKATs opfattelse, at formueforklaringen alene skal omfatte klagerens økonomiske forhold.

Det er over for SKAT oplyst, at klagerens sønner har arvet. Det findes ikke at have virkning for SKATs beregning af klagerens privatforbrug, idet der ikke foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse af optagne lån hos de pågældende arvinger.

Ved SKATs beregning af privatforbruget indgår kun 1 bil.

Klageren har udarbejdet en opgørelse, hvorefter de faktiske udgifter er opgjort til 97.500 kr. Opgørelsen er opgjort på grundlag af skønnede udgifter, mens SKATs opgørelse baserer sig på oplysninger fra henholdsvis [virksomhed1], Boligejernes Videncenter og Forbrugerstyrelsen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens ægtefælle har nedlagt påstand om nedsættelse af indkomsten med den tillagte forhøjelse på 225.817 kr.

Klageren har ingen indkomst (husmoder), men SKAT mener, at skattekontrolloven giver SKAT ret til ikke at godkende ægtefællens forsørgerpligt overfor klageren. Pengene fra et pantebrevssalg ligger i en bankboks i Danmark, hvor klageren kan tage fra, når hun har brug for det. Herudover har klageren og ægtefællens sønner arvet over 2.000.000 kr. tilsammen, som er udbetalt kontant fra boet og godkendt af Skattecenter [by1]. Disse penge har også været lagt i samme bankboks. SKAT har fået dokumenteret arven, og de har også godkendt arven. Der vedlægges følgende bilag:

Bilag A: Viser den faktiske kørsel pr. år udskrevet af Trafikstyrelsen.

Bilag B: Viser den faktiske udgifter til bolig og daglige fornødenheder.

Bilag C: Viser ægtefællen pantebrevssalg på 300.000 kr.

Det er klageren og ægtefælles opfattelse, at det er ren personforfølgelse, fordi ægtefællen ikke er bange for at

..."give SKAT af "grovfilen", og at jeg samtidigt har hjulpet flere unge mennesker i sager om SKAT, som jeg i al beskedenhed har tilladt mig at vinde"...

Ægtefællen har ikke modtaget honorar for at køre sagerne,

..."men gør det kun af had til SKAT"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Privatforbrugsopgørelsen viser et negativt privatforbrug på 60.817 kr.

Det er ikke dokumenteret, at klagerens ægtefælle, som klageren efter det oplyste ikke er samlevende med, har overført midler til klageren til dækning af privatforbruget. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren har rådet over en formue eller at hun har optaget private lån, der har kunnet dækket klagerens leveomkostninger.

Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Da det skøn, som SKAT har udøvet, ikke kan anses for åbenbart urimeligt eller udøvet på et fejlagtig grundlag, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.