Hvis du ønsker at bruge de udvidede faciliteter, i form af:

• Afgørelser de seneste uger
• Søgefunktion
• Mest læste

skal du gøre dette fra menusystemet på MomsMail eller SkatteMail.

Journalnr. 11-00167

LSR af 09/08-11

Klagen vedrører ikke medregnede indskud på konto, ikke medregnede renteindtægter, ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger, ikke medregnede aktieudbytter samt ikke fratrukne tab/medregnede gevinster ved afståelse af investeringsbeviser i [finans1].

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

SKAT har anset ikke medregnede indskud på konto for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 220.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 109.678 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2000

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 126.102 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2001

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 129.236 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2002

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 107.341 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 27.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2003

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 102.302 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 68.513 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Aktieindkomst

SKAT har anset ikke medregnede aktieudbytter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 200 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2004

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 77.051 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 130.250 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har godkendt tab ved afståelse af investeringsbeviser i [finans1] for kapitalindkomst med 11.540 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Aktieindkomst

SKAT har anset ikke medregnede aktieudbytter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 400 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2005

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 79.833 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 77.400 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Aktieindkomst

SKAT har anset ikke medregnede aktieudbytter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 500 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2006

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 66.199 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 28.900 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har godkendt tab ved afståelse af investeringsbeviser i [finans1] for kapitalindkomst med 26.233 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2007

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 68.943 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 36.400 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset medregnede gevinster ved afståelse af investeringsbeviser i [finans1] for kapitalindkomst. Forhøjelse med 5.811 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

Kapitalindkomst

SKAT har anset ikke medregnede renteindtægter for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 15.656 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har anset ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger for skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 71.600 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har godkendt tab ved afståelse af investeringsbeviser i [finans1] for kapitalindkomst med 2.701 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

I forbindelse med kontrol af valutaudlændingekonti (udenlandske personer/selskabers konti i danske pengeinstitutter) i en række pengeinstitutter er der i februar 2008 skrevet til [finans1], [by1], om oplysninger vedrørende en nærmere angivet valutaudlændingekonto, hvor [person1] står som ejer af kontoen. Der er mellem SKAT og klageren uenighed om, hvorvidt klageren er den reelle ejer af kontoen.

Den 19. maj 2009 er der anmodet om yderligere oplysninger i [finans1], hvilke er modtaget den 4. juni 2009.

I skrivelse af 13. november 2009 er klageren anmodet om at deltage i et møde hos SKAT.

Statsautoriseret revisor [person2], [virksomhed1], [by1], har den 18. november 2009 telefonisk fremsagt ønske om en dagsorden til mødet, hvorfor der flere gange er forsøgt at ringe til revisor om mødet. Da det ikke lykkedes at træffe revisor, er der den 25. november 2009 sendt en mail til revisor med forslag til en ny mødedato, hvorefter revisor den 26. november 2009 har ønsket at få udsat mødet og samtidig anmodet om aktindsigt.

Svar på aktindsigt, alene omfattende fuldmagtsforhold og kontanthævninger, er sendt til revisor den 26. november 2009.

I skrivelse af 3. december 2009 har revisor anmodet om fuld aktindsigt, hvilket er drøftet med revisor pr. telefon den 15. december 2009. Revisor oplyste, at klageren ikke var ejer af kontoen, og de ville sende en redegørelse for dette.

Da ovennævnte redegørelse ikke blev modtaget, er det i mail af 5. februar 2010 meddelt revisor, at sagen vil blive viderebehandlet på anden vis, hvis der ikke kommer yderligere fra revisor.

I skrivelse af 16. februar 2010 er [finans1] anmodet om at indsende yderligere oplysninger vedrørende valutaudlændingekontoen, hvilket delvist er modtaget den 14. april 2010.

Den 15. april 2010 er [finans1] v/[person3] og [person4] kontaktet vedrørende det indsendte materiale.

Da der ikke blev modtaget nogen redegørelse m.v. hverken fra klageren eller revisor, blev der den 16. april 2010 sendt forslag til ændring af skatteansættelserne vedlagt SKATs sagsfremstilling til klageren med kopi til revisor.

I mail af 10. maj 2010 har advokat [person5], [virksomhed2], [by1], meddelt, at klageren har anmodet ham om at repræsentere ham. De er ikke enige i SKATs forslag og ønsker yderligere aktindsigt, hvilket er givet i mail af 11. maj 2010.

Advokaten har flere gange indsendt redegørelser og dokumentation både pr. mail og som almindelig post, senest den 30. september 2010.

Den 25. juni 2010 er der anmodet om materiale vedrørende handel med værdipapirer fra [finans1], hvilket er modtaget den 6. august 2010.

Den 6. juli 2010 er det aftalt med advokaten, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27 suspenderes indtil den 6. oktober 2010. Den 30. september 2010 er det aftalt, at fristen udsættes til den 30. oktober 2010. Det er oplyst, at sagsfremstilling efterfølgende vil blive fremsendt til klageren med kopi til advokaten sammen med SKATs afgørelse vedrørende skatteansættelserne, og at sagen efterfølgende vil blive sendt til Sagscenter Person-Straffesager med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold.

Skatteansættelserne, som alene er behandlet vedrørende de nævnte forhold, er behandlet for 1999 - 2008. Årene før 1999 kan ikke behandles på grund af forældelse, og klageren skal selv selvangive beløbene for 2009.

Klageren har gennem en årrække drevet virksomhed med automat- og ejendomsudlejning i såvel personlig som selskabsregi.

Klageren har kalenderåret som regnskabsår.

Der foreligger i sagen ikke tvist om de talmæssige opgørelser over indskud, renteindtægter m.v.

Vedrørende valutaudlændingekonto i [finans1]

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af valutaudlændingekonti i en række pengeinstitutter er det konstateret, at der i [finans1], [by1], er oprettet en valutaudlændingekonto - kontonr. [...1], der er registret som tilhørende [person1], der er bosiddende i Schweiz.

Klageren har siden 22. november 1993 haft fuldmagt til kontoen. Det fremgår af fuld- magten, at alene klageren kan disponere over kontoen, og fuldmagten omfatter "alle forhold".

Der er modtaget kontoudtog for perioden januar 1997 - maj 2009, hvor der den 13. juni 1997, 10. december 1998, 11. februar 1999 samt 17. november 1999 er indsat henholdsvis 35.000 kr., 50.000 kr., 130.000 kr. og 90.000 kr., i alt 305.000 kr.

Det er konstateret, at klageren i 2005 - 2007 fordelt på 7 hævninger har hævet 490.000 kr. på kontoen. Derudover er der i perioden 1999 - 2008 hævet 340.000 kr. fordelt på 5 hævninger, men der er ikke indhentet underbilag på disse hævninger.

Saldoen på kontoen har varieret gennem perioden mellem kr. - 732.603 den 17. maj 2005 til 2.004.076 kr. den 11. oktober 2007. Udover ovennævnte indsætninger og hævninger har bevægelserne på kontoen hovedsageligt tilknytning til værdipapirer i et tilhørende depot. Kontoen har således udelukkende været benyttet som en "pengetank" og ikke til betaling af dagligdagsudgifter.

I det tilknyttede værdipapirdepot er der placeret en del værdipapirer bl.a. obligationer, aktier og investeringsbeviser. Der er modtaget depotudskrifter/årsopgørelser for årene 1999 - 2008, og ultimoværdierne af depotet har udgjort:

År	Beløb	År	Beløb	År	Beløb	År	Beløb	År	Beløb
1999	1.895.083	2000	2.074.029	2001	2.218.738	2002	2.425.218	2003	2.577.460
2004	2.701.323	2005	2.536.694	2006	2.560.169	2007	2.515.310	2008	1.561.087

Til yderligere belysning af, hvem der reelt disponerer over kontoen, er der anmodet om 20 underbilag vedrørende værdipapirhandler, ca. to pr. år for 1999 - 2009 samt underbilag til indsætningerne i 1999.

Der fremgår ikke noget om ordregiver på de modtagne kopier af fondsnotaerne, og der er ikke modtaget underbilag til indsætningerne.

[person6] og [person7], [finans1], har den 15. april 2010 oplyst, at banken kun opbevarer underbilag vedrørende indsætninger i 5 år, hvorfor disse ikke kan fremskaffes for 1999. Vedrørende manglende ordregiver på fondsnotaerne blev det oplyst, at banken i forbindelse med opkald til fondsafdelingen optager samtalen på bånd, som kun gemmes i 6 måneder, hvorfor der ikke er behov for at anføre ordregiver.

Efter anmodning fra SKAT har [finans1] den 5. august 2010 indsendt yderligere oplysninger vedrørende kontoen. Banken har bl.a. indsendt en kopi af en skrivelse af 21. februar 2000, hvor [person1] anmoder om at udtræde af formueplejesystemet og fremover lade klageren handle på hans vegne. Samtidig anmoder han banken om at opsamle posten, så den kan afhentes af klageren eller ham selv.

Banken oplyser, at de telefoniske samtaler arkiveres i 6 måneder, hvorfor de ikke har nogen optagelser, da der ikke er handlet i det tidsrum. Udover optagelserne af telefonsamtalerne registrerer banken aftalerne i et internt "Log-system", hvor investeringsrådgiveren kort noterer, hvad der er aftalt. Disse Log-registreringer er sket siden 1. november 2007. De har medsendt en udskrift vedrørende en samtale af 22. januar 2009, hvor de har drøftet investeringer med klageren.

SKAT har p.t. ikke anmodet om yderligere udskrifter fra bankens Log-system.

Landsskatteretten har anmodet om yderligere oplysninger til brug for sagen, herunder anmodet om dokumentation for [person1]s fuldmagt og instrukser til klageren.

Landsskatteretten har ikke modtaget svar på de stillede spørgsmål, ligesom der ikke er modtaget den ønskede dokumentation.

SKATs afgørelse

Efter anmodning fra SKAT er der over flere gange indsendt kopier af kontoudtog vedrørende nogle af klagerens bankkonti. Der er ikke fundet bevægelser på disse konti, som direkte havde forbindelser med kontanthævninger på valutaudlændingekontoen. Det kan dog konstateres, at der er foretaget en række indsætninger på konto [...2] i [finans1], som kunne indeholde beløb stammende fra disse hævninger, ligesom det kan konstateres, at advokaten ikke har indsendt samtlige kontoudtog, idet der er "huller" i rækkefølgen.

Da denne konto er meget omfangsrig, og SKAT i øvrigt ikke tillægger det afgørende betydning, at der ikke er fundet beløb stammende fra valutaudlændingekontoen på kontoen, foretages der ikke yderligere vedrørende indsætninger og de manglende kontoudtog.

SKAT har valgt ikke at kontakte [person1], som er den formelle ejer af valutaudlændingekontoen, fordi han ikke er bosiddende i/skattepligtig til Danmark, hvorfor SKAT ikke har nogen hjemmel vedrørende hans indkomstforhold.

Efter de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at klageren er den reelle ejer af kontoen og det tilhørende depot. Ved denne vurdering er der især lagt vægt på:

- at klageren siden 22. november 1993 har haft fuldmagt til kontoen, hvorefter alene han kan disponere over "alle forhold" vedrørende kontoen,

- at klageren siden 21. februar 2000 er indtrådt i bankens formueplejesystem og i minimum to tilfælde har aftalt investeringer med banken,

- at banken siden 21. februar 2000 har opsamlet posten, så den kan afhentes af klageren eller [person1],

- at klageren ifølge de foreliggende oplysninger er den eneste, som har hævet penge på kontoen samt

- at klageren ikke har afgivet nogen egentlig forklaring på hans tilknytning til kontoen og først efter SKATs fremsendelse af ændringsforlag har ønsket at indsende noget vedrørende kontoen.

Vedrørende advokatens bemærkninger om, at der ikke foreligger nogen former for bevis eller indicier, der peger i retning af, at klageren er den reelle ejer af kontoen, skal det bemærkes, at SKAT i andre sager har konstateret, at der benyttes såkaldte "stråmænd". Stråmanden fremstår som indehaveren af f.eks. en konto eller et firma, mens det er en anden, som er den reelle ejer og handler som sådan.

Efter SKATs opfattelse er det ikke almindeligt at overgive disponeringsretten fuldstændigt til en anden og samtidig ikke selv kunne holde øje med, hvad som sker med kontoen. Ved afgivelsen af fuldmagten, som giver klageren adgang til på alle måde at disponere over kontoen og samtidig få alt post sendt/udleveret til klageren, har [person1] helt overladt "magten" over kontoen til klageren.

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at klageren er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen i [finans1] og det tilhørende depot. Det forhold, at kontoen er registreret i [person1]s navn anses for at være proforma, og det tillægges derfor ikke skattemæssig betydning, hvorfor klageren skal beskattes af de midler og det afkast, der er forbundet med kontoen og det tilhørende depot.

Vedrørende indsætninger på valutaudlændingekontoen

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen for perioden 1999 - 2008 er det konstateret, at der den 11. februar og 17. november 1999 er indsat henholdsvis 130.000 kr. og 90.000 kr., i alt 220.000 kr.

Som det fremgår af ovenstående har det ikke været muligt for [finans1] at fremskaffe underbilag til disse indsætninger.

SKATs afgørelse

Som det fremgår af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at klageren skal anses for at være den reelle ejer af valutaudlændingekontoen m.v. i [finans1].

Da beløbene er sat ind på kontoen, som er registreret i [person1]s navn og dermed forsøgt skjult for SKAT, og klageren ikke har påvist, hvor beløbene stammer fra, er det SKATs formodning, at der er tale om ikke beskattede penge.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Det er således ikke afgørende om indtægterne stammer fra Danmark eller udlandet.

På grundlag af ovenstående er den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 forhøjet med 220.000 kr. vedrørende de formodede ubeskattede beløb, som er indsat på kontoen. Beløbene, som er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 og bidragspligtige ifølge arbejdsmarkedsfondslovens § 7, anses for personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3.

Vedrørende renteindtægter

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen er det konstateret, at der er indsat en del beløb på kontoen vedrørende renter af indestående og obligationer. På grundlag af årsopgørelserne/depotudskrifterne er der lavet en specificeret opgørelse af obligationsrenterne.

Følgende rentebeløb er indsat på kontoen for indkomstårene 1999-2008:

Indkomstår	Renter af indestående	Renter af obligationer	I alt
1999	180 kr.	109.499 kr.	109.678 kr.
2000	337 kr.	125.766 kr.	126.102 kr.
2001	206 kr.	129.029 kr.	129.236 kr.
2002	153 kr.	107.188 kr.	107.341 kr.
2003	455 kr.	101.847 kr.	102.302 kr.
2004	1.297 kr.	75.754 kr.	77.051 kr.
2005	939 kr.	78.894 kr.	79.833 kr.
2006	370 kr.	65.829 kr.	66.199 kr.
2007	5.892 kr.	63.051 kr.	68.943 kr.
2008	136 kr.	15.520 kr.	15.656 kr.
I alt	9.965 kr.	872.377 kr.	882.343 kr.

SKATs afgørelse

Renteindtægter er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 e. Ifølge ligningslovens § 5 C skal vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handlen afvikles.

Alle obligationerne er danske obligationer, og det er uden skattemæssig betydning, at de er/var placeret i et udenlandsk depot.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 1999-2008 forhøjet med i alt 882.343 kr. vedrørende renteindtægter, som er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 e.

Vedrørende udbytter

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen er det konstateret, at der er indsat en del beløb på kontoen vedrørende udbytter/udlodninger på aktier og investeringsforeninger. Ifølge årsopgørelserne/depotudskrifterne er der udloddet følgende udbytter på papirerne i depotet for indkomstårene 2002-2008:

Papir	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	I alt
[virksomhed3] A/S		200	400	500				1.100
[finans1] Nye Obl. Markeder Valuta					7.200	12.000	42.000	61.200
[finans1] Nye Obl. Markeder	27.000	38.500	51.500	51.150	21.700	24.400	29.600	243.850
[finans1] Virksomhedsobl.		30.013	78.750	26.250				135.013
I alt	27.000	68.713	130.650	77.900	28.900	36.400	71.600	441.163

Ved udbetalingen af aktieudbytterne fra [virksomhed3] A/S er der indeholdt henholdsvis 56 kr., 112 kr. og 140 kr. i udbytteskat. Der er ikke indeholdt udbytteskat ved de andre udlodninger.

SKATs afgørelse

Aktieudbytter er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A. Beskatningen af udlodninger fra investeringsforeninger er afhængig af, hvilke papirer investeringsforeningen har placeret foreningens midler i. Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, anses udbytter, som ikke er aktieindkomst efter § 4 a (afkast som kan henføres til investeringer i aktier), for kapitalindkomst.

I forbindelse med udlodningerne fra investeringsforeningerne bliver det oplyst, hvordan udlodningerne fordeler sig på henholdsvis aktieindkomst, kapitalindkomst og en eventuel skattefri andel.

Ifølge årsopgørelserne er de pågældende udlodninger fra [finans1] kapitalindkomst.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2003 - 2005 forhøjet med i alt 1.100 kr. vedrørende aktieudbytter af [virksomhed3] A/S. Beløbene, som er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A, anses for aktieindkomst ifølge personskattelovens § 4 a. De indeholdte udbytteskatter godskrives ved skatteberegningerne. Indkomstårene 2002 - 2008 er forhøjet med i alt 440.063 kr. vedrørende udlodninger fra [finans1]. Beløbene, som er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A, anses for kapitalindkomst ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende kapitalgevinster

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen/depotopgørelserne er det konstateret, at der er investeret betydelige beløb i obligationer, aktier og investeringsbeviser.

SKATs afgørelse

Aktier:

Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4 var fortjenester skattefrie og tab var ikke fradrags-/modregningsberettigede ved afståelse af børsnoterede aktier mv., som havde været ejet i tre år eller mere, hvis beholdningen af børsnoterede aktier indenfor tre år inden afståelsen ikke oversteg en beløbsgrænse. Denne beløbsgrænse pristalsreguleres, og der er en samlet beløbsgrænse for ægtefæller.

Ifølge de foreliggende oplysninger oversteg værdien af klageren og ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier m.v. ikke beløbsgrænserne i 2002 - 2005, som udgjorde henholdsvis 250.100 kr., 258.900 kr., 267.300 kr. og 273.100 kr.

Investeringsbeviser:

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 22 (eller dagældende § 2d) er gevinster på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede, skattepligtige. Tab på disse kan alene fratrækkes, hvis investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

[finans1] Nye Oblg Markeder/Virksomhedsobligationer investerer ifølge foreliggende oplysninger i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Gevinster og tab på aktier og investeringsbeviser opgøres efter gennemsnitsmetode.

På grundlag af årsopgørelserne/depotudskrifterne er der lavet nedenstående avanceopgørelser for de aktier og investeringsbeviser, som er afstået i perioden:

	Dato	Køb/salg	Nom.	Kurs	Kursværdi	Gevinst/tab
[virksomhed3] A/S	25.02.2000	køb	100	545,0000	- 54.909
	09.05.2005	salg	- 100	465,0000	46.151	- 8.758

	Dato	Køb/salg	Nom.	Kurs/G-kurs	Kursværdi	Salgspris	Gevinst/tab
[finans1] Nye Obl. Markeder	26.10.2001	køb	1.800	137,2000	248.195
	23.04.2002	køb	200	134,4000	27.082
	14.07.2004	køb	1.100	124,8000	137.966
			3.100	133,3041	413.243
	01.09.2006	salg	-790	133,3041	-105.310	105.306	- 4
			2.310	133,3041	307.933
	17.01.2007		-710	133,3041	-94.646	100.457	5.811
			1.600	133,3041	213.287
	15.04.2008	salg	-136	133.3041	-18.129	15.428	- 2.701
		rest	1.464	133,3041	195.157
[finans1] Virksomhedsobl.	09.11.2001	køb	2.450	102,0000	249.900
	04.04.2003	køb	2.550	97,5500	249.996
			5.000	99,9793	499.896
	14.07.2004	salg	- 1.500	99,9793	-149.969	139.125	-11.540
			3.500	99,9793	349.927
	06.02.2006	salg	-3.500	99,9793	-349.927	325.325	-26.229
		rest	0		0

Ved avanceopgørelserne er afregningsbeløbene fra kontoudtogene benyttet og handelsomkostninger m.v. er således fratrukket.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2004, 2006 og 2008 godkendt med henholdsvis 11.540 kr., 26.233 kr. og 2.701 kr. vedrørende tab på investeringsbeviserne i [finans1]. Den skattepligtige indkomst er for indkomståret 2007 forhøjet med 5.811 kr. vedrørende fortjeneste på investeringsbeviserne i [finans1]. Beløbene, der er skattepligtige/fradragsberettigede ifølge aktieavancebeskatningslovens § 22 (eller dagældende § 2d) er anset for kapitalindkomst ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Da klageren og ægtefællens samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. ikke oversteg bagatelgrænserne for børsnoterede aktier m.v., og aktierne i [virksomhed3] A/S har været ejet i mere end tre år, kan tabet ikke fratrækkes/modregnes.

SKAT har tillige anført, at efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2006 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i § 26 kan en skatteansættelse ifølge § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær ansættelse).

Myndighedernes krav er som udgangspunkt omfattet af forældelseslovens generelle 3 års frist, der løber fra kravets forfaldstidspunkt. I særlige tilfælde gælder en 10 års frist i stedet for 3 års fristen. Forfaldstidspunktet for SKATs krav er fastsat i skatteforvaltningsloven.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, er forældelsesfristen 10 år for alle krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse af skattekrav. Fristen på 10 år er absolut og kan ikke suspenderes, men vil dog være afbrudt, hvis der varsles ansættelsesændring inden 10 års-fristens udløb. I så fald vil det afledte krav tidligst være formueretligt forældet 1 år efter, at den skattepligtige er blevet underrettet om afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, og forældelseslovens § 21, stk. 2.

Varslingen af ansættelsesændring vedrørende personlige skatter for indkomståret 1999, som oprindeligt forfaldt 1. september, 1. oktober og 1. november 2000 vil således udløbe efter denne bestemmelse med hver 1/3 af kravet pr. 1. september, 1. oktober og 1. november 2010, og skattekravet vil være formueretlig forældet 1 år efter underretningen om afgørelsen.

Under hensyn til sagens omstændigheder har SKAT vurderet, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt for så vidt angår indeståendet på kontoen og de forhold, som er forbundet hermed, hvorfor der kan foretages ekstraordinære skatteansættelser vedrørende disse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, kan der på nuværende tidspunkt dog ikke foretages ændringer vedrørende indkomståret 1998 og tidligere.

Der henvises endvidere til afsnittene i G og N i SKATs ligningsvejledning vedrørende processuelle regler.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er ejer af valutaudlændingekonto oprettet i [finans1] og følgelig ikke kan beskattes af de midler og det afkast, der er forbundet med kontoen.

Der klages over SKATs afgørelse af 27. oktober 2010, hvor SKAT samlet hæver klagerens indtægt med 1.508.841 kr. for indkomstårene 1999 - 2008.

Sagens forløb

Sagen opstår i forbindelse med SKATs kontrol vedrørende valutaudlændingekonti herunder kontrol med udenlandske personers konti i danske pengeinstitutter, i hvilken forbindelse SKAT rettede henvendelse til [finans1] i [by1]. Denne henvendelse fandt sted i januar måned 2008.

I den forbindelse modtog SKAT oplysninger vedrørende den konto, som sagen her vedrører, hvilket medførte, at SKAT efterfølgende anmodede om yderligere oplysninger om kontoen, som SKAT modtog den 20. februar 2008.

Herefter var der ikke yderligere kontakt mellem SKAT og [finans1], førend SKAT igen den 19. maj 2009 anmodede om yderligere materiale i form af kontoudtog, årsopgørelser samt depotudskrifter.

Der har i den efterfølgende periode været en dialog mellem klagerens revisor og SKAT omkring afholdelse af møde vedrørende kontoen m.v.

SKAT anmodede, igen, den 16. februar 2010 [finans1] om yderligere materiale i form af underbilag til posteringen på kontoen, ligesom [finans1] den 15. april 2010 blev kontaktet af SKAT vedrørende det materiale, der i den mellemliggende periode var modtaget.

SKAT fremsendte den 16. april 2010 forslag til afgørelse. I forbindelse hermed blev sagen overgivet til repræsentanten, der i forbindelse med sagens behandling anmodede om aktindsigt hos SKAT, hvilket blev imødekommet den 11. maj 2010.

Der har herefter været løbende dialog om sagen mellem repræsentanten og SKAT, der ønskede en række yderligere oplysninger, hvilke er fremsendt.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKATs kendelse er dateret den 27. oktober 2010, hvilket skal sammenholdes med, at forslag til afgørelse er dateret den 16. april 2010.

Baggrunden herfor skal findes i, at det mellem SKAT og repræsentanten blev aftalt, at SKATs 3 måneders frist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, blev suspenderet.

Det er således ikke korrekt som anført i sagsfremstillingen, at der blev aftalt en suspension af 6 måneders fristen, hvilket i øvrigt også fremgår af SKATs skrivelse til repræsentanten, der er fremlagt. Det, der blev aftalt - og det bestrides naturligvis ikke - var en suspension af 3 måneders fristen.

Det giver i øvrigt heller ikke mening at drøfte en suspension af 6 måneders fristen, idet den er sprunget længe inden, repræsentanten indtrådte i sagen, og allerede i forbindelse med den lange periode, der går fra den første henvendelse til [finans1] i januar/februar 2008 og i perioden frem til den 19. maj 2009.

Den konto, som sagen vedrører, er en valutaudlændingekonto, oprettet i [finans1] i [by1], der er tilhørende [person1], der tillige er registreret som kontoens indehaver. [person1] er bosiddende i Schweiz, men har haft sommerhus i Danmark igennem en meget lang årrække.

Klageren har siden 1993 haft fuldmagt til kontoen i henhold til fuldmagt udstedt af [person1] - og underskrevet af denne, såvel som klageren.

Der er fremlagt kopi af kontohavers - [person1]s - underskrift på, at [finans1]s forretningsbetingelser er modtaget og læst. [person1] har den 23. november 2010 kontaktet [finans1] og tilbagekaldt klagerens fuldmagt, hvilket [finans1] den 26. november 2010 har bekræftet overfor klageren.

Klageren har således dags dato ingen fuldmagt til kontoen, og dermed ej heller nogen viden om, eller indsigt i kontoen. Det bemærkes således, at [finans1] i henhold til instrukser fra kontoens indehaver har ophævet klagerens fuldmagt.

[person1] meddelte den 21. februar 2000 [finans1], at han ønskede at udtræde af formueplejesystemet og fremover lade klageren disponere på hans vegne.

Der har på intet tidspunkt været homebanking tilknyttet kontoen.

[person1] oplyste samtidig, at han ønskede, at [finans1] skulle opsamle posten, så den kunne afhentes af klageren eller ham selv.

Klageren har således ikke i perioden fra fuldmagten blev oprettet i 1993 og frem til 2000 modtaget post vedrørende kontoen. Dette fremgår også af udskrifterne fra kontoen. Heraf fremgår, at korrespondancen har været tilstillet [person8] - [person1]s svoger - frem til den 31. januar 2000.

Klageren har endvidere i den periode, hvor fuldmagten har været i kraft, i henhold til aftale med [person1], disponeret over kontoen.

Klageren har således i henhold til [person1]s instrukser foretaget en række hævninger og efterfølgende overdraget pengene til [person1] i forbindelse med, at denne har været i Danmark. Klageren har ligeledes i henhold til instruks fra [person1] enkelte gange foretaget dispositioner, jf. [finans1]s logfiler, henholdsvis den 22. januar 2009 og 15. april 2008.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har repræsentanten løbende opfordret SKAT til at kontakte [person1], ligesom det er foreslået, at der kunne foretages en indenretlig afhøring af [person1].

SKAT har afvist begge dele med følgende begrundelse:

"SKAT har valgt ikke at kontakte [person1], som er den formelle ejer af valutaudlændingekonto, fordi han ikke er bosiddende i /skattepligtig til Danmark, hvorfor SKAT ikke har nogen hjemmel vedrørende hans indkomstforhold."

SKAT har endvidere indhentet et meget betydeligt bilagsmateriale, herunder en lang række kontoudtog vedrørende klagerens konti.

SKAT har vedrørende dette anført, at der skulle være "huller" i det fremsendte, uden dog at kommentere dette yderligere. Denne bemærkning taler for sig selv, navnlig set i lyset af at SKAT har modtaget alt efterspurgt materiale. Det er dog korrekt, at der er faldet enkelte sider ud af bilaget vedrørende kassekreditten. Disse manglende sider er nu fremlagt.

Af relevans for sagen er, som anført af SKAT, at

"da denne konto er meget omfangsrig, og SKAT i øvrigt ikke tillægger det afgørende betydning, at der ikke er fundet beløb stammende fra valutaudlændingekontoen på kontoen foretages der ikke yderligere vedrørende indsætninger og de manglende kontoudtog."

Faktuelt kan det således lægges til grund, at der ikke foreligger beløb indsat på klagerens konti fra valutaudlændingekontoen.

Begrundelse for klagen

Samtlige SKATs ændringer af klagerens skatteansættelse relaterer sig ene og alene til postulatet om, at valutaudlændingekontoen skulle tilhøre klageren, uden at der i realiteten foreligger nogen form for bevis eller dokumentation herfor.

Det er i den forbindelse helt essentielt at holde sig for øje, at det er SKAT, der bærer bevisbyrden for dette postulat - og at denne bevisbyrde er streng.

Dette følger i øvrigt allerede af, at der, såfremt SKATs påstand lægges til grund, foreligger en relativ grov overtrædelse af skattelovgivningen med betydelige strafferetlige problematikker.

SKATs afgørelse er således ikke "blot" en skattemæssig korrektion, men tillige en afgørelse, der i øvrigt kan medføre strafferetlige skridt imod klageren, idet SKAT anfører, at sagen vil blive sendt til ansvarsvurdering.

Dette følger i øvrigt af, at SKAT, som begrundelse for, at der ikke er indtrådt forældelse henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og dermed også, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt fra klagerens side.

Det fremgår endvidere af SKATs sagsfremstilling, at det alene er proforma, at kontoen står i [person1]s navn og dermed i realiteten også, at [person1] alene er stråmand for klageren. Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af professor, dr.jur. Jan Pedersen i SR.2000.223 som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse - og altså en registrering, der savner realitet.

Spørgsmålet er blevet behandlet adskillige gange i retspraksis.

I straffesagen TfS 1995,782 Ø blev en bygningsentreprenør og en advokat dømt for skatteunddragelse vedrørende driften af en virksomhed og købet af en ejendom, begge med entreprenørens kvindelige samlever som formel ejer.

Samleveren havde intet kendskab til virksomhedens forhold, og de tiltalte traf samtlige beslutninger i hendes navn, men uden hendes samtykke, samtidigt med at de i flere omgange forfalskede hendes underskrift. Retten fastslog, at de tiltalte reelt havde drevet virksomheden henset til, at samleveren intet kendskab havde til virksomheden, og til at hun hverken havde boet i ejendommen eller betalt for købet eller terminsydelser. Hendes eneste tilknytning var således den formelle registrering.

En tilsvarende begrundelse findes i afgørelsen TfS 2002, 953 V, hvor en fader drev et entreprenørselskab gennem sin søn, der var i fuldstændig uvidenhed om selskabets drift og videregav alle breve til sin fader i uåbnet stand. Baggrunden for registreringen i sønnens navn var, at faderen tidligere havde påført skattemyndighederne store tab, og derfor ikke kunne registrere sig i eget navn. Faderen forfalskede sønnens underskrift, mens denne, der formelt bar titlen som direktør, kørte maskiner og slog græs. Sønnen blev anset som værende stråmand.

I TfS 2008, 1169 V havde en fader og hans datter aftalt, at en aviskørselsvirksomhed skulle registreres i datterens navn, men drives fuldstændigt af faderen, idet faderen havde gæld til det offentlige. Bankkontoen, der blev anvendt til virksomhedens daglige drift, var registreret i datterens navn, men faderen havde fuld adgang til at hæve på kontoen og var den eneste, der fik udbetalt beløb herfra. Landsretten, der statuerede stråmandsvirksomhed, fastslog, at faderen havde den reelle råderet over kontoen.

I afgørelsen TfS 2009, 352 LSR blev resultatet derimod, at den formelle ejer ikke blev anset som værende stråmand. Sagen omhandlede en fader, der måtte lukke sin rengøringsvirksomhed, og hans søn, der dagen efter oprettede en lignende rengøringsvirksomhed i sit eget navn og overtog en del af faderens kunder.

SKAT procederede på, at det var usædvanligt, at sønnen på blot 22 år budgetterede med en omsætning på 2-3 mio. kr., og at der var slående lighed mellem de to virksomheder. Retten sad disse argumenter overhørigt og lagde i stedet vægt på, at sønnen rent faktisk arbejdede i virksomheden, at faderen ikke var ansat heri, at virksomheden blev drevet fra andre lokaler og endelig, at det ikke var unaturligt at henvende sig til faderens gamle kunder. SKAT havde således ikke løftet bevisbyrden for, at sønnen var stråmand.

Den ovennævnte retspraksis karakteriserer en retsstilling, hvor udgangspunktet er, at den formelle ejer af en virksomhed eller et aktiv også anses for værende den reelle ejer, medmindre skattemyndighederne kan føre bevis for, at det modsatte gør sig gældende.

Der lægges vægt på, om den påståede stråmand havde indsigt i den påståede reelle ejers dispositioner, om den påståede stråmand deltog i virksomhedens drift, om der forelå et aftaleforhold, eller om legitimationen blev tilvejebragt gennem forfalskning, og endelig hvem der betalte for udgifterne til virksomheden.

Det fremgår direkte af Landsskatterettens præmisser i den ovennævnte sag TfS 2009,352 LSR, at det påhviler skattemyndighederne at føre beviset for, at den formelle registrering skal tilsidesættes på grund af stråmandsvirksomhed.

SKAT har endelig begrundet sin afgørelse med, at parternes retsforhold ikke er almindeligt. Det må hertil bemærkes, at der ikke noget sted i dansk skatteret findes hjemmel til at tilsidesætte formueretlige dispositioner alene med den begrundelse, at de ikke forekommer ofte. Et sådant kriterium er snarere usagligt og i strid med forvaltningsretten. Det følger allerede af sagens karakter, at kravene til afgørelsen - og det grundlag den hviler på - alt andet lige skærpes.

I den forbindelse er det helt afgørende, at

-ð SKAT ikke har kunnet redegøre for, at de oprindelige midler indsat på kontoen skulle stamme fra klagerens økonomiske sfære, kontoen af [finans1] er oprettet i [person1]s navn, ligesom denne har underskrevet såvel [finans1]s forretningsbetingelser som klagerens fuldmagt, SKAT ikke, trods gentagen kontakt med [finans1], har kunnet fremskaffe materiale, eller andet der skulle dokumentere, at kontoen ikke reelt set tilhører [person1],

-ð det ikke i hele den periode, sagen vedrører, på nogen som helst vis har kunnet konstateres, at der er tilgået klageren midler fra valutaudlændingekontoen, ligesom udskrifter fra klagerens konti ej heller viser dette,

-ð der ikke er foretaget nogen former for privatforbrugsberegninger, eller i øvrigt fremført ét eneste bevis for, at klagerens økonomi skulle være positivt påvirket af midler fra kontoen,

-ð at der foreligger erklæringer fra [person1], der bekræfter, at kontoen tilhører ham, ligesom SKAT ingen skridt overhovedet har foretaget for at undersøge, om dette i øvrigt er korrekt, ligesom forslaget om indenretlig afhøring af [person1] er afvist,

-ð der foreligger en tilbagekaldelse af fuldmagten fra [person1], som anerkendes og accepteres af [finans1], hvilket naturligvis ikke ville have været tilfældet, såfremt kontoen reelt set tilhørte klageren,

-ð der foreligger endvidere ej heller oplysninger fra [finans1], til trods for SKATs gentagne henvendelser, der skulle indikere, at kontoen ikke tilhører [person1].

Klageren har haft fuldmagt til kontoen og har haft det i en årrække.

Realiteten i sagen er herefter, at det eneste SKAT kan og har fremført er, at klageren har haft fuldmagt til kontoen og har haft det i en årrække.

Det er vanskeligt at se, hvilken bevismæssig betydning dette skulle have for sagens afgørelse - udover at kontoen tilhører [person1], set i lyset af at det er [person1], der underskriver såvel fuldmagt som anerkendelse af [finans1]s forretningsbetingelser - og at der i det hele taget er behov for en fuldmagt, førend klageren kan disponere. Et fuldmagtsforhold opstår kun, hvor andre har den overordnede ret til at disponere, enten som ejer eller overordnede.

Hermed ligger der tillige et klart bevis for, at kontoen tilhører [person1], idet dette klart fremgår af dokumenterne fra kontoens oprettelse.

Klageren er siden 21. februar 2000 indtrådt i formueplejesystemet og har i minimum 2 tilfælde har aftalt investeringer med [finans1] vedrørende kontoen.

Klageren har i to tilfælde - og ikke minimum to tilfælde - i henhold til aftale med [person1] foretaget investeringer. Igen kan der henvises til, at begæringen om udtræden af formueplejesystemet er underskrevet af [person1] og fremsendt af denne til [finans1], der har ageret i henhold hertil.

Der foreligger ingen indicier overhovedet på, at dette skulle være proforma, og det må således igen lægges til grund, at [person1] har ageret som ejer, og at [finans1] har reageret i henhold hertil.

Banken har siden den 21. februar 2000 opsamlet posten således, at den kan afhentes af klageren eller [person1].

Dette er for så vidt korrekt, men SKAT overser i den forbindelse, at klageren har haft fuldmagt til kontoen siden 1993, og således i perioden frem til 2000 ikke har modtaget post vedrørende kontoen. Dette fremgår da også af kontoudtogene, hvoraf det kan konstateres, at posten fremsendes til [person8].

Klageren er ifølge oplysningerne den eneste, der har hævet penge på kontoen.

Dette er ej heller et forhold, der beviser eller dokumenterer noget ejerskab til kontoen, navnlig ikke idet klageren har haft fuldmagt til kontoen.

Klageren har ikke afgivet nogen forklaring omkring tilknytningen til kontoen og har først efter SKATs fremsendelse af forslag ønsket at fremsende noget vedrørende kontoen.

Det er vanskeligt at se, hvilken betydning dette anbringende skulle have. Klageren har i forbindelse med, at repræsentanten indtræder i sagen afgivet en fuldstændig forklaring om sagen, og fremsendt alt det materiale SKAT har efterspurgt - og endda foreslået yderligere undersøgelser i form af indenretlig afhøring af [person1] efter retsplejelovens bestemmelser herom, såfremt SKAT ikke i overensstemmelse med vanlig praksis ville tillægge [person1]s erklæringer vægt.

Samlet set foreligger der således intet, der beviser, dokumenterer eller sandsynliggør SKATs påstand om, at kontoen i realiteten skulle tilhøre klageren, og alene af denne grund bør der gives medhold i klagen.

Dertil kommer, at der foreligger forældelse for en række af indkomstårene, idet SKAT i januar/februar 2008 bliver opmærksom på, at der er en potentiel sag, men til trods herfor først igen retter henvendelse til [finans1] i maj 2009, og efterfølgende først fremsender forslag til afgørelse i april 2010. På dette tidspunkt er SKATs 6 måneders frist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 allerede overskredet.

Den indgåede suspensionsaftale af 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan naturligvis ikke rette op på en allerede indtrådt tidligere forældelse, men alene medføre, at der ikke indtræder forældelse i henhold til 3 måneders fristen. De indkomstår, der allerede, bortset fra denne frist, var forældet i april 2010, altså indkomstårene før 2006, er naturligvis forældede, uanset den indgåede aftale om suspension af 3 måneders fristen.

Yderligere udtalelser

SKAT har i anledning af klagen udtalt sig i således i sagen:

"...

SKAT har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1. Angående advokatens bemærkninger vedrørende suspension af 3/6 måneders fristen, kan det bemærkes, at der er tale om en skrivefejl fra SKATs side.

2. Angående advokatens bemærkninger vedrørende klagerens disponering over kontoen/depotet, kan det bemærkes, at der i første omgang blev forklaret, at klageren ikke havde forestået sådanne dispositioner, og det først var efter, at SKAT havde fået yderligere materiale fra banken, at de vedstod de to tilfælde, som kunne dokumenteres. På grund af bankens manglende registreringer, kan det ikke dokumenteres, om dette er sket flere gange, men det kan bestemt heller ikke udelukkes, at det er forekommet.

3. Angående advokatens bemærkninger vedrørende forældelse for indkomstårene før 2006.

SKATs forslag er sendt den 16. april 2010, hvorfor skatteansættelserne før indkomståret 2006 foretages som ekstraordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, hvorfor der skal tages hensyn til 6 måneders reglen.

SKAT er også enig i, at aftalen om suspension af 3 måneders fristen ikke har betydning for eventuel forældelse, som var indtruffet inden aftalen blev indgået.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Ved vurderingen af SKATs kundskabstidspunkt skal der bl.a. tages hensyn til officialprincippet, hvorefter SKAT skal sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse - der skal foretages de nødvendige undersøgelser og indhentes de fornødne oplysninger forinden en afgørelse bliver truffet.

Efter SKATs opfattelse var der bl.a. behov for at høre klagerens forklaring til forholdet, hvorfor man bl.a. afventede, at han ville afgive forklaring. Da SKAT, uanset revisors løfte, ikke modtog nogen forklaring fra klageren, blev der indhentet yderligere oplysninger fra banken, hvorefter der blev sendt forslag til ændring af skatteansættelserne.

Da SKAT bl.a. ikke havde klagerens forklaring og dermed sagen tilstrækkelig belyst, er det SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet ikke var indtruffet ved fremsendelsen af forslaget.

SKAT mener derfor ikke, at 6 måneders fristen er overtrådt, hvorfor der ikke foreligger forældelse."

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"...

1.) Dispositioner over kontoen

Uanset SKATs opfattelse, der gengives i SKATs udtalelse, har der alene været tale om to dispositioner foretaget af Klager efter forudgående aftale med [person1]. Dette forhold er et uomtvisteligt faktum i sagen - og bestrides naturligvis ikke.

Det bestrides ej heller, at dispositionerne er foretaget af Klager - efter forudgående aftale med [person1]. Det er således ikke korrekt, at Klager har disponeret på egen hånd over kontoen.

Der er således ikke tale om, at Klager efter SKAT har modtaget materiale har kunnet vedstå dispositioner. Klager har ikke disponeret uden aftale med [person1], hvilket igennem hele forløbet har været forklaret SKAT.

At SKAT herefter kan fremfinde 2 tilfælde, hvor der er disponeret ændrer ikke på nogen vis herpå, idet disse dispositioner er sket i henhold til aftale med [person1]. Klager har således ikke "vedstået" noget forhold, som anført af SKAT.

2.) Forældelse/ skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

For så vidt angår spørgsmålet omkring ansættelsesfristerne i Skatteforvaltningslovens § 27 giver SKATs udtalelse anledning til supplerende bemærkninger.

Indledningsvist skal det pointeres, at der er indgået aftale om forlængelse af 3 månedersfristen, så i den henseende er der ingen problematik.

Problematikken relaterer sig til om, der allerede på et tidligere tidspunkt er sket overskridelse af 6 måneders fristen i henhold til kundskabstidspunktet, jfr. § 27 stk. 2.

Det er korrekt, at sagen opstartede d. 17. januar 2008, jfr. sagens bilag 17, der er kopi af SKATs skrivelse til [finans1], med bankens svar vedhæftet.

Denne henvendelse blev fulgt op med en fornyet henvendelse d. 20. februar 2008, jfr. sagens bilag 18.

Herefter skete der ikke noget i sagen, førend SKAT igen rettede henvendelse til [finans1] d. 19. maj 2009, jfr. sagens bilag 19, med henblik på modtagelse af yderligere materiale.

Klager blev først d. 13. november 2009, jfr. sagens bilag 00, punkt 1.1 "sagens opståen og forløb" anmodet om at deltage i et møde.

På dette tidspunkt havde sagen altså været i gang i ca. 1 år og 10 måneder. SKATs kundskabstidspunkt ligger således lang tid, førend SKAT overhovedet anmodede om Klagers udtalelse til sagen.

Det er korrekt, at SKAT ifølge officialmaksimen er forpligtet til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, førend der fremsendes en agterskrivelse. Dette følger allerede af grundlæggende forvaltningsretlige principper og i øvrigt tillige af Skatteforvaltningslovens § 20.

Dette ændrer dog ikke på, at der går 1 år og 10 måneder fra, at SKAT opstarter sagen og modtager materiale fra [finans1] til, at SKAT finder anledning til at kontakte Klager med henblik på møde.

Det er i den forbindelse klart, at SKAT nødvendigvis må indrømmes en rimelig frist til at forholde sig til det modtagne materiale, samt sagens forhold i øvrigt.

Dette er tidligere fastslået i SKM 2006,153 H, hvor kundskabstidspunktet først blev anset for at være indtrådt 2 måneder efter, at SKAT havde modtaget ufuldstændigt og til dels misvisende oplysninger.

I nærværende sag modtager SKAT oplysningerne i januar 2008 og finder efterfølgende, at der er behov for yderligere oplysninger, der modtages i februar 2008.

Herefter sker det ikke noget i sagen førend i maj 2009, hvor der igen anmodes om yderligere oplysninger. Klager hører først herom i november 2009.

----- oo0oo -----

Det ligger ikke i fastlæggelse af kundskabstidspunktet, at SKAT kan vælge at holde sig i "bevidst uvidenhed" om forhold, som SKAT herefter efterfølgende gør gældende og som medfører, at SKAT ikke har den fornødne kundskab til at kunne fremsende agteren - og som dermed udskyder det tidspunkt, hvor de må anses for at have det fornødne kendskab til sagen.

SKAT kunne - burde, på et hvilket som helst tidspunkt i tidsrummet fra februar 2008 til november 2009 have taget kontakt til Klager og have indhentet den forklaring / materiale, som SKAT mente var relevant for at kunne fremsende en agter i sagen.

Dette sker ikke, og agteren er først dateret d. 16. april 2010.

Det argument SKAT fremfører i sagen er i realiteten, at SKATs kundskabstidspunkt skal udskydes begrundet med, at SKAT ikke har sikret fremdrift i sagen - alene begrundet med SKATs egne forhold.

Dette er der ikke hjemmel til i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Denne periode andrager som minimum februar 2008 - maj 2009 og er således langt længere end 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke er relevant at tale om, at det beror på Klagers forhold, at sagen ikke kunne have været afsluttet tidligere - førend SKAT vælger at rette henvendelse til Klager.

Dette sker i november 2009.

Førend dette tidspunkt kan det ene og alene relateres til SKATs forhold, at der ikke er fremdrift i sagen, og at SKAT ikke - ifølge SKATs egen opfattelse, har den fornødne indsigt i sagen til at kunne fremsende agteren.

Kundskabstidspunktet kan alene udskydes derved, at SKAT nødvendigvis skal indrømmes en kortere frist til at forholde sig til indkommet materiale, jfr. i øvrigt SKM 2009,348 hvor det ligeledes blev gjort gældende, at fristen i § 27 stk. 2 var sprunget. Byretten afviste, at dette var tilfældet med følgende præmisser,

"SKAT har den 21. november 2005 modtaget kontooversigt over klagerens konto fra F1 Bank. Oplysningerne var efter SKATS opfattelse ufuldstændige, hvorfor SKAT foretog en nærmere undersøgelse af, hvor pengene stammede fra bl.a. i form af mail korrespondance med F1 Bank dateret den 27. marts 2006 vedrørende de enkelte hævninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT efter modtagelsen af kontooversigten den 21. november 2005 måtte have en vis rimelig tid til at bearbejde og komplettere de modtagne ufuldstændige oplysninger, førend suspensionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe."

Denne afgørelse er således helt i tråd med SKM 2006,153 H og viser, at SKAT skal indrømmes en rimelig frist til at "bearbejde og komplementere ufuldstændige oplysninger" førend fristen i § 27 stk. 2 begynder at løbe.

I nærværende sag har sagen i realiteten "lagt død" i en meget lang periode, således at der end ikke har været nogen reel sagsbehandling, der kan begrunde en suspension af fristen.

Set i det lys kan der således ikke herske meget tvivl om, at afgørelsen alene af denne grund er ugyldig.

3.) Øvrige forhold

Det reelle i sagen er, at SKATs afgørelse direkte beskylder Klager for relativt alvorlige tilfælde af skattesvig, uden at der foreligger nogen reel begrundelse herfor, udover, at SKAT finder den aftale Klager har haft med [person1] for usædvanlig.

Dette er i sig selv betænkeligt, idet det lægger et betydeligt pres på Klager, og det er særligt betænkeligt, idet SKAT ikke har iværksat nogen som helst reelle undersøgelser vedrørende de reelle ejerforhold, og at SKAT end ikke har forholdt sig til en indenretlig afhøring af [person1], der så vidt jeg er orienteret fortsat er en mulighed.

Klager har derimod fremsendt alt efterspurgt materiale og har endvidere tillige foreslået supplerende processkridt, der har kunnet afdække de rettelig forhold.

Dertil kommer, at Klager ikke siden fuldmagten blev inddraget d. 23.11 2010, jfr. sagens bilag 14 har haft nogen som helst indblik i, eller dispositionsret i henhold til fuldmagt, til [person1]s konto.

...".

SKAT har efter anmodning fra Landsskatteretten fremsendt notat over hændelsesforløbet i sagen. Af notatet fremgår:

Dato	Hændelse
17.01.2008	I forbindelse med projekt [projekt1] blev der skrevet til en række pengeinstitutter vedr. et antal konti for navngivne valutaudlændinge/konti som tilhører udenlandske personer eller selskaber, (som ved en umiddelbar visitering havde en vis dansk tilknytning) - hvoraf den pågældende konto var en af dem.
01.02.2008	Modtaget dok. [finans1] - bla. fuldmagter og nogle kontoudtog.
20.02.2008	I forbindelse med visiteringen blev der indkaldt yderligere dok. fra [finans1]
21.02.2008	Modtaget dok. [finans1] - bla. kontoudtog og underbilag mv.
	På grundlag af det materiale, som modtaget i forbindelse med visiteringen blev sagen udtaget til egentlig sagsbehandling.
19.05.2009	Indf. yderligere materiale fra [finans1]
02.06.2009	Modt. dok. fra [finans1], herunder kontoudtog samt årsopgørelser fra 01.01.1997.
13.11.2009	Sendt indkaldelse til møde den 26. november 2009
18.11.2009	Statsaut.rev. [person2], [virksomhed1] mødt pr. tlf. med ønske om dagsorden til mødet.
18.11.2009	Modt. mail fra revisor vedr. møde.
19.11.2009	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
20.11.2009	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
24.11.2009	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
25.11.2009	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
25.11.2009	Sendt mail til revisor med nyt mødetidspunkt
26.11.2009	Modt. mail fra revisor vil have udsat møde samt anmodet om aktindsigt.
26.11.2009	Sendt svar på aktindsigt til revisor - alene aktindsigt vedr. kontoen
xx.11.2009	Rev. mødt pr. tlf.
03.12.2009	Revisor har anmodet om fuld aktindsigt
xx.12.2009	Forgæves forsøgt flere gange at ringe til revisor
08.12.2009	Sendt en mail til revisor - anmod om at kontakte SKAT.
08.12.2010	Modt. mail fra revisor
14.12.2009	Modt. mail fra revisor
15.12.2009	Revisor mødt pr. tlf. - aftalt at vi ikke sender fuld aktindsigt for kontoen, da revisor oplyser, at det ikke er [person9]s konto. Revisor oplyste, at de ville sende en redegørelse før jul - [person9] havde lavet den, men den skulle lige forbi hans advokat.
15-12-200	Sendt mail til revisor vedr. aktindsigt mv.
19.01.2010	Sendt mail til revisor og spurgt til redegørelse
04.02.2010	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
05.02.2010	Forgæves forsøgt at ringe til revisor
05.02.2010	Sendt mail til revisor - anmodet om at kontakte SKAT med besked om sagen ellers vil blive behandlet på anden vis.
16.02.2010	Anmoder [finans1] om yderligere materiale.
02.03.2010	Brev fra [finans1] med besked om de ikke kan nå og fremskaffe de ønskede materialer inden tidsfristen.
26.03.2010	Rykket [finans1], [person3], som troede, at sagen var givet videre til en supportfunktion, men den lå stadig på hans bord - de ville gå i gang med at finde materialet lige efter påske
14.04.2010	Modt. matr. fra [finans1]
15.04.2010	Talt med [finans1], [person3]/[person4] pr. tlf. vedr. indsendt matr.
16.04.2010	Sendt agter + kopi til revisor

Klagerens repræsentant har efter anmodning fra Landsskatteretten om dokumentation for klagerens modtagelse af instrukser m.v. fra [person1] fremsendt erklæring af 15. juni 2011 fra [person1], hvoraf fremgår:

"Hallo [person10]

Vedrörende konto og depot i [finans1]

Som vi har snakket om i telefonen bekrefter jeg herved hvordan vaar avtale har vaert vedrörende investeringer, haevninger og innsetning av penger.

Normalt har jeg kontaktet deg for aa avtale hvilkne investeringer som skulle gjennomföres.

Samme fremgangsmaate blev benyttet for hevning og innsettelse av belöp naar jeg planla besök i Danmark.

PS. Dersom det blir aktuelt, vil jeg overveje aa ta turen til Danmark for aa bekrefte at jeg er den alene ansvarlige eier av konto og depot."

Repræsentanten har anført, at det er [person1], der har givet klageren instruks vedrørende investeringer i depot om hævninger og om indsættelser på den konto, hvor klageren havde fuldmagt. Alt i overensstemmelse med klagerens tidligere forklaring herom.

Der er ikke lavet skriftlige aftaler om disponeringerne på konto og depot, hvorfor disse alene er foretaget efter direkte instruks fra [person1] til klageren. Der ligger allerede kontoudskrifter på sagen, hvoraf fremgår, at klageren har foretaget hævninger.

Tilsvarende fremgår det allerede af sagen, at klageren i enkelte få tilfælde har disponeret over investeringer på depot, men som det fremgår af erklæringen af 15. juni 2011 er denne disponering udelukkende sket ud fra direkte instruks fra [person1].

Som det tidligere er gjort gældende, har klageren i en række tilfælde hævet kontanter på kontoen for at overdrage disse til [person1] personligt, når [person1] var på rejse i eller igennem Danmark på vej til Norge. Der er ikke dokumentation for denne overdragelse, men dette kan heller ikke anses for afgørende for fastlæggelsen af ejerskabet til pågældende konto og depot, idet [person1] har erklæret sig som ansvarlig ejer heraf.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at være den reelle ejer af den omhandlede bankkonto, og at klageren ved ikke at selvangive indskud, renteindtægter m.v. har handlet mindst groft uagtsom i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har lagt vægt på, at klageren siden den 22. november 1993 har haft fuldmagt til den i sagen omhandlede bankkonto, hvorefter klageren har kunnet disponere over forhold vedrørende kontoen. Retten har tillige lagt vægt på, at klageren har foretaget dispositioner vedrørende kontoen, jf. [finans1]s logfiler af 15. april 2008 og 22. januar 2009, ligesom klageren har foretaget hævninger på kontoen. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der understøtter, at klageren har modtaget instrukser m.v. fra [person1], udover den efterfølgende udstedte erklæring af 15. juni 2011, der ikke kan tillægges afgørende bevismæssig vægt. Det er ej heller dokumenteret eller sandsynliggjort, at hævninger på kontoen er overført eller videregivet til HII.

Hvad angår 6 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det af SKATs notat over hændelsesforløbet i sagen, at SKAT tidligst den 14. april 2010 har haft det fornødne grundlag i sagen til at kunne træffe en korrekt skatteansættelse, idet SKAT denne dato modtog materiale fra [finans1]. Det bemærkes, at SKAT adskillige gange forud for afsendelse af forslag til afgørelse forgæves har rettet henvendelse til klagerens revisor. Da SKAT den 16. april 2010 fremsendte forslag til afgørelse, er 6 månedersfristen ikke overskredet, idet bemærkes, at der mellem SKAT og klageren var enighed om, at 3 månedersfristen var suspenderet. Den påklagede afgørelse er herefter ikke ugyldig, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.